Legislator Case Law & Legislation
C19860701060 DK

Vejledning om sulfitbehandling af krebsdyr.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1986 7010 Historic

Vejledning om sulfitbehandling af krebsdyr.

Sulfitbehandling af krebsdyr tjener til mindskelse af sortfarvning. Behandlingen virker fortrinsvis mod den enzymatiske mørkfarvningsreaktion og erstatter på ingen måde anvendelsen af is.

Man dypper de skyllede kredsdyr i en opløsning af natriumhydrogensulfit (identisk med natriumbisulfit, NaHSO3), som ikke må være stærkere end 1,25%. Dyppetiden skal være ca. 2 minutter. For stærk opløsning og for lang dyppetid giver for stort indhold af sulfit.

Indholdet af sulfit i disse produkter skal ifølge lovgivningen i Danmark og andre lande ligge under en forholdsvis lav værdi, i Danmark således under 30 mg/kg beregnet som SO2 (Positivlisten 1985). Denne værdi er så lav, så man ikke må kunne lugte indholdet i krebsdyrene. Vær derfor omhyggelig med ikke at overskride badets styrke eller dyppetiden.

Krebsdyrene afdryppes i et par minutter efter dypningen, hvorefter de ises omhyggeligt. Sulfitbehandling kan som nævnt ikke erstatte isning.

Sulfitbadet fremstilles bedst ved anvendelse af en mængde natriumhydrogensulfit, der enten er forudindvejet i plastikposer og afstemt til vandmængden i beholderen eller også som spandmål afstemt til samme. Til 100 liter vand skal anvendes højst 1,25 kg natriumhydrogensulfit.

Man tilsætter ca. halvdelen af vandmængden og rører rundt et par minutter, til alt er opløst. Derpå fyldes op med vand og is, idet det er mest hensigtsmæssigt at holde krebsdyrene i så koldt bad som muligt.

Et bad på 100 liter rækker til behandling af ca. 100 kg krebsdyr, men skal dog fornys hver dag.

Lars Herborg

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →