Skibe indkøbt fra udlandet (* 1)

Skibe indkøbt fra udlandet (* 1)

Der er konstateret nogen usikkerhed omkring procedurer ved og regler for overførsel af skibe fra udenlandsk flag til dansk flag. Man har derfor fundet det rimeligt at udarbejde følgende oversigt

Procedure ved overførsel af skibe til dansk flag

1. a. Såfremt skibet er forsynet med gyldig fartshjemmel i det hidtidige hjemland, vil der ved dokumentation heraf samt ved dokumentation af eventuelle klassecertifikater og - afhængig af type og størrelse - foreskrevne internationale certifikater kunne gives skibet dansk sejltilladelse indtil de eksisterende certifikaters udløb, dog længst 3 måneder fra skibets indførsel (synsbekendtgørelsens § 2, stk. d).

Såfremt skibet er i udenlandsk havn, udstedes sejltilladelsen af direktoratet. Der vil normalt før udstedelsen blive krævet afholdt kontrolsyn af vedkommende klassifikationsselskab, af skibstilsynet eller evt. af vedkommende udenlandske myndighed.

Sejltilladelsen ophører ikke ved skibets eventuelle anløb af dansk havn.

Såfremt skibet er i dansk havn, udstedes sejltilladelsen af vedkommende kontor efter et kontrolsyn, der alene har til formål at sikre, at skibet er egnet til sejlads i det ønskede fartsområde og ikke at sikre opfyldelse af danske bestemmelser.

b. Såfremt skibet ikke er forsynet med gyldig fartshjemmel i det hidtidige hjemland, skal syn afholdes af statens skibstilsyn, enten som 1. hovedsyn eller som kontrolsyn med henblik på sejltilladelse til reparationshavn.

2. Forinden sejltilladelse kan udstedes, skal skibets reder ved henvendelse til direktoratet have fastsat skibets besætning. Hvis flagskiftet sker så hurtigt, at den sædvanlige høringsprocedure ikke kan gennemføres, vil direktoratet foretage en midlertidig fastsættelse. Endelig fastsættelse skal have fundet sted inden for 3 måneder efter flagskiftet.

3. De 3 måneder, sejltilladelsen er gældende, skal af rederen bl.a. benyttes til at fremskaffe fornøden dokumentation af skibet i form af tegninger m.v. Sådan dokumentation indsendes til direktoratet og er normalt en forudsætning for direktoratets godkendelse af skibet. Tegningsmateriale skal i princippet fremskaffes i henhold til den for den pågældende skibsstørrelse gældende tegningsliste.

På basis af den forelagte dokumentation afgør direktoratet, hvilke forhold om bord i skibet der kan godkendes, uanset at de ikke fuldt ud opfylder danske regler, og hvilke forhold der skal ændres og i givet fald med hvilken frist.

I tilfælde, hvor det helt eller delvis viser sig umuligt fuldt ud at opfylde kravene til dokumentation, kan der ved forhandling mellem rederiet og direktoratet evt. fastlægges anden form for dokumentation, f.eks. ved afholdelse af et kontrolsyn.

4. Efter at tegningsgodkendelse er foretaget af direktoratet afholdes hovedsyn på skibet. Dette hovedsyn skal være afholdt inden udløbet af den i pkt. 1.a. nævnte 3 måneders periode. Ved synet kan det tillades, at krav kan opfyldes med en nærmere angivet frist i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Tilsvarende gælder krav, der alene er begrundet i skibets overførsel til dansk flag.

5. Der er ikke mulighed for at forlænge den i pkt. 1.a. nævnte sejltilladelse ud over 3 måneder, uden at hovedsyn er afholdt. Det er derfor af afgørende betydning, at rederen for et indkøbt skib hurtigst muligt tilvejebringer den nødvendige dokumentation, der er forudsætningen for skibets endelige godkendelse.

For at sikre en smidig sagsbehandling og for at sikre, at der inden udløbet af 3-måneders perioden også afsættes fornøden tid til afholdelse af hovedsyn, skal man anbefale, at der senest ved skibets overførsel til dansk flag ved drøftelse mellem rederi og skibstilsyn fastlægges en tidsplan for dokumentation og godkendelse.

6. Den hidtil praktiserede ordning, hvorefter der er mulighed for et vejledende syn, inden der træffes endelig beslutning om indkøb af et skib under udenlandsk flag, opretholdes uændret, jf. nedenfor.

Principper for godkendelse af indkøbte skibe

Hovedprincippet for behandlingen af indkøbte skibe er, såfremt disse ikke er over 10-15 år gamle, at der til et sådant skib stilles krav, svarende til de krav, der på indførselstidspunkt ville blive stillet til et dansk skib af tilsvarende alder.

Dette vil for skibe bygget i henhold til de på byggetidspunktet gældende internationale konventioner betyde, at der i almindelighed ikke vil blive stillet væsentlige konstruktionsmæssige krav på de områder, der er dækket af de pågældende konventioner, såfremt konventionens krav er opfyldt.

Specielt med hensyn til konstruktiv brandsikring gælder dog, at de særlige danske regler i bekendtgørelse nr. 317 af 14. juni 1977 om brandsikring af lastskibe i princippet kræves opfyldt, således at skibe køllagt før 1. juli 1977 kræves brandsikret som eksisterende skibe i overensstemmelse med bekendtgørelsen. For skibe, køllagt efter denne dato, stilles der som hovedregel krav efter bestemmelserne for nye skibe i det omfang, skibstilsynet finder dette rimeligt og praktisk gennemførligt. Foranstaltninger, der kan anses for at tilvejebringe en tilsvarende brandsikringsgrad, vil også kunne godkendes.

Mindre udstyrsgenstande, som f.eks. redningsbælter, der i gældende regler kræves typegodkendt, vil normalt blive krævet udskiftet, hvis de ikke er af en af skibstilsynet godkendt type.

For større udstyrsgenstande, som f.eks. redningsbåde og redningsflåder, foretages en konkret vurdering. Afhængig af foreliggende oplysninger om f.eks. fabrikation, fabrikationskontrol, kontrol ved installation om bord samt forhold, der kan konstateres af skibstilsynet ved syn, vil man i det enkelte tilfælde afgøre, om den pågældende genstand vil kunne godkendes.

Om forhold, der i henhold til gældende regler kræves dokumenteret ved nærmere angivne beregninger, som f.eks. stabilitet, vil der i almindelighed blive krævet fuldstændige beregninger forelagt til dokumentation af, at danske regler er opfyldt.

Indkøbte skibe vil kunne få udstedt dansk målebrev i henhold til de på skibets byggetidspunkt gældende danske måleregler.

Syn forud for indkøb

For at give rederier, der påtænker at indkøbe skibe indregistreret under udenlandsk flag, en mulighed for at bedømme omfanget af de krav, der i det konkrete tilfælde vil blive stillet ved skibets overgang til dansk flag, vil skibstilsynet, såfremt man har ressourcer dertil, være indstillet på, inden køb af skibet er sket, dels at foretage en vurdering på basis af foreliggende tegningsmateriale m.v., dels at foretage et vejledende syn på skibet. I begge tilfælde vil man søge at angive de krav, der vil blive stillet.

Ved afholdelse af syn vil de synende skibsinspektører som hovedregel notere de væsentligste forhold, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler, hvorefter det ved forhandling mellem direktoratet og vedkommende rederi vil blive søgt fastlagt, hvilke krav der vil blive stillet, såfremt skibet overføres til dansk flag. Værdien af det nævnte syn vil selvsagt i stort omfang afhænge af det tegningsmateriale og øvrige dokumentation, der kan tilvejebringes. Det må understreges, at det ikke kan udelukkes, at der ved et evt. senere 1. hovedsyn vil kunne blive stillet krav, som ikke er stillet i forbindelse med det vejledende syn.

For de forannævnte arbejder, der udføres, før et skib bliver overført til dansk flag, skal den, der rekvirerer arbejdet, refundere skibstilsynets udgifter i overensstemmelse med de af industriministeriet fastsatte regler, for tiden bekendtgørelse nr. 8 af 5. januar 1983.