Retningslinier for ydelse af tilskud til ikke-idrætslige idebestemte ungdomsorganisationers virksomhed, 7. udgave

§ 1 .

Der foretages revision ved de i § 6 nævnte revisorer af organisationens regnskab, herunder de oplysninger der danner grundlag for eventuel tildeling af beløb i henhold til § 7, stk. 7, i lov om tipning, jfr. § 3 i nærværende instruks.

§ 2 .

Revision skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor forventes i overensstemmelse med revisionsskik at foretage stikprøveundersøgelser. Der skal foretages uanmeldt beholdningseftersyn mindst een gang årligt.

Stk. 2 .

Ved gennemgang af årsregnskabet skal revisor påse, at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser, og at det er i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. Endvidere skal påses, at det er opstillet i overensstemmelse med god regnskabsskik, herunder at dispositioner, der tildrager sig særlig opmærksomhed, på rimelig måde fremgår af regnskabet.

Stk. 3

De i § 1 nævnte årsregnskaber og oplysninger attesteres af organisationens revisor. Medmindre andet fremgår af påtegningen på årsregnskab m.v., anses den som udtryk for, at det er revideret af ham, og at det er opgjort og opstillet som anført i stk. 2.

§ 3.

Ved udførelsen af den i § 2 omtalte revision skal revisor attestere følgende oplysninger

1) Antal kontingentbetalende medlemmer med fulde medlemsrettigheder i regnskabsåret, som har indbetalt fuldt kontingent eller er debiteret i landsorganisationens regnskab herfor.

2) Antal lokalforeninger. Ved lokalforeninger forstås i denne sammenhæng en forening eller fastetableret gruppe på mindst 10 medlemmer, som den pågældende landsorganisation har godkendt. Lokalforeningen skal have en selvstændig økonomi og have eksisteret i hele det foregående regnskabsår. Hvis flere lokalforeninger er hjemmehørende i samme kommune, skal hver lokalforening have mindst 25 medlemmer.

3) Om organisationen har lokalt arbejde i mindst 8 amter (Københavns- og Frederiksberg kommune betragtes i denne henseende som 1 amt).

4) Om indtægts- og udgiftsposter for organisationens publikations- og bladvirksomhed, dens egne eller lejede lokaler, dens internationale arbejde er behørigt dokumenteret ved bilag, kontrakter m.v. og posteret på de rigtige konti.

Regnskabet eller et bilag hertil skal angive, hvorledes tilskudsbeløbet til publikations-, lokale- og internationale udgifter er beregnet, således at posteringerne er kontrollerbare ved behandling af ansøgningen.

5) Om regnskabet udviser de etableringstilskud, som organisationen gennem årene i alt har modtaget med angivelse af, på hvilke ejendomme de hviler.

6) Om det foregående års tipstilskud i henhold til bevillingsskrivelsen er modtaget og opført i organisationens regnskab.

§ 4.

Revisor må have adgang til at efterse organisationens regnskabsmateriale og bilagsmateriale og alle beholdninger og kan fordre enhver oplysning, som han finder af betydning for udførelsen af sit hverv.

§ 5 .

Revisor skal føre en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres ved hver revision beretning om, hvilket revisionsarbejde der er udført, og hvilket tidsrum revisionen har omfattet, samt de særlige bemærkninger, som den har givet anledning til. Endvidere foretages notering om foretagne uanmeldte kasseeftersyn. Ved revisionen af årsregnskabet indføres beretning om den udførte revision, herunder om

1) hvorvidt revisor opfylder de i § 6 indeholdte habilitetsbetingelser,

2) hvorvidt han under sin revision har modtaget alle de oplysninger, han har anmodet om til bekræftelse af regnskabets rigtighed,

3) hvorvidt revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens og vedtægternes regnskabs- og revisionsbestemmelser. Såfremt der mellem landsorganisationen og revisor er truffet særlige aftaler om udførelse af detaljeret kontrol, afgivelse af særlige beretninger eller lignende, skal tillige sådanne aftaler indføres i revisionsprotokollen.

Stk.2 .

Udskrift af revisionsprotokollen indsendes til DUF sammen med årsregnskab og de oplysninger, der kræves i § 3.

§ 6.

Organisationens årsregnskab skal revideres af en statsautoriseret revisor, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2 .

Revisorerne må ikke ved tjenesteforhold være knyttet til organisationerne og må ikke være medlemmer af disses landsledelse, ligesom de ikke må være knyttet til medlemmer af vedkommende landsorganisations bestyrelse, til ledere, kasserere eller bogholdere ved ægteskab eller slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nært som søskende, jfr. § 13 i lov nr. 68 af 15. marts 1967 om statsautoriserede revisorer.

Stk. 3

Revisorerne og deres medarbejdere har pligt til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de får at vide gennem udførelsen af deres hverv.

Stk. 4. Afsættelse af en revisor kan kun ske med undervisningsministeriets samtykke.

P.d.v.

N.-E. Lund

Retningslinier for ydelse af tilskud til ikke-idrætslige idebestemte ungdomsorganisationers virksomhed, 7. udgave

Retningslinier for ydelse af tilskud til ikke-idrætslige, idebestemte ungdomsorganisationers centrale virksomhed, i henhold til lov om tipning af 10. juni 1976, udsendtes af DUF første gang i 1977.

Der har i sagsbehandlingen vist sig et behov for en række ændringer, hvorfor der nu udstedes en ny revideret 7. udgave som vil være gældende fra ansøgningsfristen 1. juni 1986.

Der er tale om en omfattende strukturel og redaktionel ændring, der skulle gøre det lettere at få overblik over de mange regler. Der er således nu tale om generelle retningslinier, som gælder for alle tilskudskategorier. Der er et særligt regelsæt for ansøgning og behandling af disse. Og så er der et afsnit for hver af de tilskudskategorier, som er indeholdt i ordningen.

Ud over disse redaktionelle ændringer er der foretaget ændringer på en række enkeltpunkter, som primært omfatter følgende punkter i de nye retningslinier: 1.2., 1.8., 1.9., 1.11., 2.1., 2.2., 3.5., 3.9e., 3.10., 4.3., 5.1., 5.5., 5.6., og 6.1.

Men vi opfordrer organisationerne til at gennemgå alle punkter.

Der er fortsat udarbejdet specielle retningslinier for danske udvekslingsorganisationers støtteberettigede virksomhed og tilskud til Grønlandske ungdomsorganisationer.

Der er udarbejdet ansøgningsskemaer til følgende tilskudskategorier

- Generelt driftstilskud

- Rådighedstilskud

- Tilskud til handicapungdomsorganisationer

- Særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed

- Etablering af lokaler m.v.

Spørgsmål og eventuelle forslag til retningslinierne er altid velkommen og vort sekretariat står til rådighed med uddybende svar på eventuelle problemer.

Finn Larsen

generalsekretær

INDHOLD

1. Generelle retningslinier.

2. Retningslinier for ansøgning og behandling.

3. Generelt driftstilskud.

4. Rådighedstilskud.

5. Tilskud til etablering af lokaler m.v.

6. Tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed.

7. Retningslinier for ydelse af tilskud til ikke-idrætslige landsdækkende handicapungdomsorganisationer.

BILAGSOVERSIGT

1. Retningslinier for udbetaling af tilskud til etablering af lokaler m.v. samt udbetaling og rapportering vedrørende tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed.

2. Skrivelse fra Undervisningsministeriet af 4. april 1977.

3. Revisionsinstruks for statsautoriserede revisorer, der reviderer regnskaber for organisationer, der gennem Dansk Ungdoms Fællesråd søger støtte i henhold til lov om tipning.

4. Bekendtgørelse af lov om tipning.

5. Ændring af lov om tipning af 29. november 1978.

6. Ændring af lov om tipning vedtaget 19. december 1984.

1. GENERELLE RETNINGSLINIER

1.1. Tilskud til ikke-idrætslige, idebestemte ungdomsorganisationers centrale virksomhed ydes i henhold til lov om tipning af 10. juni 1976, jvf. bekendtgørelse nr. 66 af 25. februar 1977 af lov om tipning. I loven hedder det i §7, stk. 7: »For det beløb, der efter stk. 1. skal anvendes til støtte af andre ungdomsformål, træffer undervisningsministeren efter forslag fra Dansk Ungdoms Fællesråd og med godkendelse af folketingets finansudvalg afgørelse om størrelsen af det beløb, der i det enkelte år skal anvendes og om dette beløbs fordeling«.

1.2. Tilskud kan ydes til ikke-idrætslige, idebestemte ungdomsorganisationer, der er selvstændige og som har en foreningsmæssig opbygning med en afgrænset medlemskreds.

1.3. Fra tilskudsordningen er udelukket idrætsforeninger, fagligt betonede elev-, studenter- og lærlingeorganisationer.

1.4. Der ydes ikke støtte til organisationer, der er kollektivt medlem af en landsorganisation, der allerede modtager tilskud efter denne ordning.

1.5. Der ydes kun støtte til 1 landsorganisation inden for en politisk retning.

1.6. En lokalforening, jvf. pkt. 3.2., er en forening eller fast etableret gruppe på mindst 10 medlemmer, som den pågældende landsorganisation har godkendt. Lokalforeningen skal have en selvstændig økonomi og have eksisteret i hele det foregående regnskabsår. Såfremt flere lokalforeninger er hjemmehørende i samme kommune, skal hver lokalforening for at kunne medregnes have mindst 25 medlemmer.

Det er en forudsætning for tilskud, at der er en virksomhed i hver registreret lokalforening i overensstemmelse med landsorganisationens struktur og vedtægter, og at ingen lokalforening registreres i mere end een tilskudsberettiget landsorganisation.

1.7. Som medlemmer defineres, jvf. pkt. 3.7., antallet af kontingentbetalende individuelle medlemmer, som er debiteret i landsorganisationens sidst afsluttede reviderede regnskab og som havde fulde medlemsrettigheder i det afsluttede regnskabsår.

1.8. Der ydes ikke tilskud til lokalforeninger eller medlemmer af lokalforeninger, der modtager tilskud fra hjemmestyreordningerne i Grønland og på Færøerne.

1.9. Landsorganisationer, der modtager tilskud efter disse retningslinier skal fremlægge et regnskab revideret af en statsautoriseret revisor, som iøvrigt skal attestere de oplysninger, der danner grundlag for behandlingen af ansøgningen. Der er udarbejdet en særlig revisionsinstruks af undervisningsministeriet (se bilag). Undtaget herfra er organisationer, der kun modtager rådighedstilskud, jvf. afsnit 4. Disse organisationer skal fremsende et af organisationen godkendt regnskab.

1.10. Alle oplysninger skal være for det senest afsluttede regnskabsår.

1.11. DUF eller undervisningsministeriet kan anmode en statsautoriseret revisor, valgt af den pågældende landsorganisation, om at foretage stikprøvekontrol af de oplysninger, som i henhold til disse retningslinier er afgørende for tildeling af tilskud. Konstaterede graverende misbrug kan medføre udelukkelse fra tilskudsordningen i et eller flere år.

For at forhindre, at en organisation vilkårligt øger antallet af lokalafdelinger ved at opdele eksisterende lokalafdelinger med det formål at overskride en »tærskelværdi« (fra f.eks. 20 til 40), kan overskridelse af en »tærskelværdi«, jævnfør supplerende tilskud (se pkt. 3.4.), gøres til genstand for en nærmere prøvelse, før det medfører øgede supplerende tilskud.

1.12. Tilskud kan efter undervisningsministeriets skøn reduceres for organisationer, der hvad angår størrelse, opbygning, medlemssammensætning eller andre særlige forhold afviger fra de øvrige tilskudsberettigede organisationer (som f.eks. Landsforeningen Ungdomsringen og Dansk Vandrelaug).

1.13. Tilskud kan ydes inden for 5 områder: A. Generelt drifttilskud. B. Rådighedstilskud. C. Tilskud til etablering af lokaler m.v. D. Tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed. E. Tilskud til handicapungdomsorganisationer.

2. RETNINGSLINIER FOR ANSØGNING OG BEHANDLING.

2.1. Ansøgning om tilskud stiles til undervisningsministeriet og indsendes til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Scherfigsvej 5, 2100 København Ø. Der foreligger særligt ansøgningsskema, som skal anvendes for hvert af de i pkt. 1.13. nævnte 5 tilskudsområder.

Ansøgningen skal bilægges de under de forskellige tilskudsområder ønskede oplysninger og specifikationer. Ansøgning om generelt drifttilskud og rådighedstilskud skal fremsendes anbefalet eller afleveres direkte (mod kvittering). Ansøgninger skal for at kunne betragtes som rettidige være DUF i hænde inden for nedenstående ansøgningsfrister:.

Ansøgningsfristen for generelt driftstilskud, rådighedstilskud og tilskud til handicapungdomsorganisationer er hvert år den 1. juni.

Ansøgningsfrister for tilskud til etablering af lokaler m.v. er hvert år den 1. juni og 1. december, jvf. dog bestemmelsen om eventuel aflysning af 1. december-fristen (pkt. 2.2.). Ejendomskøb eller byggeprojekter må ikke iværksættes før ansøgningen er indsendt.

Ansøgningsfrister for tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed er hvert år den 1. juni og 1. december, jf. dog bestemmelsen om aflysning af 1. december-fristen (pkt. 2.2.). Tilskud kan normalt ikke ydes til projekter, som er iværksat inden ansøgningsfristen.

2.2. Afgørelse om fastsættelse af tilskud træffes af undervisningsministeren efter forslag fra DUF og med godkendelse af folketingets finansudvalg. Det samlede beløb til rådighed til fordeling opgøres i forbindelse med A/S Dansk Tipstjenestes generalforsamling, der finder sted i oktober-/november.

DUF foretager sagsbehandling og indstilling til undervisningsministeriet om fordelingen af det til rådighed værende beløb på grundlag af disse retningslinier. I tilfælde af tvivl træffer undervisningsministeriet afgørelse efter udtalelse fra DUF sådanne afgørelser har virkning for behandling af andre sager af lignende karakter.

Rådighedsbeløbet anvendes til fordeling til ansøgningerne, indkommet pr. 1. juni. Et eventuelt overskydende beløb anvendes til fordeling pr. 1. december eller overføres med undervisningsministeriets godkendelse til fordeling pr. 1. juni næste år.

Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra DUF træffe afgørelse om aflysning af fordeling pr. 1. december.

I tilfælde af overførsel eller aflysning behandles ansøgninger om tilskud til etablering af lokaler, indsendt mellem 1. juni og 1. december ved næste fordeling pr. 1. juni.

Ansøgninger om tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed skal fornys.

Såfremt det samlede tilskudsbeløb til ansøgninger overskrider det beløb, der er til rådighed, reduceres hver af de indeholdte tilskud med samme procentdel, således at de samlede tilskud bliver i overensstemmelse med rådighedsbeløbet.

3. GENERELT DRIFTSTILSKUD.

3.1. Generelt driftstilskud kan ydes til de landsorganisationer, der er tilskudsberettiget ifølge afsnit 1, og som opfylder de nedenfor nævnte specifikke kriterier. Tilskuddet, der beregnes som summen af et grundtilskud (jvf. pkt. 3.5.) og supplerende tilskud (jvf. pkt. 3.6.), er til organisationernes almindelige virksomhed og udbetales til landsorganisationerne til fri disposition. Ved beregning af driftstilskuddets størrelse anvendes objektive kriterier som kombinerer landsorganisationens størrelse, antallet af lokalforeninger og medlemmer med en række udgiftsposter i årsregnskabet, som angiver omfanget af landsorganisationens arbejde.

3.2. For at være tilskudsberettiget til generelt drifttilskud skal organisationen udover de generelle retningslinier opfylde følgende kriterier

1. Have lokalt arbejde i mindst 8 amter. (København og Frederiksberg kommuner betragtes her som et amt.

2. Have mere end 15 lokalforeninger.

3. Have mindst 1.000 medlemmer.

3.3. Ansøgning om generelt driftstilskud skal ske på særligt skema med oplysninger om lokalforeninger og antal medlemmer samt bilægges det senest afsluttede årsregnskab og specifikationer over organisationens tilskudsberettigede udgifter til publikationsvirksomhed, lokaleudgifter og udgifter til international virksomhed.

3.4. Støtten ydes som grundtilskud (A.O.) samt supplerende tilskud beregnet på baggrund af

1. Antal lokalforeninger (A.1.).

2. Antal medlemmer (A.2.).

3. Landsorganisationens udgifter til publikationsvirksomhed (A.3.).

4. Landsorganisationens lokaleudgifter (A.4.).

5. Landsorganisationens udgifter til international virksomhed (A.5.).

Tildelingen af støtte sker efter fastsatte satser på områderne A.O., A.1. og A.2., og på områder A.3. - A.5. efter ansøgning, hvor organisationens udgifter på disse områder i sidst afsluttede regnskabsår indgår som beregningsgrundlag.

3.5. A.O. Grundtilskud.

Alle tilskudsberettigede organisationer tildeles et grundbeløb på kr. 55.000.-. Grundbeløbet pristalsreguleres.

Grundtilskuddet forhøjes dog altid til det nærmestliggende med 5.000 kr. delelige beløb.

3.6. A.1. Tilskud i forhold til antal lokalforeninger.

Tilskud ydes i henhold til nedenstående skala. Antal lokalforeninger beregnes i henhold til den tidligere anførte definition.

Under 16 lokalforeninger kr. 0,- 16 - 35 - kr. 91.137,- 36 - 65 - kr. 182.274,- 66 - 105 - kr. 273.411,- 106 - 200 - kr. 364.549,- 201 - 300 - kr. 486.065,- 301 - 400 - kr. 607.582,- 401 - - kr. 729.097,-

Satserne på skalaen pristalsreguleres.

Beløbene på denne skala er de pr. 1. januar 1985 gældende satser.

Når antallet af lokalforeninger beregnes, kan kun medtages det antal lokalforeninger, som har eksisteret i hele det forudgående regnskabsår, og som opfylder den ovenfor anførte definition af en lokalforening.

3.7. A.2. Tilskud i forhold til antallet af medlemmer.

Der ydes et tilskud på kr. 20,35 pr. medlem, jvf. ovenstående definition.

Tilskuddet pristalsreguleres.

For at undgå løbende kontrol af medlemsregistreringen i lokalforeningerne beregnes antallet af medlemmer ud fra det antal medlemmer, som i landsorganisationens regnskab er debiteret for fuldt årskontingent.

Findes der blandt de støtteberettigede landsorganisationer enkelte, hvis medlems- og kontingentsystem ikke muliggør en sådan beregning, må disse organisationer rette henvendelse til Dansk Ungdoms Fællesråd for derigennem at opnå aftale om en anden beregningsform, som kan accepteres af undervisningsministeriet.

3.8. Det under A.0., A.1. og A.2. anførte tilskud reguleres årligt pr. 1. januar efter det senest beregnede reguleringspristal jævnfør lovbekendtgørelse nr. 134 af 8. april 1980 om beregning af et reguleringspristal.

3.9. A.3. Tilskud i forhold til udgifterne til publikations- og bladvirksomhed m.v.

Der ydes tilskud på 60% af nettoudgifterne til blade og publikationer, herunder ekstern og intern informationsvirksomhed. Dette tilskud kan dog højst udgøre 60% af det samlede tilskud under A.0. + A.1. Nedenfor følger en oversigt over eksempler på udgifter. Der forudsættes ikke en tilsvarende regnskabsmæssig opdeling. Der skal dog med ansøgningen fremsendes en særlig specifikation over udgifter og indtægter på denne del af virksomheden.

a. Bladvirksomhed.

Her kan medtages landsorganisationens udgifter i forbindelse med udgivelse af foreningsblade og tidsskrifter. Udgifterne kan f.eks. omfatte: tilrettelæggelse, trykning, lay out, montage, distribution, porto, redaktionshonorarer/lønninger etc.

Fra udgifterne fratrækkes alle med bladvirksomheden forbundne indtægter, som f.eks. annonceindtægter, abonnementsindtægter, specielle tilskud til bladvirksomheden, eventuelle provisioner etc.

b. Publikationer m.v.

Her kan medtages landsorganisationens udgifter til pjecer, programmer m.v., som har et indhold af informativ karakter.

Som eksempler på udgiftsområdet kan nævnes: papir, tilrettelæggelse, lay out, redaktionshonorar/lønninger, porto eller andre distributionsomkostninger. Fra udgifterne skal fratrækkes alle med publikationsvirksomheden forbundne indtægter, som salgsindtægter, specielle tilskud til publikationerne, og andre indtægter.

c. Landsorganisationens eksterne og interne informationsvirksomhed.

Her kan medtages udgifterne til landsorganisationens forskellige informationsbreve, informationssystemer, rundskrivelser, løsbladesystemer etc.

Som typiske udgifter kan her nævnes: papir, stencils, kuverter, porto, trykning, og andre med informationsvirksomheden forbundne driftsudgifter. Fra udgifterne skal fratrækkes alle med informationsvirksomheden forbundne indtægter, eksempelvis abonnementsindtægter- og annonceindtægter.

d. Lønningsudgifter.

I det omfang, hvor landsorganisationens bladvirkomhed, publikationsvirksomhed og informationsvirksomhed udføres af lønnet arbejdskraft, kan disse lønudgifter medtages. Hvis der er tale om lønnet arbejdskraft, som udfører andre opgaver end informations- og publikationsvirksomhed, kan kun den del af lønudgiften medtages, som har været anvendt til ovennævnte virksomhed.

e. Inventar- og maskinindkøb samt driften af disse.

Alle indkøb af inventar og maskiner til publikationsvirksomheden af en værdi under kr. 1.500, kan medtages i udgiftsberegningen.

Udgiften til leje (eller leasing) af maskiner og hjælpemidler, såsom skrivemaskiner, duplikatorer, off-setmaskiner, fotokopieringsmaskiner etc. til publikationsvirksomheden, kan medtages i udgiftsberegningen, for så vidt angår den del af udgiften, som rimeligt skønnes anvendt til nævnte virksomhed.

Selvom anskaffelse af driftmidler etc. til publikations- og informationsvirksomheden, som overstiger en værdi af kr. 1.500,- ikke kan medtages i udgiftsberegningen, kan i driftsudgifterne medtages et beløb svarende til de for erhvervsvirksomheder normalt gældende afskrivningsregler, 30%, dog uanset anskaffelsestidspunkt indenfor regnskabsåret. I øvrigt anvendes de i lovgivningen fastsatte regler for fortsat afskrivning.

Opmærksomheden henledes på, at der ved beregning af udgifterne til bladvirksomhed, publikationsvirksomhed og informationsvirksomhed ifølge ovenstående vil kunne medtages en meget stor del af de udgifter, som normalt henregnes til almindelige kontorholdsudgifter. Det vil imidlertid ikke kunne godkendes, at alle landsorganisationens kontorholdsudgifter henføres til udgifter til publikations- og informationsvirksomheden, idet en landsorganisation må forudsættes at have kontorholdsudgifter, som ingen sammenhæng har med informations og publikationsvirksomhed.

3.10. A.4. Tilskud til landsorganisationens lokaleudgifter.

Der ydes tilskud til såvel lejede som ejede lokaler, som anvendes til landsorganisationens aktiviteter.

Tilskud til lejede lokaler: Der ydes tilskud til landsorganisationens nettoudgifter til husleje, dokumenteret ordinær vedligeholdelse, opvarmning, belysning og rengøring samt evt. tilsyn for lokaler.

Tilskud til ejede lokaler: Der ydes tilskud til landsorganisationens nettoudgifter til skatter, afgifter, forsikringer, dokumenteret ordinær vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og dokumenterede driftsmæssige tilsynsudgifter samt renter af prioritetsgæld.

I tilfælde, hvor en bolig er lejet ud til en medarbejder, der udfører tilsyn med landsorganisationens faciliteter, kan udgifterne i forbindelse med lejemålet (fratrukket en fastsat lejeindtægt) indgå som tilskudsberettigede driftsudgifter.

Ved opgørelse af nettoudgifterne fratrækkes indtægter ved udlejning herunder udlejning til organisationens egne lokale eller regionale foreninger. I posten lejeindtægter medtages desuden eventuel betaling for rengøring, varme og lys, men ikke betaling for forplejning. Hvis landsorganisationen beregner leje for landsorganisationens egen benyttelse af sin ejendom skal denne lejeindtægt ikke medregnes. Ved opgørelse af nettoudgifterne fratrækkes desuden eventuelt andre offentlige tilskud til driftsudgifter ved lokaler.

Under udgiftsposten vedligeholdelse medtages kun almindelig vedligeholdelse og genopretning af bygninger og anlæg med mur og nagelfast tilbehør. Udskiftning af tag, vinduer og døre, blandt andet som led i isoleringsforbedring, medtages under denne post. Generelle bygningsforbedringer af mere omfattende karakter skal søges under tilskud til etablering af lokaler (se pkt. 5).

Der ydes tilskud til renter af lån i ejede ejendomme for lån optaget efter 1. januar 1977 ydes dog kun tilskud, såfremt lånene er anvendt til køb, ombygning eller nybygning og eksempelvis ikke til driftslån, f.eks. kassekredit o.lign.

Ved beregning af driftstilskuddet for ejendomme, som er delvis finansierede ved etableringstilskud, kan renter af prioritetslån medregnes i overensstemmelse med den godkendte låneoptagning i forbindelse med etableringstilskuddet. Tilskud til renteudgifter, som ligger ud over den i etableringstilskuddet godkendte låneoptagning, gives ikke, medmindre særlige forhold har gjort sig gældende.

Hvis landsorganisationen har flere ejendomme, og nogle af disse giver overskud, skal overskuddet modregnes i underskuddene for de øvrige ejendomme, således at den samlede nettoudgift indgår i tilskudsgrundlaget.

Tilskudsberettigede organisationer, der ejer eller lejer ejendomme, hvor der foretages udlejning eller fremleje, skal opføre de pågældende ejendommes/lejemåls nettoudgifter som grundlag for tilskudsberegningen.

Tilskud ydes efter følgende beregningsmodel.

Til de første kr. 50.000,- af nettoudgifterne ydes 90% i tilskud. Til de næste x-kroner af udgifterne ydes 75% i tilskud. Til resten af udgifterne ydes 50% i tilskud. X er her lig med tilskuddet under A.1.

3. 11. A. 5. Tilskud i forhold til landsorganisationens internationale udgifter .

Der ydes et tilskud på 75% af landsorganisationens nettoudgifter til

- Kontingenter til internationale organisationer.

- Deltagelse i internationale kurser, konferencer, lejre m.v. i udlandet.

- Internationale konferencer, kurser, lejre m.v. afholdt her i landet.

Med ansøgningen skal fremsendes specifikation over udgifter til de nedenfor nævnte områder

a. Kontingenter til internationale organisationer.

Her kan medtages det fulde medlemskontingent, som landsorganisationen betaler til internationale sammenslutninger eller organisationer. Medtages kan landsorganisationens ordinære kontingent, og posterne må ikke indeholde andre ydelser end det fastsatte kontingent.

b. Deltagelse i internationale kurser, konferencer, lejre m.v. i udlandet.

Her kan medtages udgifterne til landsorganisationens deltagere i internationale arrangementer, kurser, konferencer, seminarer, studierejser og lignende. Udgifterne kan f.eks. omfatte: Rejseomkostninger, deltagerafgifter, dagpenge, diæter (maksimalt de beløb, som af finansministeriet er fastsat for tjenesterejser i udlandet).

Fra udgifterne skal fratrækkes alle med aktiviteten forbundne indtægter, f.eks. deltagernes egenbetaling, eventuelle tilskud til aktiviteten, eventuel modtaget rejserefusion og tilsvarende. Medtages kan alle internationale arrangementer, som landsorganisationen beslutter at deltage i, og hvor organisationens egen andel (25%) afholdes af landsorganisationen. Dette betyder, at også deltagelse i internationale organisationers kongresser, styrelsesmøder etc. kan medtages under disse udgifter.

c. Tilskud i forhold til landsorganisationens internationale konfererencer, kurser, lejre m.v. afholdt her i landet.

Her kan medtages udgifter til internationale kurser, konferencer, lejre m.v., som landsorganisationen afholder i Danmark. Fra udgifterne fratrækkes alle med arrangementet forbundne indtægter f.eks. deltagerafgifter, specielle tilskud og lignende.

Under dette område kan ikke medtages udgifter til kongresser, styrelsesmøder og andre vedtægtsbestemte aktiviteter i internationale organisationer. Eventuelle tilskud til arrangementer af sådan karakter kan i givet fald søges under tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed. Der vil i givet fald være tale om et specielt tilskud til aktiviteten efter ansøgning.

Tilskud under A.5. kan dog højst udgøre 50% af det samlede tilskud under A.0. + A.1.

4. RÅDIGHEDSTILSKUD.

4.1. Ikke-idrætslige, idebestemte ungdomsorganisationer, der er selvstændige og har en foreningsmæssig opbygning, men som ikke opfylder alle de under afsnit 1 og 2 nævnte kriterier for at modtage generelt driftstilskud; men som alligevel må anerkendes som idebestemte ungdomsorganisationer, eller som stående for et veletableret internationalt ungdomsarbejde, kan efter ansøgning modtage et særligt rådighedstilskud.

4.2. Ansøgning sker på særligt skema og skal være bilagt det senest afsluttede regnskab samt budget for indeværende regnskabsår. Første gang, der ansøges, skal desuden vedlægges vedtægter og beskrivelse af organisationens arbejde.

4.3. Tilskuddet kan maksimalt svare til grundtilskuddet A.1. under generelt driftstilskud.

4.4. Tilskud ydes som enkeltbevillinger til organisationens frie disposition.

5. TILSKUD TIL ETABLERING AF LOKALER M.V.

5.1. Til landsorganisationer, der modtager generelt driftstilskud, kan der ydes tilskud til etablering af lokaler og anlæg, primært på landsplan, subsidiært på landsdelsplan. Lokalerne skal anvendes til landsorganisationens aktiviteter. Tilskuddet ydes efter ansøgning, jvf. pkt. 2.1.

Etableringstilskud kan også ydes til køb og indretning af en andelslejlighed. Endelig kan etableringstilskud ydes til indretning af en lejet lejlighed, såfremt der oprettes en lejekontrakt med mindst 10 års opsigelighed fra udlejers side.

5.2. Tilskuddets størrelse afhænger af de til rådighed værende midler, men kan dog højst udgøre 40% af de med projektet forbundne udgifter. Ved ejendomskøb skal købesummen omregnes til den kontante købesum. Modtagelse af etableringstilskud forudsætter, at mindst 50% af udnyttelsen ved de etablerede faciliteter er organisationens egne aktiviteter eller beslægtede aktiviteter tilrettelagt af andre børne- og ungdomsorganisationer.

5.3. Ansøgning om tilskud sker på særlig blanket bilagt tegninger, oversigt over anskaffelsessummen og dennes forventede finansiering, samt driftsbudget stiles til Undervisningsministeriet og indsendes gennem DUF, der behandler ansøgningen, herunder foretager en nærmere vurdering af projekterne såvel teknisk som økonomisk, og afgiver indstilling til ministeriet. I sagsbehandlingen indgår en bedømmelse af projektet/købet ud fra følgende kriterier

1. Ejendommens anvendelse.

2. Projektets tekniske specifikationer.

3. Anskaffelsessummen og dennes rimelighed i forhold til projektet/værdien af den købte ejendom.

4. Driftsbudgettet.

5. Sandsynligheden for, at evt. manglende myndighedstilladelse kan opnåes.

Kopi af den til ministeriet afgivne indstilling sendes til den ansøgende organisation.

5.4. Tilskud til dele af projekter, som f.eks. etapebyggeri, medfører ikke, at der af den grund bevillingsmæssigt er givet tilsagn om fremtidigt tilskud til de øvrige dele af projekter.

Tilskud til et delprojekt forudsætter, at delprojektet i sig selv udgør en funktionel enhed, eller at organisationen kan dokumentere, at den øvrige del af projektet vil blive gennemført uafhængigt af etableringstilskud.

5.5. Tilskud ydes ikke til boligformål, bestyrerboliger, inspektørboliger eller lignende. I behandlingen af etableringsansøgninger, hvori der indgår et eller flere boliglejemål, vil den anslåede værdi af disse lejemål blive fratrukket tilskudsgrundlaget. I tilfælde, hvor et boliglejemål vedrører en bolig for medarbejdere, som udfører tilskudsberettigede tilsynsopgaver i forbindelse med landsorganisationens faciliteter, er der mulighed for, at udgifterne i forbindelse med lejemålet (fratrukket en fastsat lejeindtægt) kan indgå i organisationens driftsudgifter til lokale og anlæg, jvf. pkt. 3.10.

5.6. Der gives kun tilskud til nagelfast inventar og hårde hvidevarer m.v.

5.7. Tilskuddet bevilges landsorganisationen på baggrund af projektet med pålæg til landsorganisationen og dens statsautoriserede revisor om at underrette Dansk Ungdoms Fællesråd med henblik på beløbets tilbagebetaling til Undervisningsministeriet, såfremt den lejede eller erhvervede ejendom/lejlighed helt eller delvis sælges eller overgår til andet formål. Tilbagebetalingsforpligtelsen reduceres efter 10 års forløb gradvist, således at det beløb, der skal tilbagebetales, nedsættes med 10% hvert år, indtil tilbagebetalingsforpligtelsen helt er bortfaldet efter 20 år.

I overensstemmelse hermed skal landsorganisationens regnskab stedse udvise de etableringstilskud, som vedkommende organisation gennem årene i alt har modtaget, med angivelse af, hvilke ejendomme/lejemål de hviler på.

5.8. Såfremt en organisation i forbindelse med erhvervelse og etablering af lokaler m.v. opretter eller har oprettet en selvejende institution, ydes etableringstilskud til organisationen, således at organisationen er den ansvarlige part. Tilskuddet medtages i så fald i såvel organisationens som den selvejede institutions regnskab.

Ved sådanne ansøgningers behandling må påregnes pålæggelse af særlige vilkår for ydelse af tilskud (f.eks. garantiforpligtelse eller pantsikring af det ydede tilskud). Sådanne vilkår forelægges undervisningsministeriet til godkendelse.

5.9. Igangsættelse af byggeri, køb af ejendom eller andre dispositioner vedrørende det af ansøgningen omfattede projekt, som sker inden bevillingen er bekræftet skriftligt, sker for ansøgerens egen regning og risiko, jvf. pkt. 2.1.

5.10. Igangsættelse af byggeriet/køb af ejendommen skal være sket inden 2 år efter modtagelse af tilsagn, ellers bortfalder tilskuddet.

5.11. Såfremt det færdige projekt bliver dyrere end forudsat ved indstillingen til ministeriet, sker der ingen forhøjelse af tilskuddet. Hvis de endelige tal bliver lavere end den godkendte anskaffelsessum sker der en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet.

5.12. Alle relevante bilag og oplysninger bedes indsendt sammen med ansøgningen. For at undgå overflødige sagsbehandlinger henstilles det, at ansøgning først indsendes, når det anses for overvejende sandsynligt, at myndighedstilladelser, der ikke foreligger på ansøgningstidspunktet, vil kunne opnås.

Om udbetaling af tilskud til etablering af lokaler henvises til bilag 1.

6. TILSKUD TIL SÆRSKILTE AKTIVITETER OG FORSØGSVIRKSOMHED.

6.1. Idebestemte ikke-idrætslige ungdomsorganisationer, der modtager generelt driftstilskud eller rådighedstilskud efter denne ordning, kan modtage tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed.

6.2. Tilskuddet kan ydes både til nationale og internationale aktiviteter, enkeltstående aktiviteter af kortere eller længere varighed, forsøgsvirksomhed, opsøgende virksomhed, eksperimenterende virksomhed etc., samt til aktiviteter, som ikke almindeligvis vil kunne forventes dækket via den generelle støtte.

6.3. Tilskuddet anvendes til kommende specifikke aktiviteter i de ansøgende organisationer. Aktiviteterne skal have en form og et omfang, som rækker uden for, hvad almindeligvis vil kunne defineres som organisationernes almindelige arbejde.

6.4. Der kan i budgettet for de særskilte aktiviteter og forsøgsprojekter indregnes udgifter til revision af projekterne.

6.5. Ansøgning på særligt skema med eventuelt supplerende bilag indsendes til DUF pr. 1. juni og pr. 1. december, jvf. afsnit 2. Tilskuddet ydes normalt ikke til projekter, som er iværksat inden ansøgningsfristen.

6.6. Tilskud gives som enkeltbevillinger og udbetales - med mindre andre kriterier er fastlagt i bevillingsskrivelsen - med 75% ved starten af aktiviteten og 25% når endeligt regnskab revideret af en statsautoriseret revisor og udførlig rapport for aktivitetens resultater er indsendt til DUF.

Om udbetaling, regnskab og rapportering vedrørende tilskud til særskilte aktiviteter og forsøgsvirksomhed henvises til bilag 1.

7. RETNINGSLINIER FOR YDELSE AF TILSKUD TIL IKKE-IDRÆTSLIGE LANDSDÆKKENDE HANDICAPUNGDOMSORGANISATIONER.

7.1. Tilskud ydes til landsdækkende ikke-idrætslige handicapungdomsorganisationer, der

a) har et selvstændigt ungdomsarbejde med valgt ledelse og selvstændigt regnskab.

b) har lokale foreningsmæssige aktiviteter i mindst 5 amter.

c) har mindst 100 medlemmer.

7.2. Oplysninger vedrørende pkt. a,b, og c skal være de for det senest afsluttede regnskabsår gældende forhold, d.v.s. at organisationen og dens lokale led skal have eksisteret i hele det seneste regnskabsår, og medlemmerne skal for at kunne medregnes have haft fulde medlemsrettigheder i det afsluttede regnskabsår.

7.3. Organisationer, som alene arbejder med faglige eller interessebetonede aktiviteter, er udelukket fra ordningen.

7.4. Tilskud til organisationer, der opfylder de i pkt. 1. nævnte kriterier, ydes efter følgende retningslinier

Organisationer med medlemstal mellem

101 - 250 medlemmer kr. 17.544,- 251 - 500 - kr. 29.240,- 501 - 1000 - kr. 46.783,- over 1000 - kr. 70.175,

7.5. Der ydes et særskilt tilskud til organisationernes samarbejdsorgan: De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom på kr. 99.415,-.

7.6. Tilskuddene under pkt. 4 og 5 reguleres pr. 1. juni efter det senest beregnede reguleringspristal.

7.7. Ansøgning indsendes hvert år bilagt årsregnskab og budget for det kommende år den 1. juni til Dansk Ungdoms Fællesråd, der forestår sagsbehandling og indstilling af tilskuddenes fordeling til Undervisningsministeriet i henhold til lov om tipning lov nr. 309, §7, stk.7.

Bilag 1.

REGLER FOR UDBETALING AF TILSKUD TIL ETABLERING AF LOKALER

A. Køb af ejendom.

Tilskuddet udbetales, når endeligt skøde er tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, og de heri aftalte handelsvilkår er i overensstemmelse med forudsætningerne for tilskuddet.

B. Nybyggeri.

Tilskuddet udbetales, når ibrugtagningsattest og revideret og godkendt byggeregnskab foreligger. Dog kan der - på landsorganisationens begæring - ske ratevis udbetaling således

40% af tilskud, når bygningen er under tag 30% - - når snedkerarbejdet er færdigt 20% - - når bygningen er klar til brug 10% - - når ibrugtagningsattest og revideret og godkendt

byggeregnskab foreligger.

Alle a conto udbetalinger forudsætter erklæring fra den byggelånsgivende bank/sparekasses tilsynsførende om arbejdets udførelse. Såfremt byggelån ikke er optaget, kan erklæringen erstattes af en erklæring fra den tilsynsførende arkitekt/ingeniør og bygherren i forening bilagt en investeringsopgørelse.

Igangsættelse af byggeriet/køb af ejendommen skal være sket inden 2 år efter modtagelse af tilsagn, ellers bortfalder tilskuddet.

Såfremt det færdige projekt bliver dyrere end forudsat ved indstillingen til ministeriet, sker der ingen forhøjelse af tilskuddet. Hvis de endelige tal bliver lavere end den godkendte anskaffelsessum sker der en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet.

C. Ombygning.

Samme regler som for nybyggeri; dog kan ratevis udbetaling af tilskud finde sted, når der foreligger erklæring om, at henholdsvis 40%, 70% og 90% af arbejdet er udført.

RETNINGSLINIER FOR UDBETALING OG RAPPORTERING VEDRØRENDE TILSKUD TIL SÆRSKILTE AKTIVITETER OG FORSØGSVIRKSOMHED.

Tilskuddets udbetaling.

75% af det bevilgede tilskud udbetales til den ansøgende organisation, når tilskuddet er godkendt af folketingets finansudvalg, dog tidligst en måned før aktivitetens påbegyndelse.

De resterende 25% udbetales, når regnskab og rapport er indsendt til DUF.

For langtidsaktiviteter fastsættes særlige regler for udbetaling af tilskud.

Regnskab.

For den aktivitet, hvortil der er modtaget tilskud, skal der aflægges specificeret regnskab.

For tilskudsmodtagere, der også modtager generelt driftstilskud, skal regnskabet være revideret og påtegnet af organisationens statsautoriserede revisor.

For tilskudsmodtagere, der ikke modtager generelt driftstilskud, skal regnskabet være underskrevet af organisationens formand og kasserer samt organisationens valgte revisor.

Regnskab skal være indsendt senest 3 måneder efter aktivitetens afslutning, subsidiært tilskuddets modtagelse.

Rapport.

Der skal udarbejdes rapport over den aktivitet, hvortil der er ydet tilskud. Rapporten skal indeholde en fyldig og udtømmende beskrivelse af aktiviteten, dens forskellige elementer, samt organisationens vurdering af mål og resultat.

Der er udarbejdet et særligt skema, som skal udfyldes og vedlægges rapporten som bilag. Endvidere bør oplæg, publikationer etc. vedlægges.

Rapporten skal være indsendt til DUF senest 3 måneder efter aktivitetens afslutning, subsidiært tilskuddets modtagelse.

Rapporten er offentlig og DUF kan i samråd med den pågældende landsorganisation træffe beslutninger om distribution m.v.

Dansk Ungdoms Fællesråd

Rådmandsgade 55

2200 København N.

Efter forudgående drøftelse i en arbejdsgruppe mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og undervisningsministeriet, har DUF den 3. marts 1977 forelagt ministeriet sit udkast til »Vejledning for ansøgere« samt ansøgningsskema til brug for idebestemte ungdomsorganisationer, der vil søge støtte fra tipsmidlerne i henhold til den nye tipslov. Af denne lov, specielt § 7, stk. 7, fremgår, at tipspuljen til de idebestemte ungdomsformål skal fordeles af undervisningsministeriet efter forslag fra DUF og med finansudvalgets godkendelse.

I anledning heraf skal man meddele, at ministeriet har gennemset vejledningen. Under forudsætning af, at de på bilag 1 nævnte rettelser foretages, kan ministeriet tiltræde, at den anvendes sammen med det ligeledes forelagte udkast til opslag om disse tipsmidler samt at den anvendes af DUF som grundlag for udarbejdelsen af det i loven nævnte fordelingsforslag.

Ministeriet forbeholder sig adgang til efter forhandling med DUF, at foretage ændringer i vejledningen. Såfremt DUF finder anledning til at ændre regler i vejledningen, skal ministeriet anmode om at få sådanne ændringsforslag forelagt. Såfremt vejledningen ønskes fraveget ved udarbejdelsen af et fordelingsforslag, skal fordelingsforslaget ved forelæggelse for ministeriet indeholde udtrykkelig oplysning herom.

Viser det sig, at ministeriet på væsentlige punkter ikke kan følge et af DUF indsendt fordelingsforslag, vil man forinden forslaget med ministeriets ændringer forelægges for finansudvalget, indhente en udtalelse fra DUF. Forinden der i sådanne tilfælde foretages opslag på ny, optages der forhandlinger mellem undervisningsministeriet og DUF om ændringer i vejledningen.

Man vedlægger endvidere 50 eksemplarer af den af ministeriet efter drøftelse med DUF udarbejdede revisionsinstruks for ansøgernes statsautoriserede revisorer. Man har yderligere indsat den ændrede bestemmelse i vejledningens punkt 3.4. om regnskab for etableringstilskud i instruksens § 3, nr. 5.

Når DUF er klar til at udsende det i opslaget nævnte materiale, vil ministeriet indrykke det af ministeriet efter drøftelse med DUF udarbejdede opslag. Man anmoder om underretning herom til direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v., folkeoplysningskontoret.

Dette kontor har fremtidig ansvaret for den konkrete sagsbehandling vedrørende tipstilskud til idebestemte ungdomsorganisationer,

Ritt Bjerregaard /N.THYE

De rettelser, som er indeholdt i bilag l til undervisningsministerens brev, er indføjet i foranstående vejledning.

Revisionsinstruks for statsautoriserede revisorer, der reviderer regnskaber for organisationer, der gennem Dansk Ungdoms Fællesråd søger støtte i henhold til lov om tipning.

Følgende bestemmelser gælder for revision af regnskaber, der indsendes i forbindelse med fordeling af de tipsmidler, der skal anvendes i henhold til § 7, stk. 7, i lov om tipning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 3. august 1967 som ændret ved lov nr. 375 af 13. november 1968, lov nr. 29 af 4. februar 1970, lov nr. 364 af 25. november 1970 og lov nr. 309 af 10. juni 1976.

Lov om tipning vedlægges som bilag.

Ingen