Skrivelse om funktion i højere stilling.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om funktion i højere stilling.
På baggrund af indkomne funktionsbilag finder direktoratet anledning til at præcisere reglerne om funktion i højere stilling, jfr. finansministeriets cirkulære nr. 141 af 24. august 1979.
En forudsætning for at der kan ydes betaling for at gøre midlertidig tjeneste i en højere stilling, er
1) at den højere stilling er ledig, eller at stillingens indehaver er midlertidig fraværende, og
2) at den person, der fungerer, i fuldt omfang overtager samtlige arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling, herunder med hensyn til kompetence og ansvar.
Ved afgørelse af hvem der skal fungere i højere stilling, hvortil ingen stedfortræder på forhånd er udpeget, bør der med hensyn til kvalifikationer, herunder alder og uddannelse, tages lignende hensyn som ved udnævnelse i stillingen.
Retten til betaling indtræder, når tjenestemanden har varetaget midlertidig tjeneste i højere tjeneste i 15 dage i sammenhæng.
Såfremt varetagelsen af højere stilling alene er begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling dog først efter 22 dages tjeneste i sammenhæng.
I den forbindelse skal direktoratet henstille, at ferie tilrettelægges på en sådan måde, at der kun undtagelsesvis opstår spørgsmål om udbetaling af funktionsvederlag, ligesom ferie ikke bør kombineres med afspadserings- eller fridage, såfremt det samlede fravær herved bliver af en sådan længde, at der kan opstå spørgsmål om funktionsvederlag.
E.B.
Bjarne Christensen
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.
Ingen