Cirkulæreskrivelse vedr. brug af revneforsegling ved reparation af asfaltbelægninger på hovedlandeveje
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse vedr. brug af revneforsegling ved reparation af asfaltbelægninger på hovedlandeveje
I forbindelse med brugen af revneforsegling med brede bånd herunder forseglingens friktionsegenskaber har Vejdirektoratet igangsat en undersøgelse bl.a. omfattende måling af friktionen på de forskellige typer af revneforsegling, der er anvendt på hovedlandevejsnettet.
Efter de foreløbigt gennemførte friktionsmålinger har vi konstateret, at friktionen på store dele af de revneforseglede overflader er betydelig mindre end forventet.
Eksempelvis skal nævnes, at der med stradograf er målt friktionskoefficienter ned til 0,1 på langsgående bånd med revneforsegling.
På denne baggrund finder vi, at det af hensyn til trafiksikkerheden for såvel de to-hjulede som de firehjulede køretøjer er nødvendigt at begrænse brugen af revneforsegling, således at denne ikke udføres i brede bånd og ikke anvendes således, at større partier af kørebanen dækkes med revneforseglingsmateriale.
Vejdirektoratet skal der for anmode samarbejdspartnerne om
at der indtil videre på hovedlandeveje herunder motorveje ikke anvendes revneforsegling udlagt i langsgående bånd, der er bredere end 3 cm i forbindelse med reparation af kørebanebelægninger.
at undersøge i hvilket omfang, der på hovedlandevejene eksisterer revneforsegling i brede langsgående bånd, hvor friktionen vurderes at være betydelig lavere end på selve kørebanebelægningen.
at man i de tilfælde, hvor en friktionsforbedring er nødvendig af hensyn til trafiksikkerheden snarest tilvejebringer tilstrækkelig friktion.
Det skal bemærkes, at forbudet mod brug af revneforsegling i brede langsgående bånd vil være gældende indtil de igangværende undersøgelser er afsluttet og vurderet. Vejdirektoratet vil herefter udarbejde retningslinier for udførelse af reparation med revneforsegling samt leveringsbetingelser for revneforseglingsmateriale.
Disse retningslinier påregnes udsendt til samarbejdspartnerne inden 1. april 1987.
Med venlig hilsen
Aage Andersen
Overingeniør
Ingen