Legislator Case Law & Legislation
C19861567032 DK

Sundhedsstyrelsens meddelelse vedrørende dosisdispensering.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1986 15670 Valid

Sundhedsstyrelsens meddelelse vedrørende dosisdispensering.

Til apotekernes virksomhedsområde knytter der sig en række serviceopgaver, der retter sig til såvel publikum som medicinalpersoner.

Til denne servicevirksomhed henregnes bl.a. dosisdispensering, d.v.s. pakning af lægemidler til den enkelte patient i doseringsæsker, jfr. bemærkningerne til § 11 i lov om apoteksvirksomhed.

Dosisdispensering har igennem en del år, og tildels på forsøgsbasis, fundet sted på en række apoteker.

Aktiviteten har været afviklet på følgende måde

- Rekvireringen af lægemidler og apotekets ekspedition af ordinationerne udføres i overensstemmelse med de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

- Dispenseringen af doseringsæsker foretages direkte efter receptens oplysninger eller efter et af lægen udskrevet doseringskort.

- Dispenseringen kontrolleres efter de for receptekspedition gældende regler, d.v.s. dispenseringen underkastes dobbeltkontrol og påbudte etiketteringsbestemmelser i forbindelse med receptekspeditionen følges.

- Recepter og eventuelle doseringskort opbevares mindst et år efter ekspedition.

- Lægemiddelpakninger, hvorfra der sker fyldning af doseringsæsker, opbevares adskilt fra apotekets øvrige varelager.

Sundhedsstyrelsen finder, at dosisdispensering under disse forudsætninger kan varetages på apotekerne.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 10. MARTS 1986

P.D.V.

Jens Overø

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →