Skrivelse om kvoten vedrørende statsfinansierede langtidsledige.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om kvoten vedrørende statsfinansierede langtidsledige.
Direktoratet har nu modtaget kvoten vedrørende statsfinansierede langtidsledige for oktober kvartal 1986. Af denne kvote er institutionen tildelt 0 stilling(er).
Institutionen anmodes om omgående at fremsende blanket »Jobtilbud« (fra kommunen, amtskommunen, staten) til arbejdsformidlingens regionskontor, som herefter formidler ansættelsen. Blanketten, som har bestillingsnummer ATB 020 (B1), rekvireres hos arbejdsformidlingen.
Det indskærpes, at institutionen i øverste hjørne af blanketten angiver statsfinansierede ansættelser med et S, samt hvilken kvartalskvote, der er tale om. Kommunalfinansierede ansættelser betegnes med et K.
Rigsregistraturoplysning indhentes af de institutioner, som har kompetence hertil, øvrige institutioner anmodes om telefonisk til undertegnede at opgive fulde navn og CPR.nr., inden ansættelsen effektueres, hvorefter rigsregistratur vil blive indhentet herfra.
Arbejdsministeriet har anmodet direktoratet om at indskærpe overfor institutionerne, at der ikke kan ansættes kommunalfinansierede langtidsledige, før den tildelte statskvote er opfyldt.
Opmærksomheden henledes på, at institutionen straks efter ansættelsen sender indberetning til direktoratets 1. kontor, eventuel i form af kopi af ansættelsesbrevet.
Ved ansættelsesforholdets ophør bedes dette ligeledes indberettet til 1. kontor.
Det bemærkes i den forbindelse, at det må forventes, at kvoten af statsfinansierede langtidsledige, der tildeles kriminalforsorgen, fremover begrænses.
Bl.a. på denne baggrund skal man anmode om nærmere redegørelse for indenfor hvilket arbejdsområde, den/de langtidsledige ønskes beskæftiget.
Senest den 1. december 1986 udbedes oplysning om, hvorvidt institutionen har mulighed for beskæftigelse af langtidsledige i januar kvartal 1987.
Såfremt den/de tildelte stillinger ikke udnyttes, skal direktoratet snarest orienteres herom.
Endvidere skal man anmode om senest den 1. december 1986 at få oplyst, hvilke lønudgifter institutionen (kun for så vidt angår kriminalforsorgens anstalter) har afholdt til såvel stats- som kommunalfinansierede langtidsledige i juli kvartal 1986.
Opgørelsen bedes sendt til direktoratets 1. afdeling.
E.B.
Aase Mikkelsen
Til kriminalforsorgens tjenestesteder.
Ingen