Overenskomst mellem Finansministeriet og Teaterfunktionærerforeningen vedrørende påklædere ved Det kgl. Teater (* 1)
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
§ 1. Overenskomstens område.
Nærværende overenskomst omfatter de ved Det kgl. Teater beskæftigede påklædere.
§ 2. Løn.
Timelønnen udgør pr. 1. juli 1985 kr. 56,50, der består af følgende løndele
Grundløn kr. 43,00 Dyrtidstillæg kr. 13,50 I alt kr. 56,50
Pr. 1. juli 1986 forhøjes grundlønnen med kr. 0,68 i henhold til lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v.
Stk. 2. Lønnen anvises halvmånedsvis, enten med to endelige afregninger, eller med een 90 pct. a contobetaling og een endelig afregning. Dispositionsdagen i pengeinstituttet vil være henholdsvis ca. 8 dage efter den første i en måned og ca. 6 dage før den første i en måned.
§ 3. Dyrtidsregulering.
Det i § 2, stk. 1 anførte dyrtidstillæg svarer til et reguleringspristal på 124 (januar 1980 = 100) og reguleres i øvrigt efter den for hovedorganisationerne fastsatte ordning (1. marts og 1. september).
Stk. 2. I henhold til lov nr. 237 af 27. maj 1984 om ændring af lov om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v. bortfalder dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m.v. (fortsat ændring af dyrtidsregulering) på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal til og med januar 1987.
§ 4. Tillægsbetaling.
For følgende tjenester ydes et specielt tillæg med nedennævnte procentsatser af den til enhver tid gældende normale forestillingsbetaling
Total kropssminkning 25 pct. Afvaskning 25 pct. Tjeneste på to tjenestesteder på samme aften 50 pct. Tjeneste på tjenestested, hvor der ikke er fuld bemanding: til 1. påklæderen 33 pct. til øvrige påklædere 25 pct. Betjening af udenlandske gæster, heri medregnet evt. tidligere mødetid 33 pct. Tidligere mødetid til særligt krævende forestilling 25 pct. arbejde med stærkt afsmittende kostumer 25 pct.
§ 5. Tjenestetid m.v.
Tjenestetiden for påklædere er fra 3/4 time før forestillingens (prøvens) begyndelse indtil 1/4 time efter forestillingens afslutning (sidste tæppefald).
Stk. 2. For medvirken ved forestillinger betales påklædere for minimalt 4 timers effektiv tjeneste. For tjeneste ud over 4 timer ydes et tillæg på 50 pct. af timelønnen. Denne merarbejdsbetaling udbetales pr. påbegyndt halve time.
Stk. 3. For medvirken ved prøver betales påklædere for minimalt 5 timers effektiv tjeneste. For tjeneste ud over 5 timer ydes et tillæg på 50 pct. af timelønnen. Denne merarbejdsbetaling udbetales pr. påbegyndt halve time.
Stk. 4. For tjeneste på søn- og helligdage betales et tillæg på 50 pct.
Stk. 5. På lørdage og søn- og helligdage, hvor en påklæder har tjeneste både eftermiddag og aften, ydes et særligt vederlag svarende til en halv timeløn.
Stk. 6. Aflyses forestillingen, efter at en påklæder er mødt, eller er meddelelse om aflysning ikke givet hjemmet senest kl. 15 (helligdage kl. 12), betales påklæderen, som om forestillingen havde fundet sted.
Stk. 7. Aflyses en prøve, og er meddelelse herom ikke givet hjemmet senest dagen forud, betales påklæderen med halvdelen af normal prøvebetaling.
Stk. 8. Tilsiges en påklæder til tjeneste senere end 3 timer, før forestillingen eller prøven begynder, betales et tillæg på 25 pct. for denne. Det samlede tillæg kan maksimalt udgøre en normaltimeløn.
§ 6. Ferie.
Påklædere er omfattet af ferieloven.
§ 7. Sygdom m.v.
Påklædere er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven).
§ 8. Tjenestedragt.
Påklædere har adgang til at få arbejdskittel efter nærmere aftale med teatret.
§ 9. Særlige bestemmelser.
Teatret skal senest den 1. juli give meddelelse til de påklædere, der skal beskæftiges i teateråret. Påklæderne skal tilsvarende give meddelelse til teatret, om de ønsker beskæftigelse i det kommende teaterår.
Stk. 2. Påklæderne er omfattet af følgende bestemmelser i Reglement af 1. juli 1983 for Det kgl. Teater og Kapel
§ 10. Tourneer.
Til tourneer bør fortrinsvis udvælges personale med kendskab til forestillingen eller de i forestillingen medvirkende kunstnere.
Stk. 2. For medvirken under teatrets tourneer betales normaltimeløn pr. påbegyndt time, dog maksimalt for 11 timer pr. døgn. Varigheden af medvirken beregnes på grundlag af afrejse fra og ankomst til Det kgl. Teater. Herudover betales de for tourneer gældende diæter.
Stk. 3. For medvirken på Det kgl. Teater ved ind- og udpakning af en tourneforestilling betales en påklæder for to normaltimer, uanset varighed af henholdsvis ind- og udpakning.
Stk. 4. Såfremt en påklæder skal vaske kostumer efter forestillingen under en tournee, skal der i muligt omfang stilles værelse med bad til rådighed. Vask efter en tourneeforestilling betales med en ekstra normaltimeløn.
§ 11
Som regler for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
Stk. 2. Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1981 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 12. Overenskomstens opsigelse.
Denne overenskomst træder i kraft fra og med den 1. juli 1985 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. juli, dog tidligst 1. juli 1987.
København, den 15. september 1986
TEATERFUNKTIONÆRFORENINGEN
Henrik Hylsberg
FINANSMINISTERIET
P. M. V.
E. B.
Liselotte Christensen
§ 21, stk. 1 om anden beskæftigelse § 45, stk. 1 om tjenestepligt § 46 om tavshedspligt § 91 om påklædere § 92, stk. 1 og 2 om adgang til teatret § 94 om opslag.
Stk. 2. Herudover opretholdes følgende i praksis hidtil fulgte bestemmelser
a) Samme påklæder(e) skal såvidt muligt betjene samme kunstner(e) ved prøver og forestillinger. I tilfælde af uoverensstemmelse træffes afgørelsen af teatret.
b) I sygdomstilfælde skal vedkommende påklæder afgive raskmelding til teatret inden kl. 14 dagen før genoptagelse aftjenesten.
Overenskomst mellem Finansministeriet og Teaterfunktionærerforeningen vedrørende påklædere ved Det kgl. Teater (* 1)