Cirkulærskrivelse om bortfald af børnebidragsresolutioner i forbindelse med genoptagelse af samliv.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse om bortfald af børnebidragsresolutioner i forbindelse med genoptagelse af samliv.
Justitsministeriet har tidligere givet udtryk for den opfattelse, at en børnebidragsresolution, der er udfærdiget ved forældrenes samlivsophævelse, separation eller skilsmisse eller en resolution, som angår et barn, hvis forældre ikke er gift, fortsat er gældende, hvis forældrene efter at have genoptaget samlivet, på ny flytter fra hinanden. Man fandt derfor ikke, at der burde udfærdiges en ny resolution om børnebidrag i disse tilfælde. Det kunne dog efter begæring være rimeligt at ændre forfaldsdagene i resolutionen, således at der var mulighed for at få bidraget udbetalt forskudsvis straks fra det tidspunkt, hvor forældrene på ny var flyttet fra hinanden.
Der henvises til Skarrildhusberetning 1976, side 57 f og 1982, side 11. Ved Vestre landsrets dom af 30. september 1985 er det imidlertid antaget, at en børnebidragsresolution bortfaldt samtidig med separation i et tilfælde, hvor separationen var brudt som følge af samlivsgenoptagelse, og hvor det var ubestridt, at den bidragspligtige i samlivsperioden havde bidraget til børnenes underhold.
Dommen, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, side 68, er indbragt for Højesteret.
Familieretsdirektoratet skal på baggrund heraf anmode om, at der indtil videre efter begæring udfærdiges ny bidragsresolution i de tilfælde, hvor et barns forældre - efter at have genoptaget samlivet - på ny flytter fra hinanden. Dette gælder, uanset om forældrene er gift med hinanden eller ej.
Underretning om Højesterets afgørelse i sagen vil senere blive meddelt.
P.M.V.
E.B.
D. Sylvest Nielsen
Cirkulærskivelse til samtlige statsamter og Københavns overpræsidium samt rigsombudsmanden i Grønland og på Færøerne.
Ingen