Legislator Case Law & Legislation
C19861682254 DK

Skrivelse om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser (Til alle amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1986 16822 Historic

Skrivelse om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser

(Til alle amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse)

Hermed følger undervisningsministeriets cirkulære af 1. juli 1986 om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser.

KAP. 1. NORMERING AF STILLINGER

ad § 1. Honorar til tilforordnet rektor udgør kr. 14.090 + dyrtidstillæg kr. 3.150 (Pr. 1. april 1983). Grundbeløbet Pr. 1. oktober 1984 udgør kr. 14.659,71. Beløbet reguleres efter den til enhver tid gældende procentregulering.

ad § 2. Reglerne for normering af stillinger er bragt i overensstemmelse med den ændrede afspadseringsordning. Som følge heraf indgår overtimer, som overføres fra forudgående kursusår og undertimer, som er tillagt lærere ved kursusårets begyndelse, i det timetal, der lægges til grund ved normeringen. Det antal faste overtimer, som er tillagt lærere ved kursusårets begyndelse og det antal undertimer, som skal overføres fra det forudgående kursusår, fradrages.

Timelærerstillinger er normerede stillinger, normalt med fuldt timetal, og kun undtagelsesvis bør der normeres stillinger med mindre end fuldt timetal. En ansættelse med varierende timetal for en timelærer kan ikke finde sted.

ad § 3. Timelønnede lærere kan kun ansættes til undervisning i fag - eller fagkombinationer, der ikke giver grundlag for normering af stillinger, eller til undervisning af hold, som oprettes i løbet af et kursusår eller lignende.

Vikarer kan som hidtil kun ansættes til tjeneste under sygdom og andet forfald blandt tjenestemandsansatte lærere eller timelærere, eller til varetagelse af timer på undervisningsplanen, der ikke kan varetages af ovennævnte lærere.

KAP. 2. KLASSIFICERING AF STILLINGER; AFLØNNING m.v

ad § 6. Timelærere, hvis stillinger på planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed er normeret med mindre end fuldt timetal, jfr. § 2, stk. 3, er berettiget til at få udbetalt løn for det antal timer, som stillingen er normeret til. Læses der af den pågældende timer udover dette antal, er den pågældende berettiget til at få løn for disse timer udbetalt efter de herom fastsatte regler for tiden cirkulære af 28. juni 1985.

I henhold til reglerne om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning, jfr. for tiden finansministeriets cirkulære af 27. november 1985, ydes der alene betaling for det faktisk udførte antal undervisningstimer, herunder " spørgetimer" i forbindelse med afgangsprøven, samt eventuelt for opgaverettelse og andre opgaver, for hvilke der er fastsat timetillæg, jfr. §§ 16, og 27, stk. 3 og 5. Der kan derimod ikke ydes tillæg efter § 6, stk. 2, eller timetillæg efter § § 17, 19-25 og heller ikke natpenge eller godtgørelse for delt tjeneste i henhold til §§ 33 og 35.

Det beregnede løntimetal omregnes til arbejdstimer ved at multiplicere med 100/60, hvorefter den i cirkulæret angivne sats IV betales for det beregnede antal arbejdstimer.

For virksomhed som eksaminator er fastsat regler i pkt. 9 i ovennævnte cirkulære. Såfremt en timelønnet lærer virker som censor, anvendes sats D i finansministeriets cirkulære af 27. november 1985 om vederlæggelse af censorvirksomhed.

ad § 7. Grundbeløb pr. 1. oktober 1984 udgør kr. 24, 71. Beløbet reguleres efter den til enhver tid gældende procentregulering.

ad § 8. Pr. 1. april 1985 ændredes klassificeringen af viceforstanderstillinger således

Viceforstander ved nuværende ny kurser med årligt klassificering Klassificering elevtimetal: Lr. Lr. tillæg (pr. 1.10.84) ----------------------------------------------------------------- 750.000 - 1.000.000 32 32. + 11.002,58 kr. over 1.000.000 32 34

-----------------------------------------------------------------

Den ændrede klassificering af de stillinger, der i medfør af foranstående oprykkes til højere lønramme eller tillægges særligt tillæg, sker med virkning fra 1. april 1985 og foretages på grundlag af de for kursusåret 1984/85 gældende elevtimetal. I øvrigt finder bestemmelsen i § 41, stk. 1, anvendelse.

Det bemærkes, at det årlige beløb for det særlige tillæg i cirkulæret er angivet i det pr. 1. april 1983 gældende niveau.

ad § 9. Pr. 1. april 1985 ændredes klassificeringen af forstanderstillinger således

Forstander ved kur- nuværende ny ser med årligt klassificering klassificering Elevtimetal: Lr. tillæg (pr. Lr. tillæg (pr. 1.10.84) 1.10.84) ------------------------------------------------------------------ 750.000 - 1.000.000 34 + 22.005,17 kr. 36 over 1.000.000 34 + 22.005,17 kr. 36 + 18.342,84 kr.

------------------------------------------------------------------

Den ændrede klassificering af de stillinger, der i medfør af foranstående oprykkes til højere lønramme eller tillægges særligt tillæg, sker med virkning fra 1. april 1985 og foretages på grundlag af de for kursusåret 1984/85 gældende elevtimetal. I øvrigt finder bestemelsen i § 41, stk. 1, anvendelse. Det bemærkes, at de årlige beløb for de særlige tillæg i cirkulæret er angivet i det pr. 1. april 1983 gældende niveau.

KAP. 4. TJENESTETID.

ad § 14. Timetallet fremkommer ved sammentælling af undervisningstimer, timetillæg, eventuelle overførte overtimer, fratrukket eventuelle overførte undertimer. Det årlige løntimetal må ved kursusårets begyndelse ikke fastsættes til over 1260 løntimer eller - for lærere med fuldt pligtigt timetal - til under 1020 løntimer, medmindre ansættelsesmyndigheden, hvor der foreligger særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde dispenserer herfra.

Et tillagt løntimetal på under 1080 behøver ikke at medføre, at det opgjorte løntimetal i henhold til § 30 bliver mindre end 1080 timer, idet timer, der læses i løbet af kursusåret indgår i løntimetallet.

Lærere med et mindre tillagt løntimetal end 1080 har dog ikke en videregående forpligtelse til at læse midlertidige timer end andre lærere.

ad § 17. De tjenestemænd, som skal varetage studie- og erhvervsvejledningen, udpeges efter internt opslag blandt de fastansatte lærere ved kurset normalt for 3 år ad gangen, jfr. cirkulære af 4. december 1980 om studie- og erhvervsvejledning ved en prøveforberedende enkeltfagsundervisning m. v. for voksne til folkeskolens afsluttende prøver.

Skemalagte timer til studie- og erhvervsvejledning indgår ved beregning af timetillæg i henhold til § 24 og særlige ydelser efter kapitel 6.

Såfremt varetagelse af studie- og erhvervsvejledningen undtagelsesvis ønskes tillagt forstander/viceforstander skal fravigelsen forinden godkendes af direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

ad § 26. De omhandlede samlinger forudsættes betjent af lærere ved fsa/fsu-undervisningen og forudsættes alene benyttet af elever ved denne undervisning.

Der ydes ikke timetillæg for varetagelse af tilsyn med maskinskrivningsmateriel.

ad § 27. Bestemmelsen om midlertidige timer er en præcisering af de hidtidige regler samt en afklaring af midlertidige timer for studie- og erhvervsvejledning, jfr. stk. 2 og 4.

Permanent bortfald af skematimer m.v. kan medføre nedsættelse af løntimetallet, der dog ikke må komme under 1020 timer. Hvor bortfaldne timer således ikke eller kun delvist kan medføre nedsættelse af løntimetallet, er tjenestemanden forpligtet til at overtage midlertidige undervisningstimer m.v.

Pligten omfatter kun et helt antal timer, der skal fastlægges i lærerens skema fra den 1. i den efterfølgende måned.

ad § 30. Løntimetallet opgøres som hidtil ved udløbet af kursusåret. Overtimer og undertimer afvikles efter §§ 4, 5, 6 og 7, i cirkulæreskrivelse af 28. juni 1985. Det skal bemærkes, at såfremt det opgjorte løntimetal er mindre end 1020, skal der regnes med 1020 løntimer.

ad §§ 33 og 34. Det bemærkes, at de nævnte beløb fortsat dyrtidsreguleres ud over reguleringspristallet for januar 1985 i henhold til lov nr. 237 af 23. maj 1984 om Lov om ændring af lov om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v.

KAP. 8. ÆNDRING AF NORMERING OG KLASSIFICERING.

ad § 40. Der skal hvert år pr. 1. august foretages en fastsættelse af antallet af stillinger for det enkelte kursus eller for samtlige kurser under eet, således at der på grundlag af den foretagne normeringsberegning i henhold til § 2, kan ske de fornødne normeringsændringer.

ad § 42. Planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v. skal indeholde oplysninger om antallet af stillinger som forstander, viceforstander, lærer/overlærer og timelærer ved kurserne og disses aflønning, samt det antal undervisningstimer, der bestrides af kombinationsbeskæftigede lærere ved andre undervisningsinstitutioner m.v. og af timelønnede lærere.

Planen indsendes til undervisningsministeriet, jfr. skolestyrelseslovens § 40, stk. 2.

P. m. v.

e.b.

Susanne Boe

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →