Legislator Case Law & Legislation
C19861115554 DK

Skrivelse om regnskabsføringen vedrørende arrestvæsenet fra den 1. januar 1986.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1986 11155 Valid

Skrivelse om regnskabsføringen vedrørende arrestvæsenet fra den 1. januar 1986.

Fra den 1. januar 1986 har direktoratets løn- og regnskabskontor overtaget den del af regnskabsføringen vedrørende arrestvæsenet, der hidtil er foretaget af politikontorerne, således at det samlede regnskab vedrørende arresthusene føres i direktoratet.

Institutionsnumrene vedrørende arresthusenes regnskaber hos politiet er samtidig nedlagt.

Alle tilinsposteringer til arresthusregnskaberne skal fremtidig ske til institutionsnummer 6442.1000 - og for så vidt angår bevillingsregnskabet tillige til arresthusets aktivitetsnummer.

En oversigt over arresthusenes aktivitetsnumre vedlægges. (* 1)

Løsladelsespenge til indsatte, der er overført til arresthus, skal som hovedregel udbetales af arresthuset. Oplysning om beløbets størrelse meddeles arresthuset skriftligt af anstalten. Det tilføjes, at ved overførsel umiddelbart forinden løsladelse - eksempelvis af disciplinære årsager - udbetales løsladelsespenge af anstalten efter nærmere aftale med arresthuset.

Indsattes eventuelle gæld til anstalten kan modregnes i løsladelsesbeløbet ved ompostering, således at arresthuset udbetaler restbeløbet. Der skal gives meddelelse til arresthuset om sådanne tilbageholdte beløb ved fremsendelse af opgørelse.

Ved overførsel skal opgørelse så vidt muligt foretages så betids, at eventuelt tilgodehavende kan udbetales/medsendes. Såfremt dette ikke er muligt tilsendes beløbet arresthuset efter nærmere aftale, idet bemærkes, at samtlige arresthuse har oprettet bank/sparekassekonto med tilknyttet gironummer.

Fakturaer vedrørende leverancer til arresthusene indsendes indtil videre med originalfaktura til direktorates 3. kontor og genpart til løn- og regnskabskontoret samtidig med tilinsposteringen.

Direktoratets 3. kontors skrivelse af 11. januar 1985 - j.nr. 3.k. 70-23-12 - om retningslinier for dispositioner uden forudgående forelæggelse for direktoratet og om fremsendelse af fakturaer er under ændring. Nye retningslinier vil snarest blive udsendt.

A. Haugaard Nielsen

/H. Qvist-Pedersen

Kriminalforsorgens anstalter, bogholderiet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →