Vejledning til udfyldning af oplysningsskema i forbindelse med ansøgning om jordbrugslån med afdragsbidrag efter loven om indeksregulerede realkreditlån

Vejledning til udfyldning af oplysningsskema i forbindelse med ansøgning om jordbrugslån med afdragsbidrag efter loven om indeksregulerede realkreditlån

Denne vejledning er udarbejdet af Jordbrugsdirektoratet og Landbrugsministeriet. Spørgsmål vedrørende udfyldning af oplysningsskemaet rettes til realkreditinstitutterne.

I. Generelle bemærkninger.

Jordbrugslån (indeksregulerede realkreditlån) kan ydes med og uden statsligt afdragsbidrag til jordbrugsbedrifter.

Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan der ydes stående lån (lån der ikke afdrages). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan der ydes lån som serielån. De samlede lån kan dog højst udgøre 1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser reguleres efter reglerne i lov om realkreditinstitutter.

Løbetiden for jordbrugslån kan højst være 30 1/2 år.

Jordbrugslån med et statsligt afdragsbidrag kan ydes med pant i jordbrugsbedrifter, når en række betingelser med hensyn til kredsen af låntagere og arten af låneformål er opfyldt.

Afdragsbidraget udgør 30 pct. af indekstilskrivningen på jordbrugslånene og ydes i de første 15 år af lånets løbetid.

Ansøgning om jordbrugslån skal indsendes til realkreditinstituttet som ved almindelige låneansøgninger.

Hvis der ansøges om jordbrugslån med afdragsbidrag, skal ansøgningen vedlægges det udfyldte oplysningsskema.

II. Betingelser for ydelse af jordbrugslån med afdragsbidrag.

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole, pelsdyravl eller skovbrug.

Forpagtere af ovennævnte ejendomme kan optage jordbrugslån med afdragsbidrag. Lånene kan dog kun ydes til finansiering af investeringer. Der kan ikke ydes jordbrugslån med afdragsbidrag til omprioritering.

Selskaber, stiftelser, foreninger og lignende kan ligeledes optage jordbrugslån med afdragsbidrag. Lånene kan dog kun ydes til finansiering af investeringer, første erhvervelse af ejendomme og køb af suppleringsjord. Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ikke ydes til omprioritering.

Betingelserne for opnåelse af lån er afhængig af, til hvilket formål lånet optages.

a. Finansiering af investeringer i opførelse, om- og tilbygning, opretning og vedligeholdelse af jordbrugets driftsbygninger.

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til investeringer i driftsbygninger, installationer og inventar. Desuden kan lån med afdragsbidrag ydes til investeringer i grundforbedring, herunder til vandingsanlæg, bortset fra de dele af anlægget, der ikke nedgraves i jorden eller på anden måde bringes i varig fast forbindelse med ejendommen, og bortset fra udgiften til anskaffelse af motor og pumpe.

Investeringer i maskiner og besætning er ikke omfattet, og desuden kan jordbrugslån med afdragsbidrag ikke ydes til investeringer i beboelsesbygninger.

Herudover gælder nedenstående begrænsninger med hensyn til låneberettigede investeringer.

Investeringer i malkekvægsektoren : Investeringen må højst bringe antallet af årskøer op på 40 pr. heltidsbeskæftiget og højst 40 årskøer pr. bedrift. Bliver antallet af årskøer som følge af investeringen højere end disse grænser, kan der ikke ydes jordbrugslån med afdragsbidrag til den pågældende investering.

Er der tale om investeringer i malkekvægsektoren, der er omfattet af et tilsagn i henhold til loven om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter (moderniseringsloven) eller loven om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (effektivitetsloven), kan der uanset ovenstående begrænsning ydes lån, hvis antallet af malkekøer ikke bringes op på mere end 40 køer pr. heltidsbeskæftiget og mere end 60 køer pr. bedrift, eller i tilfælde, hvor der på bedriften er over 1,5 heltidsbeskæftiget, højst sker en forøgelse af antallet af malkekøer med 15 pct. Er der tale om investeringer, der ikke medfører en kapacitetsudvidelse (flere årskøer), kan der ydes jordbrugslån med afdragsbidrag, uanset om antallet af årskøer overstiger 40.

For at der kan ydes jordbrugslån med afdragsbidrag, skal der desuden foreligge tilsagn om tildeling af den fornødne basisandel (mælkekvote), hvis investeringen medfører en forøgelse af produktionskapaciteten.

Investeringer i svinesektoren : Jordbrugslån med afdragsbidrag kan kun ydes til den del af en investering, der bringer antallet af slagtesvinepladser op på 500 pr. bedrift. For ansøgninger indgivet efter den 31. december 1986 er tallet 400 pr. bedrift. 1 plads til en årsso svarer til 6,5 slagtesvinepladser. Er der tale om en investering, der ikke medfører en kapacitetesudvidelse (flere staldpladser), finder denne grænse på 500 (400) slagtesvinepladser ikke anvendelse.

Lån til investeringer i svinesektoren er endvidere betinget af, at mindst 35 pct. af det foder, som svinene forbruger, efter investeringens gennemførelse kan avles på bedriften.

Investeringer i æg- og fjerkræsektoren : Som hovedregel kan der ikke ydes jordbrugslån med afdragsbidrag til investeringer inden for æg- og fjerkræsektoren. Dette gælder dog ikke investeringer, der er en nødvendig følge af forpligtelser eller krav, som offentlige myndigheder har pålagt med henblik på miljøbeskyttelse og - forbedring, når disse investeringer ikke medfører en udvidelse af produktionen.

Tilskud efter anden lovgivning : Jordbrugslån med afdragsbidrag kan som hovedregel ikke ydes til investeringer, hvortil der er søgt eller vil blive søgt tilskud efter anden lovgivning.

Uanset ovenstående hovedregel kan der dog ydes jordbrugslån med afdragsbidrag til en investering, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud efter effektivitetsloven, eller efter moderniseringsloven. Der kan dog kun ydes jordbrugslån til den del af investeringen, der omfatter investeringer i opførelse, om- og tilbygning af avlsbygninger, flytning af avlsbygninger i offentlighedens interesse samt grundforbedring. Ved investeringer i avlsbygninger forstås i dette tilfælde kun investeringer, som er afskrivningsberettigede efter §§ 18 og 19 i lov om skattemæssige afskrivninger.

Særlig begrænsning af lånebeløbet : Jordbrugslån med afdragsbidrag til investeringer kan inden for en periode på 6 år ikke ydes med et beløb, der overstiger 504.000 kr. pr. heltidsbeskæftiget (på bedriften) a 1800 timer årligt og et samlet beløb på 1.008.000 kr. pr. bedrift. Disse beløbsstørrelser kan ændres af landbrugsministeren. Nærmere oplysninger kan i givet fald fås hos realkreditinstituttet. (Beløbene 504.000 kr./1.008.000 kr. svarer til de i bekendtgørelsen fastsatte beløb på henholdsvis 60.000 ECU og 120.000 ECU (Europæisk regneenhed)).

Har låntager efter 30. september 1985 gennemført en investering på bedriften, hvortil der er modtaget tilsagn om tilskud efter anden lovgivning, skal summen af disse investeringer trækkes fra den beregnede særlige begrænsning af lånebeløbet (504.000 kr. / 1.008.000 kr.). Det er kun den tilskudsberettigede del af en investering, der medfører fradrag.

Har ansøger f.eks. en bedrift med 2 heltidsbeskæftigede, er lånegrænsen 1.008.000 kr. Har ansøger f.eks. i 1986 modtaget tilsagn om tilskud til en anden investering, f.eks. miljøinvestering, på ex.vis 300.000 kr., reduceres lånegrænsen til 708.000 kr. Har ansøger i et andet eksempel modtaget tilsagn efter effektivitetsloven til den samme investering, som der søges jordbrugslån med afdragsbidrag til, reduceres lånegrænsen ikke.

