Indenrigsministeriets cirkulærskrivelse om planlægning af civilt beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet (Til samtlige kommunalbestyrelser)

BILAG 1

Bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1986 om det kommunale civile beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet.

(udelades her)

---------------------------------------------------------------------

BILAG 2

PLANLÆGNING AF CIVILT BEREDSKAB I KOMMUNER, AMTSKOMMUNER OG HOVEDSTADSRÅDET.

INDHOLD

INDLEDNING

HVORFOR?

HVAD?

Hvad er det civile beredskabs opgaver?

Normale opgaver.

Ekstraordinære opgaver.

Særligt om amtskommunerne og Hovedstadsrådet.

HVEM?

Hvem indgår i beredskabet?

Hvem styrer kommunen under krig eller truede udsigt til krig?

Hvem indgår i den administrative organisation?

FORHOLDET MELLEM DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR OG DET CIVILE BEREDSKAB

HVORDAN TILRETTELÆGGES PLANLÆGNINGEN?

HVORNÅR OG HVORDAN ETABLERES BEREDSKABET?

KOMMUNIKATION

LOKALER TIL DET CIVILE BEREDSKAB

FORORD

»Vi håber vel alle, vi aldrig får brug for det«. Sådan lyder en af replikkerne i den video-film, civilforsvarsstyrelsen har udsendt sammen med denne vejledning. Vi håber alle, vi aldrig får brug for det civile beredskab. Vi håber, der aldrig mere bliver krig.

Men skulle det alligevel ske, så er det af afgørende betydning - for landet som helhed og for den enkelte borger - at lokalsamfundet stadig - så godt det er muligt - kan klare vitale funktioner. I krig, som i fred, er der behov for rent drikkevand, omsorg for børn, ældre og handicappede, fremkommelige veje o.s.v. Men det kræver planlægning at gennemføre samfundets opgaver under krigsforhold. Denne planlægning kaldes »det civile beredskab«.

Loven om det civile beredskab blev ændret i 1985. Den nye lov bestemmer, at alle kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet har pligt til at planlægge deres civile beredskab. Loven bestemmer også, at indenrigsministeren skal fastsætte almindelige regler for planlægningen. Det er nu sket dels i form af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1986, dels i form af denne vejledning, der har hjemmel i bekendtgørelsen.

Vejledningen er resultatet af arbejdet i en arbejdsgruppe under civilforsvarsstyrelsen bestående af repræsentanter for indenrigsministeriet, civilforsvarsstyrelsen, de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner, regionsamtmændene og Foreningen af civilforsvarsledere i Danmark.

Arbejdsgruppen har virket i tæt samarbejde med praktikere i en række kommuner og amtskommuner.

Det er mit håb, at vejledningen må være et effektivt redskab for kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet i arbejdet med planlægningen af det kommunale civile beredskab.

Ole Forsting

Direktør

INDLEDNING

Den oprindelige lov om det civile beredskab (* 1) fastsatte, at kommunerne skulle yde bistand ved planlægningen og gennemførelsen af beredskabet.

Nu er loven blevet ændret. I den nye lov (* 2) gælder det, at kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet har en selvstændig pligt til at udarbejde en plan for deres civile beredskab. Der er også i den nye lov givet regler for kommunernes styrelse, hvis det under krig eller truende udsigt til krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen.

Loven bestemmer videre, at indenrigsministeren fastsætter almindelige regler for planlægningen af det kommunale civile beredskab, og at de enkelte ministerier, hver inden for deres område, fastsætter regler for planlægningen af beredskabet.

De »almindelige regler«, som er indeholdt i denne vejledning, er udarbejdet af en arbejdsgruppe under civilforsvarsstyrelsen med deltagelse af bl.a. de kommunale organisationer, Hovedstadsrådet, Københavns og Frederiksberg kommuner og Foreningen af civilforsvarsledere i Danmark.

Vejledningen fastsætter ikke bindende forskrifter, men er tænkt som et redskab for såvel kommuner som amtskommuner og Hovedstadsrådet. Den er holdt i almindelige vendinger for at give størst mulig frihed i planlægningen. Den bygger på følgende principper

AT de, der har ansvaret for et sagsområde i fredstid, som hovedregel også har ansvaret i krig eller truende udsigt til krig og derfor også må have ansvaret for at planlægge beredskabet allerede i fredstid,

AT hvis statsadministrationen ikke kan opretholdes uændret, så må samfundets opgaver så vidt muligt søges løst på lokalt plan, og

AT planlægningen ikke binder sig til specielle løsninger, men er så smidig, at den kan bruges som grundlag for improvisationer alt efter, hvordan kamphandlingerne udvikler sig.

Vejledningen er tænkt som første kapitel i en håndbog for det kommunale civile beredskab. De resterende kapitler vil blive udsendt, efterhånden som de bliver udarbejdet af de forskellige fagministerier.

Vejledningen vil endvidere blive fulgt op ved afholdelse af orienteringsmøder, kurser og øvelser (planspil), som civilforsvarsstyrelsen og de regionale totalforsvarsmyndigheder vil arrangere i samarbejde med de kommunale organisationer og de enkelte kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet.

HVORFOR?

Der er i Danmark bred politisk enighed om, at det er nødvendigt at opretholde et forsvarsberedskab. Først og fremmest for at undgå krig, men hvis krigen alligevel skulle komme, for at tilbagevise angreb og begrænse virkningerne af krigen mest muligt.

Som baggrund for de politiske forlig om forsvaret og om civilforsvaret og det civile beredskab ligger en vurdering af arten og omfanget af de skader, der kan ramme samfundet på grund af krig. Denne vurdering, der kaldes »trusselsbilledet«, opstilles af forsvaret og ajourføres løbende.

I øjeblikket vurderes trusselsbilledet således

i tilfælde af krig må det forventes, at Danmark rammes af angreb med konventionelle våben, men det kan ikke udelukkes, at en angriber allerede i første fase vil bruge kemiske våben (krigsgas) eller mindre atomvåben. Kamphandlinger uden for Danmarks grænser vil også kunne få følger i Danmark, hvis der anvendes atomvåben eller kemiske våben, da virkningerne af disse våben kan spredes over store afstande.

Det kan ikke siges med sikkerhed, hvor længe kamphandlinger i Danmark vil vare, men det anses for sandsynligt, at et fjendtligt forsøg på at erobre danske øer vil vare fra få døgn op til få uger. Kamphandlinger i Jylland kan ventes at vare længere.

Det er vigtigt at have en fælles mindstemål for beredskabet. Derfor anbefales det at forudsætte, at der vil være en krigsperiode på op til 2 uger forud for krigsudbruddet, at de egentlige kamphandlinger vil vare en måned, og at men også skal kunne klare et par uger i genopbygningsfasen, efter kamphandlingerne er forbi.

Over for det skitserede trusselsbillede bliver det moderne samfund mere og mere sårbart. Specialisering, afhængighed af moderne teknologi og stordrift (f.eks. el-værker, naturgas og fordeling af friskvarer) betyder, at selv små forstyrrelser i samfundets funktioner kan få katastrofale følger. Der er derfor større og større behov for et civilt beredskab, der kan sikre, at samfundet bliver ved med at fungere, også under krig eller truende udsigt til krig.

Det civile beredskab udgør en del af landets samlede beredskab, som også omfatter civilforsvaret, politiet og det militære forsvar. Som fælles begreb bruges benævnelsen'Totalforsvaret', der kan beskrives som den samlede og koordinerede indsats på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet og at opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom.

På landsplan er det de enkelte ministerier, hver inden for deres område, der har ansvaret for planlægningen af det civile beredskab. Indenrigsministeriet samordner planlægningen og planlægger på områder, der ikke varetages af andre.

På regionalt plan varetages det civile beredskabs opgaver i krigstid af civilregionerne. Landet er opdelt i 7 civilregioner, der omfatter en eller flere amtskommuner.

Regionsinddelingen er ens for det civile beredskab, civilforsvaret, politiet og det militære forsvar.

Civilregionens (regionsamtmandens) opgaver er

AT være statsmagtens repræsentant for det civile område inden for regionen,

AT udføre de opgaver, som regeringen under krig og truende udsigt til krig delegerer til civilregionerne,

AT holde regeringen løbende underrettet om situationen i regionen,

AT bistå offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder i regionen med løsningen af civile beredskabsopgaver,

AT handle selvstændigt i alle spørgsmål vedrørende det civile beredskab, der har betydning for regionen, såfremt forbindelsen mellem centraladministrationen og civilregionen afbrydes,

AT lede samarbejdet mellem det civile beredskab og de regionale chefer for forsvaret, politiet og civilforsvaret i en regionsledelse, der som formelt samarbejdsorgan koordinerer totalforsvarets virke i regionen.

Civilregionens struktur og opgaver er for tiden genstand for overvejelser i et udvalg nedsat af indenrigsministeriet.

Med kommunalreformen og ændringerne af byrde- og opgavefordelingen mellem stat, kommune og amtskommune spiller kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet en så vigtig rolle i samfundet, at deres medvirken i det samlede civile beredskab er en nødvendighed.

I fredstid er det kommunerne og amtskommunerne, der har det umiddelbare ansvar for borgernes velværd, og som borgerne henvender sig til, når der er behov. I krigstid er ansvaret det samme, men opgaverne bliver større og vanskeligere, og nye opgaver kan komme til. Kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet må derfor allerede i fredstid planlægge hvordan de bedst kan løse deres opgaver i krigstid.

Et særligt samarbejde om koordinering af planlægningen af de kommunale civile beredskab i Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne i Københavns amt bør overvejes etableret, eventuelt svarende til den ordning, der gælder for samordningen af civilforsvaret.

Denne planlægning omfattes under eet af begrebet »kommunalt civilt beredskab«.

HVAD?

HVAD ER DET CIVILE BEREDSKABS OPGAVER?

Med det trusselbillede, der er beskrevet i kapitel 2, kan det lokale samfund rammes af krigens virkninger på mange måder. Der kan først og fremmest forekomme direkte krigsskader, brande, sammenstyrtede bygninger, dræbte og sårede personer, ødelæggelser af tekniske værker og trafikknudepunkter. Det er civilforsvarets opgave at begrænse de direkte krigsskader mest muligt.

Men derudover kan krigshandlinger medføre alvorlige forstyrrelser i samfundets funktioner. Der kan opstå strømafbrydelser, afbrydelser i forsyning med (natur)gas, fjernvarme og vand, beskadigelse af veje og havne, mangel på fødevarer, mangel på benzin o.s.v. Der kan også opstå problener under truende udsigt til krig, selv om der ikke finder kamphandlinger sted: Hvis en stor del af arbejdsstyrken mobiliseres til forsvaret eller civilforsvaret, kan det være vanskeligt at opretholde livsvigtige virksomheder; hvis sygehusene skal etablere den størst mulige behandlingskapacitet, så vil mange patienter blive overført til pleje i hjemmet, på plejehjem eller lignende. Det er det civile beredskabs opgave at begrænse de afledte forstyrrelser i samfundets funktion mest muligt.

Den enkelte kommune og amtskommune må overveje, hvilke særlige problemer, der kan opstå inden for dens område under krig eller truende udsigt til krig.

Afgørende i denne sammenhæng er bl.a.: kommunens udstrækning og befolkningstal kommunens beliggenhed kommunens karakter (overvejende industri,-bolig- eller landområde) særligt vigtige virksomheder eller trafikknudepunkter indenfor kommunen.

På den baggrund er det så kommunens/amtskommunens opgave at planlægge, hvordan den dels kan blive ved med at løse de vigtigste normale kommunale ekstraordinære opgaver, der kan opstå. I det følgende er der givet en række eksempler på opgaver, som kan indgå i planlægningen.

NORMALE OPGAVER.

I almindelighed gælder der, at de normale samfundsfunktioner skal videreføres så længe som muligt. Men under krig eller truende udsigt til krig kan det blive nødvendigt at lade nogle opgaver ligge og at bruge alle kræfter på de livsvigtige opgaver. For en kommunes vedkommende kan det dreje sig om

KOMMUNENS CENTRALFORVALTNING

Det er af afgørende betydning, at kommunens ledelse kan bevare overblikket og lede alle de kommunale funktioner, også i tilfælde, hvor strømmen svigter, så data-anlæg og elektriske skrivemaskiner bliver ubrugelige,

PERSONREGISTRERING

Kommunen skal kunne registrere alle de befolkningsændringer (fødsler, dødsfald, til- og fraflytninger), som finder sted, også i tilfælde, hvor forbindelsen til centralpersonregistret (CPR) svigter,

DE KOMMUNALE VÆRKER, VAND OG KLOAKVÆSEN

Fjernvarme, drikkevand og et fungerende kloaksystem er af direkte livsvigtig betydning for borgerne. Driften af de kommunale værker (eller private værker, som kommunen har kontrakt med) må derfor have den højeste priorotet. Behovet for nødstrømsanlæg og anden alternativ energiforsyning må overvejes.

RENOVATION

Ligesom vand og kloakvæsen er renovation en nødvendighed, hvis epidemier skal undgås. Kommunen må sikre, at det nødvendige personel, køretøjer og brændstof er til rådighed. Hvis renovationen varetages af private entreprenører, må det aftales, hvordan det kan videreføres i krigstid.

LEVNEDSMIDDELKONTROL

Den almindelige levnedsmiddelkontrol skal kunne videreføres, men kommunen skal også overveje, hvordan levnedsmidler kan kontrolleres for tilstedeværelse af kemiske kampstoffer eller radioaktiv forurening.

SOCIALVÆSENET

Det kommunale socialvæsen må indstille sig på at skulle tage sig af langt flere klienter, end under normale forhold. Der kan blive tale om omsorg for patienter, som udskrives fra hospitalerne, når der skal etableres størst mulig behandlingskapacitet som led i sygehusberedskabet. Der må også forventes store opgaver med omsorg for ældre og handicappede samt for børn, hvis forældre gør tjeneste i forsvaret eller civilforsvaret eller står til rådighed for det civile beredskab. De sociale institutioner skal kunne fungere. Bistandskontorerne kan eventuelt hjælpe med til omsorgen for evakuerede, hjemløse eller ander personer i nød.

DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE

Den primære sundhedstjeneste i kommuner og amtskommuner omfatter alt sundhedsvæsen uden for sygehusene. Det vil i kommunerne bl.a. sige skolelæger, skoletandlæger, hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker. I kommunen skal sundhedstjenesten fungere i samarbejde med den primære sundhedstjeneste i amtskommunen og sygehusvæsenet. Den primære sundhedstjeneste skal bl.a. kunne varetage den lægelige behandling af udskrevne patienter, men skal også kunne fungere som »skadestue« for letsårede patienter.

VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE OG HAVNE

Opretholdelsen af transportsystemerne er en forudsætning for, at livsvigtige forsyninger kan nå frem. Kommunen må samarbejde med bl.a. amtskommunen om, hvordan opgaverne med vedligeholdelse og nød-reparation skal klares.

EKSTRAORDINÆRE OPGAVER

Under krig eller truende udsigt til krig kan situationen også medføre, at kommunen bliver stillet over for uvante opgaver. Det kan f.eks. dreje sig om

FOLKEBESPISNING

Hvis den normale forsyning med fødevarer ikke kan opretholdes, eller hvis strømsvigt gør det umuligt for den enkelte husholdning at lave mad, så må kommunen arrangere folkebespisning.

FORMIDLING AF ARBEJDSKRAFT

Når der mobiliseres til forsvaret og civilforsvaret, bliver det en stor opgave at finde egnede personer, som kan overtage det ledige arbejde. Opgaven må søges løst i samarbejde med arbejdsformidlingskontorerne.

ADMINISTRATION AF RATIONERINGSORDNINGER

Rationering eller ekstraordinær tilvejebringelse af forsyninger kan blive en kommunal opgave, hvis normale forsyningsveje bryder sammen.

OPRETHOLDELSE AF PENGEFORSYNING

Kommunes skal kunne udbetale løn, sociale ydelser og iøvrigt foretage pengeoverførsler, også i situationer hvor overførsel ved hjælp af EDB ikke er muligt.

EKSTRAORDINÆRE BEGRAVELSESFORANSTALTNINGER

Kommunen må udpege egnede begravelsespladser og sørge for at personel, gravemaskiner m.v. er til rådighed.

SIKRING AF KULTURELLE VÆRDIER

Kommunen kan, eventuelt i samarbejde med Nationalmuseet, udarbejde en plan for beskyttelse af de kulturelle værdier, der befinder sig i kommunen.

INFORMATION AF LOKALSAMFUNDET

En af kommunens vigtigste opgaver bliver at holde borgerne informeret under krig eller truende udsigt til krig. En løbende orientering om situationen er væsentlig for, at befolkningen psykisk kan leve med det pres, som en krig vil udsætte den for. Information kan også medvirke til, at den enkelte gør sig klart, hvordan han eller hun bedst kan klare de mangler og problemer, er er en følge af krigen. Endelig er det nødvendigt, at befolkningen holdes orienteret om, hvad kommunen gør for at hjælpe folk i nød (rationering, folkebespisning og lignende). Det er væsentligt, at kommunens civilforsvar og civile beredskab koordinerer formidlingen af informationer til borgerne. Kommunen må overveje alternative muligheder for informationsformidling, f.eks. gennem pressen (lokalaviser), civilregionens informationstjeneste, lokalradioer, højttalervogne, husstandsomdelte meddelelser eller andet.

SÆRLIGT FOR AMTSKOMMUNERNE OG HOVEDSTADSRÅDET (* 3)

Amtskommunerne og Hovedstadsrådet har mange planlæggende og koordinerende opgaver, men også direkte driftsopgaver.

Som eksempler på amtskommunernes driftsopgaver af betydning for beredskabet kan nævnes

SYGEHUSVÆSENET

Sygehusberedskabet har særlig hjemmel i civilforsvarslovens § 2 og i sygehuslovens § 16a.

Sygehusberedskabet betragtes således som en del af civilforsvaret.

DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE

Den primære sundhedstjeneste i kommuner og amtskommuner omfatter alt sundhedsvæsen uden for sygehusene. Det vil i amtskommunerne bl.a. sige praktiserende læger, tandlæger, apotekere og amtssundhedsplejersker. I amtskommunen skal sundhedstjenesten fungere i samarbejde med sygehusvæsenet og den primære sundhedstjeneste i kommunen.

VEJVÆSENET

Anlæg og drift af landeveje og af visse statsveje efter særlig aftale med staten.

SOCIAL- OG SUNDHEDSVÆSENET

Dag- og døgninstitutioner, forsorgen for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, døgninstitutioner for børn og unge, forsorgshjem for personer, som har alkokol- eller stofmisbrugsproblemer.

KOLLEKTIV PERSONBEFORDRING

Opretholdelse af rutebildrift kan få særlig betydning, hvis kørsel med privatbiler begrænses, eller i tilfælde af, at en evakuering skal gennemføres.

LUFTHAVNE

Efter aftale med de berørte kommuner - drift af lufthavne når der er truffet beslutning om, at de skal holdes åbne.

For de direkte driftsområder vil planlægningen stort set have samme karakter som for kommunernes driftsopgaver.

For amtskommunernes og Hovedstadsrådets planlæggende virksomhed må der lægges afgørende vægt på, at der sker et samarbejde mellem de berørte kommuner og amtskommuner. Opgaven består i at indarbejde beredskabsmæssige hensyn i planlægningen. Det gælder især regionsplanlægningen med de sektorplaner, der indgår i regionsplanen, men også planlægningen af den primære sundhedstjeneste og af vandforsyningen (vandindvindingstilladelser). Amtskommunerne må sammen med kommunerne også overveje, hvilken rolle gymnasierne kan spille i beredskabet.

HVEM?

HVEM INDGÅR I BEREDSKABET?

Spørgsmålet om, hvem der indgår i en kommunes eller amtskommunes civile beredskab, drejer sig dels om, hvem der politisk styrer kommunen/amtskommunen i krig, dels hvem der indgår i den administrative organisation.

HVEM STYRER KOMMUNEN UNDER KRIG ELLER TRUENDE UDSIGT TIL KRIG?

Så længe det er muligt at sammenkalde kommunens sædvanlige styrende kollegiale organer, er det de sædvanlige styrelsesregler, der gælder. Hvis det ikke er muligt, træder de særlige regler om nødstyre (lovens § 3a) i kraft. De lyder

STK. 1. Er det umuligt at samle en kommunalbestyrelse til møde under krig eller truende udsigt til krig, overtager kommunalbestyrelsens økomomiudvalg de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser.

STK. 2. Er det umuligt at samle økomomiudvalget til møde under krig eller truende udsigt til krig, styres vedkommende kommunes anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren (overborgmesteren).

STK. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes styrelse under krig eller truende udsigt til krig.

HVEM INDGÅR I DEN ADMINISTRATIVE ORGANISATION?

OFFENTLIGT ANSATTES PLIGT

I loven om det civile beredskab er det bestemt, at alle offentlige ansatte og ansatte i koncessionerede selskaber har pligt til at udføre de opgaver inden for beredskabet, som de får pålagt. Folketinget har fastslået, at man ikke kan fritages for denne pligt af samvittighedsgrunde.

Pligten betyder, at en ansat kan få ansvaret for at udføre beredskabsopgaver inden for sit normale arbejdsområde, men der er også mulighed for, at kommunen eller amtskommunen kan overføre personale fra mindre hastende opgaver (skatteforvaltning, regionsplanlægning) til livsvigtige opgaver (socialforvaltning, sygehusforvaltning).

I civilforsvarsloven er der en tilsvarende bestemmelse (§ 13), som betyder, at offentligt ansatte kan få pålagt pligt til at løse civilforsvarsopgaver. Kommunen må derfor i planlægningen afgøre, hvem der har opgaver i det civile beredskab, og hvem der har opgaver i civilforsvaret. Der er dog ikke noget til hinder for at samme person kan have opgaver begge steder (se nærmere kapitel 5).

Ved ansættelse af personale kan det være hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på beredskabspligten, f.eks. ved en bemærkning i ansættelsesbrevet.

DESIGNERING

Personer, der ved mobilisering skal møde i forsvaret eller civilforsvaret, kan normalt ikke indgå i det civile beredskab. Hvis en person imidlertid udfører et livsvigtigt arbejde i kommunen eller amtskommunen og har en særlig sagkundskab, som ikke kan erstattes, så må det overvejes at designere den pågældende til tjeneste i kommunen/amtskommunen.

Designering medfører, at mødepligten ved forsvaret eller civilforsvaret imidlertidigt ophører, så længe personen er ansat i den vigtige stilling. Hvis personer skifter til en stilling, som ikke er så vigtig, ophører designeringen, og mødepligten ved forsvaret eller civilforsvaret gælder atter.

Som vejledning kan det anføres, at det normalt vil dreje sig om borgmesteren, den øverste administrative chef og cheferne for de enkelte sektorforvaltninger. Men også andre nøglepersoner indgår i kredsen, f.eks. personale med særlig indsigt og uddannelse, der arbejder »i marken«. Reglerne om designering gælder ikke kun offentligt ansatte, men også personer, der er ansat i private virksomheder, som kommunen har indgået kontrakt med om arbejde eller leverancer, der også gælder under krig og truende udsigt til krig.

Designering foretages ved, at kommunen/amtskommunen retter henvendelse til civilforsvarsstyrelsen, hvis den pågældende har mødepligt i civilforsvaret, eller til forsvarskommandoen, hvis han har mødepligt i forsvaret, med en anmodning om, at den pågældende designeres til tjeneste i kommunen/amtskommunen.(* 4)

Anmodningen skal indeholde den pågældendes fulde navn og CPR-nummer, den pågældendes mobiliseringssted (som anført på mødebefalingen i tjenestebogen), fuldstændig angivelse af den myndighed , som den pågældende ønskes designeret til, samt angivelse af de særlige omstændigheder, der begrunder ønsket om designering.

FRIVILLIGE

Det civile beredskab omfatter ikke kun offentligt ansatte. I forbindelse med planlægning er det vigtigt, at kommunen og amtskommunen overvejer, hvilke opgaver der kan løses af frivillige, og eventuelt samarbejder med frivillige organisationer om deres plads i beredskabet. Som eksempler på opgaver, hvor frivillige kan være til stor nytte, kan nævnes børnepasning, omsorg for ældre og handicappede, tilsyn med udskrevne patienter, administration af rationeringsordninger samt folkebespisning. Civilforsvars-Forbundet (CFF), herunder Danske Kvinders Beredskab (DKB) er oprettet med henblik på løsning af humanitære opgaver i krigstid. CFF/DKB er ved at etablere beredskabssektioner med en uddannelse, der bl.a. sigter på omsorgsopgaver inden for det civile beredskab. Herudover er der mange frivillige organisationer, som udfører humanitære opgaver i fredstid, og som også kan gøre det under krig. Som eksempler kan nævnes Dansk Røde Kors, ASF/Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær.

FORHOLDET MELLEM DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR OG DET CIVILE BEREDSKAB

Det er vigtigt at gøre sig klart, i hvilket omfang nogle af kommunens opgaver løses af civilforsvaret. Det gælder navnlig for de kommuner, der har pligt til at have en udvidet hjælpetjeneste (civilforsvarslovens § 18, stk. 2).

I amtskommuner og Hovedstadsrådet opstår dette spørgsmål ikke, da de ifølge civilforsvarsloven ikke har andre civilforsvarsopgaver end sygehusberedskabet.

Det kommunale civilforsvar og civile beredskab baseres som udgangspunkt på de ressourcer (personel og materiel), som findes i kommunen i fredstid. Nødvendige supplerende ressourcer kan tilvejebringes enten inden for civilforsvaret eller det civile beredskab.

Alle kommuner har pligt til at have en civilforsvarsleder. To eller flere kommuner kan dog samordne deres civilforsvar og ansætte en fælles civilforsvarsleder.(* 5) Civilforsvarslovens § 22 fastslår, at civilforsvarslederen på borgmesterens vegne leder det personel, som indsættes til løsning af civilforsvarsopgaver i kommunen. Personnellet omfatter såvel værnepligtige og frivillige som kommunalt ansatte. Ved civilforsvarsopgaver tænkes på den umiddelbare indsats under krig for at redde liv og ejendom, herunder den første modtagelse og indkvartering af evakuenter og flygtninge.

Nogle af de personer, der er ansat i kommunen, kan få pålagt opgaver såvel i civilforsvaret som i det civile beredskab. Som typiske eksempler kan nævnes, at personale fra kommunens tekniske forvaltning kan indgå i civilforsvarets tekniske tjeneste, og personale fra socialforvaltningen kan indgå i civilforsvarets indkvarterings- og forplejningstjeneste. Men samtidig skal det tekniske personale vedligeholde driften af de tekniske værker og foretage de nødvendige reparationer og udbedringer af skader, og personalet fra socialforvaltningen skal kunne løse de sociale opgaver, der hører under deres område i en beredskabssituation.

Kommunen må derfor tilrettelægge sit civile beredskab og civilforsvar på en sådan måde, at civilforsvarslederen til enhver tid kan disponere over det fornødne personel i forbindelse med en indsats. Personellet må opstilles som håndterbare enheder, der kan indgå i et beredskab på døgnbasis.

Det er civilforsvarslederen, der træffer beslutning om, hvornår enhederne skal indsættes og leder dem, så længe indsatsen varer.

I forbindelse med den civilforsvarsmæssige indsats er personellet beskyttet efter de internationale regler (* 6) om civilforsvarets status i krig og afmærkes med civilforsvarets internationale beskyttelsesmærker.

Når indsatsen er udført, eller når civilforsvarslederen i øvrigt skønner, at der ikke er umiddelbar risiko for krigsskader, kan personellet udføre de opgaver, der påhviler dem inden for det civile beredskab. I så tilfælde står de igen under ledelse af deres »normale« forvaltningschef, og den civilforsvarsmæssige beskyttelse ophører.

En god løsning kan opnås, hvis det tekniske prsonale har udrykningsstation (beredskabsstilling) på de tekniske værker, men noget tilsvarende er næppe muligt for socialforvaltningen. Under alle omstændigheder er det af afgørende betydning, at personellet kun fjernes fra deres udrykningspladser efter aftale mellem civilforsvarslederen og den pågældende forvaltningschef.

Uanset hvilken struktur, kommunen vælger for sin organisation, er det i beredskabsplanlægningen vigtigt at fastholde 2 hovedsynspunkter

Ledelsesforholdene må være klare. Civilforsvarslederen varetager på brogmesterens vegne den taktiske ledelse af alt personel, der indsættes til løsning af civilforsvarsopgaver. Kommunens centrale ledelse varetager ledelsen af kommunens civile beredskabsopgaver.

Det må på forhånd sikres, at der løbende er nært samarbejde mellem kommunens civilforsvarsleder og kommunens øvrige centrale ledelse.

HVORDAN TILRETTELÆGGES PLANLÆGNINGEN?

Loven bestemmer, at kommunen skal udarbejde »en plan« for sit civile beredskab. Planen må omfatte to dele:DELS en plan for hvordan det civile beredskab skal være organiseret og fungere i krigstid (»organisationsplan«), DELS en plan for alarmering af de personer, der indgår i beredskabet (»alarmeringsplan«). Men det er ikke nok blot at udarbejde isolerede planer for beredskabssituationer. Det er lige så vigtigt at sikre, at beredskabsmæssige hensyn indgår i den daglige planlægning i hver enkelt sektor i forvaltningen.

Planlægningen kan begynde med, at der (eventuelt under borgmesterens ledelse) finder en drøftelse sted med deltagelse af den øverste administrationschef og cheferne for de enkelte sektorforvaltninger. Her fastlægges den overordnede organisation af beredskabet. Der kan måske udpeges en særlig planlægningsmedarbejder til at indgå i gruppen. Det vil iøvrigt være naturligt, at civilforsvarslederen fungerer som »beredskabskonsulent«.

Loven forudsætter, at de enkelte fagministerier og styrelser skal udforme vejledninger og retningslinier for hvert af deres forretningsområder. Der vil nok gå nogen tid, inden sådanne vejledninger foreligger. I mellemtiden er der ikke noget i vejen for, at kommunen/amtskommunen fastlægger den overordnede organisation af beredskabet og designerer de nødvendige nøglepersoner. Kommunen kan også udarbejde en alarmeringsplan for de personer, der indgår i den overordnede organisation.

Derefter udarbejder hver enkelt sektor en delplan for sit eget beredskab, herunder alarmeringsplan for sektorens beredskabspersonel. Disse planer forelægges kommunalbestyrelsen (amtsrådet, Hovedstadsrådet) gennem de berørte udvalg (i magistratskommuner: magistraten). Der kræves ikke godkendelse af planen af højere myndighed.

I forbindelse med planens udarbejdelse må man overveje, hvordan de forskellige forvaltningsgrenes beredskabsplaner kan koordineres, ikke mindst med hensyn til resssourcer. Især er det vigtigt, at planerne for det civile beredskab koordineres med civilforsvarsplanen. Muligheden for samarbejde med andre kommuner og amtskommuner må også overvejes. Endelig må man tage hensyn til civilregionens koordinerende bistand og til eventuelle supplerende foranstaltninger, som civilregionen påregner at gennemføre.

HVORNÅR OG HVORDAN ETABLERES BEREDSKABET?

Det kommunale civile beredskab og det kommunale civilforsvar har et fællesmål: At sikre det kommunale samfunds overleven.

I fredstid er det kun begrænsede dele af civilforsvaret, der står til rådighed. Størstedeles skal mobiliseres i en kriseperiode med truende udsigt til krig.

I modsætning hertil bygger det civile beredskab på en organisation, der virker i fuldt omfang i fredstid. I en kriseperiode skal det civile beredskab derfor ikke opbygges men nærmere omstilles fra fredsforhold til krigsberedskab.

Det er regeringen, der vurderer hvornår landet befinder sig i en krise med truende udsigt til krig. Det er derfor også regeringens ansvar at beslutte, hvornår forsvaret og civilforsvaret skal begynde at optrappe beredskabet.

Til brug for opbygningen af beredskabet har civilforsvarsstyrelsen udgivet hæftet »Beredskabsbestemmelser for civilforsvaret og det amtskommunale sygehusvæsen (sygehusberedskabet)». Beredskabsbestemmelserne indeholder beskrivelser af, hvad de berørte myndigheder skal foretage sig for at opbygge beredskabet. Bestemmelserne er inddelt i forskellige grader, der kan bemyttes afhængigt af, hvor alvorlig situationen er. Inden for hver grad er der beskrevet en rækkke konkrete beredskabsforanstaltninger.

Når regeringen beslutter, at en beredskabsforanstaltning skal iværksættes, går der meddelelser om det til kommunen via civilforsvarsregionen.

Beredskabsbestemmelserne indeholder (endnu) ikke foreskrifter for det civile beredskab, men den enkelte kommune og amtskommune må overveje og opstille »check-lister« for, hvordan det civile beredskab omstilles til krigsforhold gradvist, svarende til opbygningen af beredskabet i civilforsvaret.

I det følgende er formålet med de enkelte beredskabsgrader beskrevet, og der er givet nogle eksempler på, hvad graderne kan betyde for det civile beredskab.

CIVILFORSVARETS OG SYGEHUSBEREDSKABETS BEREDSKABSGRADER

GRUPPE I (Fredsberedskabet)

FORMÅL

at kunne yde bistand i katastrofetilfælde og under andre ekstraordinære forhold, som gør offentlig indgriben nødvendig.

GRUPPE 2

FORMÅL

etablere sådanne signalforbindelser, at ordre om beredskabsændringer hurtigt kan udsendes,

at forberede forøgelse af civilforsvarets og sygehusvæsenets beredskab, og

at øge muligheden for hurtigt at kunne give luftalarm.

Kommunen/amtskommunen bør bl.a. sikre, at de forberedte kommunikationsforbindelser eri orden, og der bør etableres telefonvagt og cheftilkaldevagt. Herudover bør det kontrolleres, at alarmeringsplaner er ajourført.

GRUPPE 3

FORMÅL

at mobilisere civilforsvarskorpset og den statslige ambulancetjeneste og visse dele af kommandosystemet,

etablere visse civilforsvarsfaciliteter,

at etablere varslingstjenesten,

at etablere intern maximumskapacitet på sygehusene,

at forberede den videre udbygning af sygehusberedskabets behandlingskapacitet.

Kommunen/amtskommunen bør kontrollere, at de nødvendige ressourcer (personalet såvel som forsyninger) er til rådighed.

I den primære sundhedstjeneste forberedes bistand til udskrevne patienter. Særlige børnepasningsordninger etableres. Overgang til døgndrift forberedes, og al ferie inddrages.

GRUPPE 4

FORMÅL

at etablere det fulde kommandosystem,

at klargøre det samlede civilforsvar til hurtig indsats

at udvide behandlingskapaciteten på sygehusene med sygehusannekser, og

at klargøre det samlede sygehusberedskab til maximal ydelse.

Kommunen/amtskommunen må sikre, at alle institutioner og funktioner, der indgår i beredskabsplanen, gøres klar til maximal ydelse.

GRUPPE 5

FORMÅL

at gøre civilforsvaret klar til maximal indsats og

at gøre det samlede sygehusberedskab klar til maximal indsats.

Kommunen/amtskommunen sætter alarmeringsplanerne i kraft, og de personer, der er udpeget til bestemte hverv, indtager deres plads.

KOMMUNIKATION

Et fungerende kommunikationssystem er livsnerven i enhver beredskabsorganisation. Det gælder også for det civile beredskab.

Så længe det er muligt, skal de sædvanlige kommunikationsmidler anvendes. Kommunen og amtskommunen må imidlertid også planlægge, hvordan man kan klare sig, hvis det normale system beskadiges eller overbelastes.

BESKADIGELSER på telefonsystemet udbedres af teleadministrationen i det omfang, der er kapacitet.

OVERBELASTNING imødegås ved, at teleadministrationen blokerer for opkald, så der kun kan kaldes fra særligt udpegede (sikrede) telefoner (men alle telefoner kan kaldes.) Kommunen/amtskommunen kan henvende sig til vedkommende statsamt og tilmelde sig telefonsikringsordningen. Sikringen kan kun gennemføres for et begrænset antal abonnementer, så det er kun de livsvigtige telefoner, der bør sikres.

Det må sikres, at der er størst mulig forstærkning af eksisterende anlæg af vital betydning, anlæg af alternative kabelveje og lignende. Dette er særlig praktisk ved nyanlæg, hvor sådanne arbejder kun vil medføre begrænsede merudgifter.

Også alternative kommunikationsveje må indgå i planlægningen. Som eksempler kan nævnes direkte telefonforbindelser, der er etableret til civilforsvarsformål. På samme måde vil det være hensigtsmæssigt, at ikke kun civilforsvaret men også kommunens øvrige forvaltningsgrene har beredskabsformål for øje ved opbygningen af radioanlæg. Men også andre radioforbindelser, etableret f.eks. af vognmænd, indgår blandt mulighederne.

Endvidere bør der etableres en intern postbefordring (ordonnanstjeneste) med udpegede personer med beskyttelsesudstyr og køretøjer.

POSTVÆSENET forudsættes at fungere, så længe det er fysisk muligt. Der kan eventuelt under krig eller truende udsigt til krig etableres en særlig sikret forsendelsesmåde, som kan benyttes af offentlige myndigheder og udpegede virksomheder af livsvigtig betydning.

LOKALER FOR DET CIVILE BEREDSKAB

Som led i planlægningen må kommunen/amtskommunen udpege lokaler, der kan benyttes af kommunens/amtskommunens centrale administrative ledelse i en beredskabssttuation. Lokalerne må være udstyret med de nødvendige faciliteter, d.v.s.

kontorinventarer

planer, oversigter, adresselister og lignende

kommunikationsmidler, især forbindelse til civilforsvarslederen (kommandocentral eller kommandostation) og til de øvrige forvaltningsafdelinger.

Det vil være en fordel, om den centrale ledelse kan disponere over kælderlokaler af sikringsrumsstandard. Det vil også være hensigtsmæssigt at udpege alternative lokaler for ledelsen. I den forbindelse er det nødvendigt at samarbejde med civilforsvarsregionen, der koordinerer totalforsvarets anvendelse af særlige lokaliteter.

Det forudsættes ikke, at det kommunale civile beredskab har behov for egentlige kommandocentraler, men i kommuner, hvor civilforsvaret råder over en kommandocentral, må det overvejes, om der kan gøres plads i kommandocentralen til repræsentanterfor kommunens øvrige forvaltningsafdelinger. Formålet med en sådan placering vil først og fremmest være at sikre, at civilforsvarslederen så effektivt som muligt kan varetage den taktiske ledelse af alt personel, der indsættes i en skadesituation. Men samtidigt kan placeringen betyde, at alle forvaltningsafdelinger arbejder på grundlag af samme situationsbeskrivelse og derved bedre kan hjælpe med at finde løsning på de problemer, der opstår.

ADRESSER OG TELEFONNUMRE Civilregion I CF-region I Aalborghus Slot, Postboks 833 Hasseris Bymidte 21 9100 Aalborg 9000 Aalborg 08-13 45 11 08-18 22 66 Civilregion II CF-region II Marselis Boulevard I Tretommervej 11 B 8100 Aarhus C 8240 Risskov 06-12 00 55 06-17 76 77 Civilregion III CF-region III H.P.Hanssensgade 42 Jernbanegade 28 6200 Aabenraa 6000 Kolding 04-62 12 36 05-52 34 55 Civilregion IV CF-region IV Slottet Hunderupvej 67 5000 Odense 5230 Odense M 09-11 90 00 09-12 85 11 Civilregion V CF-region V Slagelsevej 7 Bredegade 16,1 4180 Sorø 4200 Slagelse 03-63 17 00 03-52 48 22 Civilregion VI CF-region VI Københavns overpræsidium Jægersborg alle 104 Nyropsgade 24 2920 Charlottenlund 1602 København V 01-64 34 30 01-12 23 80 Civilregion VII CF-region VII Storegade 36 Bornholmske Postboks 100 CF-kolonne 3700 Rønne 3770 Allinge 03-95 27 01 03-98 01 64 -------------------------------------------------------- Flere eksemplarer af denne vejledning kan fås i civilforsvarsstyrelsen. Civilforsvarsstyrelsen Stockholmsgade 27 2100 København Ø 01-38 65 45 ---------------------------------------------------------------------

KAPITEL I

1. INDLEDNING.

Ved lov nr. 203 af 22. maj 1985 om ændring af lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab og lov nr. 76 af 10. marts 1966 er det bestemt, at kommunen (kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet) skal udarbejde en plan for deres civile beredskab og yde bistand ved foranstaltninger i medfør af loven. Efter loven påhviler det indenrigsministeren at fastsætte almindelige regler for planlægningen af det kommunale civile beredskab.

På denne baggrund nedsatte civilforsvarsstyrelsen efter aftale med indenrigsministeriet den 12. februar 1985 en arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af udkast til almindelige regler for planlægningen af det kommunale civile beredskab.

1.1. ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING.

Arbejdsgruppens opgave var som anført at udarbejde udkast til almindelige regler for planlægningen af det kommunale civile beredskab. Arbejdsgruppen skulle herunder

- på baggrund af den summariske opregning af opgaver i »Udkast til retningslinier for planlægning af kommunernes civile beredskab« af maj 1984 og det i »Rapport om det civile beredskab i kommuner og amtskommuner« af maj 1984 anførte fremkomme med forslag til en beredskabsorganisation for det civile beredskab og dennes aktivering og virke i forhold til sektorforvaltningerne, - sammenholde og samordne et sådant forslag med organisationen og aktiveringen for det kommunale civilforsvar, - klarlægge, i hvilket omfang folkevalgte og ansatte knyttet til beredskabsorganisationen bør fritages for mødepligt ved forsvaret og civilforsvaret (designeres), - overveje behovet for sikrede lokaliteter for beredskabsorganisationen, - redegøre for, hvilke kommunikationssystemer, der bør forberedes for krig og kriser på baggrund af den planlægning, der er iværksat af civilforsvarsstyrelsen. Arbejdsgruppen har bestået af: Vicedirektør Lauritz Hvidt (formand) udpeget af civilforsvarsstyrelsen. Kontorchef M. Flemin udpeget af civilforsvarsstyrelsen. Fuldmægtig H.H. Munch-Petersen udpeget af civilforsvarsstyrelsen. Fuldmægtig Jens Kr. Poulsen udpeget af indenrigsministeriet. Kontorchef Johanne Louise Dithmer udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark. Kommunaldirektør Hans Bech udpeget af Kommunernes Landsforening. Civilforsvarschef Laif Byg udpeget af Københavns Magistrat. Juridisk direktør Kurt Nielsen udpeget af Frederiksberg Kommune. Fuldmægtig Niels Chr. Hansen (observatør) udpeget af Hovedstadsrådet. Statsamtmand Bodil Panild udpeget af regionsamtmændene. Civilforsvarschef A.P. Tage udpeget af Foreningen af civilforsvarsledere i Danmark. Ekspeditionssekretær S. Lollesgaard civilforsvarsstyrelsen (sekretær).

Under arbejdsgruppens arbejde er kontorchef M. Elmquist indtrådt i stedet for kontorchef M. Flemin og brigadechef F. Trosbjerg i stedet for fuldmægtig H.H. Munch-Petersen, begge civilforsvarsstyrelsen. I stedet for fuldmægtig Jens Kr. Poulsen er fuldmægtig Marianne Rex Sørensen, indenrigsministeriet, indtrådt.

Arbejdsgruppen har været bistået af brand- og civilforsvarschef Helge Andersen, Odense, sektionschef E. Mandrup Larsen, Civilforsvarets Højskole, samt sekretær Lene Blichfeldt, civilforsvarsstyrelsen.

BILAG 3

REDEGØRELSE

Afgivet af civilforsvarsstyrelsens arbejdsgruppe i december 1985

vedrørende udarbejdelse af udkast til almindelige regler for

planlægningen af det kommunale civile beredskab.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG 4

Indenrigsministeriets pressemeddelelse om det kommunale civile beredskab.

(Udelades her)

KAPITEL I

1. Indledning. 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning. KAPITEL II 2. GENERELT OM ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE 2.1. Arbejdsgruppens indstillinger. KAPITEL III 3. BEMÆRKNINGER TIL ARBEJDSGRUPPENS UDKAST TIL VEJLEDNING. KAPITEL IV 4. ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF PLANLÆGNINGEN. KAPITEL V 5. FORSLAG TIL ARBEJDETS IGANGSÆTTELSE Bilag 1, a, b, c, orienteringsmøder, seminarer samt kursusbeskrivelse og kursusplan for »Udvidet stabskursus«. (Udelades her) Bilag 2 Referat af studiebesøg i Norge og Sverige. (udelades her)

KAPITEL II

2. GENERELT OM ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE

Lov nr. 203 af 22. maj 1985 om ændring af 1959-loven hviler stort set på det materiale og de konklusioner, der indeholdes i den i kommissoriet omtalte »Rapport om det civile beredskab i kommuner og amtskommuner« af maj 1984.

På denne baggrund har arbejdsgrupppen set sit arbejde som en naturlig fortsættelse af arbejdet i indenrigsministeriets arbejdsgruppe II, nu hvor planlægningsforpligtelsen og »nødstyrelsesreglerne« er fastlagt lovmæssigt. I konsekvens heraf er det fundet hensigtsmæssigt at anvende samme ARBEJDSMETODE som arbejdsgruppe II, nemlig gennem en mindre kontaktgruppe at fortsætte dialogen med kommunale praktikere for at afklare de endnu tilbagestående problemer i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte almindelige regler for planlægningen af det civile beredskab i kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet.

Kontaktgruppen har haft forhandlinger med praktikere i Odense, Vejle, Assens og Jelling kommuner og Vejle og Fyns amtskommuner, ligesom den samlede arbejdsgruppe har overværet og diskuteret et af Odense kommune arrangeret planspil i Odense til belysning af det i Odense fastlagte samarbejde mellem det kommunale civilforsvar og det civile beredskab i kommunen.

Endvidere har arbejdsgruppen deltaget i et møde i Sakskøbing kommune til belysning af arbejdet med civilt beredskab i denne kommune.

Endelig har arbejdsgruppen i civilregion V overværet en del af totalforsvarsøvelsen SMARAGD HORISONT 85, der havde til formål at indøve samarbejde mellem totalforsvarskomponenterne.

Arbejdsgruppen benytter lejligheden til her at udtale sin tak for den således ydede bistand.

Repræsentanter for civilforsvarsstyrelsen har foretaget en studierejse til Norge og Sverige med det formål dels at få indblik i, hvorledes samarbejdet mellem civilforsvaret og det civile beredskab er tilrettelagt i de to lande, og dels hvorledes det civile beredskab kan fremmes på kommunalt plan. Redegørelse for studierejsen er givet som bilag 2 til nærværende beretning.

2.1. ARBEJDSGRUPPENS INDSTILLING.

Arbejdsgruppens indstillinger kan sammenfattes således

A.Arbejdsgruppens henstiller, at DE ALMINDELIGE REGLER FOR PLANLÆGNINGEN udsendes i form af

- en kort bekendtgørelse, der fastslår pligten for kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet til at udarbejde planer og bemyndiger civilforsvarsstyrelsen til at udsende en vejledning, - en vejledning, hvortil arbejdsgruppen har udarbejdet udkast. Vejledningen kan indgå som almindelig del i en kommunal beredskabsbog, der tillige indeholder vedledninger om andre vigtige beredskabsopgaver udarbejdet i et samarbejde mellem de pågældende fagministerier og kommunale praktikere. Arbejdsgruppen har i denne forbindelse peget på sammenhængen mellem løsning af kommunernes beredskabsopgaver og tilrettelæggelsen af landets forsyningsberedskab. Redegørelsen indeholder i kapitel III udkast til kapitelinddeling for en sådan kommunal beredskabshåndbog.

Det anbefales, at beredskabshensyn indgår i den daglige planlægning i hver enkelt sektorforvaltning, og at civil beredskabsplanlægningen samordnes med civilforsvarsplanlægningen.

B. BEREDSKABSORGANISATIONEN for kommunernes, amtskommunernes og Hovedstadsrådets civile beredskab består af

- de politiske beslutningstagere i amtskommuner og kommuner, der er omtalt i lovens § 3.a og i en kommende bekendtgørelse fra indenrigsministeriet om »nødstyrelsesregler«, - den administrative organisation, der er omtalt i vejledningens afsnit 4 og 5.

Det anbefales i vejledningen, at der i forbindelse med offentlig ansættelse gøres opmærksom på forpligtelsen til at udføre pålagte beredskabsopgaver.

Vejledningens afsnit 4 understreger endvidere behovet for frivillige.

C. Beredskabsorganisationens AKTIVERING er omtalt i vejledningens afsnit 6 og 7. Der er bl.a. angivet eksempler på foranstaltninger, som kommunerne bør overveje i relation til civilforsvarets beredskabsgrader.

D. Beredskabsorganisationens VIRKE er beskrevet i vejledningens afsnit 6, der omhandler tilrettelæggelsen af planlægningen.

Endvidere er det i redegørelsens kapitel V skitseret, hvorledes arbejdet kan igangsættes. På baggrund af en nærmere beskrivelse af tilrettelæggelsen af det kommunale civile beredskab i Norge og Sverige nævnes, at de vigtigste virkemidler til at engagere kommuner og amtskommuner i planlægningsarbejdet vil være afholdelse af kurser, seminarer og øvelser. En afgørende forudsætning herfor vil være, at der afsættes de nødvendige ressourcer hertil.

Redegørelsens kapitel V indeholder en nærmere handleplan opdelt i fire etaper.

E. Spørgsmål om SAMORDNING af forslag vedrørende DET CIVILE BEREDSKAB med CIVILFORSVARETS ORGANISATION OG AKTIVERING er især behandlet i vejledningens afsnit 5. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i kommuner og amtskommuner sker en afklaring af ledelsesforholdene for henholdsvis civilt beredskab og civilforsvar efter kriterier, der skitseres i vejledningen, og at der løbende sikres et nært samarbejde mellem kommunens civilforsvarsleder og kommunens øvrige centrale ledelse.

Arbejdsgruppen foreslår, at grænsedragningen mellem kommunernes civilforsvar og civile beredskab tages op til revision ved lejlighed, og at retningslinierne for det kommunale civilforsvar som følge heraf ændres. Arbejdsgruppen peger endvidere på det hensigtsmæssige i fælles kommandocentraler på regionalt plan for civilt beredskab og civilforsvar.

F. Spørgsmålet om, i hvilket omfang folkevalgte og offentligt ansatte kan FRITAGES FOR MØDEPLIGT ved forsvar og civilforsvar (designeres), er omtalt i vejledningens afsnit 4 med henvisning til forsvarsministeriets og indenrigsministeriets bestemmelser.

G. Spørgsmålet om BEHOVET FOR SIKREDE LOKALITETER er omtalt i vejledningens afsnit 9. Det anbefales, at kommuner og amtskommuner udpeger lokaler, som den administrative ledelse kan anvende i en beredskabssituation, og at der ved indretning af de eksisterende kommunale kommandocentraler sikres mulighed for samarbejde (kommunikation) mellem civilforsvarets taktiske ledelse og kommunens administrative ledelse. Der foreslås ikke etablering af kommandocentraler i alle kommuner.

H. En kort redegørelse for KOMMUNIKATIONSSYSTEMET er givet i vejledningens afsnit 8. Det anbefales at anvende civilforsvarets kommunikationssystem, der jfr. civilforsvarsforliget udbygges i de kommende år.

I. De ØKONOMISKE KONSEKVENSER af Hovedstadsrådets, amtskommunernes og kommunernes arbejde efter den gererelle del af vejledningen er omtalt i redegørelsens kapitel IV. Arbejdsgruppen vurderer, at den indledende fase i det væsentlige vil medføre administrative konsekvenser for kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet. I senere faser, når de enkelte fagministre skal fastsætte regler inden for deres forretningsområde for planlægningen af det kommunale civile beredskab, vil dette indebære større kommunal indsats. De konkrete beredskabsforanstaltninger, herunder den bindende karakter af regelfastsættelsen, vil være bestemmende for, om merudgifter udløser kompensationskrav over for staten. Eventuelle krav skal i givet fald rettes til det pågældende fagministerium.

Repræsentanter for de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Hovedstadsrådet forbeholder sig ret til at fremsætte kompensationskrav i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip.

J. SÆRUDTALELSE

Det er Amtsrådsforeningens repræsentants opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt for amtskommunerne at skulle iværksætte planlægningen, før den overordnede struktur for det civile beredskab på regions- og landsdelsniveau er afklaret. Amtsrådsforeningens repræsentant finder derfor, at arbejdet i det under indenrigsministeriet nedsatte udvalg bør fremskyndes mest muligt, således at den overordnede struktur kan være afklaret inden de ministerielle vejledninger for amtskommunernes planlægningsarbejde udfærdiges.

Hovedstadsrådets repræsentant tilslutter sig denne udtalelse.

KAPITEL III

3. BEMÆRKNINGER TIL ARBEJDSGRUPPENS UDKAST TIL VEJLEDNING.

ad AFSNIT 1.

Da opgaven med at udarbejde en plan for det kommunale civile beredskab er ny for alle tre kommunetyper (kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet), er det fundet hensigtsmæssigt at angive nogle få af de hovedsynspunkter, som vedledningen bygger på i overensstemmelse med ændringsloven, lov nr. 203 af 22. maj 1985 jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985 og indenrigsministeriets cirkulære nr. 56 af 3. juni 1985.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at anføre, at vejledningen kun er første fase i opbygningen af en vedledning for planlægningen for hele kommunens område, altså omfattende også de vejledninger, der skal udarbejdes af de enkelte fagministerier. Målet er en håndbog for det kommunale civile beredskab.

Endelig er kurser, øvelser og planspil nævnt som væsentlige led i en effektiv opbygning af det kommunal civile beredskab jf. nærmere kapitel V.

ad AFSNIT 2.

Totalforsvarsbegrebet kan ikke antages at være et almindeligt kendt begreb. Det samme gælder det trusselsbillede, som i øjeblikket lægges til grund for totalforsvaret. Dette er begrundelsen for at medtage en kort beskrivelse af totalforsvaret og trusselsbilledet.

Endvidere er det fundet rigtigst at angive, at begrundelsen, for at kommunerne/amtskommunerne må indgå i totalforsvaret, er den vægt, hvormed kommunerne indgår i den offentlige forvaltning. Herved afgrænses i hovedtræk, hvad der forstås ved »det kommunale civile beredskab«.

ad AFSNIT 3.

Uanset at samvirket mellem det kommunale civilforsvar og det kommunale civile beredskab er omhandlet nærmere i afsnit 5, er det fundet naturligt indledningsvis at afgrænse de to nært sammenhængende områder.

Afsnittet er i øvrigt karakteriseret ved, at det på grund af arbejdsgruppens kommissorium ikke har været muligt i enkeltheder at opregne de opgaver, som kommunerne/amtskommunerne skal varetage. Det må afvente de vejledninger, der udgives af de enkelte fagministerier i samarbejde med de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner og Hovedstadsrådet.

Under gennemgangen af de mange opgaver, som kommunerne skal løse i en beredskabssituation - både inden for civilt beredskab og civilforsvar - har arbejdsgruppen hæftet sig ved den nødvendige sammenhæng mellem disse opgaver og tilrettelæggelsen af landets FORSYNINGSBEREDSKAB.

Arbejdsgruppen skal særligt henlede opmærksomheden på komklusionerne i forbindelse med et seminar afholdt den 26. - 27. april 1984 om lokale forsyningsproblener i en beredskabssituation, hvor Sjælland eller dele af Sjælland er afskåret. Seminaret blev afholdt med repræsentanter for kommuner, brancheorganisationer, forsyningsministerier, civilregiom V samt civilforsvarsstyrelsen. På seminaret kom det frem, at der for landet som helhed formentlig altid vil være rigeligt med levnedsmidler, men at der samtidig kunne identificeres en række problemer, som kunne skabe forsyningsvanskeligheder for den enkelte kommune og borger. Problemerne var bl.a.

- transportkapacitet - kommunikation - behovet for opbygning af lagre i en beredskabssituation - sikring af fordeling til forbrugerne - de omfattende konsekvenser af el-svigt for administration, vandforsyning, varme, kølekapacitet m.v. - behov for at kunne regulere produktionen i en beredskabssituation.

På seminaret fremsatte de kommunale repræsentanter ønske om, at kommunerne inddrages i planlægningen af forsyningsberedskabet, og at samarbejdet i en beredskabssituation eventuelt formaliseres i et samarabejdsorgan med repræsentanter for kommuner og lokale handlende.

Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at kommuner og amtskommuner er i besiddelse af VEJLEDNINGER, der er praktisk anvendelige for alle dele af deres beredskabsarbejde. Arbejdsgruppen foreslår, at den samtidig afgivne vedledning anvendes som generelle retningslinier, og at der desuden i samarbejde med kommunale praktikere udarbejdes vejledninger på de enkelte beredskabsområder. Det vil være hensigtsmæssigt, om alle vejledninger kan indgå som kapitler i en »Håndbog for kommunernes og amtskommunernes civile beredskab«, der ajourføres løbende. En tilsvarende håndbog anvendes i dag i Norge: »Beredskapshåndbok for kommunen«, der er udgivet af det norske Direktoratet for Sivilt Beredskap.

Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til, hvilke hovedafsnit (delvejledninger), der kan indgå i den dansk håndbog om det civile beredskab

- FORSYNING MED LEVNEDSMIDLER udarbejdes i samarbejde mellem forsyningsministerierne (industriministeriet, landbrugsministeriet og fiskeriministeriet) og de respektive brancheorganisationer. - ENERGI, udarbejdes af energiministeriet. - TRANSPORT OG VEJVÆSEN, udarbejdes af ministeriet for offentlige arbejder. - ARBEJDSKRAFT, udarbejdes af arbejdsministeriet. - HYGIEJNISK BEREDSKAB, udarbejdes af indenrigsministeriet og miljøministeriet. - SUNDHED, udarbejdes af indenrigsministeriet i samarbejde med socialministeriet. - SOCIALVÆSEN, udarbejdes af socialministeriet i samarbejde med indenrigsministeriet. - DEN KIRKELIGE BETJENING AF BEFOLKNINGEN, herunder spørgsmålet om ekstraordinære begravelsesforanstaltninger, udarbejdes af kirkeministeriet. - KOMMUNIKATION, udarbejdes af post- og telegrafvæsenet. - INFORMATION, udarbejdes af kulturministeriet/Danmarks Radio og civilforsvarsstyrelsen

Hovedvægten er lagt på at opregne nogle af de vurderinger, kommunerne/amtskommunerne må lægge til grund i planlægningsarbejdet og de vigtigste opgaver, man står overfor, eller kan antages at komme ud for under krig eller truende udsigt til krig.

ad AFSNIT 4.

Spørgsmålet om, hvem der indgår i en kommunes eller en amtskommunes civile beredskab, drejer sig som nævnt i vejledningen dels om, hvem der politisk styrer kommunen/amtskommunen under krig eller truende udsigt til krig dels om, hvem der indgår i den administrative beredskabsmæssige organisation.

Det første punkt var genstand for udførlig behandling ved ændringslovens behandling i folketinget og fandt sin løsning ved vedtagelse af de såkaldte »nødstyrelsesregler« i lovens § 3a.

Disse er derfor blot optrykt i vejledningen. Der henvises i øvrigt til, at der af indenrigsministeriet vil blive udsendt en bekendtgørelse om de nærmere regler.

Derimod er det fundet nødvendigt i afsnittet at redegøre nærmere for, hvem der normalt vil indgå i det civile berdskab på administrativt niveau.

Vedrørende de offentligt ansatte er det fremhævet, at kommunen/amtskommunen må søge afklaret, hvilke offentligt ansatte der skal varetage opgaver inden for det civile beredskab og/eller indenfor civilforsvaret jf. lovbekendtgørelsens § 3b og bestemmelsen i Civilforsvarslovens § 13.

Arbejdsgruppen har fundet det overflødigt at præcisere i vejledningen, at pligten til at varetage civile beredskabsopgaver er uafhængig af vedkommendes ansættelsesforhold (tjenestemand eller overenskomstansat).

Man har derimod medtaget en anbefaling af, at der ved nyansættelser i ansættelsesbrevet medtages en bemærkning om beredskabsforpligtelsen. En orientering herom vil i øvrigt kunne ske som led i den vejledning, som under forskellige former gives nyansatte om deres forhold i kommunen/amtskommunen.

I tilknytning hertil er der givet en forholdsvis bred beskrivelse af begrebet designering (der medfører fritagelse for mødepligt ved mobilisering i forsvaret og civilforsvaret for mødepligtige, der varetager en livsvigtig civil funktion). Det er anført hvilke personer, der normalt vil blive tale om at designere, herunder at det også omfatter personer, der varetager funktioner indenfor det private erhverv, når deres funktion er livsvigtig for det civile samfunds videreførelse.

Forsvarsministeriets og indenrigsministeriets designeringsbestemmelser er for tiden under revision, men revisionen antages ikke at berøre det materielle indhold af designeringsbestemmelserne.

Det er endvidere fundet væsentligt at omtale behovet for frivillige indenfor det civile beredskab.

ad AFSNIT 5.

Forholdet mellem civilforsvaret og det civile beredskab er præget af to ting.

For det første har civilforsvarslederen en i lovgivningen fastlagt kompetence. De øvrige kommunalt ansattes kompetence fastsættes normalt af kommunalbestyrelsen ud fra, hvad der efter kommunens struktur er hensigtsmæssigt.

For det andet kan nogle af de personer, der er ansat i kommunen, få pålagt opgaver såvel indenfor civilforsvaret som indenfor det civile beredskab.

Som typisk eksempel nævnes at personalet fra kommunens tekniske forvaltning kan indgå i civilforsvarets tekniske tjeneste, og personalet fra socialforvaltningen kan indgå i civilforsvarets indkvarterings- og forplejningstjeneste. Men samtidig skal sådant personale i en beredskab situation kunne løse opgaver indenfor deres normale arbejdsområde.

På baggrund heraf er skitseret, hvordan denne situation klares i den enkelte kommune ud fra dennes særlige struktur, men det er fundet vigtigt at fremhæve, at den ordning, der fastlægges, må tilgodese følgende to hovedsynspunkter

- Ledelsesforholdene må være klare. Civilforsvarslederen varetager, på borgmesterens vegne, den taktiske ledelse af alt personel der indsættes til løsning af civilforsvarsopgaver. Kommunens centrale ledelse varetager ledelsen af kommunens civile beredskabsopgaver.

- Det må på forhånd sikres, at der løbende er et nært samarbe jde mellem kommunens civilforsvarsleder og kommunens øvrige centrale ledelse. Der henvises i øvrigt til de retningslinier, der er fastlagt for det kommunale civilforsvar.

For samarbejdet mellem Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne i Københavns amt bør særlige samarbejdsregler overvejes.

Arbejdsgruppen anbefaler, at grænsedragningen mellem civilforsvaret og det civile beredskab tages op til revision ved lejlighed.

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil det styrke samarbejdet mellem civilforsvaret og det civile beredskab på lokalt plan, om der tillige etaberes et nært samarbejde mellem civilforsvaret og det civile beredskab på regionalt plan. På denne baggrund vil det bl.a. være en fordel, om der i flere tilfælde kan etableres lokalefællesskab gennem udbygning af nogle af de eksisterende regionale kommandocentraler (eller bygning af nye centraler), svarende til kommandocentralen i Slagelse, der rummer lokaler for både civilregion V, CF-region V og politiregion V.

ad AFSNIT 6.

Ud over at nævne at beredskabsplanen må omfatte dels en organisationsplan dels en alarmeringsplan, har man fundet det væsentligt at fremhæve vigtigheden af, at beredskabsmæssige hensyn indgår i den daglige planlægning indenfor hver enkelt sektor af forvaltningen. Endvidere er det fundet vigtigt at fremhæve, at udarbejdelsen af en plan for den overordnede organisation og en alarmeringsplan for de personer der indgår i denne, ikke behøver at afvente udarabejdelsen af de vejledninger og retningslinier, der i følge loven skal udarbejdes af de enkelte fagministerier.

Endvidere peges der på muligheden for et samarbejde med andre kommuner og amtskommuner.

ad AFSNIT 7.

Afsnittet omhandler beredskabet i en krisesituation.

Det kommunale civile beredskab og det kommunale civilforsvar har et fælles mål: at sikre det kommunale samfunds overleven. Det kommunale civile beredskab og det kommunale civilforsvar må derfor under krig og truende udsigt til krig arbejde i samme takt.

Udgangspunkterrne for det kommunale civile beredskab og det kommunale civilforsvar er imidlertid forskellige.

Det kommunal civile beredskab bygger på en organisation, der virker i fuldt omfang i fredstid. Der bliver derfor for dettes vedkommende ikke tale om en egentlig opbygning, men nærmere en omstilling fra fredsforhold til krigsberedskab.

I modsætning hertil er det kun begrænsede dele af civilforsvaret, der står til rådighed i fredstid. Størstedelen skal mobiliseres i en kriseperiode med truende udsigt til krig.

Til brug for opbygningen af beredskabet har civilforsvarsstyrelsen udgivet et hæfte »Beredskabsbestemmelser for civilforsvaret og det amtskommunale sygehusvæsen (sygehusberedskabet)».

Da disse bestemmelser ikke kan forudsættes almindeligt bekendt, er det givet en beskrivelse af de enkelte beredskabsgrader og deres formål.

Kommunen, amtskommunen og Hovedstadsrådet må overveje, hvordan det civile beredskab gradvist omstilles til krigsforhold, svarende til beredskabsforanstaltningerne for civilforsvaret.

Til hjælp for kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet er der angivet enkelte eksempler og beredskabsforanstaltninger inden for det civile beredskab under de enkelte beredskabsgrader for civilforsvaret.

ad AFSNIT 8.

Indledningsvis peges på, at et fungerende kommunikationssystem er en forudsætning for, at det civile beredskab kan fungere, og at det almindelige kommunikationssystem anvendes så længe det er muligt. Det væsentlige er imidlertid at gøre det klart for kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet, at de må overveje hvad de skal gøre, hvis det normale system beskadiges eller overbelastes. Der redegøres kort for den gældende telefonsikringsordning, der ikke forudsættes almindeligt bekendt og peges på mulighederne for at etablere alternative kabelveje, anvendelse af de direkte telefonforbindelser og radioanlæg, der er etableret f.eks. af kommunens tekniske forvaltning eller det amtskommunale vejvæsen.

For civilforsvaret er etableret et kommunikationssystem. Det må være naturligt at anvende det således etablerede system også for det civile beredskab, ligesom det vil være hensigtsmæssigt, at kommunens øvrige forvaltningsgrene har beredskabsformål for øje ved opbygningen af radioanlæg.

ad AFSNIT 9.

Det fastslås indledningsvis, at kommunen, amtskommunen og Hovedstadsrådet må udpege de lokaler, der tænkes benyttet i en beredskabssituation, og at lokalerne må være udstyret med de nødvendige faciliteter.

Det er fundet urealistisk at foreslå, at den centrale ledelse skal råde over en egentlig kommandocentral, men det vil være en fordel, at den centrale ledelse kan disponere over kælderlokaler af sikringsrumsmæssig standard, og der peges på, at det vil være hensigtsmæssigt at udpege alternative lokaler for ledelsen.

Der anføres endvidere, at det bør overvejes, om der i kommuner, der råder over en kommandocentral, i kommandocentralen kan skaffes plads til repræsentanter for kommunens øvrige forvaltningsafdelinger. Formålet hermed vil være at sikre, at civilforsvarslederen så effektivt så muligt kan varetage den taktiske ledelse af alt personel, der indsættes i en skadesituation. Placeringen kan desuden medføre, at forvaltningsafdelingerne arbejder på grundlag af den samme situationbedømmelse.

Repræsentanterne for det kommunale og statslige civilforsvar er af den opfattelse, at der især i de større byer vil være behov for en udvidelse af kommandocentralerne for at skaffe plads hertil.

KAPITEL IV

4. DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF PLANLÆGNINGEN.

Arbejdsgruppen har ved udarbejdelse af vejledningen vedrørende planlægningen af det kommunale civile beredskab overvejet eventuelle økonomiske konsekvenser for kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet.

Hovedelementet i vejledningen vil være etablering af en beredskabsorganisation og dennes aktivering, hvori der tages hensyn til opbygning af forsvarets og civilforsvarets beredskabssystemer (alarmeringssystemer) samt civilforsvarets beredskabsplanlægning (CF-lovens § 17).

Der vil således i denne første, indledende fase blive tale om at opbygge de administrative/organisatoriske rammer for et kommunalt civilt beredskab. Såvel denne opbygning som den egentlige beredskabsplanlægning skal indpasses i den almindelige fredstidsplanlægning (de eksisterende planlægningssystemer), da det ikke er hensigten at opbygge nye planlægningssystemer, (jfr. bemærkningerne til lovforslaget). Civile beredskabssynspunkter skal således indføres i den almindelige planlægning.

Den indledende fase vil i det væsentlige medføre administrative konsekvenser for kommunerne og amtskommunerne. I senere faser, når de enkelte fagministre skal fastsætte regler inden for deres forretningsområde for planlægningen af det kommunele civile beredskab, vil dette indebære større kommunal indsats, jfr. erfaringer fra Norge og Sverige.

De konkrete beredskabsforanstaltninger, herunder den bindende karakter af regelfastsættelsen, vil være bestemmende for, om merudgifter udløser kompensationskrav overfor staten. Evt. kompensationskrav skal i givet fald rettes til det pågældende fagministerium i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip.

Repræsentanterne for de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Hovedstadsrådet forbeholder sig ret til at fremsætte kompensationskrav i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip.

Det tilføjes i denne forbindelse, at Københavns og Frederiksberg kommuner har såvel kommunale som amtskommunale opgaver.

KAPITEL V

5. FORSLAG TIL ARBEJDETS IGANGSÆTTELSE.

Udsendelsen af den almindelige vejledning om tilrettelæggelsen af det kommunale civile beredskab må betragtes som første led i opbygningen af beredskabet. Dette første led må følges op af yderligere foranstaltninger, der dels kan tjene til at stimulere planlægningsarbejdet i kommunerne, amtskommunerne og Hovedstadsrådet, og dels kan give de centrale myndigheder et »feedback« i planlægningsarbejdet.

Erfaringerne fra såvel Norge som Sverige viser, at de vigtigste midler til at engagere kommunerne i planlægningsarbejdet er kurser, seminarer og øvelser. Det understreges begge steder, at øvelserne ikke må »komme bag på« kommunerne, men skal tilrettelægges og gennemføres med henholdsvis kommunerne, amtsrådet og Hovedstadsrådet som ansvarlig. Videre understreges det, at øvelserne skal være realistiske og lokalprægede for at engagere deltagerne.

Ved tilrettelæggelsen af øvelserne baserer man sig i Norge på det meget store antal medarbejdere, der er placeret på decentralt niveau (ca. 1/2 ansat i fylket pr. kommune inden for fylkets område). Det er urealistisk at forestille sig, at et tilsvarende antal personer kunne blive stillet til rådighed i Danmark. Gennemførelsen af et øvelsesprogram i Danmark må derfor bygge på forudsætninger om, AT der på centralt niveau afsættes de nødvendige ressourcer til at lede tilrettelæggelsen af øvelserne, AT de regionale totalforsvarsmyndigheder i vidt omfang bistår med udarbejdelsen og gennemførelsen af øvelserne, og AT det med øvelsernes tilrettelæggelse forbundne papirarbejde reduceres mest muligt, bl.a. ved benyttelsen af EDB.

På denne baggrund kan en samlet handleplan for gennemførelsen af det kommunale civile beredskab opstilles i fire etaper som følger

Etape I. Udsendelse af vejledning og videofilm (februar 1986) Etape II. Afholdelse af orienteringsmøder for borgmestre, kommunaldirektører, civilforsvarsledere m.v., (foråret 1986) Etape III. Gennemførelse af kurser for kommunale beredskabsplanlæggere (fra eftersommer 1986) Etape IV Afholdelse af kommunale øvelser/planspil (fra forår 1987).

Sideløbende med gennemførelsen af de fire etaper forventes det, at fagministerierne supplerer den almindelige vejledning med specielle retningslinier, hver inden for deres område.

Det nærmere indhold af de fire etaper kan beskrives således

ETAPE I - FORÅR 1986 (FEBRUAR MÅNED).

Central udsendelse af Vejledning for planlægning af det civile beredskab i kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet.

Vejledningen vil på udsendelsestidspunktet ikke være fyldestgørende, idet en række afsnit fra de enkelte fagministeriet/styrelser vil følge. Ministerierne vil i januar 1986 blive opfordret til at igangsætte udarbejdelsen af deres respektive afsnit.

Civilforsvarsstyrelsen vil påtage sig grafisk tilrettelæggelse, trykning og udsendelse af materialet. Vejledningen udsendes sammen med en populært udarbejdet videofilm.

ETAPE II- FORSOMMER 1986 (MARTS-MAJ)

gennemføres i samarbejde med civilregionerne en række decentrale orrienteringsmøder i kommuneforenings- og amtsrådsregie. Møderne foreslås givet en varighed af een dag med indhold som anført i bilag 1 a.

ETAPE III- EFTERSOMMER/EFTERÅR/VINTER 1986 SAMT VINTER 1987 AUGUST - FEBRUAR)

gennemføres en serie kurser/seminarer for amtskommunale og kommunale planlægningsmedarbejdere. Deltagerkredsen bør omfatte medarbejdere, der IKKE har civilforsvarsmæssig baggrund, men som udpeges til at stå for eller bistå med udarbejdelsen af kommunens/amtskommunens plan for det civile beredskab. Deltagerne bør i antal ikke overstige 2 pr. amtskommune/kommune.

Seminarerne bør have en varighed af 1 1/2 dag gennemført under internatforhold f.eks. på civilforsvarets centrale skoler. Deres indhold er skitseret i bilag 1 b. Sammenfaldende med denne fase kan det foreslås, at det nøglepersonel, der skal forestå ledelsen af det kommunale civile beredskab, gives adgang til deltagelse på højskolens Udvidet stabskursus. Det er imidlertid klart, at tidshorisonten her vil strække sig ud over, hvad der er sat som ramme for fase III.

Kursusbeskrivelse og kursusplan for »Udvidet stabskursus« medfølger som bilag 1 c, idet det bemærkes, at kursets indhold afpasses efter kursusdeltagernes forudsætninger.

ETAPE IV - FORESLÅS PÅBEGYNDT FORÅRET 1987 (MARTS)

og i tid givet en flydende ramme forstået således, at øvelsesaktivitet i den enkelte kommune påbegyndes i takt med færdiggørelsen af planlægningen.

Også hensynet til den kommunale 4-årige valgperiode bør iagttages, således at de indledende øvelser med fordel kunne placeres i valgperiodens to midterste år. Dette af hensyn til kontinuitet kommunalpolitikere og embedsmænd imellem.

Det skønnes endvidere hensigtsmæssigt, om øvelserne kunne tilrettelægges af civilforsvarsstyrelsen med bistand fra civilforsvarets centrale skoler og i samarbejde med de regionale totalforsvarsmyndigheder. Øvelserne kan formentlig mest hensigtsmæssigt afholdes i afgrænsede kommunegrupper, d.v.s. f.eks. en bykommune med omliggende landkommuner. Af hensyn til værdien af at indpasse lokale forhold i den enkelte øvelse vil det være mest hensigtsmæssigt og rationelt at benytte en »grundmodel« for øvelsen, som EDB-mæssigt kan justeres efter forholdene.

Øvelsesaktiviteten bør så vidt muligt udstrækkes til egentlige totalforsvarsøvelser på lokalt niveau.

---------------------------------------------------------------------

Indenrigsministeriets cirkulærskrivelse om planlægning af civilt beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

Med udsendelsen af vedlagte materiale, der omfatter

- indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1986 om det kommunale civile beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet,

- civilforsvarsstyrelsens vedledende retningslinier,

- en redegørelse afgivet af civilforsvarsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af udkast til almindelige regler for planlægningen af det kommunale civile beredskab, samt

- videofilmen »Dagen før«

har indenrigsministeriet nu givet kommunerne et grundlag for at påbegynde planlægningen af det kommunale civile beredskab.

De vejledende retningslinier er udformet således, at der er mulighed for at tage lokale hensyn ved tilrettelæggelsen af beredskabet. Det fremgår, at der i den første, indledende fase er tale om de administrative/organisatoriske rammer for et kommunalt civilt beredskab med henblik på, at den egentlige beredskabsplanlægning kan indpasses i den almindelige fredstidsplanlgning (de eksisterende planlægningssystemer). Det er altså ikke hensigten at opbygge nye planlægningssystemer, men at indføre civile beredskabssynspunkter i den almindelige planlægning.

Retningslinierne er tænkt at skulle indgå i en kommende håndbog om det kommunale civile beredskab, hvor det resterende indhold skal bestå af de retningslinier for konkrete beredskabsforanstaltninger, som de øvrige fagministre udsender.

Til orientyering vedlægges kopi af indenrigsministeriets pressemeddelelse om det kommunale civile beredskab.

Med venlig hilsen

KNUD ENGGAARD

/Johs. Qwist

---------------------------------------------------------------------

(* 1) Lov nr 342 af 23. december 1959

(* 2) Lov nr. 203 af 22. maj 1985 jfr. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985.

(* 3) Det bemærkes, at Københavns- og Frederiksberg kommuner har både kommunale og amtskommunale opgaver.

(* 4) De nærmere bestemmelser indeholdes i forsvarsministeriets bestemmelser særtryk af 21. hæfte (forøgelse af fredsstyrkerne (tillæg 5) bestemmelser for designering ved fredsstyrkens forøgelse) og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 26. marts 1976 om designering af civilforsvarets værnepligtige personel. Bestemmelserne er for øjeblikket under revision i forsvarsministeriet og indenrigsministeriet.

(* 5) For så vidt angår hovedstadsområdet er det i civilforsvarslovens § 24 bestemt, at kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunalbestyrelserne i Københavns amtsrådskreds skal samordne deres civilforsvar.

(* 6) Tillægsprotokol I af 10. juni 1977 til Genevekonventionerne af august 1949.