Legislator Case Law & Legislation
C19860948810 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om bestemmelser for CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand og assistanceydelser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 9488 Historic

BILAG

BESTEMMELSER FOR CF-KORPSETS FREDSMÆSSIGE KATASTROFEBISTAND OG ASSISTANCEYDELSER

1. INDLEDNING

I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 21. maj 1982 kan CF-korpsets udrykningspligtige afdelinger (CF-kaserner) tilkaldes til assistance ved brand eller anden ulykke (katastrofebistand).

CF-korpsets fredsmæssige beredskab kan rekvireres til indsættelse ved bl.a.: Storbrande Forureningsulykker Stormskader Oversvømmelser Katastrofer iøvrigt

som gør offentlig indgriben nødvendig.

Udrykningsberedskabets organisation, alarmering og assistancemuligheder er omtalt i afsnit 2.

Rekvisitionsbeføjelser og kommandoforhold er omtalt i afsnit 3.

CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand er VEDERLAGSFRI - bortset dog fra indsats ved forureningsbekæmpelse. De økonomiske betingelser er omtalt i afsnit 7.

2.CF-KORPSETS UDRYKNINGSBEREDSKAB

a.DØGNVAGTBEREDSKAB

Ved CF-korpsets kaserner i: THISTED HERNING HADERSLEV HILLERØD NÆSTVED ALLINGE

opretholdes et permanent udrykningsberedskab med døgnvagt.

Udrykningsvagten afgår fra kasernen SENEST 5 MINUTTER efter alarmeringen.

Udrykningsvagten kan dog medtages fra kasernen: - Under daglig uddannelse i garnisionens nærhed - Ved katastrofeøvelser, der tilrettelægges af lokale beredskabsmyndigheder og afvikles inden for afdelingens fredsmæssige beredskabsområde.

Udrykningsvagten vil da blive afsendt SENEST 5 MINUTTER efter alarmens modtagelse i øvelsesområdet (via radioforbindelse).

b.TELEFONNUMRE VED ALARMERING

CF-kasernernes telefonnumre fremgår af BILAG 1.

c.ALARMERINGSPROCEDURE

Alarmen modtages af CF-kasernens telefonvagt.

Rekvirenten bedes oplyse følgende: - Hvem alarmerer (myndighed og tlf.nr.) - Hvis der er tale om UDRYKNING, skal dette præciseres - ULYKKENS ART (brand, togulykke, forureningsuheld m.v.) - Evt. SPECIELLE ØNSKER med hensyn til udrykningens sammensætning (behov for specialmateriel og -udrustning, særlige personelbehov m.v.).

Telefonvagten iværksætter straks alarmeringen og foretager normalt KONTROLOPRINGNING til rekvirenten.

d.BEREDSKABETS STØRRELSE

CF-kasernerne har til stadighed etableret følgende døgnvagtberedskab

PERSONEL: - 2 befalingsmænd og 14 menige (heraf mindst 6 røgdykkere) i udrykningsvagten - 1 chefvagt på »hjemmevagt« (uden for normal tjenestetid), som skal kunne give møde senest 1 time efter alarmeringen for bl.a. at kunne lede CF-korpsets stabsapparat.

Herudover vil afdelingerne kunne afsende suppelerende indsatsenheder, efterhånden som yderligere personel kan tilvejebringes (om nødvendigt ved tilkaldelse).

MATERIEL

1) BRAND

Såfremt rekvirenten IKKE fremsætter særlige ønsker om udrykningens sammensætning vil følgende STANDARDUDRYKNING bliver afsendt rutinemæssigt

- 1 automobilsprøjte (2.000 1/min.) med vandtank (1.700 - 2.400 1) samt skadestedsradio

- 1 slangegruppevogn med påhængsbæresprøjte (2 x 1.000 1/min.) og 1.575 m A-slange

- 1 pionervogn med rednings- og belysningsmateriel, beskyttelsesudrustning m.v.

SAMLET PERSONELSTYRKE

2 + 14 mand (heraf mindst 6 røgdykkere)

Ovennævnte STANDARDUDRYKNING kan på rekvirentens anmodning ændres og sammensættes efter behov, bl.a. med: - Vandtankvogn (3.000 - 6.000 1) - Skovbrandslukningskøretøj (3.000 1) - Skumtender (2.400 kg proteinskumvæske) samt evt. supplerende syntetisk- og proteinskumvæske - Ekstra trykluftapparater - Mobil kompressor til genopfyldning af trykflasker - Supplerende brandkøretøjer - 250 kg pulverpåhængsvogne (brand i naturgasnettet, væsker og luftarter)

STANDARDUDRYKNINGENS køretøjer kan efter behov rekvireres enkeltvis (med nødvendig bemanding).

2) REDNING

Til redningsindsats (stormskader, tog- og eksplosionsulykker m.v.) vil udrykningens sammensætning ske på baggrund af de modtagne oplysninger om ulykkens art og omfang og/eller rekvirentens særlige ønsker.

Der kan f.eks. afsendes følgende materiel: - pionervogn med rednings- og belysningsmateriel - redningskøretøjer med alsidigt redningsmateriel og sanitetsudstyr - bærbare el-aggregater (belysning og nødstrøm) - bærbar kompressorer med trykluftværktøj - katastrofebelysningsanlæg (20 kVA »lysgiraf«) - hydraulisk løfteværktøj, motorsave og- skæreskiver - glasfiberbåd med påhængsmotor (DORY 13) - svært rydningsmateriel (sneplove og bulldozere)

For en del af det nævnte materiels vedkommende må der påregnes en vis begrænset klargøringstid (for bulldozere dog længere klargøringstid).

3) FORURENINGSBEKÆMPELSE

Til olie- og kemikalieforureningebekæmpelse på landjorden (tankvognsuheld, udslip fra virksomheder m.v.) afsendes rutinemæssigt følgende STANDARD UDRYKNING (Trin 2): - 1 automobilsprøjte (som nævnt foran under »Brand«) - 1 pionervogn (som nævnt foran under »Brand«) - 1 forureningsbekæmpelsespakning (container/påhængsvogn) med mekanisk optagningsudstyr, flydespærringer m.v.

SAMLET PERSONELSTYRKE

2 + 12 mand (minimum)

Ovennævnte STANDARDUDRYKNING kan efter behov suppleres på rekvirentens anmodning med bl.a.: - ekstra trykluftapparater og beskyttelsesdragter - ekstra flydespærringer samt mekanisk og manuelt optagningsudstyr - store mængder bekæmpelsesmidler af forskellig art (fra egne depoter og/eller leverandører på døgnbasis) - mobil kompressor til genopfyldning af trykflasker - materiel til etablering af nøddedrikkevandforsyning (bl.a. biologisk vandrensningsanlæg (6.000 1./min) fra Herning og Næstved)

CF-korpsets betydelige og alsidige ressourcer kan således indsættes ved meget store uheld til løsning af såvel primære indsatsopgaver som sekundære følgevirkninger, f.eks. nøddrikkevandsforsyning.

CF-korpset kan endvidere stille KEMISK RÅDGIVNING og LABORATORIEBISTAND til rådighed for indsatsledelsen ved kemikalieuheld.

4) KEMISK RÅDGIVNING OG LABORATORIEBISTAND

Ved kemikalieudslip, hvor der opstår akut behov for særlig kemisk ekspertice under indsatsen eller behov for udtagelse af prøver til laboratorieanalyse kan beredskabsmyndigheder m.v. (brandvæsner, politiet, Falck m.fl.) indhente kemisk rådgivning og laboratoriebistand ved civilforsvarets analytisk kemiske laboratorium i København. Henvendelse hertil kan endvidere ske, når et uheld frygtes at kunne indtræffe (forebyggende foranstaltninger af akut karakter).

Der er ikke etableret en egentlig vagtordning ved CF-laboratoriet. Med henvendelse til de kemiske rådgivere kan ske både i og uden for normal arbejdstid. Civilforsvarsstyrelsen udsender løbende en ajourført telefonliste til alle relevante beredskabsmyndigheder. Telefonlisten er endvidere optaget i civilforsvarsstyrelsens »Indsatskort for kemikalieuheld«.

Kontakt til de kemiske rådgivere kan også formidles ved henvendelse til CF-korpsets udrykningspligtige afdelinger.

Såfremt der opstår behov for at udtage prøver til kemisk analyse, f.eks. med henblik på stofidentifikation, sker dette hensigtsmæssigt med bistand fra CF-korpsets udrykningspligtige afdelinger. Disse råder over særligt prøveudtagningsudstyr og egnet transportemballage med tilhørende instruktioner (udtagningsmetoder, mængder, emballering m.v.). Transport til CF-laboratoriet kan ligeledes ske ved CF-korpsets bistand.

Både kemisk rådgivning og laboratoriebistand ydes rekvirenten uden vederlag i tilfælde af ulykke, men er omfattet af de sædvanlige regler om skadevolderbetaling.

Beskrivelsen i dette afsnit ændrer intet ved den ordning om akut rådgivning, som med virkning fra 1. september 1986 er etableret i samarbejde med Statens Brandinspektion og Københavns Politi.

5) BISTAND VED OVERSVØMMELSE, STORM OG SNEFALD

Ved de såkaldte »områdeskader« (oversvømmelse, storm, digebrud, snefald m.v.) samt ved driftsforstyrrelser, som berører samfundsvigtige funktioner og gør offentlig indgriben nødvendig p.g.a. skadernes samlede omfang (katastrofelignende situationer), kan CF-korpset tilkaldes og indsættes.

Der kan f.eks. være tale om transportbistand, nødstrømsforsyning, bjærgning, rydning af veje og jernbaner, tætning ved digebrud samt lænsning.

CF-korpset råder til løsning af sådanne opgaver over stor transportkapacitet, snerydnings- og redningsmateriel, stor pumpekapacitet, betydelige mængder af sandsække samt kraftige nødstrømsanlæg.

Hovedparten af CF-korpsets køretøjer er 4-hjulstrukne, som er velegnede til løsning af livsvigtige transportopgaver under vanskelige forhold.

6) CF-KORPSETS STABSAPPARAT

Til hjælp for den tekniske og koordinerende ledelse på indsatssteder ved større ulykker og katastrofer kan CF-korpset etablere et STABSAPPARAT, som ledes af CF-afdelingens chefvagt, det afgår fra kasernen senest 1 time efter alarmeringen.

Stabsapparatet kan fungere som sekretariat (kommandopost) for indsatsledelsen og etablere de nødvendige interne og eksterne kommunikationsforbindelser.

Stabsapparatet er UNDERLAGT indsatsledelsen.

Det medbringer nødvendigt personel, materiel, kommunikationsudstyr (bl.a. mobiltelefon, bærbare radioer, særlig skadestedsradio) samt hjælpemidler til løsning af sekretariatsfunktionen.

3. REKVISITIONSBEFØJELSER OG KOMMANDOFORHOLD

a. GENEREL BEFØJELSE

Alle offentlige myndigheder med beredskabsansvar i forbindelse med ulykker og katastrofer har generel beføjelse til at rekvirere bistand fra CF-korpset, hvis det sædvanlige beredskab skønnes utilstrækkeligt.

Særlige regler gælder for brandvæsenets og politiets rekvisitionsbeføjelse, jfr. brandlovens § 25, stk. 1, jfr. § 24, stk. 1, (justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983).

Efter aftale med CF-korpsets udrykningspligtige afdelinger kan de samme offentlige myndigheder optage CF-korpsets fredsmæssige beredskab i LOKALE BEREDSKABSPLANER (generelle katastrofeplaner, mødeplaner, alarmeringsplaner m.v.)

b. SPECIEL BEFØJELSE

Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber og andre, som har beredskabsansvar eller ansvar for opretholdelse af samfundsvigtige funktioner, kan indgå aftale med civilforsvarsstyrelsen om bistand fra CF-korpset i særlige katastrofetilfælde.

I medfør af brandlovens § 6, stk. 1, kan kommunerne indgå overenskomst med civilforsvarsstyrelsen om opretholdelse af et beredskab, som kan forestå rednings- og slukningsarbejdet ved ildebrand i kommunerne.

Offentlige myndigheder m.v. kan ligeledes efter aftale med civilforsvarsstyrelsen lade CF-korpsets fredsmæssige beredskab indgå i CENTRALT ETABLEREDE beredskabsordninger af særlig karakter.

CF-korpsets udrykningspligtige afdelinger er bemyndiget til at indgå tilsvarende aftaler med lokale myndigheder, institutioner m.v. om bistand inden for LOKALT ETABLEREDE beredskabsordninger af særlig karakter.

Falcks Redningskorps er bemyndiget til DIREKTE at rekvirere bistand fra CF-korpset i alle ulykkes- og katastrofesituationer, jfr. særlig instruks.

c. KOMMANDOFORHOLD

CF-korpsets enheder er under indsats underlagt den på stedet ansvarlige indsatsleder.

CF-korpsets personel er under kommando af egne befalingsmænd.

Lederen af CF-korpsets indsatsenhed indsætter denne i overensstemmelse med indsatslederens givne ordrer og direktiver.

4. CF-KORPSETS DELTAGELSE I SÆRLIGE BISTANDSORDNINGER

a. BEREDSKABET VEDR. UHELD MED FARLIGE STOFFER PÅ LANDJORDEN

CF-korpset indgår i beredskabet til indsættelse ved uheld med farlige stoffer på landjorden (»landberedskabet«).

CF-korpset varetager indsatsopgaver således: - TRIN 2: Supplerende bistand til lokale brandvæsner (Trin 1) ved mere omfattende udslip - TRIN 3: Katastrofehjælp ved meget store udslip

I henhold til miljøstyrelsens vejedning nr. 8/1974, afsnit 10, påhviler det »skadevolderen« at afholde alle de med forureningsbekæmpelsen forbundne udgifter (se afsnit 7).

b. OLIE- OG KEMIKALIEBEREDSKABET PÅ HAVET

I medfør af havmiljøloven (lov nr. 130 af 9. april 1980) varetager CF-korpset opgaver inden for miljøstyrelsens olie- og kemikalieberedskab på havet (»havberedskabet«), som bl.a. kan indsættes ved skibshavarier og udslip ved offshore-virksomhed.

Cf-korpset udfører under miljøstyrelsens ledelse primært de opgaver, som i medfør af havmiljøloven påhviler staten i de kystnære dele af søterritoriet, herunder bl.a. rekognoscering, iværksættelse af afværgeforanstaltninger/bekæmpelse og opsamling i vandkanten og på det lave vand nær kysten med henblik på at forhindre ilanddrivning af forureningen.

Miljøstyrelsen har til dette formål udstationeret store mængder bekæmpelsesmidler og -materiel ved CF-korpset.

CF-korpset yder normalt IKKE bistand ved egentlig strandrensning i forbindelse med olie- og kemikalier, som er drevet i land på kysten, da denne opgave i medfør af havmiljøloven påhviler de kommunale myndigheder. Dog kan særlige forhold eller hensyn tale for, at staten i konkrete tilfælde yder bistand til kommunale myndigheder, f.eks. ved indsættelse af CF-korpset. Beslutning herom træffes af civilforsvarsstyrelsen i samråd med miljøstyrelsen.

CF-korpset kan dog rekvireres direkte af havnemyndighederne til forureningsbekæmpelse i havne. En sådan bistand ydes mod betaling, uanset ejerforhold (statslig, kommunal eller privat havn).

c. BISTAND VED UHELD MED RADIOAKTIVE STOFFER

I henhold til aftale kan statens institut for strålehygiejne vederlagsfrit rekvirere målehold fra CF-korpset ved uheld med radioaktive stoffer.

På samme betingelser kan rekvisitionen foretages af politiet og brandvæsenet.

Ved alarmering skal det straks oplyses, at der er tale om MÅLEASSISTANCE.

CF-korpset medbringer måleudstyr og handler på indsatsstedet efter direktiver fra statens strålehygiejne.

d. RISØ- OG BARSEBÆCK-BEREDSKABET

CF-korpsets afdelinger på Sjælland indgår i det såkaldte Risø- og Barsebæck-beredskab, som er etableret til indsættelse ved udslip af radioaktivitet ved uheld på forsøgsanlægget på Risø og kernekraftværket i Barsebæck (Sverige). CF-korpsets opgaver er primært at udsende målehold.

e. BISTAND VED ULYKKER VED DSB

I henhold til aftale kan DSB direkte rekvirere bistand fra CF-korpset ved ulykker og driftsforstyrrelser.

f. GASRENSEBEREDSKABET PÅ BORNHOLM

CF-korpsets afdeling på Bornholm har etableret et særligt gasberedskab til indsættelse ved rensning af fiskerfartøjer, som er blevet forurenet af dumpede kemiske kampstoffer (»krigsgasser«) i Østersøen.

Ved CF-korpsets øvrige udrykningspligtige afdelinger er der ikke etableret et særligt gasrenseberedskab. Disse afdelinger er dog forberedt på og vil med kort varsel kunne forestå lignende gasrenseopgaver, såfremt behov herfor skulle opstå.

5. ASSISTANCEYDELSER I ØVRIGT

Assistancer i øvrigt kan ydes til offentlige myndigheder, institutioner, koncessionerede selskaber, erhvervsvirksomheder og private på begæring.

Det er dog absolut forudsætning: - AT arbejdets udførelse har uddannelsesmæssig værdi for CF-korpsets personel (befalingsmænd og menige) - AT arbejdet kan indpasses i korpsafdelingernes uddannelsesaktiviteter.

Før arbejdet iværksættes skal rekvirenten oplyse om, at assistancen udføres MOD BETALING (se afsnit 7.)

6. BEREDSKABSPLANLÆGNING

CF-korpsets fredsmæssige beredskab er i de senere år blevet stærkt forbedret, bl.a. ved tilgang af nyt specialmateriel og udrustning. Denne udvikling sker løbende i takt med den teologiske udvikling.

For at myndighederne m.v. kan holde sig orienteret om CF-korpsets aktuelle beredskabsstatus skal man - a.h.t. den lokale beredskabsplanlægning - anbefale, at rekvirenterne har løbende kontakt til CF-korpsets afdelinger.

7. ØKONOMISKE BETINGELSER

a. KATASTROFEBISTAND

CF-korpsets bistand ved brand eller anden ulykke af AKUT KARAKTER (katastrofebistand), der gør offentlig indgriben nødvendig, ydes VEDERLAGSFRIT til rekvisitionsberettigede myndigheder m.v. - bortset fra bistand ved forureningsbekæmpelse (se nedenfor).

b. AFHJÆLPNING AF VIDEREGÅENDE FØLGER

Omfatter bistanden afhjælpning af VIDEREGÅENDE FØLGER af brand eller anden ulykke (f.eks. oprydning efter brand) sker dette MOD BETALING i henhold til gældende vederlagstakster, jfr. BILAG 2.

Regning tilsendes rekvirenten.

c. UHELD MED FARLIGE STOFFER (OLIE- OG KEMIKALIEFORURENING)

I henhold til miljølovgivningen påhviler det »skadevolderen« at afholde alle de med forureningsbekæmpelsen forbundne udgifter.

Dette indebærer, at CF-korpset tilsender »skadevolderen« regning for ydet indsats (normalt via rekvirenten).

Regning udstedes uanset om »skadevolderen« er en statslig eller kommunal myndighed eller institution, et koncessioneret selskab eller en privat person/virksomhed.

Gældende vederlagstakster fremgår af bilag 2.

Ved anvendelse af det af miljøstyrelsen udstationerede materiel m.v. opkræves vederlag i henhold til de af miljøstyrelsen fastsatte vederlagstakster.

d. SÆRLIG BISTAND TIL POLITIET

Særlig bistand til politiet, f.eks. ved eftersøgninger af personer og indicier o.l., ydes, i henhold til særlig aftale VEDERLAGSFRIT.

e. BISTAND VED UHELD MED RADIOAKTIVE STOFFER

Bistand i forbindelse med uheld med radioaktive stoffer ydes vederlagsfrit, med mindre den ansvarlige statslige myndighed i det enkelte tilfælde fastsætter, at der skal opkræves betaling for de med bistanden forbundne udgifter. Eventuel betaling opkræves i henhold til gældende vederlagstakster, jfr. bilag 2.

f. RISØ- OG BARSEBÆCK-BEREDSKABET

Ydelse af assistance i medfør af Risø- og Barsebæck-beredskabet sker vederlagsfrit, med mindre den ansvarlige statslige myndighed i det enkelte tilfælde fastsætter, at der skal opkræves betaling for de med bistanden forbundne udgifter. Eventuel betaling opkræves i henhold til gældende vederlagstakster, jfr. bilag 2.

g. BISTAND VED ULYKKER VED DSB

Ydelse af assistance ved ulykker, bortset fra indsats ved forureningsbekæmpelse, sker normalt vederlagsfrit.

Ved olie- og kemikalieforureningsbekæmpelse opkræves betaling i henhold til gældende vederlagstakster, jfr. bilag 2.

h. GASRENSEBEREDSKABET

Indsættelse af det særlige gasrenseberedskab på Bornholm samt bistand ved gasrenseopgaver i øvrigt sker vederlagsfrit.

i. ASSISTANCEYDELSER I ØVRIGT

Bistand ydes normalt kun mod betaling i henhold til gældende vederlagstakster, jfr. bilag 2.

CF-korpsets afdelinger er bemyndiget til at modificere beregningsgrundlaget, såfremt uddannelsesmæssige eller andre forhold taler afgørende derfor (hel eller delvis befalingsfritagelse).

Eksempler på assistanceydelser, som principielt kun udføres mod betaling fremgår af BILAG 3.

j. UNDERRETNINGSPLIGT

I tilfælde, hvor assistance kun ydes mod betaling, skal rekvirenten så vidt muligt forud UNDERRETTES herom, idet der samtidig skal oplyses om evt. særlige betingelser i øvrigt i forbindelse med opgavens løsning.

BILAG 1 til »Bestemmelser for CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand og assistanceydelser«. (Civilforsvarsstyrelsen 1986)

CF-KORPSETS UDRYKNINGSPLIGTIGE AFDELINGER.

--------------------------------------------------------------------- Afdelingens navn Adresse Alarmtelefon Normal telefon --------------------------------------------------------------------- NORDJYSKE CF-KOLONNE Thisted 07-92 37 22 07-92 32 22 MIDTJYSKE CF-KOLONNE Herning 07-22 37 22 07-12 11 99 SYDJYDSKE CF-KOLONNE Haderslev 04-52 99 22 04-52 42 37 NORDSJÆLLANDSKE CF-KOLONNE Hillerød 03-25 42 25 02-26 22 66 SYDSJÆLLANDSKE CF-KOLONNE Næstved 03-73 42 25 03-72 18 01 BORNHOLMSKE CF-KOLONNE Allinge 03-98 07 25 03-98 01 64

---------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------- VED ALARMERING BØR DET STRAKS TILKENDEGIVES, AT DER ER TALE OM »UDRYKNING«. SAMTIDIG BØR ULYKKENS ART (brand, togulykke, foru- reningsuheld o.s.v.) OG OM MULIGT SÆRLIGE ØNSKER OM UDRYKNINGSSTYRKENS SAMMENSÆTNING (personel og mate- riel) OPLYSES.

---------------------------------------------------------------------

BEMÆRKNINGER

Anførte »alarmtelefonnumre« bør benyttes af rekvirenterne, når bistand af HASTENDE KARAKTER er påkrævet (udrykning). »Alarmtelefonen«, der er opsat i vagtlokalet, er IKKE tilsluttet kasernens omstillingsbord og kan IKKE omstilles til lokaltelefoner (f.eks. vagthavende befalingsmand).

---------------------------------------------------------------------

BILAG 2 til »Bestemmelser for CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand og assistanceydelser«

(Civilforsvarsstyrelsen, 1986).

VEDERLAGSTAKSTER

(pr. 01 OKT 86) 1. KØRSEL MED MOTORKØRETØJER a. Små motorvogne (f.eks. AMB-VW-LR-F3 og personvogne)......................pr. km kr. 5,85 b. Lastmotorvogne (f.eks. MB-ASP-PIOVG FWD) ................................pr. km kr. 9,25 c. Påhængskøretøjer. Der beregnes in- gen km pris..........................pr. km kr. 0,00 2. PUMPER OG AGGREGATER a. ASP-PIOVG-POLYMA og pumper over 1500 1/min .........................pr. time kr. 180,00 b. Pumper under 1500 1/min.............pr. time kr. 95,00 c. Bærbar kompressor, HT-kompressor belysningsphvg og el-aggregat 17,5/20 KVA.........................pr. time kr. 95,00 d. Øvrige aggregater, lænsepumper og let belysningsmateriel .............pr. time kr. 95,00 e. Motorkædesave, bore-/hammer- maskiner ...........................pr. time kr. 95,00 f. Arbejde med kranvogn, herunder sneplov.............................pr. time kr. 210,00 g. Arbejde med læssekran...............pr. time kr. 115,00 h. Glasfiberbåd med påhængs- motor...............................pr. time kr. 120,00 3. SLANGEUDLÆGNING M.M. a. A-B-C-slanger..............pr. 15 m pr. døgn kr. 36,00 b. Koblingsrør................pr. 6 m pr. døgn kr. 15,00 4. FLYDESPÆRRINGER M.M. »RO-BOOM« incl. hjælpemateriel.... ................pr. 12,5 m pr. udlægningsaktion kr. 1460,00 Herefter (dog max. genanskaffelses- priser) .................pr. efterfølgende døgn kr. 290,00 5. INDKVARTERINGSMAATERIEL M.V. a. Tæpper .....................pr. stk. pr. uge kr. 5,90 b. Senge.......................pr. stk. pr. uge kr. 22,00

6. FORBRUG AF DIV. MATERIALER Forbruget af diverse materialer, f.eks. opsugningsmidler og plasticfolie, godt- gøres efter genanskaffelsesprisen. 7. MANDTIMEBETALING Timebetalingen for personel (VP, VPBM og fast BM) incl. rengøring af mate- riel m.v. udgør ..............pr. mand pr. time kr. 180,00 8. ANVENDELSE AF MILJØSTYRELSENS MATERIEL For anvendelse af det af miljøstyrelsen udstationerede materiel ydes betaling i henhold til miljøstyrelsens materiel- bestemmelse nr. 8/76.

Alle ovennævnte priser er pr. påbegyndt tidsenhed og excl. moms.

Priserne reguleres 2 gange årligt på grundlag af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for »varer og tjenester« for månederne januar og juli. Reguleringen finder sted pr. 1. april og pr. 1. oktober.

---------------------------------------------------------------------

BILAG 3 til »Bestemmelser for CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand og assistanceydelser« (Civilforsvarsstyrelsen, 1986).

ASSISTANCEYDELSER MOD BETALING

Som eksempel på assistancer, som jfr. afsnit 5, principielt kun ydes mod betaling, kan bl.a. nævnes

- iltning af dambrug - vanding af marker o.l. - oprydning efter brand - transport af tunge genstande - entreprenøropgaver - trykprøvning af rørsystemer, beholdere m.v. - belysnings-, bjærgnings-, lænse- og vandforsyningsopgaver m.v. - udlån af materiel m.v. - etablering af nødbelysning og nødstrømforsyning, som alene skal sikre en privat virksomheds fortsatte produktion Vederlagskravet opretholdes IKKE, hvor mennesker eller husdyr er udsat for fare som følge af LÆNGERE VARENDE STRØMSVIGT (manglende opvarmning, stop for malknings-, vandings- og fodringsanlæg m.v.) - assistanceydelser i øvrigt, som alene tjener privatøkonomiske interesser.

Cirkulæreskrivelse 1986 9488 Historic

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om bestemmelser for CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand og assistanceydelser

Vedlagt følger et antal eksemplarer af »Bestemmelser for CF-korpsets katastrofebistand og assistanceydelser« af september 1986, som sættes i kraft med virkning fra 10. september 1986.

De nye bestemmelser for CF-korpsets fredsmæssige katastrofebistand og assistanceydelser af september 1986 ERSTATTER civilforsvarsstyrelsens cirkulæreskrivelse ad december 1979 (udsendt med styrelsens brev af 7. december 1979 - 6.kt.j.nr.4013/79).

Yderligere eksemplarer kan rekvireres i begrænset omfang ved henvendelse til civilforsvarsstyrelsen (postforsendelsen, tlf. 01-38 65 45, lokal 348).

Med venlig hilsen

F.L.Arpe

kolonnechef

-------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →