Cirkulæreskrivelse om den kommunale økonomi i 1986 og forudsætningerne for den kommunale budgetlægning for 1987 og 1988 (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

Cirkulæreskrivelse om den kommunale økonomi i 1986 og forudsætningerne for den kommunale budgetlægning for 1987 og 1988

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

1. INDLEDNING.

Som meddelt i skrivelse af 14. maj 1986 tiltrådte regeringen og de kommunale parter på et møde i regeringens kommunekontaktudvalg den 13. maj 1986 en fælleserklæring om den kommunale økonomi i 1987 og 1988 samt det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.

Regeringen fremsatte på denne baggrund den 14. maj 1986 forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner ( Den kommunale økonomi i 1987 og 1988). Lovforslaget, der blev fremsendt til kommunalbestyrelser og amtsråd med skrivelse af 14. maj 1986, er i denne form vedtaget af folketinget den 30. maj 1986.

Nedenfor er nærmere redegjort for de mellem regeringen og de kommunale parter aftalte henstillinger vedrørende den kommunale økonomi i 1987 og 1988 samt de af folketinget vedtagne ændringer i tilskuds- og udligningssystemet m.v.

Endvidere er der i afsnit 4 redegjort for de ændringer, der er sket i lovgivningen om (amts)kommunernes udskrivning af indkomst- og ejendomsskatter.

2. DEN KOMMUNALE ØKONOMI I 1986.

Regeringen har efter aftale med de kommunale organisationer pr. 1. april 1986 indhentet oplysninger fra de enkelte kommuner og amtskommuner om de skønnede driftsudgifter og -indtægter i 1986. Amtsrådsforeningen har endvidere efterfølgende indhentet særskilte oplysninger om amtskommunernes skønnede udgifter på sygehusområdet.

Det fremgår af disse oplysninger, at kommunerne under eet har gennemført besparelser på driften på ca. 1 mia. kr. i forhold til de oprindelige budgetter for 1986. Nettodriftsudgifterne i 1986 skønnes dog for kommunerne under eet stadig at overstige niveauet i 1984-regnskabet, nu 1,0 mia. kr., svarende til en realvækst 1984-86 på 1,7 pct. Tilsvarende skønnes amtskommunernes nettodriftsudgifter at overstige 1984- niveauet med 0,9 mia. kr., svarende til en realvækst på 2,3 pct. Hvis disse udgiftsplaner realiseres, vil der blive tale om en tilskudsreduktion i 1987 på i alt ca. 1,9 mia. kr. svarende til for kommunernes vedkommende 70-75 pct. af overskridelserne og for amtskommunerns vedkommende 80-85 pct. af overskridelserne.

Regeringen skal på denne baggrund henstille, at kommuner og amtskommuner fortsat udøver alvorlige bestræbelser på at reducere nettodriftsudgifterne i 1986.

3. BUDGETLÆGNINGEN FOR 1987 OG 1988

3.1. HENSTILLINGER VEDRØRENDE DE KOMMUNALE UDGIFTER.

3.1.1. DRIFTSUDGIFTER

For DRIFTSUDGIFTERNES vedkommende henstilles det for KOMMUNERNE HENHOLDSVIS AMTSKOMMUNERNE UNDER EET, at nettoudgifterne (driftsudgifter fratrukket driftsindtægter og tillagt moms vedrørende driftsudgifter) i 1987 ikke overstiger gennemsnittet af nettoudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 med tillæg af pris- og lønstigninger i de enkelte år og korrigeret for merudgifter/mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning m.v. samt for 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i (amts)kommunerne) og for 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986, for amtskommunernes vedkommende dog hele virkningen.

Dernæst henstilles det for DEN ENKELTE KOMMUNE, at nettoudgifterne (tillagt moms vedrørende driftsudgifter), opgjort eksklusive de kommunale forsyningsvirksomheder, i 1987 ikke overstiger gennemsnittet af nettoudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 (tillagt refusion vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres) med tillæg af pris- og lønstigninger i de enkelte år og korrigeret for 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne) samt for 1/2 af virkningen af ændringen i kommunens demografisk betinget udgiftsbehov fra 1985 til 1986. Nettoudgifterne i kommuner, hvis serviceniveau i 1985 var mindre end 0,85 vil dog kunne forøges med et beløb svarende til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Endelig henstilles det for DEN ENKELTE AMTSKOMMUNE HENHOLDSVIS HOVEDSTADSRÅDET, at nettoudgifterne (tillagt moms vedrørende driftsudgifter), opgjort eksklusive de amtskommunale forsyningsvirksomheder, i 1987 ikke overstiger gennemsnittet af nettoudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 (tillagt refusion vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres, samt besparelser i forbindelse med lægekonflikten) med tillæg af pris- og lønstigninger i de enkelte år og korrigeret for 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne), samt for virkning af ændringen i amtskommunens demografisk betinget udgiftsbehov fra 1985 til 1986.

Indenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelsen om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for 1987 inden den 1. juli 1986 foretage en beregning af virkningen af ændringen i den enkelte (amts)kommunes demografiske betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 samt af den enkelte kommunes serviceniveau i 1985.

For 1988 henstilles det for KOMMUNERNE HENHOLDSVIS AMTSKOMMUNERNE UNDER EET, at nettoudgifterne (driftsudgifter fratrukket driftsindtægter og tillagt moms vedrørende driftsudgifter) ikke overstiger gennemsnittet af nettoudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 (tillagt moms vedrørende driftsudgifter i 1987) med tillæg af pris- og lænstigninger i de enkelte år of korrigeret for merudgifter/mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning m.v. samt for 1/2 af den for 1987 foretagne korrektion vedrørende arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987, for 1/2 af den for 1987 foretagne korrektion vedrørende ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 samt for 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987, for amtskommunernes vedkommende dog hele virkningen.

Ligeledes henstilles det for DEN ENKELTE KOMMUNE, at nettoudgifterne (tillagt moms vedrørende driftsudgifter), opgjort eksklusive de kommunale forsyningsvirksomheder, i 1988 ikke overstiger gennemsnittet af nettoudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 (i 1986 tillagt refusion vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres, og i 1987 tillagt moms vedrørende driftsudgifter) med tillæg af pris- og lønstigninger i de enkelte år og korrigeret for 1/2 af den for 1987 foretagne korrektion vedrørende arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987, for 1/2 af den for 1987 foretagne korrektion vedrørende ændringen af kommunens demografisk betinget udgiftsbehov fra 1985 til 1986 samt for 1/2 af virkningen af ændringen af kommunens demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987. Nettoudgifterne i kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85, vil dog kunne forøges med et beløb svarende til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Endelig henstilles det for DEN ENKELTE AMTSKOMMUNE OG HOVEDSTADSRÅDET, at nettoudgifterne (tillagt moms vedrørende driftsudgifter), opgjort eksklusive de amtskommunale forsyningsvirksomheder, i 1988 ikke overstiger gennemsnittet af nettoudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 (i 1986 tillagte refusion vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres, og i 1987 tillagt moms vedrørende driftsudgifter) med tillæg af pris- og lønstigninger i de enkelte år og korrigeret for 1/2 af den for 1987 foretagne korrektion vedrørende arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987, for 1/2 af den for 1987 foretagne korrektion vedrørende ændringen af amtskommunens demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 samt for virkningen af ændringen af amtskommunens demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987. endvidere foretages korrektion for amtskommunens tilskud eller tilsvar vedrørende udligning af AIDS-udgifter.

Den af folketinget den 30. maj 1986 vedtagne lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indeholder bestemmelse om en deponetingsordning med indbetaling i 1988 respektive 1989 i tilfælde af en overskridelse af det for kommunerne henholdsvis amtskommunerne under eet samt hovedstadsrådet henstillede niveau for driftsudgifterne i 1987 respektive 1988. En eventuel deponeringspligt vil efter loven omfatte de (amts)kommuner, hvis driftsudgifter overstiger det for den enkelte (amts)kommune henstillede niveau. De deponerede beløb henstår efter loven uforrentet i 4 år og tilbagebetales i de næstfølgende 3 år med 1/3 i hvert af årene. I tilbagebetalingsårene forrentes de deponerede beløb med en årlig rente svarende til diskontoen den 1. oktober det foregående år.

3.1.2. ANLÆGSUDGIFTER.

For ANLÆGSUDGIFTERNES vedkommende henstilles det, at nettoudgifterne (anlægsudgifter fratrukket anlægsindtægter og tillagt moms vedrørende anlægsudgifter) i 1987 og 1988 for KOMMUNER UNDER EET ikke overstigende 5 mia. kr. (1986 pris- og lønniveau). Endivdere henstilles det, at nettoudgifterne i 1987 og 1988 for AMTSKOMMUNERNE OG HOVEDSTADSRÅDET UNDER EET ikke overstiger 2 1/4 mia. kr. (1986 pris- og lønniveau).

Regeringen vil i oktober 1986 henholdsvis 1987 optage forhandling med de kommunale organisationer vedrørende de kommunale anlægsudgifter, såfremt det måtte vise sig, at der er overophedning i bygge- og anlægssektoren.

3.2. LIKVIDITETSFORBRUG.

Det indgår i den af regeringen og de kommunale parter tiltrådte fælleserklæring af 13. maj 1986, at der i 1987 kan gennemføres likviditetsforbrug i kommuner og amtskommuner svarende til betaling af tilskudsnedsættelsen som følge af manglende overholdelse af henstillingen om uændret driftsudgifter i 1986. Regeringen henstiller, at der ikke herudover sker et forbrug af likviditet for kommuner henholdsvis amtskommuner set under eet.

3.3. DE GENERELLE TILSKUD.

3.3.1. AFVIKLING AF DE GENERELLE TILSKUD.

Den af folketinget den 30. maj 1986 vedtagne lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedfører, at de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner afvikles i 1988.

For kommunernes vedkommende indføres i 1988 en statsfinansiering udligning, hvori hovedstadsrådet betragtes som een kommune. Der er herudover afsat en tilskudspulje på 6 mia. kr. med henblik på regulering som følge af merudgifter/mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning m.v. i henhold til det udvidede totalbalanceprincip.

For amtskommunernes vedkommende afvikles tilskuddet i 1988, idet der dog bevares en tilskudspulje på 2 mia. kr. med henblik på reguleringer som følge af merudgifter/mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning m.v. i henhold til det udvidede totalbalanceprincip. Den nuværende mellemamtskommunale udligningsordning opretholdes uændret.

3.3.2. TILSKUDDENE FOR 1986.

Der vil ikke blive foretaget midtvejsregulering af tilskuddene i 1986.

3.3.3. TILSKUDDENE FOR 1987.

De generelle tilskud til koommuner og amtskommuner efterreguleres i 1987 vedrørende konjunkturreguleringen for 1985 og pris- og lønreguleres efter bestemmelserne i den nugældende lovgivning. Efterreguleringen af konjunkturreguleringen for 1985 skønnes at indebære en nedsættelse af tilskuddet til kommunerne på med 1,4 mia. kr. og en forhøjelse af tilskuddet til amtskommunerne med ca. 0,1 mia. kr., som vil blive fordelt efter væksten i (amts)kommunernes beskatningsgrundlag 1983-85. Pris- og lønreguleringen skønnes at medføre en forøgelse af tilskuddet til kommunerne med 0,4 mia. kr. og til amtskommunerne med ca. 1,0 mia. kr. Tilskuddet til amtskommunerne er herudover ved ovennævnte lov nedsat med 1,0 mia. kr. i 1987.

Indenrigsministeriet vil inden den 1. juli 1986 udsende meddelelse om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for 1987.

4. DEN KOMMUNALE SKATTEUDSKRIVNING.

4.1. INDKOMSTSKAT.

Folketinget h ar den 30. maj 1986 vedtaget en ændringslov til lov om kommunalk indkomstskat og lov om udskrivning af skat til amtskommunen.

Herefter fastsættes grundbeløbet for det almindelige kommunale og amtskommunale personfradrag til 21.000 kr. fra og med indkomståret 1987. I de følgende år reguleres grundbeløbet efter det særlige reguleringstal i personskattelovens § 20.

Samtidig er der sket en ajourføring af beløbsgrænserne i forbindelse med fordeling af den kommunale andel af selskabsskatten mellem flere kommuner.

Ifølge lov om kommunal indkomstskat skal et selskabs hjemstedskommune ikke foretage fordeling, hvis den samlede andel ikke overstiger 40.000 kr. (grundbeløb). Endvidere skal hjemstedskommunen ikke afregne beløb, der tilkommer en andelsberettiget kommune, hvis beløbet er mindre end 4.000 kr. (grundbeløb).

De to grundbeløb på 40.000 kr. og 4.000 kr. er ændret til henholdsvis 53.000 kr. og 6.000 kr. Ændringen har første gang virkning for fordelingen af selskabsskatter for skatteåret 1987-88. Disse grundbeløb reguleres ligesom personfradraget efter det særlige reguleringstal i personskattelovens § 20.

4.2. EJENDOMSSKATTER.

Folketinget har den 30. maj 1986 vedtaget 2 ændringslove til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Der er tale om ændringer, der både har betydning for kommunerne og amtskommunerne.

I. KOMMUNERNE.

A. GRUNDSKYLD.

Der er med virkning fra og med skatteåret 1987 blevet fastsat visse rammer for de kommunale grundskyldpromiller.

Grundskyldspromillen i en kommune skal herefter udgøre mindst 6 (bund) og højst 24 (loft), i København og Frederiksberg kommune dog med tillæg af den for amtskommunal grundskyld fastsatte promille (det vil for skatteårene 1987-1990 sige 10 promille, jfr. nedenfor). (I det følgende er promillen for Københavns og frederiksberg kommuner angivet i parantes). Samtidig er den såkaldte 10-promilleregel i den kommunale ejendomsskattelovs § 2, stk. 2, bortfaldet. Ifølge denne regel skulle grundskyldspromillen i en kommune udgøre mindst 10, når visse betingelser med hensyn til størrelsen af den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent var opfyldt.

De nye grænser har virkning steaks fra og med skatteåret 1987 for kommuner, hvis grundskyldpromille for 1986 ligger mellem 6 (16) og 24 (34) (begge tal inklusive). For kommuner, hvis grundskyldpromille i 1986 ligger uden for dette interval, gælder der visse overgangsregler.

1oKOMMUNER MED GRUNDSKYLDPROMILLE PÅ OVER 24 (34) FOR 1986.

A) KOMMUNER MED GRUNDSKYLDPROMILLE PÅ OVER 30 (40) FOR 1986.

Disse kommuner kan fastsætte en promille, der er højere end loftet, men der skal fra og med 1987 ske en tilnærmelse til loftet med mindst 2 promille (points) pr. skatteår. Den således fastsatte promille skal også anvendes ved eventuel opkrævning af dækningsafgift af grundværdien af statsejendomme, jfr. ejendomssakttelovens § 23.

En kommune, der anvender adgangen til at fastsætte en grundskyldpromille, der ligger over loftet, skal dog straks fra og med skatteåret 1987 anvende en grundskyldpromille, der svarer til loftet, for så vidt angår ejendomme eller dele af ejendomme, der anvendes til beboelse.

B) KOMMUNER MED GRUNDSKYLDPROMILLE PÅ MELLEM 30 (40) OG 24 (34) FOR 1986.

Disse kommuner kan i stedet for at følge reglerne ovenfor under a) vælge at fastsætte en grundskyldpromille, der giver et provenu, der svarer til det foregående års grundskyldprovenu. Grundskyldpromillen må dog ikke overstige foregående års promille og skal senest i skatteåret 1991 svare til loftet eller mindre.

20KOMMUNER MED GRUNDSKYLDPROMILLE PÅ UNDER 6 FOR 1986.

Disse kommuner skal forhøje grundskyldpromillen med mindst 2 promille(points) pr. skatteår, indtil de er nået op på en promille, der svarer til eller er højere end bunden.

Det vil sige, at de kommuner, der har fastsat en grundskyldpromille på 0 for 1986, senest for 1989 skal fastsætte en promille påmindst 6.

B. EJENDOMSSKYLD.

Reglerne om opkrævning af fikseret ejendomsskyld til kommunerne og staten er ophævet med virkning fra og med skatteåret 1987.

Der skal således fra og med skatteåret 1987 ikke længere opkræves fikseret ejendomsskyld.

Samtidig er reglen i ejendomsskattelovens § 23A, stk. 3, blevet ophævet. Denne regel vedrører ejendomme af hvilke, der både opkræves kommunal ejendomsskyld og dækningsafgift efter reglerne om dækningsafgift af forretningsejendomme.

Fra og med skatteåret 1987 beregnes dækningsafgift af disse ejendomme herefter efter de samme regler som for andre dækningsafgiftspligtige ejendomme.

II. AMTSKOMMUNERNE.

Den amtskommunale grundskyld skal for skatteårene 1987-1990 udskrives med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Der er ikke sket ændringer i de særlige regler, hvorefter kommunerne skal indbetale en del, (4,3 promille) af den amtskommunale grundskyld af landbrugs- og lignende ejendomme til statskassen.

Knud Enggaard

/Marius Ibsen

Ingen