Legislator Case Law & Legislation
C19861837509 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. udgifter til plantning af træer bestemt til anvendelse om juletræer eller til pyntegrønt, samt frugttræer og frugtbuske. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 18375 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. udgifter til plantning af træer bestemt til anvendelse om juletræer eller til pyntegrønt, samt frugttræer og frugtbuske. (* 1)

1. Udgifter til plantning af frugttræer og frugtbuske, samt træer bestemt til anvendelse som julitræer eller til pyntegrønt, afskrives med indtil 10% årligt. Overstiger udgifterne ikke kr. 20.000 pr. år pr. ejendom fradrages beløbet i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt.

Udgifter til plantning omfatter udgifter til planter og plantning. Efterfølgende udgifter til renholdelse m.v. fratrækkes i det indkomstår, hvori de afholdes.

Såfremt træerne ryddes eller ejendommen sælges, forinden udgifterne er afskrevet, kan det uafskrevne beløb fratrækkes i det indkomstår, hvor rydningen eller salget sker. Udgifter til rydning er fradragsberettiget.

2. Udgifter til genplantning af frugttræer og frugtbuske eller juletræer fradrages i det indkomstår, hvori plantningen sker.

Er udgifterne til den hidtidige beplantning af nuværende ejer afskrevet/fratrukket efter pkt. 1 eller fradraget ifølge SD-cirkulære 1982-36 om fradrag for udgifter til plantning af julietræer, afskrives/fradrages udgifterne til genplantningen dog efter reglerne i pkt. 1 i dette cirkulære.

Genplantning foreligger, når der plantes frugttræer eller frugtbuske til erstatning for et tilsvarende areal med frugttræer og frugtbuske på samme ejendom. Dette gælder, selv om der plantes en anden art frugttræer eller frugtbuske end den tidligere beplantning. Der foreligger genplantning, selv om der sker en uvæsentlig udvidelse af arealet med frugttræer og frugtbuske, f.eks. i forbindelse med en plantning, der skal erstatte træer, der er ved at være udtjente. En arealudvidelse på indtil 10% kan normalt behandles som genplantning. Det tilsvarende gælder ved plantning af juletræer og træer bestemt til pyntegrønt.

3. Cirkulæret omfatter ikke udgifter til skovplantning.

4. Reglerne har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1986 og senere indkomstår.

SD-cirkulære 1982-36 af 20. oktober 1982, om fradrag for udgifter til plantning af juletræer ophæves.

Udgifter til plantning af juletræer eller til køb af ejendom beplantet med juletræder, der er afholdt før offentliggørelsen af cirkulæret, kan dog fradrages efter reglerne i SD-cirkulære 1982-36.

Hans Westerberg

Marianne Mandahl

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →