Vejledning for dyrlæger ved mistanke om rabies

Vejledning for dyrlæger ved mistanke om rabies

Mistanke om rabies giver i henhold til § 1 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 460 af 8. september 1977 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) anledning til, at en dyrlæge tilkaldes, eller at politiet underrettes. Såfremt politiet får meddelelse om mistanke, skal en dyrlæge foranlediges tilkaldt .

Anmeldepligt

En dyrlæge, der i egen virksomhed eller ved tilkaldelse fra private eller politiet finder, at mistanke om rabies hos et dyr er begrundet, skal meddele dette til ejeren samt omgående underrette Veterinærdirektoratet (kredsdyrlægen) herom.

En nøjagtig og fyldig beskrivelse af omstændighederne i forbindelse med mistanken, af symptomer, af ejerens (politiets, jægerens) forklaring, og især af forhold hvor andre dyr eller mennesker kan være udsat for smitte, vil medvirke til en hensigtsmæssig indsats fra det offentliges side.

Begrundet mistanke

a) Hunde og katte, der viser en fra det normale ændret adfærd som: skyhed, angrebslyst eller raserianfald i forbindelse med savlen, synkebesvær samt tiltagende lammelser.

b) Kvæg, der viser opstemt eller nervøs almentilstand i forbindelse med udtalt synkebesvær og savlen samt bevægelsesforstyrrelser.

c) Heste, med ansigtskramper og skum om munden i forbindelse med opstemt almentilstand og tendens til kolik.

d) Svin, der viser voldsom spytsekretion, hastige tyggebevægelser og tendens til opkastninger, og som er ude af stand til at frembringe lyde.

e) Får, med tendens til aggressivitet over for omgivelserne og vandigt flåd fra mund og næse.

f) Ræve, grævlinger, vildmink og mår med ændret stedsans, nedsat skyhed, forvirret opførsel, angrebslyst, lammelser af underkæbe og forben eller bagben.

g) Rådyr, dådyr og kronvildt med skummende spytflåd og bevægelsesforstyrrelser.

h) Flagermus, der viser en fra det normale ændret adfærd som: ukoordineret flyvning og manglende evne til at flyve.

Isolation

Dyrlægen skal gøre det mistænkte dyrs ejer opmærksom på, at der skal drages omsorg for, at dyret isoleres, således at dyret ikke kan undslippe.

Det skal sikres, at dyret ikke har mulighed for at bide mennesker eller dyr, og i det hele taget, at dyret ikke kan komme i berøring med personer eller dyr.

Et mistænkt dyr med undtagelse af flagermus må ikke slagtes eller aflives uden Veterinærdirektoratets tilladelse.

Det indskærpes, at anvendelse af lægemidler er forbudt.

Døde eller aflivede dyr

Fra døde eller aflivede dyr, om hvilke der er begrundet mistanke om rabies, skal der indsendes materiale til diagnostisk undersøgelse.

Indsendelse af materiale til diagnostisk undersøgelse

Ved indsendelse af materiale til Statens veterinære Serumlaboratorium, København, til undersøgelse for rabies skal der udvises særlig omhu med emballeringen.

Af mindre dyr som ræv, mår, flagermus, kat og mindre hunde indsendes hele kadaveret.

Materiale anbringes i en tæt plasticsæk eller -pose (gerne to lag) og udenom svøbes vandsugende lag (avispapir). Yderemballagen skal kunne modstå perforering og skal således være af et kraftigt stof.

Af større dyr indsendes hovedet. På kohoveder bør eventuelle horn være afsavet. I reglen vil det være bedst at lade destruktionsanstalten foretage afskæring og indsendelse. For at sikre personalet ved destruktionsanstalten skal der forud for levering af et kadaver gives besked til Veterinærdirektoratet (kredsdyrlægen).

En forsendelse skal være vedlagt et omhyggeligt udfyldt eksemplar af en af Serumlaboratoriet udarbejdet blanket (Bilag 1). Blanketten bør være sikret mod gennemsivning. Materiale indsendes som postforsendelse til

Statens veterinære Serumlaboratorium

Bülowsvej 27

Postbox 373

1503 København V

og skal tillige være påført afsenderadresse.

Ved hvert tilfælde af indsendelse til diagnostisk undersøgelse skal dyrlægen underrette Veterinærdirektoratet (kredsdyrlægen).

Destruktion af kadavere m.v.

De dele af kadaveret af mistænkte dyr, der ikke indsendes til undersøgelse, skal med hud og hår destrueres på forsvarlig måde.

Diagnostik

Diagnosen rabies stilles på Statens veterinære Serumlaboratorium ved påvisning af rabiesvirus i hjernevæv, dels ved immunofluorescensteknik, dels ved intracerebral podning af mus.

Resultater af undersøgelse foretaget ved en fluorescensmikroskopisk metode kan foreligge i løbet af nogle timer. Et positivt udfald er sikker, et negativt må bedømmes med et vist forbehold, idet der i sjældne tilfælde vil være et så lavt virusindhold, at påvisning ikke kan ske ved denne metode.

Ved musepodning kan et positivt resultat foreligge i løbet af 12-14 dage, mens en erklæring om et negativt udfald først vil blive afgivet efter 30 dage.

Da ødelæggelse af det mistænkte dyrs hjerne kan umuliggøre anvendelse af immunflourecensmetoden, må der opfordres til betydelig omhu ved aflivning, materialeudtagning, emballering og indsendelse af materialet til laboratoriet.

Desinfektion

I alle tilfælde hvor desinfektion skal foretages, skal anvendes 2 0/00 natriumhydroxydopløsning.

I videst muligt omfang skal alt, hvad der ikke leveres til destruktionsanstalt, brændes eller nedgraves i mindst 1,3 m dybde.

Betaling

Såfremt en dyrlæge anser mistanke om rabies for begrundet, foretager korrekt anmeldelse og herefter af Veterinærdirektoratet pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger, kan regning herfor fremsendes til det offentlige (Veterinærdirektoratet) efter de af det offentlige fastsætte og godkendte takster (jf. cirkulære af 15. marts 1962 vedrørende betaling for offentlige forretninger).

Afspærringsdistrikt

Konstateres rabies hos et dyr, kan Veterinærdirektoratet foranledige oprettelse af et afspærringsdistrikt, inden for hvilket særlige restriktioner vil blive meddelt den lokale politimester.

Notabene!

Dyrlægerne skal under deres daglige arbejde til stadighed have i erindring, at de udgør en særlig risikogruppe for rabiessmitte.

Veterinærdirektoratets vejledning af 24. oktober 1978 for dyrlægerne i forbindelse med oprettelse af et bekæmpelsesområde for rabies samt ved mistanke om rabies tilbagekaldes herved.

Følgeskrivelse til brug ved indsendelse af materiale til

undersøgelse for rabies.

Indsendes sammen med materialet hurtigst muligt efter dyrets død eller aflivning direkte til

Statens veterinære Serumlaboratorium

(BüLOWSVEJ 27)

POSTBOKS 373, 1503 KØBENHAVN V.

Til laboratoriemæssig undersøgelse for rabies indsendes hermed

Dato

Er dyret selvdødt? dræbt? drabsmåde: ---------------------------------------------------------------------

Den indsendende dyrlæges navn og adresse

(helst stempel)

---------------------------------------------------------------------

Navn og adresse på dyrets ejer,

finderen eller den, der har nedlagt dyret,

samt lokaliteten, hvor dyret er fundet

eller nedlagt

---------------------------------------------------------------------

Tidspunkt for iagttagelse af første sygdomstegn

---------------------------------------------------------------------

Tidspunkt for død eller drab

---------------------------------------------------------------------

Sygdomstegn, sygdomsforløb og

andre omstændigheder, der har

ført til mistanke om rabies

---------------------------------------------------------------------

Har dyret været vaccineret mod

rabies og i bekræftende fald

hvornår?

---------------------------------------------------------------------

Er mennesker blevet bidt af

det for rabies mistænkte dyr

---------------------------------------------------------------------

TIL VETERINÆRDIREKTORATET

Afregning for indsendelse af materiale til undersøgelse for rabies Forbeholdt SVS Ra.j.nr. Dyreart: Pos. Neg. -------------------------------------------------------------------- Forbeholdt VD Stambetaling: Stykbetaling: Evt. udlæg: Antal løb.km: Godkendt, 1.kt. Dato -------------------------------------------------- NB! Udfyldes af indsendende dyrlæge Materialet indsendes i forbindelse med offentlig forretning ja nej Evt. honorar til giro nr. Antal løb.km. Evt. Udlæg S t e m p e l Dyrlægens underskrift Dato

Ingen