Skrivelse om fastsættelse af salær til forsvarere.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om fastsættelse af salær til forsvarere.
Landsforeningen af beskikkede advokater har anmodet justitsministeriet om, at der må blive fastsat retningslinier for, hvorledes en forsvarer, der tilkaldes af politiet under efterforskningen, skal honoreres for sin tilstedeværelse i tilfælde, hvor retten efterfølgende afslår at foretage beskikkelse af den pågældende advokat.
I den anledning har justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Københavns politi, der har oplyst, at politiet i disse tilfælde har udbetalt honorarer svarende til Københavns byrets retningslinier for fastsættelse af salærer ved fremmøde i grundlovsafdelingen.
Justitsministeriet finder denne praksis hensigtsmæssig og anmoder om, at der udbetales honorarer i overensstemmelse hermed.
Erik Ninn-Hansen
/Chr. Trønning
Til samtlige politimestre og politidirektøren i København
Ingen