Aftale mellem Kirkeministeren og Den danske Præsteforening om tjenestedragt for folkekirkens biskopper
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Biskopper bærer tjenestedragt, når de forretter gudstjeneste og kirkelige handlinger i folkekirkens kirker og i lokaler, der i henhold til kgl. anordning af 18. juni 1953 benyttes midlertidigt til gudstjeneste.
II. Tjenestedragtens udseende.
§ 2. Tjenestedragten består af en kjole, fodlang (ca. 7 cm fra gulvet) og lukket midt på forsiden med skjult knapning. Den skal være fremstillet af sort silke med forstykke og »vinge« af fløjl. Biskoppen over Københavns stift bærer kjole helt af fløjl. I ryggen anbringes ca. 50 små læg i øverste midterdel. De to forstykker skal hver være delt i to dele. Midt på kjolens forside anbringes en enkelt række sorte pynteknapper. Bageste del af forstykkerne tilsættes en stola (»Vinge«) med indlæg i den øverste del, der føres rundt om nakken som underlag for en hvid pibekrave. Ved hånden påries hvide poignetter med hulsøm.
Stk. 2. Efter ønske kan også benyttes en kjole udført enradet med skjult lynlås eller knaplukning påmonteret en række pynteknapper midt på forstykket. En stola danner i nakken underlag for en pibekrave, og ryggen skal være udført med et dybt ryglæg.
I kjolens sidesømme skal være anbragt 2 stiklommer. Ved hånden påries hvide poignetter med hulsøm.
III. Anskaffelse af tjenestedragter.
§ 3. Tjenestedragter med tilbehør, omfattende 2 kraver, 1 kravenål og 2 par poignetter, stilles til rådighed for biskopperne efter regler, der fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med Den danske Præsteforening.
Stk. 2. Brugsterminen for en tjenestedragt er 6 år.
Stk. 3. Udgiften til tilbehør, som ikke omtales i stk. 1 betales af
biskoppen.
IV- Ikrafttrædelse m.v.
§ 4. Aftalen træder i kraft den 1. april 1985.
København, den 26. marts 1986
Den danske Præsteforening
p.h.v.
sign.
Kirkeministeriet
P.M.V.
E.B.
Sign.
Aftale mellem Kirkeministeren og Den danske Præsteforening om tjenestedragt for folkekirkens biskopper
I henhold til § 45, stk. 2 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven) fastsættes følgende
I. Pligten til at bære tjenestedragt.