Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om orientering om beskyttelsesrum

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om orientering om beskyttelsesrum

I denne meddelelse ajourføres og udbygges cirkulærskrivelse herfra af 13. december 1983 om beskyttelsesrum, der hervd ophæves. Det tilstræbes stadig på landsplan, at den størst mulige del af befolkningen skal have adgang til beskyttelsesrum.

Ved tilvejebringelsen af beskyttelsesrummene skal der lægges vægt på, at de er placeret i de områder, hvor civilbefolkningen henholdsvis bor og arbejder, og at afstanden (adgangsvejen) til det nærmeste rum ikke overstiger 200-300 m.

Rummene skal kunne tages i anvendelse inden for 24 timer.

Til beskyttelse af civilbefolkningen i en beredskabssituation (krise- og krigssituation) arbejder civilforsvaret nu med følgende former for beskyttelsesrum

BESKYTTELSESRUM OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM Betondæk- Kombinerede Supplerende ningsgrave offentlige offentlige og andre beskyttel- beskyttel- fritlig- sesrum, der sesrum gende be- også omfat- skyttelses- ter er- rum statnings- rum for ned- lagte be- tondæknings- grave samt offentlige beskyttel- sesrum i kæl- dre i nybyg- geri BESKYTTELSESRUM PRIVATE BESKYTTELSESRUM Sikringsrum Suppleren- Nødbe- (lovlig- de sik- skyttel- tige) ringsrum sesrum

ad 1) OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM

Målsætningen er på landsplan at tilvejebringe beskyttelsesrumspladser i de offentlige beskyttelsesrum svarende til en dækningsprocent på 25 af alle kommunens indbyggere. Denne dækningsprocent skal anvendes ved udarbejdelse af civilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar for så vidt angår offentlige beskyttelsesrum.

For at opnå rimelig dækning bør det tilstræbes, at der indenfor en ganglinieafstand af højst 200 - 300 m findes en beskyttelsesrumsplads til 25 % af den største befolkning, der opholder sig der i løbet af døgnet, enten dag- eller natbefolkningen, der langt fra er identiske.

For at finde frem til det omtrentlige nødvendige samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser kan kommunen f.eks. opdeles i mindre områder som angivet i kapitel 3 i »Retningslinier for civilforsvarsmæssig byanalyse«, dog ikke at størrelse over ca. 300 X 300 m, svarende til ca. ganglinieafstanden.

De EKSISTERENDE offentlige beskyttelsesrum opdeles i a) BETONDÆKNINGSGRAVE og andre fritliggende beskyttelsesrum og b) KOMBINEREDE OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM.

AD A) Betondækningsgravene er fritliggende kuppel- eller rørformede beskyttelsesrum opført i perioden 1944-45 og 1950-51 for offentlige midler. Antallet af pladser i betondækningsgrave udgør i dag ca. 186.500.

Andre fritliggende beskyttelsesrum kan være erstatningsrum for nedlagte betondækningsgrave, helt nedgravede betondækningsgrave eller nye fritliggende offentlige beskyttelsesrum.

AD B). Kombinerede offentlige beskyttelsesrum er fortrinsvis forstærkede rum indrettet i perioden 1952-72 i kældre i nybygninger. De med forstærkningen af rummene forbundne udgifter er betalt af staten i form af tilskud til den pågældende bygherre. Antallet af pladser i kombinerede offentlige beskyttelsesrum udgør i dag ca. 60.000. Hertil kommer foreløbig ca. 3.065 pladser i beskyttelsesrum i kældre i nybygninger opført under CF-forliget samt et mindre antal erstatningsrum for betondækningsgrave, der er tilladt fjernet mod opførelse af et tilsvarende antal pladser i egnet nybyggeri.

Antallet af pladser i eksisterende offentlige beskyttelsesrum udgør således i alt ca. 250.000.

Klargøringen i en beredskabssituation af betondækningsgrave, andre fritliggende beskyttelsesrum samt kombinerede offentlige beskyttelsesrum påhviler kommunalbestyrelsen og udføres i overensstemmelse med kommunens beredskabsplan. Da ikke alt inventar for tiden er indkøbt til de offentlige beskyttelsesrum skal fremskaffelse af sådant i en beredskabssituation indgå i kommunens beredskabsplan. Denne skal også omfatte expropriation af de kombinerede offentlige beskyttelsesrum i en beredskabssituation, jfr. CF-lovens § 29.

Civilforsvarsstyrelsen er bekendt med, at ikke alle kombinerede offentlige beskyttelsesrum er fuldt færdige og styrelsen har derfor påbegyndt en gennemgang af alle disse rum for at få en oversigt over manglerne. Styrelsen vil undersøge de bevillingsmæssige muligheder for at kunne færdiggøre rummene.

Alle udgifter ved disse typer rum, herunder projektering og klargøring, afholdes af staten.

AD C. SUPPLERENDE OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM

Da der ikke findes tilstrækkeligt mange pladser i de eksisterende offentlige beskyttelsesrum, søges antallet øget ved at finde frem til egnede kælderrum i eksisterende bygninger (supplerende offentlige beskyttelsesrum) for på denne måde at nå målsætningen, en dækningsprocent på 25.

De supplerende offentlige beskyttelsesrum er kælderlokaliteter, herunder underjordiske garageanlæg m.v., i bestående bygninger, der udpeges med henblik på indretning i en beredskabssituation som offentlige beskyttelsesrum.

Udpegningen, der foretages af de kommunale civilforsvarsmyndigheder, er påbegyndt i 1977 og endnu ikke afsluttet i alle kommuner.

Der er i dag udpeget ca. 692.000 pladser i hele landet.

For hvert enkelt rum må der efter udpegningen foretages en detailprojektering af, hvilke arbejder der i en beredskabssituation skal udføres i rummet for at gøre dette egnet som beskyttelsesrum. Detailprojekteringer er påbegyndt.

Indretningen i en beredskabssituation af de supplerende offentlige beskyttelsesrum påhviler kommunalbestyrelsen og skal udføres efter de af de kommunale civilforsvarsmyndigheder i fredstid udarbejdede planer og i overensstemmelse med ovennævnte detailprojektering.

Disse rum er omfattet af § 12 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger (sikringsrumsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981. Loven er senest ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984. Bygningsmyndigheden varetager i en beredskabssituation bygherrefunktionen ved indretningen af rummene.

Efterhånden som detailprojekteringen skrider frem, vil kommunerne til det kommunale civilforsvar få tilsendt materialet i 2 sæt. Et sæt udleveres i en beredskabssituation til bygningsmyndigheden. Da det er en stor opgave at klargøre et supplerende offentligt beskyttelsesrum med egentlige byggearbejder bør der allerede nu i fredstid lægges beredskabsplaner for, hvorledes klargøringen skal gennemføres i en beredskabssituation ved samarbejde mellem civilforsvaret, bygningsmyndigheden og lokale entreprenører. Beredskabsplanerne skal også omfatte expropriation af rummene i en beredskabssituation, jf. CF-lovens § 29.

Det er civilforsvarsstyrelsens tanke i takt med de udarbejdede detailprojekter, at forsøge at få midler til at indkøbe de nødvendige materialer, f.eks. stålstøttepiller/bjælker, sandsække, ståldøre og lemme m.v. i fredstid for at lette klargøringen af rummene i en krigssituation. Men indtil dette er sket, må den lokale beredskabsplanlægning også omfatte materialer til den foreløbige klargøring (1. fase) af de supplerende offentlige beskyttelsesrum, jævnfør f.eks. den alternative løsning med afstivning af træ i de udarbejdede detailprojekter.

Alle udgifter til detailprojektering og indretning af disse rum afholdes af staten.

Det henstilles, at ejeren af et anlæg, hvor der detailprojekteres et supplerende offentligt beskyttelsesrum, underrettes om udpegningen.

Ved cirkulærskrivelse af 1. juni 1983 har civilforsvarsstyrelsen bedt samtlige kommunalbestyrelser om at foretage reservation af arealer til civilforsvarsmæssige formål (beskyttelsesrum) i forbindelse med gennemførelse af bl.a. lokalplaner. Der er allerede nu af mange kommuner indberettet om sådanne reservationer af arealer, der vil gøre det muligt senere at opføre fritliggende beskyttelsesrum i områder, der ellers ikke ville kunne dækkes med beskyttelsesrum. Men der er brug for mange flere reservationer.

AD 2 PRIVATE BESKYTTELSESRUM

De private beskyttelsesrum opdeles i a) sikringsrum, b) supplerende sikringsrum og c) nødbeskyttelsesrum. Målsætningen er på landsplan i disse typer rum at tilvejebringe beskyttelsesrumspladser, således at der i ethvert bolig- og erhvervsområde inden for en ganglinieafstand af højst 200 m findes mindst 1 sikringsrumsplads til hver person af den største befolkning, der opholder sig i løbet af døgnet, enten dag- eller natbefolkningen.

Ad A) SIKRINGSRUM

Disse rum er lovpligtige private kælderrum i forstærket konstruktion, der er udført i visse nybygninger siden 1. juli 1950 i henhold til sikringsrumsloven. Kælderrummene er forberedt til i en beredskabssituation at kunne klargøres til brug som beskyttelsesrum for personerne i bygningen.

Sikringsrummene er indtil 1985 indrettet i visse bygninger i landets tidligere sikringsrumspligtige kommuner. Fra 1985 er alle områder i alle kommuner sikringsrumspligtige.

Antallet af sikringsrumspladser udgør pr. 1. januar 1986 ca. 3.124 mio.

Det er ejeren af den ejendom, hvor sikringsrummet er beliggende, der i en beredskabssituation er ansvarlig for, at klargøring til beskyttelsesrum finder sted, samt at det nødvendige materiel og inventar er til stede. De med ovennævnte foranstaltningers gennemførelse forbundne udgifter påhviler ejeren.

For at lette klargøringen udsender civilforsvarsstyrelsen i 1986/87 informationsmateriale herom. Det anbefales heri alle sikringsrumsejere at planlægge klargøringen allerede i fredstid. Vejledning i fredstid om planlægningen gives af det kommunale civilforsvar.

Tilsynet med klargøringen af sikringsrummene i beredskabsfasen påhviler bygningsmyndigheden, jf. § 22 i sikringsrumsloven. Bygningsmyndigheden vil bestå ejerne af ejendommene med råd og vejledning.

Når klargøringen af det enkelte sikringsrum i en beredskabssituation har fundet sted, meddeles dette af bygningsmyndigheden til den kommunale civilforsvarsmyndighed.

For at klargøringen også af de nedenfor nævnte supplerende sikringsrum kan gennemføres, vil civilforsvarsstyrelsen i fredstid, under forudsætning af fornødne bevillinger, indkøbe og oplægge sandsække på lokale depoter. Sikringsrumsejere kan så i en given situation afhente disse sække.

AD B. SUPPLERENDE SIKRINGSRUM

Som led i byanalysen, jævnfør »Retningslinier for civilforsvarsmæssig byanalyse«, kap. 6 - kælderanalyse, skal der i bygninger, virksomheder og anlæg opført før 1950, eller efter 1950 i områder, hvor der på opførelsestidspunktet ikke var sikringsrumspligt og derfor uden sikringsrum eller uden tilstrækkelig sikringsrumskapacitet i muligt omfang udpeges kælderrum, der i påkommende tilfælde kan indrettes til beskyttelsesrum. I cirkulære herfra af 12. september 1985 er der givet retningslinier for udpegningen, som forventes færdiggjort inden udgangen af 1987. Der vil inden udgangen af 1986 blive udsendt en meddelelse om de erfaringer, der er gjort under den igangværende udpegning.

De supplerende sikringsrum skal efter klargøringen i en beredskabssituation være nedstyrtningssikre, sprængstyksikre, yde en rimelig beskyttelse med brand og mod stråling fra radioaktivt nedfald og have rimelige flugtmuligheder.

Det er ejeren af den ejendom, hvor det udpegede rum er beliggende, der er ansvarlig for, at klargøring og indretning til beskyttelsesrum finder sted i en beredskabssituation, samt at det nødvendige materiel og inventar er til stede. De med ovennævnte foranstaltningers gennemførelse forbundne udgifter påhviler ejeren.

Tilsynet med klargøringen og indretningen i en beredskabssituation af de supplerende sikringsrum påhviler bygningsmyndigheden, jf. § 22 i sikringsrumsloven, der bistår ejerne af ejendommene med råd og vejledning.

Når klargøringen af det enkelte rum i en beredskabssituation har fundet sted, meddeles dette af bygningsmyndigheden til den kommunale civilforsvarsmyndighed.

Der vil herfra sandsynligvis i 1988 blive udsendt informationsmateriale om disse rums klargøring.

Det tilstræbes, at der skal findes en sikringsrumsplads eller supplerende sikringsrumsplads til hver indbygger både i den bygning, hvor han bor, og hvor han arbejder, og hvor han i øvrigt måtte opholde sig.

For at opnå dette tilstræbes det, at der inden for en ganglinieafstand af højst 200 m findes mindst 1 sikringsrumsplads til hver person af den største befolkning, der opholder sig der i løbet af døgnet, enten dag- eller natbefolkningen. Det er dette tal, der skal anvendes ved udarbejdelse af civilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar for så vidt angår private beskyttelsesrum.

For at finde frem til det omtrentlige nødvendige samlede antal sikringsrumspladser kan kommunen f.eks. opdeles i mindre områder som angivet i kapitel 3.1 i »Retningslinier for civilforsvarsmæssig byanalyse«, dog ikke af størrelse over ca. 300 x 300 m. Inden for hvert af disse mindre områder opgøres det nødvendige antal sikringsrumspladser efter det største befolkningsantal i området i løbet af døgnet. På basis af det eksisterende antal sikringsrumspladser i det enkelte område kan manglen på sikringsrumspladser da opgøres for hele området.

AD C. NØDBESKYTTELSESRUM

Der er store områder med parcel- og rækkehuse som det vil være vanskeligt at dække med ovennævnte beskyttelsesrumstyper. I dag er der ikke pligt til at bygge sikringsrum i disse hustyper. Derfor må de enkelte husejere selv planlægge, hvorledes de kan indrette beskyttelsesrum. For tiden kan hjælp hertil hentes i civilforsvarsstyrelsens pjece »Vejledning om, hvorledes private beskyttelsesrum kan indrettes i og uden for bygninger, 1962«. Civilforsvarsstyrelsen er ved at udarbejde en moderniseret udgave af vejledningen, og denne forventes udsendt i 1987. Det må meget anbefales ejere af parcel- og rækkehuse at forberede klargøring af beskyttelsesrum enten i kælderrum eller i haverne. I en beredskabssituation er der hjemmel til at indføre pligt til indretning af disse beskyttelsesrum jf. § 12 i sikringsrumsloven.

Det er styrelsens opfattelse, at der er interesse og behov for uddannelse i beskyttelsesrumsplanlægning. Det viser også interessen for deltagelse i kurser for bygningsinspektører på civilforsvarets højskole i Snekkersten, hvor kurser af 2 dage afholdes 2-4 gange årligt.

For at endnu flere kan fa orientering om beredskabsplanlægning m.v. for beskyttelsesrum er man derfor for tiden ved at udarbejde program for et kursus udelukkende om beskyttelsesrum. Kurset et beregnet for alle fra kommunerne, der skal inddrages i beredskabsarbejdet med beskyttelsesrum, det være sig personale fra det kommunale civilforsvar eller andre af kommunens afdelinger.

Med venlig hilsen

L. Hvidt

vicedirektør

/Lahn Høyer

kontorchef

Ingen