Cirkulæreskrivelse af 13/01 86 til levnedsmiddelkontrolenhederne (overtrædelsessager i levnedsmiddellovgivningen)

Cirkulæreskrivelse af 13/01 86 til levnedsmiddelkontrolenhederne

(overtrædelsessager i levnedsmiddellovgivningen)

Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet udsendte den 30. november 1979 til samtlige kommunalbestyrelser og levnedsmiddelkontrolenheder en cirkulæreskrivelse »Vejledning vedrørende behandling af sager om overtrædelse af levnedsmiddellovgivningen« bilagt en cirkulæreskrivelse af 9. oktober 1979 fra Rigsadvokaten til anklagemyndigheden vedrørende behandling af sager om overtrædelse af levnedsmiddelloven og miljøbeskyttelsesloven. I Rigsadvokatens cirkulæreskrivelse betonedes bl.a. vigtigheden af, at bødepåstande i miljø- og levnedsmiddelsager afpasses efter lovovertrædelsens skadevirkninger og risikoen herfor samt den økonomiske fordel ved lovovertrædelsen.

Som det vil være enhederne bekendt, har man ved lov nr. 250 af 23. maj 1984 bl.a. foretaget ændringer af straffebestemmelsen i forskellige miljø- og planlægningslove, herunder levnedsmiddellovens straffebestemmelse i § 63. Lov nr. 250 trådte i kraft den 1. august 1984.

Idet der under Folketingets behandling af lovforslaget blev udtrykt ønske om, at der i tilslutning til lovændringen blev udarbejdet administrative bestemmelser om samarbejdet inden for det pågældende område mellem miljømyndighederne og politiet og anklagemyndigheden, har Justitsministeriet den 14. maj 1985 til politiet og anklagemyndigheden udsendt retningslinier for behandlingen af straffesager inden for miljøområdet.

Cirkulæreskrivelsen, der hermed fremsendes til orientering, træder i stedet for Rigsadvokatens ovennævnte cirkulæreskrivelse af 9. oktober 1979.

I forbindelse med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse har veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen, ligesom ved cirkulæreskrivelse af 30. november 1979, besluttet at henlede levnedsmiddelkontrolenhedernes opmærksomhed på følgende punkter i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse

»Der anmodes om, at tvivlsomme spørgsmål om faktiske eller retlige forhold, som har betydning for sagens videre behandling, drøftes med eller forelægges for den pågældende miljømyndighed, ligesom tiltalens udformning, sanktionspåstanden m.v., indhentes med bistand fra vedkommende miljømyndighed, når dette skønnes nødvendigt.

Når sagens efterforskning er afsluttet, bør sagen i almindelighed forelægges for vedkommende miljømyndighed med anmodning om en udtalelse, forinden der tages stilling til spørgsmål om tiltalerejsning, tiltalens udformning og sanktionspåstanden.

Anklagemyndighedens påstand skal afpasses efter overtrædelsens art og grovhed, således at der tages hensyn til de skadevirkninger, som overtrædelsen har medført, eller kan frygtes at medføre, og til gerningsmandens subjektive forhold. Har overtrædelsen indbragt eller tilsigtet en gevinst, eventuelt i form af en besparelse, bør påstanden fastsættes med hensyntagen til den økonomiske fordel, der er indvundet eller tilsigtet.

Vedkommende miljømyndighed skal underrettes om tidspunktet for sagens foretagelse i retten samt modtage underretning om sagens udfald; i sager, der afgøres ved dom, i form af en domsudskrift.«

Under henvisning til ovenstående skal Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet, som sket ved cirkulæreskrivelsen af 30. november 1979, henstille, at de lokale myndigheder i samarbejde med anklagemyndigheden medvirker til, at Justitsministeriets cirkulæreskrivelse får den tilsigtede virkning.

Opmærksomheden skal særligt henledes på, at den i Justitsministeriets cirkulære nævnte afpasning af anklagemyndighedens påstand efter overtrædelsens art og grovhed, latent eller faktisk skadevirkning, tilsigtet eller opnået økonomisk gevinst eller besparelse, efter omstændighederne må antages at forudsætte, at levnedsmiddelkontrolenhederne ved indgivelse af politianmeldelse eller ved udtalelse til anklagemyndigheden nærmere søger at belyse disse omstændigheder, fremfor alene at citere den overtrådte retsregel og indstille et bødebeløb.

Det vil f.eks. ikke altid være umiddelbart indlysende for anklagemyndighed og domstole, hvad den reelle betydning af en forkert mærkning kan være. Levnedsmiddelkontrolenheden kan her uddybe problemstillingen og f.eks. forklare, at overtrædelsen af den tilsyneladende formelle regel, har eller kan have haft til hensigt at fremme salget af det pågældende produkt på konkurrerende produkters bekostning, og at der derved er opnået ellet tilsigtet en økonomisk gevinst. Eventuelt kan tillige søges opstillet en økonomisk kalkulation over den opnåede eller tilsigtede gevinst, f.eks. ved prissammenligning med konkurrerende produkter, og det igennem kontrolbesøg i detailhandelen opnåede indtryk af produktets udbredelse og salg. I andre tilfælde vil det f.eks. være de sundhedsmæssige risici, der skal uddybes.

Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet står fortsat til rådighed med henblik på at yde de lokale tilsynsmyndigheder vejledning i forbindelse med vurdering af konkrete sager, herunder spørgsmål om bødestørrelser.

Da en væsentlig forudsætning for at kunne yde en sådan vejledning imidlertid er, at veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen modtager underretning om sagens udfald, skal man endelig anmode om, at sådan underretning fremsendes i samtlige sager og hurtigst muligt efter, at sagen er afgjort.

E. Malling Olsen

/Jørgen Fredsted

Ingen