Cirkulære vedrørende tuberkulin til veterinær anvendelse
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære vedrørende tuberkulin til veterinær anvendelse
(Til samtlige dyrlæger)
Fra den 1. oktober 1986 skifter Danmark officielt til anvendelse af PPD tuberkuliner (Purified Protein Derivative) i stedet for HCSM tuberkuliner (Heat Concentrated Synthetic Medium). Dette gælder såvel aviært og bovint tuberkulin som Johnin (paratuberkulin). Anvendelse af HCSM tuberkulin er derfor ikke tilladt ved udførelse af tuberkulinprøver efter den 1. oktober 1986. Dette gælder både ved udførelse af tuberkulinprøver påbudt af veterinærdirektoratet og ved tuberkulinprøver i forbindelse med eksport og andre private formål.
Restbeholdninger af HCSM tuberkuliner og Johnin skal destrueres den 1. oktober 1986.
Veterinærdirektoratets regulativ for foretagelse af tuberkulinprøver ændres ligeledes pr. 1. oktober 1986.
Fra 1. september 1986 udleveres kun PPD tuberkuliner, der af Statens veterinære Serumlaboratorium er indkøbt i udlandet.
Tuberkulinerne er tydeligt deklareret på etiketten.
Tuberkuliner købes på Statens veterinære Serumlaboratorium.
Erik Stougaard
/J.C. Flensburg
Ingen