Skrivelse om omklassificering af lærerstillinger i lønramme 13/21/23 (Til folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler, efterskoler og ungdomskostskoler)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om omklassificering af lærerstillinger i lønramme 13/21/23
(Til folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler, efterskoler
og ungdomskostskoler)
På grundlag af resultatet af forhandlingerne i det i henhold til lov af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. nedsatte paritetiske nævn for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken har finensministeriet den 21. juni 1985 indgået aftale med Lærernes Centralorganisation om omklassificering af tjenestemandsstillinger og om ændrede lønforløb m.v. Aftalen har virkning fra 1. april 1985.
Det fremgår af aftalens §§ 2 og 10, stk. 2, at de for lærer-/overlærerstillinger i folkeskolen m.v. aftalte bestemmelser om ændret lønforløb og om bortfald eller ændring af særligt tillæg til overlærere efter 2 år på slutløn tillige forudsættes gennemført for tilsvarende stillinger ved efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler.
Dette medfører for efterskolerne, husholdningsskolerne og ungdomskostskolerne , at lønforløbet i lønrammerne 13/21/23 pr. 1. april 1985 ændres til et lønforløb i lønrammerne 13/21/23/24 (skalatrin 18, 20-22, 26, 29, 31, 33, 35, 36). Oprykning til lønramme 21 sker som hidtil, når de pågældende i 2 år har oppebåret slutløn i lønramme 13. Efter yderligere 2 års forløb sker der - ligeledes som hidtil - oprykning til lønramme 23, såfremt de tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende. Oprykning til lønramme 24 sker, når der i 2 år er oppebåret slutløn i lønramme 23.
Lærere, der pr. 1. april 1985 har været aflønnet på skalatrin 35 i lønramme 23 i mindst 2 år, oprykkes fra denne dato til lønramme 24, skalatrin 36.
Fra samme tidspunkt (1. april 1985) bortfalder det i henhold til aftale af 27. april 1983 mellem finansministeren og Lærernes Centralorganisation om omklassificering af tjenestemandsstillinger m.v. særlige tillæg til lærere ved efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler, der i 2 år har oppebåret slutløn i lønramme 23.
Spørgsmålet om indførelse af lønramme 24 i lønrammeforløbet 13/21/23 for lærere ved folkehøjskoler og landbrugsskoler har været forelagt for såvel lønnings- og pensionsdepartementet som direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., som ikke har haft indvendinger herimod.
Dette medfører for folkehøjskolerne og landbrugsskolerne , at der for disse skolers lærere pr. 1. april 1985 gennemføres en tilsvarende udvidelse af lønrammeforløbet som for lærere ved efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler.
Man anmoder skolerne om at være opmærksom på denne ændring og at foretage de fornødne reguleringer.
Det tilføjes, at man snarest muligt vil tage skridt til ændring af bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler samt af cirkulære af 6. april 1984 om tjenestetid m.v. for forstandere og lærere ved kommunale ungdomskostskoler.
P. m. v.
e.b.
Jørgen Petersen
fm.