Legislator Case Law & Legislation
C19861339010 DK

Cirkulæreskrivelse om mærkning og attestation-USA

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 13390 Historic

Cirkulæreskrivelse om mærkning og attestation-USA

Til samtlige til eksport af fersk kød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.

USA - mærkning attestation .

Veterinærdirektoratet har fra de amerikanske myndigheder modtaget følgende meddelelse med bilag

»Der er fortsat problemer med ukorrekt udfyldte veterinærcertifikater for importerede partier af kød og kødprodukter. Det er hovedsagelig følgende to forhold, der volder problemer.

For det første: manglende angivelse af etiketgodkendelsesnummeret i forbindelse med varebetegnelsen på certifikatet, og for det andet: brug af forkert varebetegnelse. Varebetegnelsen på etiketgodkendelsesformularen skal være den samme, som er angivet på veterinærcertifikatet og på endefladen (»end panel«) af forsendelseskartonen.

Herudover er der også stadig forskellige problemer med mærkningen på endefladen af forsendelseskartonerne.

Vi beder Dem gennemgå vedlagte oplysninger (27.6. Mærkning, etikettering) og foretage det nødvendige for at rette den ukorrekte udfyldelse af certifikaterne og ukorrekte mærkning af forsendelseskartonernes endeflade.

Importkontrollører er igen blevet instrueret om, at erstatningscertifikat er nødvendigt, når de krævede oplysninger på certifikatet mangler eller er ukorrekte, og ukorrekt mærkede kartoner vil blive nægtet indførsel, medmindre fejlene rettes.'

På den baggrund skal veterinærdirektoratet endnu en gang indskærpe, at der skal udvises den fornødne omhu ved etikettering og ved udfyldelse af certifikaterne.

De regler, hvortil der henvises i foranstående meddelelse, er vedlagt i dansk oversættelse og i original. Desuden er vedlagt kopi af § 316.9 i US- Regulations.

Der henvises iøvrigt til veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 26. februar 1985 (KK 2814a-1984) med bilag.

Samtidig tilbagekaldes

Cirkulæreskrivelse af 4. oktober 1984 (KK 2571-1984)

cirkulæreskrivelse af 8. januar 1985 (KK 2814-1984)

cirkulæreskrivelse af 16. august 1985 (KK 1664-1985).

P.V.V.

K. Andreasen

27.6. MÆRKNING, ETIKETTERING

(a) Godkendelse

Kontrolløren på importkontrolstedet skal godkende følgende etiketter i overensstemmelse med § 324,14 og § 327,15 i Regulations

1) Etiketter på forsendelseskartoner (shipping containers), som indeholder fuldt etiketterede pakninger (immediate containers)

2) Etiketter på usammensatte varer i store pakninger (large size immediate containers), som ikke almindeligvis anvendes til detail- handel (f.eks. bulk-pakket udbenet kød).

(i) Påbudte oplysninger.

1. Ydre emballage som samtidig er forsendelsesemballage (Outside containers which is also the shipping container) skal på en fremtrædende og let læselig måde bære følgende oplysninger på engelsk

a. Navnet på eller en beskrivende betegnelse for varen i overensstemmelse med § 317.2 i Regulations.

b. Oprindelseslandets navn.

c. Virksomhedens autorisationsnummer.

d. Særlig opbevaringsanvisning såsom »keep frozen« eller »keep refrigerated«, når dette er nødvendigt.

2. Indpakning, som samtidig er forsendelsesemballage (Immediate container, when it is shipping container also).

Etiketter for indpakninger som fade, tønder, tromler, kasser, tremmekasse og store kartoner skal på engelsk og på en fremtrædende og let læselig måde bære følgende oplysninger

a. Navnet på eller en beskrivende betegnelse for varen i overensstemmelse med kap. 317.2 i Regulations.

b. Oprindelseslandets navn efter ordene »Product of.......« anbragt umiddelbart under varebetegnelsen.

c. Nettovægt.

d. Særlig opbevaringsanvisning såsom »keep frozen« eller »keep refrigerated«, når dette er nødvendigt.

e. Navn og adresse på enten den udenlandske virksomhed, handelsvirksomheden eller importøren, og

f. Virksomhedens autorisationsnummer.

(ii) Arkivering.

Godkendelse af etiketter på forsendelsesemballage vil blive foretaget for hvert enkelt parti ved importkontrollen. Det er derfor ikke nødvendigt at arkivere godkendte forsendelsescontaineretiketter. Distriktsinspektører vil sikre, at importkontrollørerne korrekt gennemgår og godkender disse etiketter ved periodisk at efterse inspicerede og godkendte partier og ved at sikre sig, at etiketterne opfylder kravene i førnævnte punkt (i).

(iii) Placering af etiketter på forsendelsesemballage .

Etiketterne skal placeres på endefladen af forsendelsesemballagen, således at oplysningerne er umiddelbart synlige, når produktet præsenteres til inspektion. Dette hindrer ikke, at etiketter med samme oplysninger samtidig placeres andre steder på forsendelsesemballagen. De påbudte oplysninger skal være trykt på emballagen eller på en etiket, som ikke kan fjernes uden at gå itu.

Den faktiske vægt kan dog påføres med tydelig håndskrift med blæk, men ordene »net weight«, »pounds (lbs)» og »ounces (oz)» skal re være fortrykt.

(iv) Parti-kode (»Lot Identifikation Mark« ).

Parti-koden skal være angivet på samme flade (»main panel«) som etiketten, og samme parti-kode skal anvendes på alle forsendelsesemballager i samme vareparti samt på certifikatet for dette parti. Parti-koden skal tjene til at adskille forskellige partier og til at forbinde produktet og certifikatet. Forsendelsesmærkningen (»Shipping marks«) kan bruges til dette formål.

(v) Oplysninger som er nødvendige for importkontrollen .

Følgende oplysninger skal være umiddelbart synlige for importkontrolløren på alle forsendelsesemballager, herunder på pakninger, som fungerer som forsendelsesemballage

1) Varebetegnelse. (Name of product). 2) Oprindelsesland. (Country of origin). 3) Virksomhedens autorisationsnummer. (Foreign Est.No.) 4) Parti-kode. (Lot identification marks).

Emballagerne skal stables på paller på en sådan måde, at ovennævnte oplysninger er umiddelbart synlige på samtlige emballager. Derudover skal der være tilstrækkelig plads (mindst 6,0 x 6,0 cm) på den synlige flade af emballagen til at påstemple importkontrollens mærke.

(2) Etiketter til pakninger .

Etiketter til pakninger, som kan anvendes til detail-salg i uændret form, herunder kunsttarme, poser eller folie med påtryk, skal godkendes af Meat and Poultry Standards and Labeling Divion. Den udenlandske virksomhed (eller importøren) skal fremsende et tilstrækkeligt antal udfyldte kopier af MP-Form 8822-1 med etiket vedlagt til: Meat and Poultry Standards and Labeling Division, MP1 Technical Services, FSIS, 12th and C Street, S.W. Agricultural Annex Building, Washington, DC 20250. Det fremsendte antal kopier skal svare til antallet af anløbshavne, hvor produktet bliver indført, plus en kopi til Foreign Programs Division og 2 kopier til tilbagesendelse til Danmark.

(b) Varebetegnelse .

(1) Varebetegnelsen angivet på forsendelsesemballagen skal enten være den, som findes på godkendelsesformularen (MP 8822-1) for etiketten på pakningen eller være en, som fremgår af USA's standard terminologi, f.eks. Uniform Meat Identity Standards, American Meat Institute, Uniform Retail Meat Identity Standards, National Livestock and Meat Board, Meat Buyers Guide, National Association of Meat Purveyors. Alle ord skal skrives helt ud.

(2) Udskæringer. Individuelle udskæringer kan på forsendelsescontaineren betegnes ved hjælp af deres specifikke, accepterede navn, såsom »beef inside rounds«, »beef knuckles«, »hams«, »pork spareribs«, »pork shoulder picnics« osv.

De betegnelser for svinekødsudskæringer, der normalt anvendes for saltede produkter, skal have tilføjet ordet »fresh«, når de ikke er saltet, f.eks. »fresh hams«. Produktbetegnelser som »bull«, »cow«, »baby«, »fatless«, »frozen«, »forequarter meat« osv. er ikke tilladt. Eksempler på tilladte betegnelser er: »boneless beef«, »boneless beef knuckles«, »boneless fresh hams partially defatted«.

(3) Andre påbudte betegnelser.

(i) Kæbekød skal betegnes »boneless beef-cheek meat«, da kæbekød kun må indgå i begrænsede mængder som bestanddel i visse produkter.

(ii) Afsværede kæbesnitter (pork jowls) skal udskives fuldstændigt eller skæres dybt fra kødsiden med ca. 2,5 cm mellemrum og snitfladerne skal efterses for sygelige processer. Dette skal være foretaget i oprindelsesvirksomheden.

(c) Kommercielle mærker. Kommercielle mærker på pakninger eller emballager med henblik på at identificere forskellige handelskategorier af kød og kødvarer er tilladt, men de må ikke have karakter af at være supplerende varebetegnelser. Disse mærker må ikke placeres i forbindelse med varebetegnelsen.

(d) Mærkning med oprindelsesland.

(1) Varegrupper. De nedenfor anførte kødstykker skal mærkes med ordene »Product of........« efterfulgt af landenavnet og virksomhedens autorisationsnummer. Hvis det udenlandske sundhedsmærke indeholder landenavnet og autorisationsnummeret, er dette mærke tilstrækkeligt til at opfylde kravene.

(i) »Primal parts« som defineret i § 316,9 i Regulations.

(ii) Individuelt indpakkede udskæringer.

(iii) Bulk-pakkede udskæringer, der enten er kølet eller er individuelt frosset og pakket på en sådan måde, at de kan skilles fra hinanden uden at hele kartonen skal tøes op. UNDTAGELSER: »Steaks, pork ribs, neck bones«.

(2) MP Form 408. De under punkt (d) (1) beskrevne varer kræves ikke mærket, såfremt de transporteres direkte fra importkontrollen til en autoriseret virksomhed med henblik på videre forarbejdning. Transporten skal foregå i overensstemmelse med modificeret MP Form 408.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →