Cirkulæreskrivelse om udsendelse af en ny bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om udsendelse af en ny bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. (* 1)
Justitsministeriet har den 12. december 1986 udsendt en ny bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987. Samtidig ophæves den hidtidige bekendtgørelse nr. 511 af 19. november 1985 om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej.
Med udsendelsen af den nye bekendtgørelse er der sket en ajourføring af henvisningerne i § 1 til vejlovgivningen og en mindre ændring i affattelsen af straffebestemmelsen i § 6. Der er ikke i øvrigt foretaget indholdsændringer. Det bemærkes herved, at den ændrede ordlyd af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7 alene er en konsekvens af, at den overgangsordning, der blev indført for gamle containere m.v. ved den hidtidige bekendtgørelse, udløber den 31. december 1986.
Opmærksomheden henledes derfor på, at fra den 1. januar 1987 skal alle beholdere og lignende genstande, der anbringes på vej, herunder affaldscontainere, være afmærket i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse uanset det tidspunkt, hvor de er blevet taget i brug.
Justitsministeriets cirkulærer af 19. november 1985 og 4. januar 1979 er endvidere fortsat gældende, idet det dog med hensyn til sidstnævnte cirkulære bemærkes, at opdelingen af private fællesveje i klasser siden er bortfaldet.
P.M.V.
E.B.
Walsted Hansen
Til politiet.