Cirkulæreskrivelse til samtlige til eksport af kød, fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt kontrolpersonalet ved disse - overarbejde
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til samtlige til eksport af kød, fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt kontrolpersonalet ved disse - overarbejde
Efter anmodning fra Dansk Funktionærforbund har der i landbrugsministeriet den 5. december 1985 fundet en drøftelse sted af nogle sager, hvor der har været uoverensstemmelse mellem Dansk FUnktionærforbund/Foreningen af Tilsynsfunktionærer ved Levnedsmiddelindustrien og veterinærdirektoratet om fortolkning af overenskomstens regler og af indarbejdede kutymer, og herunder spørgsmålet om honorering af overarbejde på 1-5 minutter, idet veterinærdirektoratet hidtil har betragtet overskridelser af normalarbejdstiden i denne størrelsesorden som ubetydelig og tilfældige og derfor ikke udløsende betaling af overarbejdstime.
Ved mødet aftaltes, at overarbejde af 1-5 minutters varighed kan honoreres, såfremt overarbejdet (1-5 minutter) enten er af konstant karakter eller iøvrigt kan tilskrives virksomheden - for eksempel fortsættelse af slagtningerne ud over normal arbejdstiden efter aftale med slagteriarbejderne.
Derimod vil tilfældigt overarbejde på 1-5 minutter og af virksomheden uafhængige årsager - for eksempel kortvarigt maskinstop sidst på arbejdsdagen - fortsat ikke kunne honoreres.
Med henvisning til hertil skal veterinærdirektoratet anmode overlægerne/de tilsynsførende dyrlæger om på månedsindberetningen under »bemærkninger«, at angive årsagen til eventuelle overskridelser på 1-5 minutter af den normale arbejdstid, herunder også en vurdering af overskridelsen i overensstemmelse med foranstående retningslinier.
Veterinærdirektoratet skal yderligere i henhold til aftale ved førnævnte møde benytte lejligheden til at indskærpe, at månedsindberetningerne udfyldes omhyggeligt og korrekt, samt at simple regnefejl undgåes.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen