Cirkulærskrivelse om retningslinier vedrørende detentionsanbringelse i arresthusene og Københavns fængsler (* 1)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Ved modtagelsen af den tilbageholdte skal den vagthavende i arresthuset/Københavns fængsler sikre sig oplysning om, hvorvidt politiet i forbindelse med tilbageholdelsen har foranlediget lægeundersøgelse eller hospitalsbehandling.
§ 2. Den vagthavende skal ved indsættelsen i detention notere i modtagelsesprotokollen, om den tilbageholdte har synlige fysiske skader.
§ 3. Den vagthavende skal sikre sig, om politiet har foretaget visitation af den tilbageholdte.
Stk. 2. Efter den vagthavendes anmodning bistår politiet ved visitation i forbindelse med modtagelsen, også selvom visitation forinden er foretaget af politiet.
Stk. 3. Finder visitation sted i arresthuset/Københavns fængsler, skal den tilbageholdte fratages alle genstande, som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller ting.
Stk. 4. Visitation sker i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i direktoratet for kriminalforsorgens cirkulære af 15. december 1980 om visitation af de indsatte og deres opholdsrum.
§ 4. Den vagthavende har ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med benyttede detentionsrum.
Stk. 2. Tilsyn med benyttede detentionsrum skal ske så hyppigt, som den indsattes tilstand gør det nødvendigt. Tilsyn skal så vidt muligt ske mindst 1 gang hver halve time.
Stk. 3. Overvågning af detentionsrum med tekniske hjælpemidler kan anvendes som supplement til det i stk. 2 foreskrevne tilsyn, men kan ikke træde i stedet herfor.
Stk. 4. Klager en tilbageholdt over smerter, eller frembyder den pågældende i øvrigt tegn på at være syg, skal der ske overførsel til hospital eller tilkaldelse af læge. Den vagthavende skal orientere politiets vagthavende, hvis der sker overførsel til hospital.
§ 5. For så vidt angår personer, der er tilbageholdt alene på grund af spirituspåvirkethed, skal der omgående rettes henvendelse til politiets vagthavende, når personalet skønner, at begrundelsen for tilbageholdelsen ikke længere er til stede.
Stk. 2. Tidspunktet for løsladelsen skal fremgå af arresthusets/Københavns fængslers protokol.
Stk. 3. Den vagthavende skal underrette politiets vagthavende, hvis den tilbageholdte ved løsladelsen fremsætter ønske om at blive bragt til sit hjem, til læge eller til de sociale myndigheder.
§ 6. Denne cirkulærskrivelse træder i kraft straks.
E.B.
Annette Esdorf
(Til arresthusene, Københavns fængsler og politiet).
Cirkulærskrivelse om retningslinier vedrørende detentionsanbringelse i arresthusene og Københavns fængsler (* 1)
I tilslutning til rigspolitichefens kundgørelse af 2. april 1980 om detentionsanbringelse af spirituspåvirkede personer fastsættes følgende retningslinier vedrørende detentionsanbringelse i arresthusene og Københavns fængsler.