Legislator Case Law & Legislation
C19861002660 DK

Skibsmåling (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1986 10026 Historic

Skibsmåling (* 1)

Den 18. juli 1982 trådte lov nr. 203 af 18. maj 1977 om skibsmåling i kraft.

Den konvention om måling af skibe (1969), som loven er baseret på, anvender målingsprincipper, der er væsentlig enklere end de hidtil anvendte og giver et mere ensartet sammenligningsgrundlag mellem skibe af forskellig størrelse og af forskellig type. De nye målingsprincipper forudsætter, at målingen udføres på basis af de beregninger og konstruktionstegninger, der udføres i forbindelse med bygningen af et skib. Hermed gøres det muligt for værfterne, rederierne og konsulenterne at udføre en nøje beregning af tonnagerne, inden bygningen påbegyndes.

På baggrund af de indhøstede erfaringer skal værfter, rederier, og konsulenter fremover fremsende følgende materiale til brug ved gennemførelsen af den begærede måling i henhold til nævnte lovs bestemmelser

- volumenberegning af skrog, incl. overbygninger og appendager

- volumenberegning af dækshuse

- volumenberegning af luger samt evt. volumen af lugedæksler

- volumenberegning af andre målingspligtige opbygninger, f.eks. master, skorstene, ventilationsstammer, kraner m.v.

- beregning af moulded volumen af lastrum, der indgår i beregningen af nettotonnagen

- sammentælling af volumina, der indgår i beregningen af brutto- og nettotonnagen

- dybgangen til sommerlastevandlinien (den forudsatte dybgang)

- generalarrangement

- beregning af brutto- og nettotonnagen.

Beregningen af skrogets volumen skal foretages på basis af den skrogdefinition og det EDB-program, der anvendes ved beregning af skibets stabilitetsforhold. Denne beregning skal bilægges et 3 D-plot af de anvendte data for skrogvolumen, hvoraf det skal fremgå, hvilke overbygninger, appendager m.v. der er medtaget i beregningen.

Beregningerne skal være påført navn på byggeværft, nybygningsnummer (for eksisterende skibe navn), samt skibets længde pp, bredde moulded og dybde moulded.

Øvrige volumenberegninger kan udføres på traditionel vis, men skal være opstillet således, at de er let kontrollable.

De af værftet/rederiet/konsulenten udførte beregninger skal fremsendes til direktoratet på det tidligst mulige tidspunkt, for nybygninger dog senest 3 måneder før den i målingsanmeldelsen anførte forventede afleveringsdato.

Opmærksomheden henledes på, at målingsanmeldelse skal være fremsendt ved påbegyndelsen af skibets bygning og for indkøbte og ombyggede skibes vedkommende på det tidligst mulige tidspunkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →