Legislator Case Law & Legislation
C19861342510 DK

Cirkulæreskrivelse om indpaknings- og emballeringsmaterialer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 13425 Historic

Cirkulæreskrivelse om indpaknings- og emballeringsmaterialer

Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.

1. I henhold til bilag A, kapitel VI, nr. 30 i bekendtgørelse nr. 307 af 29. juni 1979 om udførsel af kødprodukter, bilag I, kapitel XI, nr. 58 litra a i bekendtgørelse nr. 691 af 20. december 1984 om udførsel af fersk kød og § 11, stk. 2, i regulativ nr. 208 af 24. september 1969 om slagtning, behandling, sortering, mærkning, pakning og forsendelse m.v. af fjerkræ, må materialer, der anvendes ved indpakning/emballering af kød og kødprodukter på de eksportautoriserede kødvirksomheder, ikke kunne influere på kødets eller kødprodukternes organoleptiske egenskaber, eller kunne overføre stoffer hertil, der er skadelige for den menneskelige sundhed. Levnedsmiddelstyrelsen har udsendt Vejledning om emballage o.l. i forbindelse med levnedsmidler af december 1984. Det fremgår heraf bl.a., »at køberen af indpakningsmateriale/emballage bør sikre sig en erklæring fra leverandøren om, at materialet er egnet til det påtænkte formål og overholder enten de vesttyske sundhedsmyndigheders (BGA's) retningslinier eller den hollandske lovgivning på området. Sådanne erklæringer bør indeholde oplysninger om, at materialet i sin helhed opfylder reglerne i eet land, eventuelt sammenfaldende med reglerne i andre lande. Levnedsmiddelstyrelsen kan også på opfordring foretage konkrete vurderinger«.

2. På den baggrund meddeles, at plastmaterialer (herunder plastcoatede kartoner o.lign.) til emballering af levnedsmidler på eksportautoriserede kødvirksomheder skal være ledsaget af en erklæring fra leverandøren om, at materialet er egnet til emballering af fersk kød/kødprodukter i henhold til (mindst) en af følgende specifikationer

1. Tysk lovgivning (BGA's rekommendationer).

2. Hollandsk lovgivning.

3. Amerikansk lovgivning.

4. Udtalelse fra Levnedsmiddelstyrelsen. Erklæringen skal have følgende ordlyd: »Emballagematerialet er egnet til kød/kødprodukter i henhold til ........................« med angivelse af den pågældende lovgivning/udtalelse. Erklæringen kan indtil videre afgives enten på fakturaen eller på en etiket anbragt på emballagen for plastmaterialet.

3. Veterinærkontrollen anmodes om at påse at foranstående overholdes på de eksportautoriserede kødvirksomheder.

4. Cirkulæreskrivelse af 16. december 1976 (K.K. 3891-1976) om samme emne tilbagekaldes herved.

P.V.V.

K. Hermansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →