Legislator Case Law & Legislation
C19861118210 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende gebyr for samlertilladelser til blankvåben

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 11182 Valid

Cirkulæreskrivelse vedrørende gebyr for samlertilladelser til blankvåben

(Til politiet)

Efter § 6, stk. 2, i den hidtidige våbenbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 349 af 25. juni 1973) betaltes der for udstedelse af tilladelser til at besidde håndskydevåben gebyr ved anvendelse af stempelmærker.

Efter § 13, stk. 3 i den nye våbenbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985) udstedes tilladelser til våbensamlere med en gyldighedstid på 10 år. Efter § 14, stk. 2 er gebyret for 10-årige tilladelser 230 kr.

Efter at den nye bekendtgørelse er trådt i kraft den 1. januar 1986 er justitsministeriet fra flere politikredse blevet gjort bekendt med, at man ikke hidtil har forlangt gebyr for samlertilladelser, der alene vedrørte blankvåben, og at man er i tvivl om, hvorvidt denne praksis kan fortsættes.

I den anledning skal justitsministeriet meddele, at der ikke ved formuleringen af §§ 13 og 14 i den nu gældende våbenbekendtgørelse er tilsigtet nogen skærpelse af hidtidig gebyrpraksis med hensyn til samlertilladelser til blankvåben, hvorfor justitsministeriet intet har at indvende imod, at sådanne tilladelser indtil videre fortsat udstedes uden gebyr.

Det tilføjes til orientering, at reglerne om gebyrer for våbentilladelser i nær fremtid vil blive taget op til en generel overvejelse i justitsministeriet. Spørgsmålet om gebyrer for samlertilladelser til blankvåben vil naturligt indgå i disse overvejelser.

P.M.V.

E.B.

Fr. Chr. Schydt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →