Cirkulæreskrivelse om øremærker - svin
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om øremærker - svin
Til samtlige eksportautoriserede slagterier og dyrlægerne ved disse.
I henhold til veterinærdirektoratets cirkulære af 11. november 1985 (j.nr. 3. kt. - 1208/85), om mærkning og indsendelse af blodprøver fra avlsorner og orner med en vægt på over 100 kg i forbindelse med sådanne orners slagtning eller eksport skal isatte øremærker fjernes (afklippes) i forbindelse med udtagning af blodprøver på slagtestedet.
For at undgå forurening af kød og af destruktionsvarer med materialer, der kan give anledning til sundhedsmæssig betænkelighed, fastsættes, at bestemmelsen om fjernelse af øremærker fra den 1. juni 1986 også gælder for søer og andre svin, der slagtes på de eksportautoriserede slagterier.
Det kan efter nærmere aftale med vedkommende overdyrlæge tillades at udskyde fjernelsen af øremærker på søer og svin til et senere tidspunkt end stikningen, idet dog øremærkerne under alle omstændigheder skal være fjernet, før slagtekroppene føres i kølerum.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen