Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om regler om sikkerhed for uddannelse og øvelser i civilforsvaret

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om regler om sikkerhed for uddannelse og øvelser i civilforsvaret

Civilforsvarsstyrelsen har foretaget en revision af sikkerhedsbestemmelser for CF-korpsets uddannelses- og øvelsesvirksomhed af 1983 og herunder opdateret indholdet på en sådan måde, at der i vedlagte »Sikkerhedsbestemmelser for uddannelse og øvelser i civilforsvaret« er indarbejdet en række fælles bestemmelser vedrørende sikkerhedsmæssige forhold for alt uniformaret CF-personel.

Hæftet erstatter ikke gældende cirkulærskrivelser, sikkerhedsbestemmelser, lærebøger, reglementer og andre publikationer, ligesom det ikke omfatter særlige sikkerhedsbestemmelser for materiel. Sådanne bestemmelser findes i materielbekendtgørelser m.v. og forudsættes indlært i forbindelse med det pågældende emne.

Hæftet koncentrerer sig om personlig sikkerhed i generel forstand og om sikkerhedsforhold i forbindelse med uddannelse samt med arbejdet i markeringsenheder og øvelsesstyrker.

Bestemmelserne udleveres efter ønske til alt uniformeret personel, og de relevante afsnit skal være gennemgået for personellet, inden uddannelse og øvelser påbegyndes.

De enkelte kommuner er ansvarlige for overholdelse af arbejdsmiljøloven og må derfor selv løse de sikkerhedsmæssige problemer inden for eget område. Ved CF-korpsets tjenestesteder, centrale skoler m.v. er der ved skriftlig delegation givet den enkelte lokale chef det samme ansvar.

Yderligere eksemplarer af hæftet kan rekvireres uden beregning ved indsendelse af almindelig hvid rekvisition til civilforsvarsstyrelsen, idet der dog minimum rekvireres 25 eksemplarer pr. rekvisition.

Som supplement til hæftet vil der som led i regelforenklingen snarest blive udsendt en oversigt over de cirkulærer omhandlende sikkerhedsmæssige forhold, der kan ophæves, samt en oversigt over gældende cirkulærer. Indholdet af sidstnævnte vil ved først givne lejlighed blive indarbejdet i »Bestemmelser om tilvejebringelse og uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar«.

Med venlig hilsen

P. Nyegaard

brigadechef

SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR UDDANNELSE OG ØVELSER I CIVILFORSVARET

FORORD

Denne publikation indeholder en koncentreret samling af bestemmelser vedrørende sikkerhedsforhold for civilforsvarets personel under uddannelse og øvelser.

Publikationen erstatter ikke gældende, cirkulæreskrivelser, sikkerhedsbestemmelser, lærebøger, reglementer og andre publikationer, ligesom den ikke omfatter særlige sikkerhedsbestemmelser for materieleffekter. Sådanne bestemmelser findes i materielbekendtgørelser m.v. og indlæres i forbindelse med det pågældende emne.

Publikationen koncentrerer sig om personlig sikkerhed i generel forstand og om sikkerhedsforhold i forbindelse med arbejde i en markeringsenhed og i øvelsesstyrker.

Publikationen udleveres efter ønske til alt uniformeret personel og skal være gennemgået for personellet , inden uddannelsesøvelser og indsatsøvelser påbegyndes.

Under uddannelse og øvelser skal hver enkelt deltager udover egen sikkerhed også være opmærksom på andres, enten de er figuranter, markeringsfolk eller indsatsmandskab.

De enkelte kommuner er ansvarlige for overholdelse af arbejdsmiljøloven og må derfor selv løse de sikkerhedsmæssige problemer inden for eget område. Ved CF-korpsets tjenestesteder, centrale skoler m.v. er der ved skriftlig delegation givet den enkelte lokale chef det samme ansvar.

Sikkerhed under udgående øvelser behandles i den allerede eksisterende sikkerhedsorganisation, - d.v.s. primært i den til enheden hørende sikkerhedsgruppe. Her skal øvelsesoplæg m.v. behandles. Uddannede sikkerhedsrepræsentanter skal så vidt muligt placeres såvel i markeringskommando som i indsatsstyrke.

I disse situationer fungerer henholdsvis lederen af markeringskommandoet og føreren af indsatsstyrken på uddannelseslederens vegne i sikkerhedsgruppen.

Uddannelsen skal være realistisk, og den skal tilrettelægges og udføres således, at der sikres den bedst mulige balance mellem sikkerhed og opnåelse af målene for uddannelsen. Dette kræver en indsats af alle.

DET ER VÆSENTLIGT, AT ALT PERSONEL MEDVIRKER TIL FORBEDRING AF DE SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLD.

INDHOLD

Forord

1. Kapitel: Personlig sikkerhed A. Hovedet B. Åndedrættet C. Kroppen 2. Kapital: Sikkerhed ved markering A. Markeringspersonel B. Markeringsmidler C. Figuranter 3. Kapital: Sikkerhed under opgaveløsning A. Indsatspersonel

1. KAPITEL

PERSONLIG SIKKERHED

Kapitlet for personlig sikkerhed beskriver, hvordan civilforsvarspersonel skal beskytte sig selv under uddannelse og øvelser.

De enkelte punkter angiver, hvilken påklædning man skal have på, og hvilken udrustning man skal have anlagt i forskellige situationer.

Det er vigtigt, at alle deltagere i civilforsvarsuddannelse og i civilforsvarsøvelser kender disse regler og efterlever dem under alle forhold.

Det er ligeledes vigtigt for den enkeltes sikkerhed, at påbudsskilte og andre anvisninger i civilforsvarets øvelsesanlæg og på andre øvelsessteder respekteres.

A. HOVEDET

1. HJELM skal anvendes

a. under uddannelse og øvelser i civilforsvarets øvelsesanlæg,

b. hvor man er udsat for at blive ramt af faldende, væltende, skridende eller flyvende genstande,

c. hvor man kan støde mod skarpe, spidse eller uregelmæssige genstande samt ved arbejde under trange forhold.

Er hjelm befalet anlagt, må den ikke aftages på eget initiativ.

2. BESKYTTELSESBRILLER skal bæres ved

a. arbejde, der kan frembringe partikler og støv, f.eks. ved boring, slibning og arbejde med slagværktøj i beton og murværk,

b. anvendelse af hammer og mejsel,

c. arbejde, hvor der kan forekomme skadelig lysvirkning, f.eks. autogenskæring.

3. HØREVÆRN skal benyttes, hvor støjen er skadelig, d.v.s. ved meget kraftig påvirkning og ved hyppige, mindre voldsomme påvirkninger af øret.

B. ÅNDEDRÆTTET

For at den personlige åndedrætsbeskyttelse altid kan være klar til øjeblikkelig brug, skal de forskellige beskyttelsesmidler altid være tilpasset samt tætheds- og sikkerhedsafprøvet.

Til åndedrætsbeskyttelse kan benyttes

4. STØVMASKE der skal bæres ved arbejde, der kan frembringe partikler og støv, f.eks. ved stenboring og nedbrydning af murværk.

5. GASMASKE der skal bæres, hvor luften som følge af støv, røg, tåge eller gasser må antages at være forurenet i en sådan grad, at den kan indebære sundhedsfare eller medføre gener.

6. TRYKLUFTAPPARAT der skal anvendes ved

a. tilstedeværelse af farlige mængder af kulilte og kultveilte, nitrøse gasser, ammoniak, klor eller rensemidlet DS 2,

b. lavt iltindhold,

c. omgang med ukendte gasser og luftarter.

7. FRISKLUFTAPPARAT, der kan anvendes ved arbejde i kedler, tanke, beholdere, rørledninger, brønde samt røg- og gasfyldte rum.

Apparatet må ikke anvendes med mere end 20 m sugeslange.

C. KROPPEN

8. INDSATSUNIFORM skal under øvelser

a. anlægges med den for tjenestegrenen befalede udrustning,

b. bæres med ærmerne nedrullede og knappede og benklæderne lukkede forneden,

c. være anlagt uden hætte, medmindre der er givet speciel ordre i hvert enkelt tilfælde, og hætten skal i så fald anlægges under hjelmen,

d. bæres over den udleverede undermundering - aldrig over mundering af kunststoffer, f.eks. termodragter.

Ved specielle opgaver skal de for opgaven særligt beregnede beskyttelsesdragter bæres.

Der kan under daglig uddannelse bæres drejlstøj/sommeruniform efter tjenestestedets nærmere bestemmelser.

Halskæder, ringe, armlænker o.lign. kan på eget ansvar bæres i det omfang, det ikke strider mod reglerne i uniformsreglementet.

9. INDSATSBÆLTE skal sikre brugeren mod fald ved arbejde i højden og specielt ved arbejde på stiger.

a. Bæltet må kun anvendes i forbindelse med arbejde i brand-, rednings- og assistancetjeneste.

b. Der må ikke bæres andre ydre bælter sammen med indsatsbæltet.

c. Bæltets sikkerhedsstrop fæstnes til en fast genstand uden skarpe kanter, og karabinhagen fastgøres i D-ringen. Fastgøringsstedet for stroppen vælges, så faldhøjden ikke overstiger 1/2 meter, når sikkerhedsstroppen rettes ud.

d. Indsatsbæltet kan kun tåle varme i begrænset omfang og skal derfor kontrolleres, hvis det har været udsat for kraftig varme.

10. ARBEJDSHANDSKER skal anvendes til beskyttelse, når der er risiko for slid, rifter, snitsår samt varmestråling og varme sprøjt.

Det kan være en sikkerhedsrisiko at anvende arbejdshandsker ved arbejde med tovværk og ved færden i stiger, hvorfor det normalt ikke er tilladt at bruge handsker ved disse arbejder.

11. ARBEJDSHANDSKER AF GUMMI skal anvendes til beskyttelse mod ætsning og affedt-

12. STØVLER skal være snøret og lukket foroven ved støvleskaftet med snøren i buksebenet, således at gløder og vand m.m. ikke kan trænge ind.

13. REFLEKSBIND skal anlægges ved færdsel i røg, mørkt eller usigtbart vejr.

2. KAPITEL

SIKKERHED VED MARKERING

Dette kapitel beskriver forskellige sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med markeringsopgaver.

Alt markerings- og indsatspersonel skal være bekendt med de heri nævnte regler, således at der kan opnås den størst mulige sikkerhed for markeringsmandskab og indsatsstyrker under uddannelse og øvelser.

Til markeringsopgaver uden for eget øvelsesområde, skal der i markeringsenheden medbringes førstehjælpsudstyr i form af sikkerhedskassen fra CF-korpsets MARKOpakning, eller i mangel af denne, en forbindstaske A suppleret med vandfyldt sprøjteflaske el. lign. til brug ved eventuelle forbrændinger.

Det medbragte førstehjælpsudstyr skal, inden markeringsarbejdet påbegyndes, være klargjort til øjeblikkelig brug i tilfælde af uheld, indtil mere kyndig hjælp kan ydes ved læge, skadestue m.v.

A. MARKERINGSPERSONEL

1. PÅKLÆDNING

Udover de under personlig sikkerhed anførte retningslinier skal

a. yderhjelmens farve være rød, så markeringsmandskab kan skelnes fra indsatspersonel,

b. gasmaske medbringes,

c. under arbejde med flydende brændstoffer anlægges gummihandsker og beskyttelsesbriller, - og i situationer, hvor der er risiko for sprøjt på uniformen, anlægges også overtræksdragt.

2. INSTRUKTION

Markeringspersonellet skal inden opgaven iværksættes, være instrueret om denne. Instruktionen skal indeholde følgende

a. opgavens formål,

b. Orientering om den enkeltes opgaver, art og udførelse,

c. særlige risikomomenter og forhold i forbindelse med såvel klargøring som afvikling,

d. den enkeltes sikkerhedsmæssige opgaver i forhold til

- andet markeringspersonel

- figuranter

-indsatspersonel,

e. angivelse af hvilken telefon, der skal benyttes i tilfælde af uheld, der kræver øjeblikkelig hjælp fra læge/ambulance.

B. MARKERINGSMIDLER

3. FLYDENDE BRÆNDSTOFFER til markeringsbrug

a. Brug af ild eller åbent lys i nærheden af transportkøretøjer, depoter og påfyldningssteder m.v. for flydende brændstoffer til markeringsbrug er forbudt.

b. Beholderen skal være tydeligt mærket med

- indhold,

- CF-korpsafdelings eller pågældende kommunale myndigheds adresse og tlf. nummer,

- fareklasse(r) og faresymbol(er),

- risikoangivelser »R-sætninger«,

- sikkerhedsforskrifter »S-sætninger«,

- andre gældende afmærkninger af farlige kemiske stoffer og produkter.

c. Ved anvendelse af flydende brændstoffer til markeringsbrug skal

- det benyttede brændstof have en sådan sammensætning, at det ikke udvikler unødig skadelig eller stærkt forurenede røg,

- åndedræt, øjne, hænder og uniform beskyttes mod stænk, sprøjt og dampe,

- antændelse ske med den største forsigtighed og først efter, at de nærmeststående er adviseret,

- antændelse ske med fakkel/fidibus.

Det er forbudt at benytte almindelige tændstikker og lightere til antændelse af flydende brandstoffer.

d. Ved uheld/spild i forbindelse med anvendelse af flydende brændstoffer skal

- uniformer, der bliver vædet med brændstof eller olie, straks udskiftes,

- stænk på hud omgående skylles af og vaskes af med rigeligt vand og sæbe,

- ved stænk i øjne skylles omgående med rigelige mængder koldt vand. Lægehjælp fremskaffes.

- ved direkte indtagelse af brændstof fremskaffes lægehjælp.

4. TÆNDVÆSKE til markeringsbrug

a. Ren benzin må kun benyttes i forbindelse med udendørs brandmarkering o.lign.

b. Ren benzin må, på grund af sine let antændelige dampe, aldrig hældes ud af den lukkede beholder før det skal antændes.

c. 30% benzin og 70% dieselolie kan blandes til en tændvæske, der kan anvendes både uden- og indendørs.

d. Tændvæske må først hældes over det brandbare materiale/væske umiddelbart før antændelsen. Herved undgås en forpufning som følge af væskens fordampning.

5. RØGPULVER

Brugen af røgpulver skal begrænses mest muligt, og inden brugen skal masker o.lign. være kontrolleret/tæthedsprøvet efter ordre fra befalingsmand/instruktør.

- Der må kun anvendes røgpulver baseret på kaliumchlorat og ammoniumchlorid, og den gældende brugsanvisning for dette skal følges omhyggeligt.

- Brug af røgpulver inden døre må kun finde sted, når personellet er iført fuld åndedrætsbeskyttelse.

- Brug af røgpulver i det fri må kun finde sted i små koncentrationer.

Personellet skal være beskyttet af en tætsluttende gasmaske.

- Filtratorer, hvor lugt fra røgpulveret trænger igennem, skal udskiftes og kasseres.

6. ANDRE MARKERINGSMIDLER

a. NAPALM er et GEL-pulver oprørt i benzin og henhører til fareklasse I-1.

Brændende NAPALM kan ikke slukkes med almindelig vandstråle, men skal kvæles.

b. BILER/BILVRAG anvendt som markeringsmiddel

- Benzintanken gennemhulles effektivt i top og bund, og dækslet fjernes.

- Benzintanken skal være tom, inden bilen antændes.

c. KUNSTSTOFFER må ikke anvendes som brændbart materiale til markering af brande.

d. A-MARRKERING (personkilder)

- Kilderne må på mænd kun anbringes over bæltestedet eller under knæhøjde, på kvinder kun under knæhøjde.

- Teksten på kilderne skal vende mod kroppen.

- Kilderne skal mindst påhæftes med sikkerhedsnåle.

- Ingen person må i løbet at et døgn bære een 100 mikrocuriekilde (my), type »gamma« i mere end 15 minutter.

e. C-MARKERING(CS-gas)

- I lukkede rum må der kun sprøjtes i 1 sekund pr. påbegyndt 8 kubikmeter.

- CD-gassen må ikke sprøjtes direkte mod personel inden for en afstand af 2 m, da opløsningsmidlet i spraydåsen kan beskadige ubeskyttede øjne.

- CS-gassen må ikke anvendes over for personel, der er beskæftiget med arbejde, hvoraf deres eller andres sikkerhed afhænger, f.eks. chauffører, sikkerhedspersonel og personel, der bærer tunge genstande.

- kontaktlinser kan tage skade og bør derfor ikke bruges.

f. KNALDEFFEKT (kanonslag).

- Til markering af angreb (granat- og bombenedslag) kan anvendes kanonslag. Disse kan være signalkanonslag leveret fra CFM, kononslag M/66 eller kanonslag EL M/75 leveret fra HMAK.

- Sikkerhedsafstanden for kanonslag er 15 m i alle retninger, såfremt ikke andet er oplyst på emballagen.

- Lederen af øvelsen skal ved anmeldelse af øvelsen til politiet oplyse, at knaldeffekter vil blive anvendt.

- Lederen af markeringsenheden skal nøje instruere markøren om anvendelsesmåde og sikkerhedsbestemmelser for pågældende type kononslag.

- Et forsaget kanonslag må ikke røres. Det skal blive liggende på stedet i 5 minutter og herefter brændes i et åbent bål under hensyntagen til sikkerhedsafstanden.

C.FIGURANTER

7. PÅKLÆDNING

Udover de i personlig sikkerhed anførte retningslinier

a. Bør figuranter være iklædt kasseret tøj, således at de afviger mest muligt fra indsatsstyrken.

b. Skal figuranter medbringe hjelm og gasmaske. I kolde perioder medbringes et figuranttæppe som personlig udrustning.

c. Civile figuranter skal udrustes med hjelm og må ikke placeres, så de udsættes for varme og røg.

8. INSTRUKTION

Figuranten skal inden opgavens iværksættelse være instrueret om denne.

Instruktionen skal indeholde følgende

a. Opgavens formål.

b. Orientering om opgavens art og udførelse.

c. Særlige risikomomenter og forhold i forbindelse med såvel klargøring som afvikling.

d. Sikkerhedsmæssige forhold til

- markeringspersonel,

- andre figuranter,

- indsatspersonel.

e. Hvor og til hvem han skal melde sig, når han er færdig med sin opgave i øvelsen.

f. På stedet skal hver enkelt figurant

- anvises placering og instrueres,

- have udpeget, hvor nærmeste brand antændes, og hvilke andre markeringsmidler, der benyttes i hans nærhed (vindretning),

- have afprøvet. hvilken flugtvej han skal benytte i tilfælde af opstået usikkerhed,

- have udpeget, hvilke andre figuranter og markeringsfolk, han konstant skal holde forbindelse med under hele opgaven,

- have udpeget, hvor den nærmeste befalingsmand er placeret, og hvilken alarmvej og alarmmetode han skal anvende,

- være orienteret om, hvilken metode indsatsstyrken forventes at redde ham ved.

9. SÆRLIGE FORHOLD

For anvendelse af figuranter gælder følgende

a. I alle situationer, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende levende figuranter, skal der anvendes øvelsesdukker.

b. Det er således forbudt at anvende levende figuranter i brandhuse og -hytte eller lignende med brandmarkering.

c. Det er ligeledes forbudt at anvende levende figuranter på steder, hvor der er risiko for iltmangel/lavt iltindhold, og hvor koncentrationer af kulilte kan opstå.

d. Det er forbudt at råbe »HJÆLP«, medmindre der foreligger en alvorlig situation uden tilknytning til den igangværende øvlese.

- Råbet »HJÆLP« under øvelser har fortrinsret for alle øvelsessituationer.

e. Til nedfiringsmetoder må kun benyttes frivillige.

- Metoden må kun udføres fra højder svarende til 1. sal, d.v.s. maksimalt 5 meter.

- Metoden skal være regelmentarisk korrekt, og det anvendte materiel i forsvarlig stand.

- Konstruktionen skal prøvebelastes med dobbelt vægt og udføres under kontrol af befalingsmanden/instruktøren.

f. Levende figuranter må ikke anvendes til illustration af hængning.

g. Figuranter skal i alle situationer medbringe deres hjelm og gasmaske, som anlægges efter eget skøn eller efter ordre.

3. KAPITEL

SIKKERHED UNDER OPGAVELØSNING

Dette kapitel handler om sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med indsatsstyrkens opgaveløsning såvel i uddannelses- som i øvelsessituationer.

Bestemmelserne i kapitlet skal være bekendt for såvel indsats- som markeringspersonel.

A.INDSATSPERSONEL

1. PÅKLÆDNING

Udover de under personlig sikkerhed anførte retningslinier skal den enkelte være iklædt den for tjenestegrenen befalede specialudrustning.

2. INSTRUKTION

Indsatspersonellet skal inden en øvelse iværksættes være instrueret om denne.

Instruktionen skal indeholde følgende

a. Øvelsens formål.

b. Gennemgang af »Øvelses- og markeringsbestemmelser«.

c. Den aktuelle øvelsesbefaling og de særlige bestemmelser og sikkerhedsforskrifter, der er specielt gældende på områder som

- Markeringer

- Marktjeneste

- Indsats

- Afvikling.

3. SÆRLIGE SIKKERHEDSFORHOLD

For indsatspersonel gælder

a. Hvor risiko for utilsigtet brandudbredelse kan forekomme, skal der som udlagt vandfyldt sikkerhedsslange fra uafhængig vandforsyning.

b. Befalingsmanden/instruktøren skal føre grundigt tilsyn med opgaven og straks gribe ind, hvis der opstår uforudsete vanskeligheder eller sikkerhedstruende forhold.

c. Opstår der under en øvelse alvorlige ulykker eller farer m.v., skal alle signaler i forbindelse med disse indledes med »ALVOR« som første ord i teksten. Sådanne signaler har fortrinsret fremfor alle former for øvelsessignaler.

d. Vognkommandøren har pligt til at påse, at færdselsloven og civilforsvarets kørselsbestemmelser overholdes samt til at formane til sikker kørsel.

e. Passagerer skal sidde på de dertil indrettede pladser eller i vognbunden med ryggen i kørselsretningen og må ikke stå op under kørslen.

f. Påhængskøretøjer må ikke anvendes til persontransport.

g. Under uddannelse og øvelse benyttes normalt neddroslede strålerør. I sikkerhedstruende situationer, hvor tilbagetrækning ikke er mulig, skal indsatspersonel på eget initiativ fjerne »droslen« og udnytte strålerørets fulde effekt.

h. Ingen må gå ind på farlige og uoverskuelige steder uden at meddele dette til føreren for gruppen og inden indtrængning have sikret sig, at påklædning og ånddrætsbeskyttelse er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

- Indtrængning/fremtrængning på steder, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af ukendte gasser og luftarter, skal altid ske i hold a 2 mand iført fuld åndedrætsbeskyttelse.

- Indtrængen i brændende, røgfyldte rum skal altid ske i hold a 2 mand iført fuld åndedrætsbeskyttelse og med vandfyldt slange.

- Indtrængen i ikke brændende, men røgfyldte rum skal altid ske i hold a 2 mand iført fuld åndedrætsbeskyttelse.

- Indtrængen i brændende, men ventilerede rum skal altid ske i hold a 2 mand med vandfyldt slange og med den for situationen rigtige åndedrætsbeskyttelse.

- Line skal anvendes inden for holdet på steder, der er smalle og vanskeligt tilgængelige, samt hvor der er risiko for at miste orienteringen på grund af røg og mørke.

i. Under indsats i røg og mørke skal belysning af indsatsstedet af sikkerhedsmæssige grunde prioriteres højt.

Under uddannelse og øvelser er det enhvers pligt at medvirke til egen og andres sikkerhed.

Ingen