Meddelelse vedrørende zoo-sanitære betingelser for indførsel af mælkekonserves
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse vedrørende zoo-sanitære betingelser for indførsel af mælkekonserves
(Til samtlige importører af mælkekonserves)
Fra Veterinærdirektoratet har man modtaget en ændret meddelelse om hvilke zoo-sanitære betingelser, der skal stilles i forbindelse med indførsel af mælkekonserves her til landet.
Der vil således fremover for hvert parti mælkekonserves, der ønskes indført og anvendt her i landet, skulle forelægges Statskontrollen et af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet udstedt certifikat, der mindst skal indeholde følgende oplysninger
A. Fra lande der af USA anses for fri for mund- og klovesyge.
1. At varen er fremstillet på en virksomhed i pågældende land af mælk der: (A) hidrører fra kvæg af pågældende lands oprindelse, (b) er varmebehandlet ved mindst 72 grader C i mindst 15 sekunder (fosfatase-negativ).
2. At mund- og klovesyge ikke er forekommet i pågældende land de sidste 12 måneder før varens produktion, samt at det i samme periode har været forbudt at vaccinere mod sygdommen.
B. Fra EF-lande samt Schweiz og Østrig.
1. At der ved produktionen er anvendt mælk fra kvæg.
2. At den anvendte mælk: (a) hidrører fra besætninger, hvor der ikke er forekommet mund- og klovesyge inden for de sidste 30 dage forud for produktionen, samt at besætningerne er beliggende i centrum af en epizooti-fri zone (diameter 20 km), hvor der ifølge officielle konstateringer i de sidste 30 dage ikke har været noget tilfælde af mund- og klovesyge, (b) hidrører fra et mejeri/mejerivirksomhed, der ikke de sidste 30 dage forud for produktionen har fået tilført mælk fra bedrifter, hvor der er konstateret mund- og klovesyge, (c) er varmebehandlet ved mindst 72 grader C i mindst 15 sekunder (fosfatasfe negativ).
For mælkepulver skal det tillige attesteres, at det er tørret ved såkaldt spray- eller rollermetode umiddelbart efter varmebehandlingen.
Såfremt der skal importeres mælkekonserves fra lande end de under A og B nævnte, skal sagen i hvert tilfælde forud for importen forelægges Statskontrollen, der herefter vil kontakte Veterinærdirektoratet med henblik på en zoo-sanitær vurdering.
Opmærksomheden henledes på, at for så vidt angår sukret kondenseret mælk og mælkekonserves til oparbejdning i iscreme skal oplysningen i punkt A 1 (b) og B 2 (c) erstattes med
er varmebehandlet således, at produktet hverken straks efter varmebehandlingen eller senere giver reaktion med parafenylendiamin og brintoverilte (Storchs prøve).
Det skal understreges, at de indførte partier mælkekonserves fortsat tidligst kan frigives, når certifikatat har været forelagt Statskontrollen.
De i denne meddelelse angivne krav til oplysninger i certifikatet erstatter de hidtil stillede krav, som kan være angivet direkte i eller forefindes som bilag til virksomhedens autorisation til at indføre mælkekonserves.
Denne meddelelse træder i stedet for Statskontrollens meddelelse af 21. marts 1986 j.nr. 12.1.5-1/86.
e.b.
Sonja Hashøj
Ingen