Legislator Case Law & Legislation
C19861854009 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende erhvervsmæssig kørsel i egen bil. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 18540 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende erhvervsmæssig kørsel i egen bil. (* 1)

Ligningsrådet har vedtaget, at regnskabs- og bogføringspligtige fra og med 1. januar 1987 kan anvende de af ligningsrådet fastsatte takster for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Herefter er reglerne for skattepligtige, der anvender egen bil såvel erhvervsmæssigt som privat, følgende

Lønmodtagere kan - som hidtil - enten mod dokumentation fratrækkede faktiske afholdte udgifter, eller uden dokumentation for udgifternes størrelse fratrække udgiften til erhvervsmæssig kørsel med ligningsrådets takster (se SD-cirkulære 1986-28 af 2. september 1986).

Regnskabs- og bogføringspligtige kan efter 1. januar 1987 vælge at lade sig beskatte efter virksomhedsskatteloven. Hvis den skattepligtige vælger denne ordning, kan vedkommende endvidere vælge at holde bilen udenfor ordningen eller lade bilen indgå i ordningen. Hvis bilen indgår i ordningen, skal de gældende regler for fri bil anvendes (se SD-cirkulære 1986-48 af 17. december 1986.).

Hvis bilen holdes uden for ordningen, kan reglerne om erhvervsmæssig kørsel i egen bil anvendes - se overfor under lønmodtagere.

Regnskabs- og bogføringspligtige, der ikke lader sig beskatte efter virksomhedsskatteordningen, kan vælge at fratrække de faktiske udgifter eller fratrække udgifterne efter ligningsrådets satser - som overfor omtalt under lønmodtagere.

Hidtil har visse grupper af regnskabs- og bogføringspligtige kunnet anvende en procentfordelingsregel, således at en vis procentdel af den samlede årlige kørselsudgift - ude dokumentation - har kunnet fratrækkes som erhvervsmæssig kørsel.

Denne fremgangsmåde kan fortsat vælges anvendt.

Ligningsrådets vedtagelse af, at regnskabs- og bogføringspligtige kan anvende statens takster for erhvervsmæssig kørsel, indebærer, at den skattepligtige skal angive et årligt kilometerantal, der er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Som dokumentation herfor kræves - som tidligere - at der er ført kørebog. Den private andel af årets samlede kilometerantal kan dog anføres efter principperne ved værdiansættelse af forskellige skønsposter (SD-cirkulære 1986-16 af 19. maj 1986, pkt. 5).

Konsekvenser af overgang til anden opgørelsesmetode.

Den skattepligtige kan kun skifte opgørelsesprincip een gang vedrørende samme bil.

I øvrigt henvises til SD-cirkulære 1980-6 af 24. januar 1980.

Hans Westerberg

Kurt Ove Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →