Meddelelse om konfiskationsgenstandes værdi (* 1).
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om konfiskationsgenstandes værdi (* 1).
Ved lov nr. 298 af 6.6.1984 blev den værdigrænse i retsplejelovens § 962, stk. 2, der er afgørende for, om den domfældte i en politisag skal have justitsministeriets tilladelse til anke, forhøjet fra 60 kr. til 1.000 kr.
Herved har spørgsmålet om angivelse af konfiskationsgenstandes værdi fået praktisk betydning af hensyn til den domfældtes vurdering af, om anketilladelse er fornøden, og til justitsministeriets behandling af sådanne sager.
Såfremt den tiltalte, over for hvem der under en politisag er nedlagt påstand om genstandskonfiskation, har givet møde i retten, og sagen skal optages til dom med en forventet straf på maksimalt en bøde 1.000 kr. eller 10 dagbøder, bør rettens opmærksomhed henledes på betydningen af, at der forinden søges skabt klarhed over, om konfiskationsgenstandens værdi må antages at overstige 1.000 kr., eller dette ikke er tilfældet, således at dommen såvidt muligt indeholder en stillingtagen til dette spørgsmål. I tvivlstilfælde, navnlig hvor genstanden ikke har nogen legal handelsværdi, bør der over for retten fremsættes anmodning om, at der i dommen medtages en bemærkning om, at det ikke har været muligt at fastsætte en værdi af den konfiskerede genstand, som udelukker anke efter retsplejelovens § 962, stk. 2.
Per Lindegaard.