Justitsministeriets prøvevejledning til køreprøven til kategori A og B

Justitsministeriets prøvevejledning til køreprøven til kategori A og B

Denne prøvevejledning er udarbejdet i tilknytning til justitsministeriets undervisningsplaner for køreuddannelsen til kategori A (motorcykel) og kategori B (almindelig bil).

De nærmere bestemmelser om køreuddannelsen og køreprøven fremgår af justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplaner til kategori A og B samt justitsministeriets bekendtgørelse om kørekort.

JUSTITSMINISTERIET, den 12. september 1986

Walsted Hansen

Køreprøvens formål.

Formålet med køreprøven er at give den prøvesagkyndige lejlighed til

at bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og

færdigheder, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøvekrav og uddannelsesmål.

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i justitsministeriets bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) og til almindelig bil (kategori B) samt justitsministeriets bekendtgørelse om kørekort. Undervisningsplanerne for køreuddannelsen til kategori A og B giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmåleme udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.

Teoretisk og praktisk prøve.

Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem det teoretiske og det praktiske lærestof. Køreprøven opdeles dog i en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve aflægges forud for den praktiske prøve, og den praktiske prøve kan først aflægges, når den teoretiske prøve er bestået.

Den teoretiske prøve er skriftlig og kan afholdes for flere aspiranter samtidig. Den gennemføres ved anvendelse af justitsministeriets lysbilledserier med indtalte spørgsmål og tilhørende afkrydsnings- og bedømmelsesskemaer til henholdsvis kategori A og B. Aspiranter, der på grund af særlige forhold ikke kan aflægge skriftlig prøve, kan eksamineres mundtligt af den prøvesagkyndige på grundlag af justitsministeriets lysbilledserier og de dertil hørende spørgsmål og svar. Den teoretiske del af en orienterende køreprøve og teoretiske prøver med fremmedsprogede ansøgere kan efter begæring afholdes som en mundtlig teoriprøve. Under prøven kan justitsministeriets lysbilleder inddrages.

Der afholdes ikke teoretisk prøve til udvidet kørekort til motorcykel med sidevogn.

Den praktiske prøve til motorcykel gennemføres på en motorcykel, godkendt til øvelseskørsel. Aspiranten stiller motorcykel til rådighed. Den prøvesagkyndige bedømmer kørslen som passager i en efterfølgende personbil med radioanlæg, som stilles til rådighed og føres af kørelæreren, som passager på aspirantens motorcykel eller på anden måde efter den prøvesagkyndiges nærmere bestemmelse. Den praktiske prøve til motorcykel med sidevogn gennemføres på en motorcykel med sidevogn, som er godkendt til øvelseskørsel. Aspiranten stiller motorcykel med sidevogn til rådighed. Prøven afholdes på en plads, der kan overskues af den prøvesagkyndige, og hvor aspiranten kan udføre manøvrer med en færdighed, der svarer til kravene i undervisningsplanens tillæg vedrørende køreuddannelse til motorcykel med sidevogn.

Den praktiske prøve til almindelig bil gennemføres med den sagkyndige som passager i en bil, som er godkendt til øvelseskørsel. Aspiranten stiller bil til rådighed.

Den sagkyndige skal bedømme aspirantens orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad, svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Kontrol af motorcyklens eller bilens lovpligtige udstyr indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve.

Teoretisk og praktisk prøvestof.

Til præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen er benyttet følgende udtryk i undervisningsplanens delmålbeskrivelser

At have kendskab til vil sige at være så vidt orienteret om et emne, at det kan understøtte og lette den efterfølgende færdighedsindlæring. Sådanne delmål falder uden for det egentlige prøvestof og indgår således ikke direkte i den teoretiske eller praktiske prøve.

At angive indholdet eller betydningen af vil sige, at aspiranten skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om indholdet af en lovbestemmelse, vejafmærkning eller lignende, eller med egne ord kunne gøre rede for det pågældende emne. Sådanne delmål indgår i det teoretiske prøvestof.

At opfatte, genkende og bedømme eller forudse vil sige, at aspiranten ved hjælp af syn, (hørelse eller andre sanser) skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning for færdselssikkerheden og finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om det pågældende forhold eller med egne ord kunne forklare forholdets betydning.

Sådanne delmål indgår i det teoretiske prøvestof og tillige i det praktiske prøvestof, for så vidt aspirantens adfærd tillader en klar slutning om den bagved liggende opfattelse og bedømmelse.

At udpege og benævne vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne lokalisere bestemte genstande, herunder især betydningsudstyr i bilen eller på motorcyklen og kende deres almindeligt brugte betegnelser.

Sådanne delmål indgår i det praktiske prøvestof.

At aflæse og angive betydning af vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne anvende instrumenterne i bilen eller på motorcyklen og forstå, hvad de registrerer. Sådanne delmål indgår i det praktiske prøvestof.

At kontrollere vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne undersøge og med egne ord forklare, om krav til bilens eller motorcyklens indretning og udstyr er opfyldt. Sådanne delmål indgår i det praktiske prøvestof.

At beherske bestemte færdigheder vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere bilens eller motorcyklens betjeningsudstyr korrekt og fejlfrit udføre sammensatte manøvrer med bilen. Sådanne delmål indgår i det praktiske prøvestof.

At reagere hensigtsmæssigt vil sige, at aspiranten skal kunne føre bilen og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og til trafikafviklingen. Sådanne delmål indgår i det praktiske prøvestof.

Teoriprøvens gennemførelse.

Forud for prøven kontrollerer den prøvesagkyndige, at prøvelokalet er udluftet, ryddet og i orden, at den udvalgte serie lysbilleder med tilhørende lydbånd er sat i apparaterne, og at apparaterne fungerer fejlfrit. Endvidere kontrolleres, at afkrydsningsskemaerne svarer til den udvalgte lysbilledserie.

Ved aspiranternes ankomst til prøvelokalet kontrolleres deres identitet. Af hensyn til prøvens afholdelse med flere aspiranter samtidig, lukkes prøvelokalet ved aftalt mødetid. Aspiranter, der indfinder sig efter prøvens begyndelse, kan ikke gives adgang til prøvelokalet og må have berammet ny prøve mod gebyr. Under prøven må normalt kun den prøvesagkyndige og dennes medhjælper foruden aspiranter opholde sig i prøvelokalet.

Ved prøvens begyndelse udleveres til hver aspirant et afkrydsningsskema, som aspiranten udfylder med navn, fødselsdato og adresse. Den sagkyndige giver en kort orientering om prøvens forløb og understreger, at aspiranterne ikke må benytte hjælpemidler under prøven. Sker dette alligevel, anses prøven for ikke-bestået. Den sagkyndige henviser i øvrigt til, at der til de to først viste lysbilleder gives nøje instruktion om, hvordan aspiranterne skal udfylde afkrydsningsskemaet, og at det under prøven er tilladt at rette i afkrydsningsskemaet. En rettelse skal ske ved tydelig overstregning af det forkert satte kryds.

De to første lysbilleder med tilhørende spørgsmål og afkrydsning af svar er til at øve sig på og tæller ikke med i prøveresultatet. Den sagkyndige kan efter omstændighederne besvare korte spørgsmål fra aspiranterne inden den egentlige prøveseries fremvisning, men bør indskærpe, at der skal være ro i lokalet under prøven, og at forstyrrelser kan medføre bortvisning.

Under prøven holdes stadigt opsyn i prøvelokalet. Der bør normalt være en tilsynsførende for hver 10-15 aspiranter.

Efter prøven indsamles afkrydsningsskemaerne, og det oplyses, hvornår prøveresultatet foreligger. Resultatet af prøven skal så vidt muligt meddeles aspiranten straks efter prøvens afslutning.

Teoriprøvens bedømmelse.

De udfyldte afkrydsningsskemaer bedømmes efter justitsministeriets rettevejledning. Det fremgår heraf hvor mange korrekte svar, der kræves, for at bestå prøven. De bedømte afkrydsningsskemaer opbevares af den prøvesagkyndige med henblik på senere statistisk bearbejdning.

For aspiranter, der ikke har bestået prøven, markeres fejlsvar ved numrene på de pågældende spørgsmål i justitsministeriets bedømmelsesskema, der henviser til de respektive afsnit i undervisningsplanen.

Bedømmelsesskemaet udleveres til aspirantens orientering.

Den praktiske prøves gennemførelse.

Inden prøvens begyndelse kontrollerer den prøvesagkyndige aspirantens identitet. For at modvirke den almindeligt forekommende prøvenervøsitet bør den prøvesagkyndige f.eks. præsentere sig.

Som led i den praktiske prøve indgår bedømmelse af aspirantens færdigheder i at kontrollere stikprøvevis udvalgte dele af motorcyklens eller bilens udstyr som anført i undervisningsplanens afsnit 1.2. Lovbestemmelser om motorcyklens respektive bilens indretning og udstyr.

Der må ved kontrollen ikke kræves brug af værktøj eller inspektion af ikke umiddelbart tilgængelige dele af køretøjet. Under kontrollen skal aspiranten med egne ord kunne forklare de vigtigste lovkrav og tegn på fejl eller mangler ved udstyret. Den prøvesagkyndige skal herunder være opmærksom på, at kontrolprøven først og fremmest er en prøve i praktisk færdighed og ikke får præg af en mundtlig eksamination.

Krav til prøverute.

Den prøvesagkyndige skal forud for prøven i store træk have fastlagt en sådan rute for kørslen, at aspiranten får lejlighed til at vise mest muligt af sine orienterings- og manøvrefærdigheder i overensstemmelse med undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal tage hensyn til, at ruten så vidt muligt ikke bringer aspiranten i særlig vanskelige færdselssituationer under de første minutters kørsel. Den prøvesagkyndige skal endvidere tage hensyn til, at kørsel på motorvej eller motortrafikvej samt kørsel i mørke (eller i lygtetændingstiden i øvrigt) så vidt muligt og da i hvert fald stikprøvevis indgår.

Hvad angår prøverutens længde skal den sagkyndige være opmærksom på, at den praktiske prøve til almindelig bil normalt skal kunne gennemføres på 30-35 min., heri medregnet kontrol af bilens udstyr. Den praktiske prøve til motorcykel skal normalt kunne gennemføres på 25-30 min., heri medregnet kontrol af motorcyklens udstyr. Såfremt det er praktisk muligt for den prøvesagkyndige at foretage de fornødne observationer, kan prøven gennemføres med to aspiranter ad gangen. Den praktiske prøve til motorcykel med sidevogn skal normalt kunne gennemføres på 10-15 min., heri medregnet kontrol af sidevognens udstyr.

Under prøven til almindelig bil tager den sagkyndige plads på bilens forsæde ved siden af aspiranten. Kørelæreren eller dennes repræsentant kan overvære prøven fra bilens bagsæde. Den sagkyndige skal give de nødvendige anvisninger om rute, manøvrer o.s.v. tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan nå at opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den sagkyndige skal lede prøven på en sådan måde, at aspiranten ikke tilskyndes til at handle mod færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden i øvrigt eller tvinges ud i unormale færdselssituationer. Den sagkyndige skal under kørslen gribe ind ved brug af bilens betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, men ellers ikke.

Under prøven til motorcykel, skal aspiranten køre efter de anvisninger om rute og manøvrer, som den prøvesagkyndige giver over radioanlægget eller på anden måde.

Det er vigtigt, at den sagkyndige bruger undervisningsplanen som grundlag for bedømmelse af aspiranten, idet køreprøvens formål er at kontrollere, om aspirantens orienterings- og manøvrefærdigheder svarer til de krav, der fremgår af undervisningsplanens delmålbeskrivelser.

Resultatet af prøven skal meddeles aspiranten straks efter prøvens afslutning.

Bedømmelse af den praktiske prøve.

Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om aspirantens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den sagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke-bestået, idet aspirantens kørsel som hidtil skal bedømmes som helhed. Er aspirantens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, må prøven efter den sagkyndiges skøn anses for ikke-bestået. En afgørende bedømmelse må normalt ikke foretages i den allerførste del af prøven under hensyn til, at aspiranten bør have tid til at overvinde sin naturlige nervøsitet.

Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, og som gør det nødvendigt, at den sagkyndige griber ind i kørslen, skal anses for alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, og den kan efter omstændighederne afbrydes.

Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor aspiranten viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at aspiranten ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Dette gælder f.eks. ved uoverskuelige vejsving eller bakker og ved kørsel frem mod eller svingning i uoverskuelige vejkryds, som anført i undervisningsplanen. Aspiranten må ved sin køremåde ellers gå ud fra, at andre trafikanter overholder færdselsreglerne, medmindre der foreligger tegn på det modsatte. Gentagne fejl i betjening af motorcyklen eller bilen må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at aspiranten ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.

For aspiranter, der ikke har bestået prøven, kan deres fejl markeres på justitsministeriets bedømmelsesskema, som henviser til de respektive afsnit i undervisningsplanen. Det udfyldte skema udleveres til aspirantens orientering med passende begrundelser eller bemærkninger i øvrigt.

Ingen