Cirkulæreskrivelse om tjenestefrihed til kommunalt ansatte bl.a. i forbindelse med ansættelse i Grønlands Hjemmestyre. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd samt hovedstadsrådet)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om tjenestefrihed til kommunalt ansatte bl.a. i forbindelse med ansættelse i Grønlands Hjemmestyre.
(Til kommunalbestyrelser, amtsråd samt hovedstadsrådet)
Finansministeriet har udsendt vedlagte cirkulære af 12. september 1985 om visse former for tjenestefrihed til ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken.
Cirkulæret omhandler tjenestefrihed i forbindelse med ansættelse i Grønlands Hjemmestyre og tjenestefrihed til ægtefælle/samlever til eksempelvis ansatte i udenrigstjenesten, Grønlands Hjemmestyre eller til de personer, som rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.
Indenrigsministeriet skal henstille, at kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet viser imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed vedrørende de i finansministeriets cirkulære nævnte områder.
Med venlig hilsen
Britta Schall Holberg
/Emil le Maire