Cirkulære om afgrænsning af kommuner og amtskommuners tilskud til produktionsskoler. (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om afgrænsning af kommuner og amtskommuners tilskud til produktionsskoler.
(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
I henhold til § 2, nr. 1,b i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 24. september 1985 om afgrænsning og udligning af udgifter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i kommuner og amtskommuner fastsættes følgende
Kommuner og amtskommuner kan af beskæftigelsesmidlerne yde tilskud til produktionskoler i henhold til lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler.
1. Til etablering kan der ydes tilskud til
- nødvendige bygningsændringer
- materialer og udstyr
-andre udgifter der er nødvendige i forbindelse med etablering.
Udgifter til anskaffelse af enkeltudstyr til mere end 90.000 kr. og til anskaffelse af fast ejendom kan ikke afholdes af beskæftigelsesmidlerne; med udstyret eller ejendommen kan på vilkår, der er fastsat i produktionsskolens vedtægter, stilles til rådighed for projektet af amtskommunen, kommunen eller andre. Væsentlige udgifter til istandsættelse af fast ejendom kan kun afholdes af beskæftigelsesmidlerne, dersom arbejdet udføres enten af deltagerne eller som beskæftigelsesprojekter eller arbejdstilbud for unge arbejdsløse.
Inden for de første to år efter skolens godkendelse kan der af beskæftigelsesmidlerne ydes et særligt tilskud til dækning af etableringsudgifter og lignende på maksimalt 50.000 kr. pr. budgetteret helårsplads.
2. Til drift kan der ydes tilskud til
- aflønning af lærere og instruktører,
- andre undervisningsudgifter,
- leje- og renteudgifter vedrørende fast ejendom og lejeudgifter vedrørende udstyr,
- befordring af deltagerne,
- kurser for medarbejdere,
- andre udgifter, der er nødvendige for projektets gennemførelse.
Driftstilskud afholdt af beskæftigelsesmidlerne må normalt ikke overstige 50.000 kr. pr. budgetteret helårsplads.
3. Beskæftigelsesmidlerne kan anvendes til deltagergodtgørelse.
Cirkulæret har virkning for regnskabsåret 1986.
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Direktoratet for folkeoplysning,
fire grundskoler m.v., den 30. juni 1986
P.d.v.
Klaus Holmstrup
Ingen