Cirkulæreskrivelse om overenskomst mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sessionslæger og vikarer for sessionslæger (* 1)

§ 1. Overenskomsten omfatter fastansatte sessionslæger.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke ved ansættelse umiddelbart omfattet af overenskomsten.

Stk. 3. ansættelse som sessionslæge forudsætter autorisation til selvstændig lægegerning og en yderligere uddannelse af mindst samme størrelse som svarende til nedsættelse i almen praksis. Der lægges ved ansættelsen vægt på en langvarig bred klinisk erfaring.

Stk. 4. Sessionslægens ansættelsesområde er udskrivningskredsen, og det faste tjenestested er udskrivningskredsens hjemby.

Sessionslægen er pligtig at forrette tjeneste, uanset hvor sessionen afholdes inden for kredsen.

Ansættelse.

§ 1. Sessionslægeoverenskomstens § 1, stk. 2 og 3 gælder for vikarer for sessionslæger, idet der dog undtagelsesvis vil kunne ske beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, på protokollatets vilkår, hvis det ved opslag eller på anden måde har vist sig, at det ikke er muligt at fremskaffe andre vikarer.

Stk. 2. Endvidere gælder sessionslægeoverenskomstens § 1, stk. 4, idet dog tjenestestedet ved vikariater for indtil 2 uger er sessionsstedet.

Opslag.

§ 2. Ansættelse som sessionslæge sker efter offentligt opslag.

Arbejdsområdet.

§ 2. Vikariater for indtil 3 måneder kan besættes uden opslag. Vikariater ud over 3 måneder opslås.

Ophør, opsigelse, sygdom.

§ 3. Sessionslægen står til rådighed for sessionskommissionen og virker derudover som lægelig konsulent for udskrivningskredsen. Han giver på grundlag af en lægelig bedømmelse en indstilling om de fremstillede værnepligtiges tjenstdygtighed. Endvidere afgiver sessionslægen udtalelse over indkomne lægeerklæringer og medvirker ved gennemgang af indkomne helbredsspørgehæfter. Sessionslægen bestemmer, hvilke attester og udtalelser der bør indhentes på grundlag af spørgehæfterne.

Løn.

§ 3. Vikariatet ophører ved udgangen af den på forhånd aftalte periode. I øvrigt kan opsigelsen gensidigt finde sted med 14 dages varsel til udgangen af en måned ved vikariater, der har været opslået, eller fra dag til dag ved vikariater, der ikke har været opslået, jfr. § 2. Tilsvarende betragtes vikariater for indtil 3 måneder som ophørt i forbindelse med sygdom, medens vikarer, der er ansat i vikariat ud over 3 måneder, oppebærer løn under sygdom for et tidsrum svarende til opsigelsesvarslet.

Løn, pension.

§ 4. Den årlige løn for fuldtidsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til normalt 40 timer (fra 1. januar 1987 39 timer) ugentlig, udgør

+++OPSTILBEG Pr. 1/10

1984

kr.

296.200 +++OPSTILSLUT

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3. Til ansatte, for hvem styrelsen i henhold til § 7 tilbageholder 5pct. af de pensionsgivende løndele som egetbidrag til de ansattes pensionering, ydes et almindeligt, ureguleret ikke-pensionsgivende tillæg på 5pct. årlig af de dyrtidsportioner, hvormed lønnen forhøjes fra og med 1. april 1979. Det samlede tillæg udgør for ansatte efter stk. 1, 904,80 kr. årlig.

Dyrtidsregulering.

§ 4. Ved vikariater for 2 uger og derover udgør lønnen pr. arbejdsdag for fuldtidsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til normalt 40 timer (fra 1. januar 1987 39 timer) ugentlig, 8/2080 (fra 1. januar 1987 7,8/2028) af den i sessionslægeoverenskomstens § 4 fastsatte løn. Hertil kommer dyrtidsregulering og eventuel procentregulering i henhold til sessionslægeoverenskomstens §§ 5 og 6.

For sådanne vikariater gælder endvidere sessionslægeoverenskomstens §§ 7 og 8 om pension og lønudbetaling m.v. § 7 og § 8, stk. 1, 2. pkt. gælder dog ikke i tilfælde af beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, jfr. protokollatets § 1, hvor der alene udbetales nettoløn.

Stk. 2. Ved vikariater for indtil 2 uger udgør timelønnen

+++OPSTILBEG Pr. 1/10

1984

kr.

186,91

+++OPSTILSLUT

Til den anførte timeløn kommer dyrtidsregulering, som udgør 13,50 kr. pr. time. I øvrigt følger dyrtidsreguleringen og den eventuelle procentregulering de i sessionslægeoverenskomstens §§ 5 og 6 aftalte principper.

Sådanne vikariater omfatter mindst 4 timer pr. dags funktion som vikar. Såfremt vikarens arbejde strækker sig udover 4 timer, betales yderligere 1 timeløn pr. påbegyndt time.

Vikarer der er ansat for indtil 2 uger, honoreres for hvert fremmøde under hensyntagen til den korteste afstand mellem den pågældendes hjem (hovedarbejdssted) og tjenestestedet således

Årligt grundbeløb

+++OPSTILBEG

Pr. 1/10

afstand 1984

kr.

0 - 5 km 61,07

5 - 20 km 122,24

20 - 40 km 183,11

40 - 60 km 244,51

over 60 km 366,23

+++OPSTILSLUT

Befordringsgodtgørelse samt

time- og dagpenge.

§ 5. For hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet (januar 1980 = 100) ud over 103 forhøjes eller nedsættes lønningerne i henhold til § 4, stk. 1, med en dyrtidsportion på 1.872 kr. årlig. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 2. Ved udsving i reguleringspristallet fra 103 til 100 nedsættes lønningerne med 1.248 kr. årlig.

Stk. 3. Ved udsving i reguleringspristallet på fulde 2 points under 100 optages forhandling om reguleringens form.

Stk. 4. Regulering i henhold til stk. 1-3 sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Stk. 5. For perioden 1. oktober 1975 - 1. januar 1980 er der på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 = 100 udløst i alt 11 dyrtidsportioner på 1.248 kr. årlig til udbetaling. Hertil kommer 1 dyrtidsportion på 1.248 kr. årlig pr. 1. oktober 1980 på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 = 100. I perioden 1. april 1981 - 1. oktober 1982 (incl.) er udløst i alt 7 dyrtidsportioner på 1.872 kr. årlig. Det samlede dyrtidstillæg udgør herefter 28.080 kr. årlig.

Procentregulering.

§ 5. For vikariater for 2 uger og derover gælder sessionslægeoverenskomstens § 15.

Stk. 2. Ved vikariater for indtil 2 uger ydes til vikarer befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler for kørsel mellem vikarens hjem (hovedarbejdssted) og den pågældendes tjenestested.

Vilkår i øvrigt.

§ 6. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst m.v. forhøjes pr. 1. april 1985 og pr. 1. april 1986 med henholdsvis 1,75 pct. og 1,25 pct. af de nævnte løndele tillagt den pr. 1. oktober 1984 udløste særlige regulering på 0,23 pct.

Stk. 2. Pr. 1. oktober 1985 og pr. 1. oktober 1986 foretages eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Pension.

§ 6. I øvrigt gælder §§ 3, 9, 12 og 16 i sessionslægeoverenskomsten.

PROTOKOLLAT nr. 2.

I tilknytning til overenskomsten af 19. september 1986 mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sessionslæger og vikarer for sessionslæger er aftalt følgende

1) Fremtidige ændringer i karakteren af pensionskassens ydelser skal, inden de iværksættes, drøftes mellem overenskomstens parter.

2) Med virkning fra overenskomstens udsendelse gælder de for

tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag og lønberegning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (LP.nr. 029/85). Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Ved fradrag i forbindelse med 1. hele fraværsdag i en sygeperiode (karensdag) finder bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 5. oktober 1984 (LP.nr. 117/84), pkt. 7, anvendelse.

§ 7. Som bidrag til sessionslægens pensionering betaler værnepligtsstyrelsen 10 pct. af den i § 4, stk. 1 nævnte løn samt 10 pct. af dyrtidstillægget og eventuel procentregulering af disse lønningsdele. Endvidere tilbageholder værnepligtsstyrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele.

Pensionsbidragene indbetales månedsvis til Lægernes Pensionskasse med angivelse af navn, stilling, ansættelsessted og tidsrummet, som beløbet vedrører.

Lønudbetaling m.v.

§ 8. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling aflønnen indbetaler værnepligtsstyrelsen såvel sit som sessionslægens pensionsbidrag til pensionskassen.

Stk. 2. Sessionslæger, som før 17. oktober 1979 har været forudlønnede, vil dog fortsat være at lønne månedsvis forud.

Ferie.

§ 9. Sessionslæger er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ferien afholdes på dage, hvor der ikke er sessioner.

Løn under sygdom m.v.

§ 10. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse, svangerskab og fødsel, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for sessionslæger.

Adoption.

§ II. ansatte har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i loven om barselorlov m.v. Styrelsen indbetaler i indtil 3 måneder 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn under forudsætning af, at den ansatte selv betaler 5

pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Uddannelse.

§ 12. Sessionslæger er omfattet af ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Opsigelse.

§ 13. Ansættelsesforholdet kan fra sessionslægens side bringes til ophør med et varsel på 2 måneder til udgangen af et sessionshalvår, dog maksimalt 4 måneder.

Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan fra værnepligtsstyrelsens side bringes til ophør med et varsel på minimum 6 måneder med fratræden til udgangen af et sessionshalvår.

Praksisret.

§ 14. Sessionslægen har ret til konsultation og konsiliær praksis uden for den daglige arbejdstid, men må ikke selvstændigt drive almen praksis for Den offentlige Sygesikring med tilmeldte gruppe 1-sikrede.

Befordringsgodtgørelse samt

time- og dagpenge.

§ 15. De for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge finder tilsvarende anvendelse for sessionslæger.

Stk. 2. Sessionslæger henføres for så vidt angår indenlandske time- og dagpenge under sats A.

Stk. 3. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser m.v. på tjenesterejser gælder for sessionslæger, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til 1. businessclass eller tilsvarende.

Tjenestedragt, sekretærbistand og instrumentarium.

§ 16. Værnepligtsstyrelsen stiller tjenestedragt og instrumentarium til rådighed for sessionslægen og yder denne den fornødne bistand til udførelsen af de med hvervet forbundne kontormæssige opgaver.

Opsigelse af overenskomsten.

§ 17. Denne overenskomst har virkning fra 1. april 1985 og kan afparterne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1987.

København, den 19. september 1986

Foreningen af Speciallæger

Vagn Sele

/ Peer Wendelin

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Finn Hoffmann

PROTOKOLLAT nr. 1.

VIKARER FOR SESSIONSLÆGER

I tilslutning til overenskomsten af 19. september 1986 mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sessionslæger er der mellem parterne opnået enighed om følgende bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for vikarer for sessionslæger.

Almindelige ansættelsesforhold.

Cirkulæreskrivelse om overenskomst mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sessionslæger og vikarer for sessionslæger (* 1)

Det meddeles herved, at finansministeriet med Foreningen af Speciallæger har indgået vedlagte overenskomst af 19. september 1986, der træder i stedet for overenskomsten af 2. marts 1984.

Ændringer, der følger af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om

fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler

m.v. samt af beslutning af det i henhold til loven oprettede paritetiske nævn, er indarbejdet i overenskomsten.

Ovennævnte ændringer og ændringer i øvrigt i forhold til den hidtidige overenskomst er markeret med streger i margenen.

I. Generelle bemærkninger til overenskomsten.

1) Det bemærkes, at lov nr. 575 af 27. oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v., som ændret ved lov nr. 237 af 23. maj 1984, og lov nr.

297 af 4. juni 1986, bestemmer, at dyrtidsreguleringen på grundlag afreguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal bortfalder.

2) Til protokollat nr. 1 om vikarer for sessionslæger bemærkes, at parterne er enige om, at der - såfremt en udskrivningskreds ønsker fast aftale med en enkelt læge om at stå til rådighed som vikar - så vidt muligt bør gives den pågældende læge adgang til lejlighedsvis funktion som sessionslæge af hensyn til vikarens rutinering.

3) I tilknytning til overenskomsten er der indgået et protokollat om pensionskassens ydelser og om lønfradrag (protokollat nr. 2).

II. Bemærkninger til de enkelte paragraffer i overenskomsten.

ad § 1, stk. 4.

Parterne er enige om, at der med det formål i videst muligt omfang at tilstræbe fuldtidsbeskæftigelse for samtlige sessionslæger, i overenskomstperioden optages forhandling mellem indenrigsministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende udførelse af sessionslægeopgaver uden for egen udskrivningskreds.

ad § 2.

Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i den personaleadministrative vejledning.

ad § 3.

I sessionslægers arbejdstid indgår generel lægelig rådgivning af indenrigsministeriet og dets myndigheder vedrørende udskrivning af værnepligtige. Retningslinierne for sådan rådgivende virksomhed fastsættes ved aftale mellem indenrigsministeriet og Foreningen af Speciallæger.

ad § 4.

Der er ikke i overenskomsten optaget bestemmelser om særskilt vederlag for arbejde udover normal arbejdstid, jfr. § 4. For arbejde udover den i § 4 fastsatte normale arbejdstid tilkommer der ikke de pågældende overarbejdsbetaling, men for beordret og kontrollabelt merarbejde af større omfang vil der kunne ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten herom gældende regler, jfr. cirkulære nr. 206 af 10. november 1971.

Det bemærkes i denne forbindelse, at eventuelt merarbejdsvederlag til deltidsansatte sessionslæger beregnes på grundlag af den sædvanlige kvotatimeløn, d.v.s. 1/2080 (fra 1. januar 1987 1/2028) af bruttoårslønnen, i det omfang merarbejdet ligger inden for den almindelige arbejdsnorm for fuldtidsbeskæftigelse.

ad § 11.

Der optjenes ikke ret til ferie under tjenestefriheden. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på § 6a i ferieloven.

Eventuelle tvivlspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Sigrid Sandorff

OVERENSKOMST

mellem

finansministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sessionslæger.

Almindelige ansættelsesforhold.