Meddelelse om indførsel af hunde og tamkatte fra Grønland
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om indførsel af hunde og tamkatte fra Grønland
Med henvisning til § 1 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 7. maj 1975 om indførsel og transit af hunde og tamkatte meddeles herved, at indtil 3 hunde og tamkatte kan indføres fra Grønland på nedennævnte betingelser, medmindre indførsel finder sted i overensstemmelse med § 2 -§ 4 i ovennævnte bekendtgørelse eller Veterinærdirektoratets cirkulære af 27. juni 1983 om indførsel af hundehvalpe og kattekillinger fra europæiske lande.
1. Indførsel skal finde sted over et grænsested, hvortil der er knyttet en autoriseret dansk grænsedyrlæge. Senest 48 timer forud for dyrets/dyrenes ankomst skal der gives meddelelse herom til grænsedyrlægen.
2. Umiddelbart efter ankomsten underkaster grænsedyrlægen dyret/dyrene et sundhedseftersyn. Dyr, der ved sundhedseftersynet udviser tegn på sygdom, kan afvises fra indførsel.
Såfremt dyret/dyrene viser sig sunde ved sundhedseftersynet, vaccineres det/de mod rabies af grænsedyrlægen.
3. Dyret/dyrene føres umiddelbart efter rabiesvaccination direkte til en dansk adresse, der opgives til grænsedyrlægen på indførselsstedet. Dyret/dyrene holdes isolerede fra andre dyr på den opgivne adresse i mindst 30 dage efter indførselen, og ethvert tegn på sygdom i isolationsperioden skal omgående meddeles Veterinærdirektoratet.
Udgifter i forbindelse med ovenstående er det offentlige uvedkommende.
Ingen