Skrivelse til landbrugsskolerne om kvoteordning
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse til landbrugsskolerne om kvoteordning
Til landbrugsskolerne.
Ifølge Højskolelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. bestemmer undervisningsministeren, hvilke landbrugskurser den enkelte landbrugsskole kan tilbyde. Og Landbrugsskolerådet skal udtale sig herom, § 21, stk. 4, pkt. 4.
Disse regler er siden lovens vedtagelse blevet prakriseret på den måde, at når en skole har fået tilladelse til at afholde et givet kursus, er skolen samtidig blevet meddelt, hvor mange elever der maksimalt må optages pr. hold.
Da det i løbet af 1985 blev åbenbart, at elevtilgangen til landbrugsskolerne - i hvert fald midlertidigt - er faldende, besluttede Landbrugsskolerådet, at kvoteordningen skulle tages op til fornyet vurdering. Denne har ført til to tiltag.
1. Hvis en landbrugsskole ønsker at indføre et nyt kursus, skal dette først afprøves som forsøg. Hvis evalueringen heraf er tilfredsstillende, kan kurset godkendes permanent under forudsætning af, at skolen samtidig accepteret en nedskæring af andre aktiviteter. Den samme betingelse gør sig gældende, såfremt en skole ønsker at udvide eksisterende kurser.
2. En justering af de maksimale elevtal på nogle af grundskolekurserne og enkelte 9 måneders kurser.
Justeringen fremgår af vedlagte oversigt.
De nye kvoter gælder for de hold, der påbegynder kurserne efter 1. januar 1987.
Det fremgår af oversigten, at de »blandede« skoler generelt har tilladelse til at optage een klasse (24) grundskoleelever; medens der ikke er nogen begrænsning på antallet af 9 måneders elever.
Når kvoterne for Lægård Landbrugsskole og Ladelund Landbrugsskole afviger herfra, skyldes det, at Landbrugsskolerådet ikke har ønsket at påtvinge enkelte skoler drastiske ændringer i forhold til deres tidligere elevfordeling.
Årsagen til at Malling Landbrugsskole, Næsgård Landbrugsskole og Den Økologiske Jordbrugsskole ikke er pålagt begrænsninger er, at disse skoler gennemfører hver sit særlige uddannelsesforløb.
De korte efteruddannelseskurser er holdt udenfor kvoteringen; idet Landbrugsskolerådet finder det ønskeligt, at alle landbrugsskoler tilbyder så mange af disse kurser som muligt.
K. E. Larsen
/Gunner Johansen
Bilag.
Oversigt vedrørende landbrugsskolernes fremtidige maksimale holdstørrelser
Elever pr. hold ----------------------------- Grund- Drift- Tekni- skole ledere kere --------------------------------------------- Vejlby 40 ub --------------------------------------------- Nordisk 40 ub --------------------------------------------- Næsbygård ub ub --------------------------------------------- Malling ub ub --------------------------------------------- Økologisk ub ub --------------------------------------------- Lyngby ub --------------------------------------------- Høng ub --------------------------------------------- Dalum ub --------------------------------------------- Bygholm ub --------------------------------------------- Sydsjælland 72 --------------------------------------------- Kærehave 72 --------------------------------------------- Haslev 48 --------------------------------------------- Korinth 72 --------------------------------------------- Try 72 --------------------------------------------- Kongensgård 72 --------------------------------------------- Morsø 72 --------------------------------------------- Borris 72 --------------------------------------------- Tønder 72 --------------------------------------------- Nordjylland 24 ub --------------------------------------------- Lægård 48 40 --------------------------------------------- Asmildkloster 24 ub --------------------------------------------- Kalø 24 ub --------------------------------------------- Hammerum 24 ub --------------------------------------------- Midtjylland 24 ub --------------------------------------------- Kjærgård 24 ub --------------------------------------------- Gråsten 24 ub --------------------------------------------- Ladelund 48 ub
---------------------------------------------
ub = uden begrænsning
Ingen