Skrivelse om afkrævning af afsoningsomkostninger hos militære værnepligtige og civilforsvarsværnepligtige.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om afkrævning af afsoningsomkostninger hos militære værnepligtige og civilforsvarsværnepligtige.
Der er over for direktoratet rejst spørgsmål om, hvorvidt militære værnepligtige, der udstår straf i kriminalforsorgens institutioner, bør afkræves de i forbindelse med strafafsoningen forbundne sagsomkostninger.
Det fremgår af direktoratets skrivelse af 20. februar 1976, at militære strafafsonere som udgangspunkt ikke skal afkræves afsoningsomkostninger. Forudsætningerne, der lå til grund for denne ordning, er imidlertid ikke længere til stede, idet der er indført egentlig værnepligtsløn sammenholdt med, at de værnepligtige under afsoningen bevarer denne løn.
På den baggrund skal man efter drøftelse med forsvarsministeriet meddele, at militære værnepligtige på lige fod med andre strafafsonere bør afkræves afsoningsomkostninger på sædvanlig måde, jfr. justitsministeriets cirkulære nr. 53 af 27. marts 1940.
Tilsvarende gælder for så vidt angår civilforsvarsværnepligtige.
E.B.
/Bjarne Christensen
Til fængselsinspektørerne ved kriminalforsorgens anstalter og politimestrene.