Justitsministeriets lærevejledning om køreuddannelse til kategori A.

Justitsministeriets lærevejledning om køreuddannelse til kategori A.

Denne lærevejledning er udarbejdet i tilknytning til justitsministeriets undervisningsplan for køreuddannelse til kategori A.

De nærmere bestemmelser om køreuddannelse og køreprøver fremgår af justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelse til kategori A samt justitsministeriets bekendtgørelse om kørekort.

JUSTITSMINISTERIET, den 11. juli 1986

Walsted Hansen

Køreuddannelsens formål.

Det overordnede formål med køreuddannelsen til kategori A er, at

eleverne opnår indsigt i og forståelse for de farer og

vanskeligheder, de som motorcyklister møder i færdslen, og bliver bekendt med de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse.

Eleverne skal erhverve sig et sådant kendskab til motorcyklen og dens funktioner, at de kan konstatere fejl og mangler af betydning for færdselssikkerheden. Eleverne skal endvidere opnå færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre motorcyklen uden fare for sig selv og andre.

Køreuddannelsen skal i øvrigt bidrage til, at eleverne bliver ansvarsbevidste og hensynsfulde motorcyklister, særlig i forholdet til de svage trafikanter.

Generelle synspunkter.

Risikoen for at komme ud for en færdselsulykke er særlig stor for den mindre rutinerede motorcyklist. Da menneskelige fejl spiller en afgørende rolle ved størsteparten af ulykkerne, og da især unge motorcyklister ofte synes tilbøjelige til at overvurdere egne evner og undervurdere risikoen, er det nærliggende først og fremmest at søge ulykkerne bekæmpet gennem køreuddannelsen. Her er det ikke tilstrækkeligt at fremhæve færdselslovens idealer og krav om, hvordan man bør, skal og må færdes. Der skal i undervisningen også lægges vægt på at gøre eleven bekendt med de risikoforhold og farer, der trods gældende regler daglig opstår i færdslen.

Det er vigtigt, at eleven lærer hurtigt at opfatte og bedømme de forskellige faretegn ved andre trafikanters adfærd, køretøjernes manøvreegenskaber, vejen, vejret og føret, således at eleven kan forudse situationerne og i tide reagere over for dem.

Undervisningen skal i højere grad end tidligere orienteres mod køreuddannelsens egne mål og ikke snævert mod beståelse af køreprøven. Det bør i den forbindelse gøres eleven klart, at en bestået køreprøve ikke er noget bevis på, at man nu er færdig med sin køreuddannelse. Ved prøven bliver man ikke bedømt som rutineret motorcyklist, netop fordi man endnu mangler erfaring og rutine. Kørelæreren bør derfor indskærpe eleven, at man under de første års kørsel søger at udvide sin erfaring om risikoforhold og faremuligheder. Dette vil ofte kræve, at man kører mere forsigtigt, end andre mener sig forpligtet til. Kørelæreren bør især advare mod en almindelig tendens til, at man hurtigt vænner sig til en risikobetonet køremåde, fordi den ikke straks får ubehagelige følger - ikke på grund af ens egen dygtighed, men alene på grund af heldige omstændigheder.

Køreuddannelsens indhold.

I undervisningsplanen til kategori A er køreuddannelsens indhold opdelt i 9 hovedafsnit

1. Motorcyklens indretning og udstyr.

2. Manøvrer på lukket øvelsesplads.

3. Køretøjers manøvreegenskaber.

4. Trafikantadfærd.

5. Vejforhold.

6. Grundregler for kørsel på motorcykel.

7. Manøvrer på vej.

8. Køretekniske forhold.

9. Forberedelse til køreprøve.

Hvert hovedafsnit indeholder en beskrivelse af undervisningens formål og hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning.

Der skelnes ikke helt skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Det skyldes ønsket om at stille kørelæreren mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. Nogle praktiske færdigheder, f,eks, kritisk orientering kan udmærket indøves i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoretisk viden kan med fordel formidles under de praktiske øvelser i færdslen.

Undervisningens tilrettelæggelse.

At køre motorcykel er i sagens natur en praktisk handling. Derfor må køreuddannelsen også have sit tyngdepunkt i indøvelsen af praktiske færdigheder. Det vil således være mest hensigtsmæssigt at lade den praktiske undervisnings forløb være bestemmende for, hvordan den teoretiske undervisning skal tilrettelægges og gennemføres.

Den praktiske undervisning indledes med manøvrer på en lukket øvelsesplads og fortsætter derefter med øvelseskørsel på almindelig vej.

Et gennemgående princip ved tilrettelæggelsen af den praktiske undervisning er, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vamskeligere øvelse og desuden får lejlighed til repetition af foregående øvelser, således at indlærte færdigheder fæstnes eller styrkes.

Øvelseskørsel må kun finde sted under vejledning og overvågning af kørelæreren. For at sikre en forsvarlig overvågning og vejledning foretages øvelseskørslen med normalt højst 3 elever ad gangen.

Den teoretiske undervisning skal først og fremmest tjene til at lette elevens indlæring af de praktiske færdigheder. Derfor skal undervisningen i størst muligt omfang tilrettelægges således, at eleven præsenteres for den teoretiske side af et emne eller en manøvre kort forud for de praktiske øvelser i samme emne eller manøvre.

Før den mere detaljerede tilrettelæggelse af undervisningen bør kørelæreren sikre sig en velegnet lukket øvelsesplads, et hensigtsmæssigt indrettet teorilokale og udvælgelse af passende øvelsesstrækninger til manøvrerne på vej.

Krav til lukket øvelsesplads.

Øvelsespladsen skal omfatte et jævnt vandret areal på ca. 100 x40 m. med kørefast overflade. Pladsen skal være afspærret for almindelig færdsel (f.eks. med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende), og indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom. Hvor pladsen støder op til vej eller lignende samt til arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v. opholder sig, mens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede motorcykler til standsning ved de normalt forekommende hastigheder.

Afvigelser i arealets præcise mål kan efter omstændighederne være nødvendige eller hensigtsmæssige. Kørelæreren bør i så fald nøje planlægge arealets udnyttelse under hensyn til den plads og det udstyr, de enkelte øvelser kræver, og det antal elever, der samtidig skal kunne undervises.

Bestemmende for pladsens længde på ca. 100 m er især øvelserne i kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner samt bremse- og undvige manøvrer ved højere hastigheder.

Bestemmende for pladsens bredde på ca. 40 m er især de øvelser med forlæns kørsel hele pladsen rundt, hvor eleven må have rigelig mulighed for at korrigere styring under svingningen.

På øvelsespladser, der ikke er indrettet i tilknytning til køretekniske anlæg, kan det anbefales at forlænge en bane ud over 100 m og derved forbedre mulighederne for gearskift- og bremseøvelser. Det kan desuden anbefales at udforme et mindre stykke af pladsen med svag hældning til indøvelse af igangsætning med og uden brug af bremse.

Øvelsespladsen skal i øvrigt være indrettet således, at eleven helt kan koncentrere sig om beherskelse af motorcyklen. Derfor må der på pladsen ikke forekomme andet end det nødvendige markeringsmateriel. Ethvert forsøg på at efterligne vilkårene i den almindelige færdsel med kørebanestriber, færdselstavler og -signaler eller lignende vil kun virke forstyrrende på eleven og indebærer ingen pædagogisk fordel. Erfaringsmæssigt kræver det lidt ekstra tid og anstrengelse at skulle placere kegler m.v. til hver enkelt øvelse. Det må dog tilrådes at vente med eventuel permanent markering med faste kegler, kantsten og lignende, indtil man har afprøvet øvelsespladsens indretning gennem nogen tid og fået tilstrækkelig erfaring i den mest bekvemme afvikling af manøvrerne.

Derimod kan det anbefales, at man straks får installeret en skurvogn eller lignende med opvarmningsmulighed for elever, der holder pause eller undervises i teori. En carport vil også være hensigtsmæssig i dårligt vejr ved undervisning i motorcyklens indretning og udstyr.

Krav til teorilokale.

Teorilokalet må have en sådan størrelse og indretning, at det kan fungere hensigtsmæssigt for det normale antal elever på et undervisningshold og tillade brug af de almindeligste hjælpemidler. Det skal bemærkes, at en tilfredsstillende undervisning vanskeligt kan gennemføres uden brug af plancher, (eventuelt modeller) til anskueliggørelse af de vigtigste mekaniske dele af motorcyklen og deres funktion samt forevisning af dias til illustration af risikoforhold og faremuligheder i forskellige færdselssituationer.

Af hensyn til gennemførelse af evaluerende teoriprøver, som omtalt i undervisningsplanens afsnit 9. Forberedelse til køreprøve, bør lokalet være udstyret med borde eller lignende så eleverne bekvemt kan udfylde afkrydsningsskemaer ved prøverne. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at eleverne placeres hensigtsmæssigt i forhold til lærred eller skærm, således at vigtige detaljer på billederne er tydeligt synlige for alle og uden forvrængninger.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om teorilokalets bygningsmæssige udformning vil kunne afklares ved henvendelse til kommunen, der kan vejlede efter gældende bygningsreglementer.

Krav til øvelsesstrækninger.

For at sikre en god og hurtig indlæring må øvelserne i manøvrer på vej planlægges nøje med hensyn til både indhold og rækkefølge, og de bedst egnede øvelsesstrækninger i lokalområdet må i forvejen være udvalgt og fastlagt, så de passer til øvelserne, og så man undgår spildtid på enten overflødig eller for krævende kørsel i forhold til elevens færdighedsniveau.

Eleven skal lære at udføre de almindeligste manøvrer fejlfrit. Tager man hensyn til problemerne med orientering og samtidig beherskelse af fart og styring, kan manøvrerne ordnes nogenlunde således efter sværhedsgrad

- Igangsætning, ligeudkørsel, standsning.

- Kørsel forbi holdende køretøj, gående m.v.

- Møde med modkørende.

- Overhaling af langsomt kørende.

- Svingning til højre i vejkryds.

- Ligeudkørsel i vejkryds.

- Svingning til venstre i vejkryds.

- Overhaling af hurtigere kørende.

- Kørsel på motorvej og motortrafikvej.

- Kørsel i mørke.

- Kørsel i tæt og blandet færdsel.

En manøvres sværdhedsgrad afhænger dog ikke alene af kravene til førerens orientering og motorcyklens betjening, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold. Dette må derfor også tages i betragtning ved valget af øvelsesstrækninger og fastsættelses af tidspunkt for øvelsernes gennemførelse.

Følgende typer øvelsesstrækninger vil være egnede til opfyldelse af normalplanens krav

1. Bred, helst 4-sporet, lige vej, 3-5 km lang med vognbanemarkering, gerne midterrabat og med mulighed for lette store U-vendinger på overskuelige steder.

Strækningen bør være uden vejkryds, bortset fra underordnede sideveje, så eleven ikke belastes med vigepligtsproblemer. Strækningen skal på øvelsestidspunkt være tyndt trafikeret.

Både vej- og færdselsforholdene skal være så enkle som muligt for at lette elevens overgang fra den lukkede øvelsesplads til almindelig vej.

På strækningen indøves de grundlæggende former for manøvrerne 7.1 - 7.8 i undervisningsplanen samt 7.9 dog kun som overhaling af langsomt kørende.

2. Smallere, gerne 2-sporet landevej, 3-5 km lang med længdeafmærkning, sving af forskellig skarphed og om muligt også bakker. Strækningen bør være uden vejkryds, bortset fra ubetydende sideveje.

Strækningen skal på øvelsestidspunktet være tyndt trafikeret. Vej- og færdselsforholdene må ikke være så komplicerede eller byde på problemer (meget smal vej, en del færdsel, mange sving og bakker), der følger så tæt på hinanden, at eleven konstant belastes, eller at kørelæreren ikke kan nå at give den fornødne instruktion eller vejledning forud for opgaverne.

På strækningen indøves manøvrerne 7.1 - 7.4 og 7.6 - 7.8 i undervisningsplanen samt 7.9 dog kun som overhaling af langsomt kørende .

Det kan nogle steder vise sig særligt vanskeligt at finde veje, der helt opfylder kravene til strækning 1 og 2, navnlig hvis de skal ligge bekvemt og tæt på hinanden. En slags mellemløsning kan da blive nødvendig, - d.v.s. en vej, der er tilstrækkelig bred til de indledende placerings- og hastighedsøvelser, men også så smal, eventuelt et stykke længere fremme, og med sådanne vejsving, at eleven kan få udbytte af de efterfølgende øvelser i mere præcis styring og tilpasning af hastigheden. Flere repetitioner kan i så fald være påkrævet for at nå alle de angivne delmål. U-vendinger kan eventuelt udskydes til senere indøvelse på bredere vej.

3. Tyndt trafikeret villavejskvarter eller lignende med mulighed for flere højresving efter hinanden omkring grundstykker eller husblokke med hjørner af forskellig skarphed.

Vejkryds, hvor eleven ikke har ubetinget vigepligt må foretrækkes. Ellers må kørelæreren hjælpe eleven med vigepligtsproblemet, således at eleven kan koncentrere sig om indøvelse af højresving.

Et enkelt eller nogle få 4-benede kryds, ligeledes tyndt trafikerede kan indgå til samtidig indøvelse af grundlæggende kørsel frem mod kryds og ligeudkørsel over kryds.

På strækningerne indøves grundlæggende færdigheder i manøvrerne 7.10 - 7.12.

4. Villavejkvarter eller lignende som under punkt 3 ovenfor, men udvidet til også at omfatte kryds med højrevigepligt og ubetinget vigepligt samt gennemfartsveje med og uden cykelsti (også gerne dobbeltrettet cykelsti og om muligt signalregulerede kryds med vognbanemarkering (og eventuelt afkortet cykelsti).

Vejkrydsene bør ikke være for tæt trafikerede, men det er vigtigt, at der forekommer cyklister og knallertkørere samt krydsende fodgængere.

På strækningerne indøves alle delmål i manøvrerne 7.10 - 7.12 samt grundlæggende færdigheder i 7.13.

5. Tættere trafikeret byområde, eventuelt kombineret med landevej og med forskelligt regulerede vejkryds til indøvelse af alle delmål i manøvre 7.13.

Fra dette tidspunkt i uddannelsen skal eleven have nået et sådant færdighedsniveau, at valg af øvelsesstrækninger kan foretages uden begrænsninger i vej- og færdselsforhold.

6. Motorvej og eventuel motortrafikvej, hvor sådanne findes i rimelig nærhed.

Til de første øvelser kræves en motorvejsstrækning med gode, overskuelige til- og frakørselsmuligheder. Til de efterfølgende øvelser kræves strækninger med forskellige typer til- og frakørsler, om muligt også med vigepligt.

På strækningen indøves alle delmål i manøvre 7.14.

7. Længere landevejsstrækning eventuelt kombineret med strækning i byområde.

Landevejsstrækningen skal omfatte forskellige typer veje med varieret bredde og afmærkning, sving af forskellig skarphed, om muligt bakker og jernbaneoverkørsler, kryds med forskellige former for vigepligt og strækninger med og uden vejbelysning.

På strækningen indøves eventuelt udskudte delmål i manøvre 7.2. samt alle delmål i manøvre 7.15 i mørke, (herunder også kørsel i passende byområde).

Landevejsstrækninger kan med fordel tillige benyttes til indøvelse af landevejskørsel i dagslys.

8. Tæt trafikeret indfaldsvej til bycenter, hovedvej, ringvej eller lignende flere km land med blandet trafik og to eller flere vognbaner i færdselsretningen, samt forskellige typer kryds med og uden signalregulering.

I forbindelse med strækningen udvælges et passende byområde så vidt muligt med større og tættere trafikeret rundkørsel og i øvrigt med gader, der rummer de vanskeligste manøvreproblemer, herunder smalle parkeringsgader, forskudte eller »skæve« kryds, ensrettet færdsel m.v. På strækningen indøves alle delmål i manøvrerne 7.16 - 7.17.

9. Trafiksanerede veje omfattende stillevej samt kørsel tværs over gå-gade, såfremt sådanne vejtyper forekommer i lokalområdet.

På strækningen indøves alle delmål i det omfang, det er muligt, i manøvre 7.19.

Vendinger samt standsnings- og parkeringsmanøvrer indlægges på passende tider og steder, overalt på øvelsesstrækningerne, hvor forholdene tillader det.

Forslag til lektionsopdeling af den teoretiske og praktiske køreuddannelse.

Det nøjagtige indhold samt varigheden af de enkelte lektioner eller »timer« i den teoretiske og praktiske undervisning er overladt til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Den følgende oversigt skal derfor alene opfattes som forslag til et standardprogram, der kan danne grundlag for kørelærerens egen planlægning.

Hver af de angivne lektioner er tænkt gennemført inden for en normal undervisningstime på ca. 50 min. Oversigten omfatter ialt 39 lektioner, heraf

- 12 dobbeltlektioner i teori med 2 evaluerende teoriprøver,

- 4 lektioner i manøvrer på lukket øvelsesplads,

- 11 lektioner i manøvrer på vej med fast repetioner.

En forsvarlig uddannelse vil ikke kunne gennemføres alene med de 39 lektioner. Kørelæren må regne med, at nogle elever vil have behov for ydeligere repetioner i manøvrer på vej, og eleverne bør desuden tilbydes kurser i teori med en mere grundig gennemgang af stoffet.

(De i oversigten anførte undervisningsemner refererer til undervisningsplanens nummererede delmål).

Lektion 1-2.

(Teorilokale).

Køreuddannelsens formål og indhold.

Krav til teoriprøven og den praktiske prøve.

Undervisningens gennemførelse i køreskolen.

Udlevering af elevmaterialer.

Nærmere orientering om sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske uddannelse.

Elevens forberedelse til de enkelte lektioner.

Lektion 3.

(lukket øvelsesplads).

1.1.1. Betjeningsudstyr. 1.1.2. Kontroludstyr. 1.1.3. Motor, tænding og gashåndtag. 1.1.4. Kobling. 2.1. Forberedelse til kørsel. 2.2. Håndtering af motorcyklen. 2.3. Start af motor og koblingsbetjening. 2.4. Igangsætning og standsning.

Lektion 4-5.

(Praktisk demonstration og teorilokale).

1.1.5. Gear.

1.2.1. Førerens og ejerens ansvar.

1.1.6. og 1.2.2. Styreapparatet.

1.1.7. og 1.2.3. Bremser.

1.2.4. Lygter, reflekser og signalhorn.

1.2.5. Motor og udstødningssystem.

1.2.6. Bærende dele.

1.2.7. Stel m.v.

1.2.8. Særligt udstyr.

Lektion 6. (lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.2. - 2.3. - 2.4.

2.5. Langsom kørsel ligeud og i cirkler. 2.6. Igangsætning og standsning i cirkelbaner.

Lektion 7-8.

(Teorilokale).

3.1.1.Fartegenskaber.

3.1.2. Styreegenskaber.

3.1.3. Førerens orienteringsvilkår.

3.2.1. Person- og varebiler.

3.2.2. Lastbiler.

3.2.3. Biler med påhængsvogn.

3.2.4. Traktorer og motorredskaber.

3.2.5. Motorcykler.

3.2.6. Knallerter og cykler.

Lektion 9.

(Lukket øvelsesplads).

Repetion af 2.4. - 2.5. - 2.6.

2.7. Kørsel i sving med kropshældning. 2.8. Bremsning ved højere hastigheder.

Lektion 10-11.

(Teorilokale).

4.1.1. Motorcyklistens vigtigste opgaver.

4.1.2. Reaktionstiden.

4.1.3. Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning.

4.1.4. Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen.

4.2.1. Synsretning og bevægelsesretning.

4.3.1. Bedømmelse af afstand.

4.3.2. Bedømmelse af egen hastighed.

4.3.3. Bedømmelse af andres hastighed.

4.4.1. Alkohol.

4.4.2. Sygdom, medecin, træthed.

4.5.1. Ulykker, alder, trafikantart.

4.5.2. Aldersbetingede vanskeligheder.

4.6.1. Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt.

4.6.2. Særlig udsatte trafikanters typiske fejl.

Lektion 12.

(Lukket øvelsesplads).

2.9. Kombineret bremse- og undvigemanøvre. 2.10. Højresving om hjørner.

Lektion 13-14.

(Teorilokale).

6.1.1. Færdselslovens gyldighed.

6.1.2. Anvisninger for kørslen.

6.2.1. Grundregler for færdslen.

6.2.2. Fare og ulempe.

6.2.3. Lygteføring og signalgivning.

6.2.4. Fri passage for bestemte trafikarter.

6.2.5. Passagerer og gods m.v.

6.2.6. Færdselsulykke.

6.2.7. Forsikringspligt.

7.1. Igangsætning fra vejkant. 7.2. Placering under ligeudkørsel. 7.3. Hastighed under ligeudkørsel. 7.4. Vognbaneskift. 7.5. U-vending.

Lektion 15.

(Øvelsesstrækning).

Øvelseskørsel på vej bør omfatte alle normalplanens delmål vedrørende orienterings- og manøvre-færdigheder.

7.1. Igangsætning fra vejkant. 7.2. Placering under ligeudkørsel. 7.3. Hastighed under ligeudkørsel. 7.4. Vognbaneskift. 7.5. U-vending (kan eventuelt udskydes).

Lektion 16-17.

(Teorilokale).

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer og gående m.v. 7.7. Møde. 7.8. Kørsel foran eller efter andre. 7.9. Overhaling.

5.1.1. Grænser for vejes sikkerhed.

5.1.2. Benyttelse af vejene.

5.2.1. Kendetegn på risikoforhold.

5.2.2. Vejens omgivelser.

5.2.3. Vejens udstyr.

5.2.4. Vejens forløb.

5.2.5. Vejens brug.

5.2.6. Særligt afmærkede vejtyper.

Lektion 18.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.1. - 7.5.

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer og gående m.v. 7.7. Møde. 7.8. Kørsel foran eller efter andre. 7.9. Overhaling af langsomtkørende.

Lektion 19-20.

(Teorilokale).

7.10. Fremkørsel mod kryds. 7.11. Ligeudkørsel i kryds. 7.12. Højresving i kryds.

Evaluerende teoriprøve.

Lektion 21.

(Øvelsesstrækning).

7.10. Fremkørsel mod kryds. 7.11. Ligeudkørsel i kryds. 7.12. Højresving i kryds.

Lektion 22.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.10 - 7.11. - 7.12.

Lektion 23-24.

(Teorilokale).

Gennemgang af resultater fra evaluerende prøve.

7.13. Venstresving i kryds.

Lektion 25.

(Øvelsesstrækning).

7.13. Venstresving i kryds (grundlæggende øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 26.

(Øvelsesstrækning).

7.13. Venstresving i kryds, (udvidet øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 27-28.

(Teorilokale).

7.14. Kørsel på motorvej og motortrafikvej. 7.9. Overhaling.

Lektion 29.

(Øvelsesstrækning).

7.14. Kørsel på motorvej, (grundlæggende øvelse). 7.9. Overhaling.

Lektion 30.

(Øvelsesstrækning).

7.14. Kørsel på motorvej, (udvidet øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 31-32.

(Teorilokale).

7.15. Kørsel i mørke. 7.16. Kørsel ved siden af andre, (tæt trafik). 7.17. Kørsel i rundkørsel.

Evaluerende teoriprøve.

Lektion 33.

(Øvelsesstrækning).

7.15. Kørsel i mørke.

Lektion 34.

(Øvelsesstrækning).

7.16. Kørsel ved siden af andre, (tæt trafik). 7.17. Rundkørsel.

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 35-36.

(Teorilokale)

Gennemgang af resultater fra evaluerende prøve.

7.18. Standsning og parkering. 7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.

Lektion 37.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.16. - 7.17.

7.18. Standsning og parkering. 7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.

Herefter fortsættes med repetition af manøvrer på vej efter elevens særlige behov.

Lektion 38-39.

(Teorilokale).

8.1.1. Bevægelsesenergi.

8.1.2. Bremselængder.

8.2.1. Vejgrebets betydning.

8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Baghjulsudskridning.

Ingen