Cirkulære om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd.)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd.)
Indenrigsministeren har ved bekendtgørelse nr. 786 af 26. november 1986 ændret reglerne for anvendelsen af kassekredit.
TIL NR. 1.
Bekendtgørelsen fastlægger, at træk på kassekreditter og byggelån, som omfattes af de nye regler, ikke skal medregnes til låntagningen.
TIL NR. 2.
Bekendtgørelsen ændrer kassekreditbegrænsningen ved at maksimum bestemmes som et gennemsnit.
Ifølge de hidtil gældende bestemmelser måtte der ikke på nogen enkelt dag forekomme træk på kassekreditten, der oversteg et nærmere angivet beløb pr. indbygger.
Efter de ændrede bestemmelser opgøres benyttelsen af kassekredit og byggelån som et løbende gennemsnit over de seneste 365 kalenderdage. Opgørelsen er dermed løsrevet fra kalenderåret. I gennemsnit over denne periode skal de meget likvide beholdninger være større end trækket på kasse- og byggekreditter, dog excl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristet lån.
Begrebet »meget likvide beholdninger« defineres som summen af kasse-, giro-, check- og anfordringskonti, jfr. funktionerne 8.01-8.04/9.01-9.04 i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Trækket på kasse- og byggekreditter opgøres i henhold til funktion 8.50/9.50 excl. saldi vedrørende byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristet lån.
På funktion 8.04/9.04: anfordringsindskud hos pengeinstitutter m.v. føres anfordringsindskud samt kortere tidsindskud med op til 1 måneds opsigelse.
Denne præcisering af konteringsreglerne vil blive meddelt kommunerne snarest muligt.
Beregningen af gennemsnittene, såvel gennemsnitsbeholdning af likvide aktiver som gennemsnitstræk på kasse- og byggekreditter på en given dag, f.eks. den 2. december 1986 kan ske på følgende måde
For hver dag i perioden 3. december 1985 til 2. december 1986, hvor der er foretaget kasseopgørelse, noteres dagens saldo på 9.01 - 9.04 i en kolonne og dagens saldo på 9.50 (excl. saldi vedrørende byggelån, der senere konverteres til langfristede lån) i en anden kolonne. For hver kolonne tælles saldiene sammen og divideres med det samlede antal kasseopgørelser, der er foretaget i perioden (d.v.s. det antal kasseopgørelser, hvis tal indgår i beregningen). Det herved fremkomne gennemsnit på 9.50 fratrækkes, hvis det repræsenterer kreditsaldi, det tilsvarende gennemsnit på 9.01 - 9.04. Det derefter fremkomne resultat må aldrig blive negativt.
Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelsen af reglen vil det være nødvendigt, at kommunen tilrettelægger kasseopgørelsen således, at kommunen på foranledning kan rekonstruere saldiene dagligt på de respektive konti i den forløbne 12 måneders periode.
TIL NR. 3.
Bekendtgørelsen ændrer ikke kassekreditbegrænsningen for kommunale fællesskaber. Her gælder fortsat, at der ikke på nogen enkelt dag må forekomme træk på kassekreditten, der overstiger 50 kr. pr. indbygger.
TIL NR.4 OG 5
Ændringen af § 11a indebærer, at kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at træffe beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser, herunder solidarisk hæftelse, ikke blot til økonomiudvalget men også til et stående udvalg.
Der er dog ingen begrænsninger i adgangen til inden for kommunen at delegere beslutninger om garantipåtagelse for boligindskudslån og for lån til vej- og kloakformål.
TIL NR. 6.
Bekendtgørelsen indeholder mulighed for at meddele dispensation fra bestemmelserne om kassekreditbegrænsningen.
P.M.V.
E.B.
MARIUS IBSEN
Ingen