Det skal understreges, at såvel jordbrugslån med afdragsbidrag som andet tilsagn om tilskud efter anden lovgivning til andre investeringer tilsvarende begrænser muligheden for at få tilsagn om tilskud efter effektivitetsloven, medmindre de pågældende andre investeringer vedrører avlssbygninger eller grundforbedring. I disse sidste tilfælde begrænses muligheden for at få tilsagn om tilskud efter effektivitetsloven ikke.

b. Køb af suppleringsjord.

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til køb af jordarealer med henblik på en matrikulær sammenlægning af arealerne med en jordbrugsbedrift. Køb af ejendom nr. 2 til samdrift , men ikke til sammenlægning, er ikke omfattet. Købes ejendom nr. 2 til sammenlægning, kan kun jordarealerne (ikke bygningslodden) indgå i udmålingsgrundlaget for jordbrugslånet med afdragsbidrag.

c.Første erhvervelse af jordbrugsbedrift.

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til en ansøger, som første gang erhverver en bevaringsværdig jordbrugsbedrift. Hvis ansøger tidligere har ejet en bevaringsværdig bedrift, kan der ikke ydes jordbrugslån med afdragsbidrag i forbindelse med køb af ejendommen.

For at en jordbrugsbedrift kan betragtes som bevaringsværdig, skal bedriften have en ejendomsværdi, der overstiger den i § 13 i lov om landbrugsejendomme regulerede beløbsgrænse. Efter de gældende regler i landbrugsloven (januar 1986) skal ejendomsvurderingen (excl. stuehusets værdi) pr. 1. april 1982 overstige 300.000 kr.

Desuden skal bedriften under hensyn til areal, bonitet, arrondering og bygningsforhold kunne danne grundlag for erhvervsmæssig heltids- eller deltidsbaseret jordbrugsdrift. Hobbypræget drift, hundekennel, hestepension o.lign. giver ikke mulighed for optagelse af jordbrugslån med afdragsbidrag.

d. Jordbrugslån med afdragsbidrag til indfrielse af indestående

prioriteter (omprioritering).

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til indfrielse af indestående prioriteter/lån. De lån, der skal indfries, må dog ikke være jordbrugslån med afdragsbidrag.

Hvis der ydes tilskud efter moderniseringsloven eller loven om rentesaneringsydelse til landbruget m.v. (rentesaneringsloven) til de lån, der indfries i forbindelse med optagelse af jordbrugslån med afdragsbidrag, bortfalder tilskuddet efter disse love til de lån, som indfries. Indfries kun en del af restgælden for de lånebeløb, som tilskuddet oprindelig blev knyttet til, eller er der tidligere foretaget en ekstraordinær nedbringelse af lånet, bortfalder kun en forholdsmæssig del af tilskuddet.

Kun ejere, der har drevet jordbrug i flere år, kan opnå jordbrugslån med afdragsbidrag til omprioritering. Der skal således foreligge oplysninger fra de 3 seneste, forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår, hvor ansøger har drevet jordbrug.

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan ydes til indfrielse af lån efter regler, der gælder for alle jordbrugere, eller efter særregler, der kun gælder for jordbrugere, der er fyldt 55 år.

d.1. Betingelser efter de regler, der omfatter alle

jordbrugere.

1. Gældsprocent : Ansøgers samlede gæld skal udgøre mindst 60 pct. af de samlede aktiver i henhold til seneste slutlignede skattemæssige status.

2. Arbejdstid m.v. : Ansøger skal have jordbrug som hovederhverv,

eller der skal på ansøgers bedrift finde en sådan jordbrugsproduktion sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på mindst 1.200 timer pr. år. Til ansøgers husstand henregnes ansøger, dennes ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

For at jordbrug kan anses som hovederhverv kræves,

at ansøger anvender mere end halvdelen af sin samlede arbejdstid på bedriften, og

at mindst halvdelen af ansøgers samlede indkomst hidrører fra bedriften.

3. Skattepligtig indkomst : Ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 seneste regnskabsår må højst udgøre 60 pct. af gennemsnittet af de for de pågældende år fastsatte indkomstgrænser. Indkomstgrænserne for 1982-1985 udgør de af landbrugsministeren efter moderniseringsloven fastsatte sammenlignelige indkomster.

Den sammenlignelige indkomst for 1982 udgør 127.000 kr., for 1983 135.000 kr., for 1984 141.000 kr. og for 1985 148.000 kr. For året 1986 og senere år anvendes den referenceindkomst, som fastsættes af landbrugsministeren efter bekendtgørelsen om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Hvis ansøger ikke har kalenderåret som regnskabsår, anvendes indkomstgrænserne for det kalenderår, hvori det pågældende regnskab afsluttes.

Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst opgøres som et simpelt gennemsnit af de slutlignede skattepligtige indkomster for de 3 seneste regnskabsår.

4. Privatforbrug : Ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug efter det senest slutlignede skatteregnskab må ikke overstige den i ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænse. For 1984 udgør grænsen 114.600 kr., for 1985 116.900 kr. og for 1986 119.200 kr.

Privatforbruget tages fra skatteregnskabet, men der kan korrigeres for forbrug, der ikke vedrører ansøger, ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Foreligger der ikke en samlet opgørelse af privatforbruget, beregnes dette til brug ved udfyldelse af oplysningsskemaet efter ligningslovens almindelige regler.

d.2. Betingelser efter de særlige regler for jordbrugere over 55 år.

Ansøgere, der er fyldt 55 år på ansøgningstidspunktet, kan få bevilget jordbrugslån med afdragsbidrag, hvis de enten opfylder de ovenfor under d.l. nævnte betingelser eller nedenstående betingelser

1. Gældsprocent : Som ovenfor under d.1.1., dog skal gældsprocenten være mindst 50.

2. Arbejdstid m.v. : Ansøger og dennes husstand skal udføre mindst to tredjedele af den for bedriftens produktion nødvendige arbejdsindsats.

Det er desuden en betingelse, at ansøger og dennes husstand tilsammen højst arbejder 500 timer om året uden for bedriften.

3. Skattepligtig indkomst : Som ovenfor under d.1.3. 4. Privatforbrug

Som ovenfor under d.1.5, dog må ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug ikke overstige 80 pct. af de efter ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænser, se d.1.4.

III. Vejledning til udfyldning af oplysningsskemaets enkelte punkter.

Generelle oplysninger

Oplysningsskemaet skal udfyldes fuldstændigt, nøjagtigt og uden forbehold. Det er en absolut forudsætning for at opnå jordbrugslån med afdragsbidrag, at alle relevante punkter er korrekt udfyldt.

Ansøger er den person, der som ejer eller forpagter driver ejendommen. Hvis ægtefæller begge deltager i væsentlig omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges ejendom, er ansøger kun den ægtefælle, som i overvejende grad driver ejendommen. Det vil sige, at den ægtefælle som i skattemæssig henseende er betragtet som medhjælpende ægtefælle, ikke kan ansøge om jordbrugslån med afdragsbidrag.

Hvis ejendommen ejes af 2 (ikke ægtefæller) eller flere personer, skal der udfyldes et oplysningsskema for hver person, der ansøger om jordbrugslån med afdragsbidrag. Den eller de af medejerne, der ikke søger, skal ikke indsende oplysningsskema. I tilfælde, hvor en eller flere af medejerne ikke søger jordbrugslån med afdragsbidrag, er det dog i relation til udmåling af jordbrugslånenes størrelse kun ansøgerens eller ansøgernes ideelle anpart af de lån, der ønskes omprioriteret, og af investeringerne, køb af suppleringsjord og 1. erhvervelse af en jordbrugsbedrift, der kan indgå.

De maksimale lånegrænser på 1.250.000 kr. og 504.000 kr./1.008.000 kr. er gældende uanset om der er een eller flere ejere.

Er låneansøger et selskab udfyldes rubrikken for personnummer med CIR-NR.

Ejendomsnummeret består af et 3-cifret kommunenr. samt et 6-cifret nr. for den enkelte ejendom. Ejendomsnummeret findes bl.a. oplyst på ejendomsskattebilletten og vurderingsmeddelelsen.

Der oplyses kun hovedmatrikelnummeret, som bl.a. findes oplyst på ejendomsskattebilletten og vurderingsmeddelelsen.

Låneformål. Hvis jordbrugslån med afdragsbidrag søges til flere formål, sættes kryds i alle de relevante felter.

Punkt A Arealanvendelse.

Oplysningerne skal vedrøre ansøgningsåret.

Bedriftens samlede areal kan omfatte tilforpagtede arealer. Arealer, der kun rent midlertidigt påregnes tilknyttet bedriften, kan dog ikke medregnes. I arealet indgår tillige evt. køb af suppleringsjord, hvortil der søges jordbrugslån med afdragsbidrag.

Hvis der dyrkes andre afgrøder end anført i skemaet, oplyses hvilken afgrøde, der er tale om.

Punkt B. Husdyrhold.

Antallet af husdyr i »Nudrift« skal altid oplyses. »Efter inv.« skal kun udfyldes, hvis der søges om jordbrugslån med afdragsbidrag til gennemførelse af en investering, uanset om investeringen agtes financieret helt eller delvis med jordbrugslån med afdragsbidrag. Hvis investeringen medfører en forøgelse af antallet af slagtesvinepladser og/eller pladser til årssøer, oplyses antallet af staldpladser før og efter investeringen.

Hvis ejendommens besætning består af andre arter end anført i skemaet, oplyses hvilke husdyrarter, der er tale om.

Punkt C 1 og C 2. Arbejdskraftbehov.

Arbejdskraftbehovet for de enkelte produktionsgrene er det behov for arbejdskraft, der efter bedriftens karakter er nødvendig. Det faktiske arbejdsforbrug er derfor ikke afgørende. Ved beregningen af arbejdskraftbehovet, skal man normalt anvende nedenstående vejledende timesatser for de enkelte produktionsgrene. Anvendes andre timesatser som følge af højere eller lavere mekaniseringsgrad på ejendommen, skal dette nærmere begrundes.

Malkekøer, timer/årsko (incl. opdræt, excl. grovfoderdyrkning) Gennemsnit 10-24 25-34 35-44 45-59 60- køer køer køer køer køer 69 90 77 68 60 51 Slagtekalve, timer pr. år (excl. grovfoderdyrkning): 11 Ungtyre, timer pr. år (excl. grovfoderdyrkning): 13 Søer, timer/årsso Gennemsnit 5-24 25-49 50-74 75-99 100- søer søer søer søer søer 23 30 27 24 21 19 Slagtesvin, timer/prod. slagtesvin pr. år Gennemsnit 20-299 300-599 600-999 1000-1499 1500- svin svin svin svin svin 1,1 1,6 1,3 1,2 0,9 0,7 Afgrøder, timer/ha Gennemsnit 5-9 ha 10-19 ha 20-29 ha 30-59 ha 60-ha korn/raps/ græs/frø m.v 21 26 24 22 20 18 Foderroer 81 100 93 85 77 69 Handelsroer/ Kartofler 65 80 74 68 62 56

Af det samlede arbejdskraftbehov oplyses antallet af timer, der dækkes af henholdsvis ansøgers og dennes husstands arbejdsindsats. Til husstanden kan henregnes ansøger og dennes ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved opgørelsen af ansøgers og husstandens arbejdsindsats på bedriften kan arbejde, der udføres af fremmed medhjælp eller maskinstation, ikke medregnes.

Punkt D. Indkomst, formue, privatforbrug m.v.

Dette punkt skal kun udfyldes, hvis der ansøges om jordbrugslån med afdragsbidrag, der optages til indfrielse af indestående prioriteter (omprioritering).

Regnskabsåret anføres som det regnskabsår, som er omfattet af det seneste slutlignede skatteregnskab.

Aktiver og passiver er de samlede aktiver og passiver i henhold til seneste slutlignede skattemæssige status. Aktiver opføres med værdien efter eventuelle formuenedslag for erhvervsaktiver, og efter nedskrivning af varelager og besætning. Gælden opgøres til kontantværdi.

Ansøgers skattepligtige indkomst skal oplyses for både regnskabsåret (det seneste slutlignede regnskab) og de forrige 2 regnskabsår. En evt. ægtefælles skattepligtige indkomst skal ikke indgå i opgørelsen.

Ansøgers forventede indkomst fra bedriften skal vedrøre ansøgningsåret, og skal beregnes for et helt år. Ved indkomsten fra bedriften forstås driftsoverskuddet (bruttooverskuddet) ved den egentlige jordbrugsvirksomhed med fradrag af nettorenteudgifter og eventuelle forpagtningsafgifter. Der forudsættes normale produktions- og afsætningsforhold.

Ansøgers forventede indkomst uden for bedriften skal vedrøre ansøgningsåret, og skal beregnes for et helt år.

Husstandens privatforbrug, regnskabsåret. Der henvises til bemærkningerne ad afsnit II.d.1.4.

Ansøgers henholdsvis husstandens arbejdsindsats uden for bedriften skal vedrøre ansøgningsåret, og skal beregnes for et helt år.

Punkt E. Investeringsoversigt.

Der anføres alle låneberettigede investeringer, hvortil der ansøges om jordbrugslån med afdragsbidrag.

Malkekvægsektoren.

Lån med afdragsbidrag kan kun ydes til investeringer i malkekvægsektoren, hvis investeringen ikke bringer antallet af årskøer op på over 40 pr. heltidsbeskæftiget og højst 40 årskøer pr. bedrift. Antal heltidsbeskæftigede (med 2 decimaler) beregnes som bedriftens samlede arbejdskraftbehov efter investeringen (skemaets punkt C1 + C2) divideret med 1800 timer. Antallet af årskøer pr. bedrift ændres dog til 60 køer, eller hvis der på bedriften er over 1,5 heltidsbeskæftiget, til det hidtidige antal malkekøer forhøjet med 15 pct. i de tilfælde hvor investeringen er omfattet af et tilsagn om tilskud efter effektivitetsloven eller moderniseringsloven.

Ved investeringer i malkekvægsektoren forstås investeringer i bygninger, der er direkte knyttet til mælkeproduktionen samt investeringer i faste tekniske anlæg og fast inventar, der er installeret i sådanne bygninger.

Som eksempler på investeringer i mælkekvægsektoren kan nævnes malkekvægstalde, malkestalde, malkerum, rørmalkningsanlæg, mælkekøletanke, ventilationsanlæg og den indvendige del af udmugningsanlæg og gylleanlæg.

Som eksempler på investeringer uden for malkekvægsektoren kan nævnes stalde til opdræt, stalde til fedekalve, lader, foderopbevaringsrum og maskinhuse. Investeringsudgiften vedrørende investeringer uden for malkekvægsektoren anføres under »Andre investeringer, landbrug«.

Hvis en malkekvægstald både indeholder malkekvæg og opdræt, eller hvis et ventilationsanlæg, udmugningsanlæg eller gylleanlæg installeres i en stald til både malkekvæg og opdræt, skal investeringsudgiften fordeles, idet alene den del af investeringsudgiften, der kan henføres til malkekøerne, betragtes som hørende til malkekvægsektoren.

Rationaliseringsinvesteringer, f.eks. udskiftning af inventar i en eksisterende malkekvægstald, der ikke medfører en forøgelse af antallet af årskøer, omfattes ikke af begrænsningen. En sådan investering anføres under »Malkekvægsektoren, ikke kapacitetsudvidelse«.

Svinesektoren.

Jordbrugslån med afdragsbidrag kan til investeringer i svinesektoren kun ydes til den del af investeringen, der bringer antallet af slagtesvinepladser op på 500 pr. bedrift. Ved omregningen fra pladser til årssøer til slagtesvinepladser anvendes faktoren 6,5.

Hvis antallet af slagtesvinepladser overstiger 500 inden investeringen, kan der ikke ved kapacitetsudvidelse ydes jordbrugslån med afdragsbidrag til investeringen i svinesektoren. Bringes antallet af slagtesvinepladser som følge af investeringen op over 500, kan lån kun ydes forholdsmæssigt.

Eksempel: Antallet af pladser udvides fra 200 til 600 og investeringsudgiften i svinesektoren udgør 400.000 kr. Det låneberettigede beløb udgør

500-200 ------- x 400.000 kr. = 300.000 kr. 600-200

Ved investeringer i svinesektoren forstås investeringer i svinestaldbygninger samt investeringer i de i sådanne bygninger installerede faste tekniske anlæg og fast inventar (ventilationsanlæg, udmugningsanlæg, gylleanlæg, fodringsanlæg).

Som investeringer uden for svinesektoren henregnes f.eks. investeringer i foderopbevaringsrum, fodersiloer og de dele af gylle- eller udmugningsanlæg, der placeres uden for svinestalden. Investeringer uden for svinesektoren anføres under »Andre investeringer, landbrug«.

Rationaliseringsinvesteringer, f.eks. udskiftning af inventar i en eksisterende stald, der ikke medfører en forøgelse af antallet af pladser, omfattes ikke af de særlige begrænsninger. En sådan investering anføres under »Svinesektoren, ikke-kapacitetsudvidelse«.

Jordbrugslån med afdragsbidrag til investeringer i svinesektoren (både investeringer i kapacitetsudvidende og ikke-kapacitetsudvidende investeringer) er desuden betinget af, at mindst 35 pct. af det foder, som svinene forbruger, efter investeringens gennemførelse kan avles på bedriften. Ved beregningen af foderbehovet er det svinenes samlede foderbehov målt i foderenheder, der er afgørende. Det er ikke nødvendigt, at foderet faktisk avles på bedriften, men bedriftens areal skal have en sådan størrelse, at det nødvendige foder kan avles på bedriften.

Pkt. F. Køb af tillægsjord.

Køb af tillægsjord anføres kun, hvis der ansøges om jordbrugslån med afdragsbidrag til købet.

Pkt. G. Oplysning om lån, der omprioriteres.

Der skal anføres oplysninger om alle lån, der indfries med jordbrugslån med afdragsbidrag.

Kreditor kan angives som DLR, NK, KD, BRF og lignende.

Pengeinstitutlån angives ved instituttets navn og by. For private kreditorer anføres navn og adresse.

Løbetiden anføres som den oprindelige løbetid på lånet.

Pct. er den i gældsbrevet anførte rente, f.eks. ved kontantlån anføres kontantlånsrenten og ved obligationslån den nominelle rente.

Restgæld er ved kontantlån kontantrestgælden, og ved obligationslån er det obligationsrestgælden.

Samtlige tilskudsmodtagere efter moderniseringsloven og efter rentesaneringsloven har i april måned 1986 modtaget en særlig skrivelse fra Jordbrugsdirektoratet. Denne skrivelse indeholder oplysninger om hvilke lån, der ydes tilskud til efter moderniseringsloven og rentesaneringsloven. Samtidig med skrivelsen er der udsendt et skema, der skal indsendes i udfyldt stand til Jordbrugsdirektoratet, hvis de lån, som der ydes tilskud til, rent faktisk er blevet indfriet med jordbrugslån med afdragsbidrag.

Pkt. H. Tilskud til investeringer, anden lovgivning.

Der anføres oplysninger om samtlige de andre investeringer, som ansøger har gennemført på bedriften efter den 30. september 1985, og som ansøger har fået bevilget tilsagn om tilskud til efter anden lovgivning.

Investeringer, hvortil der er meddelt tilsagn efter moderniseringsloven, skal dog uanset ovenstående ikke anføres.

Er der opnået tilsagn om tilskud efter effektivitetsloven til den investering, som der søges jordbrugslån med afdragsbidrag til, skal dette kun oplyses ved afkrydsning i JA-rubrikken i afsnit H.2. Det skal således ikke anføres i afsnit H.1.

Pkt. I. Underskrift og attestation.

Oplysningsskemaet skal underskrives af låneansøgeren personligt, og der kan ikke tages forbehold vedrørende oplysningernes rigtighed. Afgiver ansøgeren en urigtig erklæring, vil dette kunne medføre strafansvar efter Borgerlig Straffelov.

Oplysningsskemaet skal være attesteret af en attestationsberettiget, for at realkreditinstituttet overhovedet kan behandle ansøgningen om jordbrugslån med afdragsbidrag.

Skemaet skal være attesteret inden for de sidste 3 måneder før låneansøgningens indsendelse. Er skemaet ikke attesteret, eller ikke attesteret af en attestationsberettiget, eller er der iøvrigt taget forbehold i attestationen, kan ansøgningen ligeledes ikke behandles.

Statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer samt de af Jordbrugsdirektoratet udpegede særlige sagkyndige er berettigede til at attestere ansøgningen.

Oplysning om hvem, der af Jordbrugsdirektoratet er udpeget som særlige sagkyndige, kan fås ved henvendelse til landbo- og husmandsforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl eller Jordbrugsdirektoratet, tlf. 01-156131.

IV. HJÆLPESKEMA TIL BRUG VED KONTROL AF OM BETINGELSERNE FOR JORDBRUGS-LÅN MED AFDRAGSBIDRAG TIL OMPRIORITERING ER OPFYLDT.

Hjælpeskema A.

Omprioritering

Kontrolskema for alle ansøgere, lån efter § 2c, stk. 2.

a. Det er ikke omprioritering af lån, hvortil der tidligere er ydet afdragsbidrag?

b. Er ansøgers gældsprocent (D1) ........ % større end 60%?

c. Er ansøgers + husstandens arbejdsindsats på bedriften (C5) større end 1200 timer/år.

d. Eller istedet for c.

Har ansøger jordbrug som hovederhverv på bedriften:?

- ansøgers arbejdsindsats på bedriften større end arbejdsindsatsen uden for bedriften (C3) ........ større end (D6).........

- hidhører mindst halvdelen af indkomsten fra bedriften (D3)

......... større end (D4)...........

e. Er kravet vedrørende den gennemsnitlige skattepligtige indkomst opfyldt?

Gnsn. skpl. Regnskabsår indkomst (D2) x) Indkomstgrænse 1983/84-1984 mindre end 80.600 kr. 1984/85-1985 mindre end 84.800 kr. 1985/86-1986 mindre end pm kr. x) (D2) skrives i skemaet udfor regnskabsåret. f. Er kravet vedrørende privatforbrug opfyldt? Regnskabsår Privatforbrug (D5) Privatforbrugsgrænse 1983/84-1984 mindre end 114.600 kr. 1984/85-1985 mindre end 116.900 kr. 1985/86-1986 mindre end 119.200 kr.

Hjælpeskema B.

Omprioritering.

Kontrolskema for ansøgere fyldt 55 år, lån efter § 2c, stk. 1.

a. Det er ikke omprioritering af lån, hvortil der tidligere er ydet afdragsbidrag?

b. Er ansøger fyldt 55 år på ansøgningstidspunktet?

c. Er ansøgers gældsprocent (D1) ........% større end 50%?

d. Ansøger + husstands arbejdsindsats uden for bedriften (D8) ........ mindre end 500 timer/år.?

e. Udfører ansøger + husstand selv mindst 2/3 af bedriftens samledearbejdskraftbehov (C5) ......... større end C1+C2 ...... x 2/3?

f. Er kravet vedrørende den gennemsnitlige skatepligtige indkomst opfyldt?

Gnsn. skpl. Regnskabsår indkomst (D2) x) Indkomstgrænse 1983/84-1984 mindre end 80.600 kr. 1984/85-1985 mindre end 84.800 kr. 1985/86-1986 mindre end pm kr.

x) (D2) skrives i skemaet udfor regnskabsår.

g. Er kravet vedrørende privatforbrug opfyldt?

Regnskabsår Privatforbrug (D5) Privatforbrugsgrænse

1983/84-1984 mindre end 91.680 kr. 1984/85-1985 mindre end 93.530 kr. 1985/86-1986 mindre end 95.360 kr.

Ingen