Legislator Case Law & Legislation
C19861683754 DK

Skrivelse om forlængelse af aftalen om båndoptagelse ved amtskommunale enkeltfagskursus (* 1) (Til alle amtsråd, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtskommunale enkeltfagskursus, Amtscentraler m.fl.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1986 16837 Historic

Skrivelse om forlængelse af aftalen om båndoptagelse ved amtskommunale enkeltfagskursus (* 1)

(Til alle amtsråd, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og

Frederiksberg kommuner, Amtskommunale enkeltfagskursus, Amtscentraler

m.fl.)

Med skrivelse af 17. juli 1985 fremsendte man herfra en 2-årig aftale om optagelser m.v. af Danmarks Radios radio- og fjernsyndsudsendelser til brug inden for undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau samt 2-årige kursus til højere forberedelseseksamen, efter at denne med virkning fra skoleåret 1985/86 var udvidet til også at omfatte amtskommunale enkeltfagskursus.

I forbindelse med aftalens udløb ultimo juli 1986 har der været ført forhandlinger mellem undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, København og Frederiksberg kommune og COPY-DAN om en forlængelse af aftalen, og der er nu opnået enighed om en 3-årig forlængelse med en enkelt mindre ændring samt en forhøjelse af betalingssatserne, se medfølgende tillægsaftale. Samtidig er enkeltfagskursus-aftalen tilsvarende forlænget for samme periode (1. august 1986 - 31. juli 1989).

I ovennævnte skrivelse af 17. juli 1985 meddelte man, at to enkeltfagkursus (forberelseskurset i Roskilde og Voksenundervisningscentret Ringkøbing) i skoleåret 1985/86 skulle indrapportere til COPY-DAN i overensstemmelse med reglerne, jfr. aftalens § 8.

Med henvisning hertil skal man meddele, at disse 2 kurser herefter har afsluttet rapporteringen med udløbet af skoleåret 1985/86, således at rapporteringen til COPY-DAN for skoleåret 1986/87 overtages af følgende kurser

Odense Forberedelseskursus

Sønderjyllands Voksenuddannelse i Tønder.

Det bemærkes, at aftalen kun omfatter Danmarks Radios udsendelser , og at der endnu ikke er truffet nogen aftalemæssig ordning med hensyn til betaling for optagelser m.v. af andre udsendelser (regional- og lokalradioer, private TV-selskaber samt udsendelser fra udenlandske radio- og TV-selskaber), hvorfor kurser - hvis de foretager optagelser fra disse udsendelser - i givet fald vil kunne blive stillet over for krav om særskilt betaling herfor.

P.m.v.

e.b.

Erik Metz

eksp.sekr.

Aftale vedrørende optagelser m.v. af Danmarks Radios radio- og fjernsynsudsendelser til brug inden for undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau samt 2-årige kursus til HF.

Med udløbet af skoleåret 1985/86 (dvs. ultimo juli 1986) er ovennævnte aftale af 21. juni 1984 ophørt.

I denne forbindelse er der mellem aftaleparterne opnået enighed om en 3-årig forlængelse (dvs. til ultimo juli 1989) af aftalen på uændrede vilkår, dog således, at bestemmelsen i aftalens § 10, stk. 1, sidste pkt. udgår. Der vil imidlertid fortsat være mulighed for, at skolerne kan tilmelde sig aftalen i løbet af skoleåret, jfr. § 6, stk. 2, men i så fald ydes der ingen betalingsreduktion, idet der herefter skal betales fuld skoleårs-pris.

Endvidere forhøjes de i § 9 nævnte satser med 10% i aftaleperioden (1. august 1986 til 31. juli 1989)

Anmeldt antal radio- og fjernsynsoptagelser i skoleåret.

1 - 50 1 - 100 over 100 -------------------------------------- For institutioner med indtil 200 elever betales pr. år .................. 440 880 1320 -------------------------------------- For institutioner med 201-500 elever betales pr. år ............... 880 1760 2640 -------------------------------------- For institutioner med over 500 elever betales pr. år 1320 2640 3960 --------------------------------------

Tiltrædes af Kommunernes Landsforening

Thorkild Simonsen

/E. Krarup

Amtsrådsforeningen

Poul Christensen

/Otto Larsen

Frederiksberg Kommune

Direktoratet for skole- og Biblioteksvæsen

Frederiksberg Raadhus

2000 Frederiksberg

Poul E. Jacobsen

Direktoratet for

Københavns kommunale skolevæsen

Islands Brygge 37, 2300 S

tlf.(01) 57 10 55

Ib Glarborg

På tilsvarende måde forholdes med hensyn til de 3 tillægsaftaler for

seminarier, erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler) og

amtskommunale enkeltfagskurser

Undervisningsministeriet

den 28. august 1986

Helge Thomsen

/Erik Metz

COPY-DAN »§ 17-kopier«

Hans Rostrup

/Henrik Nordlien

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →