Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1512 af 18/12/1986 (Ang.: luftforureningsgrænser i Detailforskrifter for Køretøjer 1987.) (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1512 af 18/12/1986 (Ang.: luftforureningsgrænser i Detailforskrifter for Køretøjer 1987.) (* 1)
Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 1987, der træder i kraft d. 1. april 1987, vil indeholde følgende bestemmelser om luftforurening.
Meddelelsen er ændret i forhold til Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1501 af 21. maj 1986, der herved ophæves.
Ændringer i forhold til Detailforskrifter for Køretøjer 1986 er markeret med lodret streg i margen.
7.06 LUFTFORURENING 7.06.001 GENERELLE BESTEMMELSER (1) Motor skal være således indrettet, at den ikke afgiver ufornøden røg. 7.06.020 BIL (1) Ved 1. registrering af bil med motor med styret tænding (f.eks. benzin- eller gasmotor) skal bilen overholde de grænser for a) udslip af kulilte, kulbrinter og kvælstofilter målt ved kørselsmålemetode svarende til koldstart i byområder med tæt trafik (gælder kun for biler med tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg), b) kulilteindhold i udstødningsgassen målt ved tomgang, og c) udslip af kulbrinter fra krumtaphus, som er fastsat i ECE-regulativ nr. 15-04 eller Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 83/351/EØF. (2) For ibrugværende bil med motor med styret tænding gælder følgende. a) Kulilteindholdet i udstødningsgassen målt ved tomgang må ikke overstige 4,5 vol.% målt efter røgmålemetode I.& b) Ved konstruktive ændringer af motor eller forureningsbegrænsende udstyr på denne skal grænserne i pkt. (1) ovenfor overholdes. c) Bil med benzinmotor kan dog ændres til kombineret benzin- eller gasdrift, uden at grænserne i pkt. (1) kræves opfyldt ved gasdrift. (3) Kulilteindholdet i fører- og passagerrum må ved almindelig kørsel ikke overstige 0,010 vol.%. 7.06.021 PERSONBIL M1 (1) For personbil M1 med dieselmotor gælder pkt. 7.06.020(1)a). 7.06.022 PERSONBIL M2 (1) For personbil M2 med dieselmotor gælder, at udstødningsgassens røgtæthed ikke må overstige 3,5 enheder med tillæg af 0,3 enheder for måleunøjagtighed målt efter røgmålemetode II. 7.06.023 PERSONBIL M3 (1) For personbil M3 gælder reglerne for personbil M2. 7.06.024 VAREBIL N1 (1) For varebil N1 med dieselmotor gælder pkt. 7.06.020(1)a), medmindre motoren er godkendt og mærket i henhold til ECE-regulativ nr. 49. 7.06.025 LASTBIL N2 (1) For lastbil N2 gælder reglerne for personbil M2. 7.06.026 LASTBIL N3
(1) For lastbil N3 gælder reglerne for personbil M2.
Detailforskrifter for Køretøjer 1987 gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Administration af bestemmelser om luftforureningsgrænser
1. Dokumentation kan bestå af
- godkendelse og mærkning i henhold til ECE-regulativ 15-04 eller - for varebil N1 med dieselmotor - ECE-regulativ 49, eller
- godkendelse i henhold til EF-direktiv 70/220/EØF som ændret ved direktiv 83/351/EØF, eller
- erklæring fra fabrikant eller dennes repræsentant.
2. Dokumentation afleveres
- ved ansøgning om typegodkendelse (hvorved der i denne meddelelse forstås typegodkendelse, standardtypegodkendelse, tillæg til disse eller godkendelseserklæring) der udstedes den 01.04.87 eller senere, eller
- ved syn den 01.04.87 eller senere med henblik på 1. registrering af
- personbil M1, såfremt der ikke foreligger typeattest, udstedt den 01.04.87 eller senere, eller
- varebil N1, der er typegodkendt før 01.04.87, eller
- personbil M2 og M3 eller lastbil N2 og N3, med motor med styret tænding, der er typegodkendt før 01.04.87.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen