Legislator Case Law & Legislation
C19860701554 DK

Dispensation vedr. anvendelse af skovltrawl ved Hirtsholmene.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1986 7015 Historic

Dispensation vedr. anvendelse af skovltrawl ved Hirtsholmene.

Frederikshavn Fiskeriforening har i skrivelse af 2. oktober 1986 ansøgt fiskeriministeriet om forlængelse af den ved ministeriets skrivelse af 30. maj 1986 meddelte tilladelse til fiskeri med skovltrawlredskaber inden for en afstand af 3 sømil fra lavvandslinjen ved Hirsholmene i tiden fra solnedgang til solopgang. I ansøgningen henvises som begrundelse til vanskeligheder med passage af vrag og vragrester beliggende umiddelbart uden for 3 sømilegrænsen.

Fiskeriministeriet kan i.h.t. § 13, stk. 4 i lov om saltvandsfiskeri, jfr. bekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, jfr. § 50, stk. 1, i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri tillade, at der ved Hirtsholmene foreløbig på forsøgsbasis indtil den 1. april 1987, uanset begrænsningerne nævnt i § 13, stk. 3, nr. 4, hele døgnet, udøves fiskeri med skovltrawl inden for 3 sømilegrænsen indtil en afstand af 1 1/2 sømil fra lavvandslinjen i området retvisende 0 grader fra Hirsholm fyr til retvisende 145 grader fra Hirsholm fyr.

Tilladelse gives på nedenstående betingelser

AT fartøjerne uanset størrelse fører logbøger i overensstemmelse med regler herfor, og særligt anfører om fiskeri er foregået i området,

AT den for fartøjerne maksimale motorkraft ikke overstiger 300 HK,

AT de til fiskeriet anvendte redskaber har en maskestørrelse på mindst 60 mm,

AT den maksimale tilladte bifangst af de i bilag V i Rfo (EØF) nr. 171/83 af 25. februar 1983 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne ikke overstiger 70%.

Man skal indskærpe kravet om føring af logbog og særligt anførsel, om fiskeriet er foregået i området.

P.M.V.

E.B.

Jørn Laustrup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →