Vejledning for statens hustrykkerier

Vejledning for statens hustrykkerier

Ifølge Finansministeriets cirkulære af 10. februar 1986 om Direktoratet for statens indkøb og om statslige myndigheders indkøbsvirksomhed har Direktoratet for statens indkøb blandt andet til opgave at vejlede statens institutioner i etablering og drift af hustrykkerier.

De stigende krav til hurtig information og den hastige tekniske udvikling har medført, at mange statsinstitutioner har udskiftet enkle typer kopimaskiner og sprit- og stencilduplikatorer med hurtigtarbejdende kopimaskiner og offsetduplikatorer. Den lette betjening af disse avancerede maskiner har naturligt bevirket, at omfanget af tryksager, der fremstilles i institutionernes eget regie, er blevet kraftigt udvidet.

Da det kan være vanskeligt at orientere sig om de tekniske muligheder ved anskaffelse af udstyr, og skabe sig overblik over de økonomiske konsekvenser omkring et hustrykkeri, har Direktoratet for statens indkøb i samarbejde med Den Grafiske Højskole og Rigsrevisionen udarbejdet denne vejledning.

Det må forudses, at vejledningen med passende mellemrum skal revideres. Derfor vil direktoratet gerne orienteres om de erfaringer, der gøres ved brugen af vejledningen.

1. Indledning

Oprettelse af et hustrykkeri sker oftest for at tilgodese et behov for hurtig information i en enkel udførelse. Denne målsætning bør fastholdes, således at produktionen ikke umærkeligt kommer til at omfatte tryksager, som naturligt hører hjemme i en egentlig grafisk produktionsvirksomhed. Ved en korrekt kalkulation vil en sådan produktion ofte vise sig urentabel, og de relativt tidskrævende opgaver vil blokere for andre mindre, men vigtige opgaver. En anden risiko er, at kapaciteten udvides til at kunne klare disse spidsbelastninger, hvorefter den er uudnyttet resten af tiden.

Hustrykkerivejledningen behandler en række forhold, som er af betydning ved etablering og drift af et hustrykkeri.

I vejledningen omtales nogle af de almindeligste årsager til, at man ønsker eget hustrykkeri, og der peges på nogle praktiske forhold, man bør være opmærksom på ved indretning af et hustrykkeri.

Ordet »hustrykkeri« skal forstås i bredeste forstand. Moderne kopimaskiner er behandlet på lige fod med trykmaskinerne, da de mest avancerede kan konkurrere med disse, både kvalitets- og funktionsmæssigt.

afgrænsningen af hustrykkerivejledningens område, som omtales i 2. afsnit, er dog ikke alene foretaget i forhold til trykkeriudstyr, men også efter arten og omfanget af den produktion, der skal foretages.

I 4. afsnit omtales materiale og udstyr, som kan forekomme i et hustrykkeri, og i afsnit 5 gives der nogle anvisninger på, hvordan forskelligartede tryksager kan udformes hensigtsmæssigt.

En vigtig del af hustrykkerivejledningen er afsnittene om driftsøkonomi og hustrykkeriets lønsomhed. Formålet med disse afsnit er at give institutionerne nogle anvisninger på, hvordan man kan foretage omkostningsberegninger. afsnittet om driftsøkonomi er udarbejdet i overensstemmelse med administrationsdepartementets vejledning af 11. august 1984 om udbud af statslige driftsopgaver. I afsnittet om hustrykkeriets lønsomhed gives anvisning på, hvordan man foretager en økonomisk analyse af et hustrykkeri, for at se hvordan omkostningerne ved egenproduktionen er, set i forhold til hvad det ville koste at købe tryksagerne fra et privat trykkeri.

Omkostningerne ved egenproduktion beregnes på samme måde som for private virksomheder, idet der også skal indgå faste omkostninger i beregningerne som f.eks. husleje, administrationsomkostninger, afskrivning og forrentning.

Etablering og opretholdelse af et hustrykkeri sker almindeligvis ud fra argumentationen: Fortrolighed, hurtighed eller lønsomhed, eller en kombination af disse forhold.

1.1 Fortrolighed

Det er relativt få opgaver inden for staten, der har en sådan fortrolighedskarakter, at de kun kan trykkes internt. Mange private trykkerier er rede til at etablere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved fremstilling af sådanne opgaver. Eksamensopgaver til skoler og højere læreanstalter er eksempler herpå.

Under udarbejdelse af rapporter og redegørelser, som senere skal offentliggøres, kan et midlertidigt fortrolighedskrav være nødvendigt. Arbejdseksemplarerne fremstilles dog oftest i så lille et oplag, at mangfoldiggørelsen bedst klares ved kopiering.

1.2 Hurtighed

Muligheden for hurtigt at få mangfoldiggjort tryksager i mindre oplag er nok det stærkeste argument for at opretholde eget hustrykkeri. Man bør dog være opmærksom på, at private virksomheder i de senere år har investeret i udstyr, som netop har det sigte at levere sådanne tryksager meget hurtigt. Direktoratet for statens indkøb har etableret rammeaftaler med en række virksomheder om lyntryk og bogbinderarbejde.

Kravet til eget hustrykkeri om hurtig levering medfører ofte en udbygning af andet grafisk udstyr end trykmaskinen, f.eks. pladefremstillingsmaskiner, sortermaskiner og hæftemaskiner. Disse maskiner findes i mange udførelser, fra enkle manuelt betjente maskiner til avancerede elektroniske. Det pres, akutte krav til hurtig levering lægger på trykkeriet, foranlediger ofte til anskaffelser af udstyr, som kan klare alle spidsbelastninger, i stedet for at overlade nogle af opgaverne til en privat virksomhed.

1.3 Lønsomhed

Hustrykkerier har sjældent en størrelse, som giver mulighed for produktionsmæssig balance mellem de forskellige maskiner. Eksempelvis vil en avanceret platemaker, som anskaffes for at opnå en vis kvalitet, være i stand til at fremstille plader så hurtigt, at 5-10 trykmaskiner kan forsynes.

En forudsætning for lønsomhed er, at maskinerne i størst muligt omfang er tilpasset opgaverne og hinanden. En anden og endnu vigtigere forudsætning er, at trykkeriets bemanding er korrekt til den løbende produktion. Skal tryksagsfremstillingen være lønsom, d.v.s. fordelagtigere end køb fra private virksomheder, må tomgangsperioder bringes ned til et minimum. Dette sker bedst ved tilpasning af trykkeriets maskineri og mandskab til dagligt behov, og køb fra private virksomheder i spidsbelastningssituationer.

Skal man bedømme lønsomheden i et hustrykkeri er det nødvendigt at foretage sammenligninger med priserne på køb af tryksager fra private virksomheder. Omkostninger, som indgår i private virksomheders regnskaber, som f.eks. afskrivning og forrentning, må indregnes. Ligeledes bør omkostninger, som optræder på andre konti, f.eks. lønningskonti, indregnes i trykkeriets omkostninger, jfr. administrationsdepartementets vejledning af 11. august 1984 i udbud af statslige driftsopgaver, punkt 5 omkostningskalkuler. Der vil senere i vejledningen blive redegjort nærmere for disse forhold.

2. Afgrænsning af Området

I denne vejledning er det arten af trykkeriudstyret, der danner udgangspunkt for afgrænsning af området for hustrykkerivirksomhed. Da denne definition imidlertid ikke alene kan give en afgrænsning, må også forhold som typen og omfanget af den produktion, der foretages, samt udstyr til originalfremstilling og efterbehandling indgå i afgrænsning af området.

Med hensyn til trykmaskiner vil det, der i dag betegnes som et typisk hustrykkeri, råde over en eller flere små offsetmaskiner beregnet til et papirformat, der er lidt større end A4. Enkelte hustrykkerier har endvidere maskiner beregnet til papirformat op til ca. 35 x 50 cm.

Ud over det formatmæssige er maskinerne typiske derved, at de ikke er beregnet til en egentlig grafisk produktion. I et almindeligt hustrykkeri bør således ikke indgå rulleoffsetmaskiner, maskiner med flere farveværker eller maskiner, der på anden måde er konstrueret til krævende trykningsopgaver.

Den tekniske udvikling inden for kopimaskiner har medført, at en stadig større del af disse maskiner er konkurrencedygtige til visse opgaver i forhold til trykning på små offsetmaskiner.

Denne vejledning omfatter derfor også de kopimaskiner, som anvendes ved centraliseret mangfoldiggørelse, og hvor betjening af kopimaskinen er en selvstændig arbejdsopgave. Vejledningen omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor den enkelte bruger selv anvender kopimaskinen til mindre ad hoc opgaver til internt brug.

De opgaver, der normalt udføres på hustrykkerierne, er for størstepartens vedkommende trykning af enkeltark i oplag på mindre end ca. 2.000 ekspl. med 1- eller 2-sidet tryk i een farve, som regel sort, eller trykning af mindre publikationer i oplag på op til 500 ekspl. Tryksagens færdige format er A4 eller A5, i enkelte tilfælde det særlige statsformat AS 5.

Hvor der er tale om større opgaver, som eventuelt senere skal gennemgå en efterbehandling, for eksempel garnhæftning, ryglimning eller ryghæftning, kan det være økonomisk fordelagtigt at trykke mange sider på større ark, hvilket blandt andet kan billiggøre efterbehandlingen. Sådanne opgaver må derfor udføres af et privat trykkeri, som råder over større maskiner. Nogle andre efterbehandlingsarbejder, som for eksempel nummerering og perforering, ligger almindeligvis også uden for et hustrykkeri's arbejdsområde.

Originalfremstilling og nogle enkle former for efterbehandling af tryksager indgår ofte som led i hustrykkerivirksomhed. Denne vejledning omfatter derfor også disse områder, ligesom den kan anvendes i tilfælde, hvor originalfremstilling og efterbehandling udføres, uden at det sker i umiddelbar tilknytning til egen trykningsvirksomhed.

3. Indretning af et hustrykkeri

I forbindelse med hustrykkerivirksomhed bør man være opmærksom på en række forhold ved indretning af lokaler m.v.

3.1 Belastning

De fleste af de maskiner, der benyttes i et hustrykkeri, er ikke særlig tunge, og man kan i mange tilfælde blot sikre sig, at den kommende belastning ikke afviger væsentligt fra den hidtidige. Er man i tvivl, kan oplysninger fås fra »Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner. Last på konstruktioner - DS 409/410«, eller man kan konsultere en specialist på området.

3.2 Tekniske installationer

3.2.1 Vand

Som minimum skal der i hustrykkeriet findes håndvask(e), dette gælder f.eks. ved fast betjente kopimaskiner. Råder hustrykkeriet over trykmaskiner, må der installeres en skyllevask. Det samme gælder i et eventuelt fotorum eller mørkekammer, hvor vasken må have sådanne dimensioner, at filmfremstillede trykplader kan skylles under rindende vand.

3.2.2 El

De motorer, der indgår i hustrykkeriers maskiner, er som regel af ret beskedne dimensioner, men reprokameraer, belysningskasser til kontaktkopiering samt eventuelle varmeproducerende apparater som tørreskabe kan bringe spidsbelastningerne op i betragtelige størrelser. Elforsyningen må derfor dimensioneres efter dette største-forbrug.

Næsten alle grafiske maskiner skal have forbindelse til jord, stikkene må indrettes derefter.

Man bør være opmærksom på, at en hård belastning af de elektriske installationer kan medføre et spændingsfald, som kan blive så stort, at det forårsager fejl i de følsomme Edb/etb-anlæg. Hvis problemet opstår, må det løses i samarbejde med installatør og leverandør.

3.2.3 Befugtning

Den ideelle relative luftfugtighed i et hustrykkeri er 50-55 pct. Til kontrol af korrekt luftfugtighed findes hygrometre. For at være sikker på at de er korrekte, må de et par gange om året sendes til justering i et laboratorium.

Uregelmæssigheder i driften skyldes ofte for lav luftfugtighed, ikke blot i tørt sommervejr, men også i frostperioder. Den tørre luft kan give kantstramninger i papiret og medføre statisk elektricitet, som »klæber« papirarkene sammen.

Radiatorfordampere og lignende er næsten altid utilstrækkeligt. Vandforstøvningsapparater findes i mange modeller og størrelser, og kapaciteten må tilpasses det rum, hvor apparatet skal virke. Apparaterne kan styres automatisk af hygrometre.

Det almindelige vandværksvand indeholder kalk og forskellige mineraler. Ved kraftig vandforstøvning vil dette lægge sig overalt som et fint gråt støvlag. Det kan blive nødvendigt at indskyde et rense filter før vandforstøvningen. Et sådant filter kan efter behov sendes til rensning.

3.3 Friarealer, borde og reoler

Der kan ikke opstilles faste regler for størrelsen af de nødvendige friarealer for forskellige apparater og maskiner. Som hovedregel kan man sige, at de maskiner, der har den største papirmæssige produktion, også kræver mest plads, d.v.s. trykmaskiner og til en vis grad kopimaskiner.

Det vil være naturligt at anbringe sådanne maskiner - hvor kvaliteten regelmæssigt skal kontrolleres - ved vinduerne, dog ikke tættere, end at en reparatør kan komme til fra alle sider.

Alle maskiner har en betjeningsside, hvor operatøren må kunne bevæge sig frit, men ved trykmaskiner med en nogenlunde stor produktion må der også afsættes plads ved papirindføringen og udlægningen, så paller med papir kan køres til og fra maskinen.

Til alle arbejdspladser hører et arbejdsbord, og en mindre arbejdsreol til hjælpestoffer, farver m.v. vil være hensigtsmæssig.

Fralægning af fremstillede oplag kan, når man fortrinsvis arbejder med små oplag, ske på reoler.

3.4 Papirlager

Af flere grunde er det hensigtmæssigt at råde over et lager af papir. Dels for at undgå produktionsstop af mangel på papir, og dels for at papiret kan blive akklimatiseret til gavn for en gnidningsfri produktion. Det ideelle er, at papiret lagres i det lokale, hvor det senere skal trykkes, men er der gode klimaforhold - temperatur og luftfugtighed - i et andet lokale, f.eks. i kælderen, kan det udmærket benyttes.

3.5 Transportveje

Der må ved valg af såvel trykkerilokaler som lager tages hensyn til, at transportvejene er gode. Det gælder såvel tilkørselsforhold som interne transporter. Man må have for øje, at al unødvendig omladning bør undgås, og hustrykkerier af blot nogenlunde størrelse bør råde over paller og en transportvogn.

3.6 Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at de regler, der er gældende for lokaler, materiel m.v. på danske arbejdspladser, bliver overholdt. Arbejdstilsynet giver endvidere råd og vejledning på området.

Det er naturligt nok først og fremmest de arbejdspladser, hvor der kan være risiko for medarbejdernes liv og førlighed, man koncentrerer sig om. I denne kategori falder også grafiske virksomheder.

allerede ved fremstillingen af grafisk materiel stilles der krav om sikkerhedsskærme og lignende. Vil man sikre sig, at indkøbt materiel overholder sikkerhedsbestemmelserne, kan vejledning fås i Arbejdstilsynets publikation nr. 20: Beskyttelsesforanstaltninger ved maskiner for trykkerier, bogbinderier samt kartonnage- og papirvareindustrien.

4. Hustrykkeriets materiel

Til at fremstille en tryksag hører en række forskellige operationer, som groft kan opdeles i

Originalfremstilling

Reproduktion

Trykning

Færdiggørelse

Disse operationer, som igen kan underopdeles, udføres på forskelligt grafisk materiel. Nogle af disse apparater og maskiner kan udføre flere operationer i een arbejdsgang, eller har mere avanceret produktionsudstyr. Sådanne faciliteter koster selvsagt flere penge, og merinvesteringen må derfor sættes i relation til den enkelte institutions produktionsbehov.

Udviklingen på kopimaskineområdet har medført, at hurtigtarbejdende maskiner kan indgå som supplement til trykmaskinerne eller eventuelt erstatte disse og andet apparatur. Kopimaskinernes muligheder og begrænsninger vil blive nærmere omtalt i punkt 4.4.

4.1 Originalfremstillingsmateriel

4.1.1 Tekstfremstillingsmateriel

Den altovervejende del af originaler fremstilles på skrivemaskiner. Enhver maskine fra simple håndmaskiner over elektroniske maskiner til avancerede printere kan benyttes. Fremgangsmåden er beskrevet i afsnit 5 Hustrykkeriets arbejdsopgaver, hvor også spørgsmålet om overskrifter m.m. er behandlet.

4.1.1.1 Skrivemaskiner

I princippet kan enhver skrivemaskine benyttes. Hvis man vil opnå et ensartet skriftbillede, er det vigtigt, at anslagene er eens, at farvebåndet er nyt, og at typerne er rene. Det bedste resultat fås, hvis man bruger en elektrisk skrivemaskine og eengangsfarvebånd.

4.1.1.2 Elektroniske skrivemaskiner

Det man først og fremmest kan opnå ved elektroniske skrivemaskiner er, at originalen kan udskrives med lige lange linjer. På nogle af dem er det desuden muligt at variere skriften og opbevare teksten i et lager, så rettelsesproceduren forenkles.

4.1.1.3 Tekstbehandlingsanlæg (etb-anlæg)

På et tekstbehandlingsanlæg kan opnås alle de fordele, der er nævnt under »Elektroniske skrivemaskiner«, og udskriften fra printeren kan ligeledes bruges som original. Teksten indskrives og lagres på en diskette eller lignende, som styrer anlæggets printer. Disketten kan også styre en fotosætter, så man får en original i typografisk sats. Dette kræver imidlertid, at der indtastes særlige styrekoder, som kan læses af en fotosætter. Styrekoderne kan indtastes på tekstbehandlingsanlægget, eller de kan tilføjes senere af satsleverandøren. Det er dog billigst at indtaste koderne på tekstbehandlingsanlægget, samtidig med at selve teksten indtastes. Dette kræver imidlertid, at man i hvert enkelt tilfælde får oplysning fra satsleverandøren om, hvilke koder der skal anvendes, da der ikke bruges samme koder på alle fotosættere. Hvis teksten allerede er skrevet med tekstbehandlingsanlæggets styrekoder, kan disse ændres, så disketten kan styre en fotosætter. Ændringerne kan foretages på et avanceret tekstbehandlingsanlæg, men som regel må man overlade det til satsleverandøren.

4.1.1.4 Edb-anlæg

Et edb-anlæg kan også udføre tekstbehandling, men det kan desuden bruges til en række andre funktioner, som f.eks. bogføring, lagerstyring, statistik m.m. Hvis udskriften fra printeren skal bruges som original, opnås det bedste resultat ved at anvende en skønskrift-printer.

4.1.1.5 Fotosats

Hvis der ønskes en typografisk set korrekt original, må der anvendes fotosats. Fotosætteren styres som regel af en diskette. Disketten fra et tekstbehandlings- eller edb-anlæg skal, ud over teksten, være forsynet med styrekoder, som passer til den anvendte fotosætter. Materialet herfra kan efter ønske leveres som papiroriginaler eller som film.

Fotosætning er forbundet med nogle startomkostninger og er derfor urentabel ved mindre tekstmængder.

Det vil kun i undtagelsestilfælde være økonomisk berettiget, at en institution køber en fotosætter. Som regel vil det være billigere at få leveret fotosats fra et trykkeri eller en satsleverandør.

4.1.2 Tegne- og monteringsmateriel

Har man ofte behov for at foretage indklæbninger på originalerne, f.eks. af typografisk fremstillede overskrifter eller tegninger, eller blot sammenklæbninger af sider til samlet reproduktion, kan det betale sig at anskaffe tegnemateriel hertil. Det vil gøre det lettere at sikre, at overskrifter kommer til at stå lige, at illustrationer står i vinkel osv.

Det enkleste materiel hertil er et tegnebræt med hovedlineal og trekant og/eller en lyskasse med glasplade øverst. I en mere udbygget form findes materiellet som egentlige tegne- og lysborde eventuelt i kombineret form og med styrede linealer.

Til støtte for montering på et lysbord findes et linjenet, enten i glaspladen eller i en løs film til placering på denne. I sin mest avancerede form projiceres nettet ned på glaspladen fra et ovensiddende lysbilledapparat.

Fælles for brugen af sådant materiel er, at grundmaterialet - originaler eller monteringsark - sættes fast med tape i vinkel, før indmonteringen foretages.

Materiel som det ovennævnte vil også lette arbejder af mere tegnemæssig karakter som fremstilling af diagrammer, indstregning af skemaer etc.

4.2 Reproduktionsmateriel

Originalmaterialet skal af optisk vej overføres til en plade, som kan spændes om trykmaskinens cylinder. processen kan ske enten som direkte overførsel fra original til plade, eller via film til plade.

4.2.1 Kopimaskiner som pladefremstillere

De fleste kopimaskiner, som arbejder med upræpareret papir, kan også fremstille trykplader af papir. Muligheden for at gengive originalen i ændret størrelse afhænger selvsagt af kopimaskinens muligheder.

4.2.2 Pladeautomater

Der findes også specielle pladeautomater, der kan fremstille plader i lignende kvalitet. Nogle automater kan indstilles til faste fotograferingsforhold, og andre kan arbejde trinløst.

Automaterne arbejder med et spejlsystem, så originalen gengives retvendt på pladen. Endvidere findes der automater, der arbejder med plastbelagte plader, som er mere holdbare. Tekst og stregillustrationer gengives udmærket, mens fotografier kræver et ret groft raster (grov punktopdeling).

4.1.3 Reprokameraer

Den kvalitetsmæssigt bedste, men også mest tidskrævende pladefremstillingsmetode er ved hjælp af et reprokamera at fremstille en film, som igen kopieres over på en metalplade belagt med en lysfølsom hinde.

Metoden indebærer, at der skal anvendes et kamera uden spejle, og filmen bliver således spejlvendt og negativ, d.v.s. klar skrift på sort bund.

Små reproduktionskameraer findes i et utal af varianter. I de senere år er de blevet udbygget med en mængde faciliteter, navnlig elektroniske, som tager sigte på regulering for svingende strømspændinger, automatisk forbelysning af autobilleder, programmer for gentagelser osv. Den enkelte institution må gøre op, i hvilken grad sådanne faciliteter kan udnyttes. Nogle basiskrav, der må stilles til et moderne reproduktionskamera, er automatisk skarphedsindstilling, fuld udlysning på hele originalbrættet og skarptegning på filmen af kanterne også på store originaler.

4.2.4 Fremkaldermaskiner

Fremkaldning og fixering af film kan ske i flade skåle, men det kræver megen øvelse at bedømme, hvornår processen skal stoppes. En mindre filmfremkaldermaskine med de nødvendige bade indbygget vil i de fleste tilfælde være at foretrække. En sådan maskine sikrer også en ensartethed i filmene, som er vanskelig at opnå ved håndfremkaldning.

4.2.5 Kontaktkopikasser

Den endelige overførsel fra film til plade sker i en kontaktkopikasse eller -ramme. Filmene lægges med filmhindesiden ned mod pladen og belyses. Efter endt belysning, indsværtes og udvaskes pladen og er klar til brug.

4.2.6 Generelt om film-plade metoden

Metoden er meget fleksibel. Der kan indsættes fotos, hvor tonværdierne - lyse og mørke partier - gengives ved mindre eller større rasterpunkter. Denne »rastrering« kan ske i kameraet eller senere i kontaktkopikassen. Man kan trinløst fotografere i den ønskede størrelse inden for vide rammer. Til visse opgaver kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med positive film - sort skrift på klar bund - der kan fremstilles enten ved kopiering fra en negativ film, der af hensyn til at den fotografiske hinde sidder på den rigtige side af filmen - må fremstilles på et spejlrefleks-kamera, eller direkte ved anvendelse af en »reversal« film. Kopiering fra positive film kræver specielle trykplader.

Film-plade metoden er den, der giver de fleste tekniske muligheder, men også den, der kræver størst fagkundskab. I hustrykkerier er brugen af denne metode vigende i forhold til pladefremstilling på automater, hvor kvaliteten i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelig god og på grund af den korte fremstillingstid særdeles økonomisk.

Har man et behov for hyppige optryk af samme krævende tryksag, kan det være hensigtsmæssigt at benytte metalplader, som efter præparation kan gemmes fra gang til gang. Det er dog unødvendigt at investere i udstyr for at imødekomme et mindre behov, idet mange private firmaer kan levere film og plader til en rimelig pris.

4.2.7 Anden anvendelse

Det skal sluttelig nævnes, at reprokameraer kan anvendes til at fremstille skarpe papirkopier i ønsket størrelse. Det har navnlig sin betydning under originalforberedelsen. Hvis man f.eks. har en tegning eller et diagram fra en anden tryksag og ønsker den omsat til en anden størrelse, som passer ind i en tryksag, man er ved at forberede, kan man få et skarpt papiraftryk i den ønskede størrelse ved at fotografere over på et ark negativ papir, lægge det sammen med et ark positiv papir, og lade arkene gå gennem et bad under pres. Der findes små specialmaskiner hertil. Metoden kan f.eks. også anvendes til fremstilling af overskrifter, som efter opfotografering klippes ud og klæbes på plads i originalen.

4.3 Trykningsmateriel

Der findes en mængde forskellige fabrikater og inden for dem forskellige modeller. Den eneste fællesnævner er, at de alle arbejder efter offsetprincippet, d.v.s. at pladen for hvert tryk påføres vand og farve, som automatisk fordeler sig på pladen, hvor denne er præpareret til det, med andre ord farve på de trykkende dele og vand på resten. Fra pladen overføres trykket til en gummidug og herfra til papiret.

4.3.1 Enkle trykmaskiner

Maskinerne kan variere lidt i format, men de fleste kan trykke i et format lidt større end A4. På indføringsbordet kan ligge et par tusinde ark og på udlæggerbordet, efter trykningen, 500 - 1000 ark. Som regel kan der tages oplag fra uden at standse trykningen.

Alle operationer er manuelle: Fastspænding af pladen, fugtning før tryk, tilkobling af valser og tryk, og endelig udtagning af den brugte plade. De mange processer kan dog af en øvet operatør udføres på få minutter.

Maskinerne findes både som små bordmodeller, og som kraftigere bygget modeller på konsol. Sidstnævnte kan også have en sikrere indføring afpapiret ved hjælp af sugeluft.

4.3.2 Systemmaskiner

De fleste systemmaskiner er bygget op over de forannævnte grundmodeller, men er i mindre eller større grad elektronisk styrede.

Systemmaskinerne er specielt egnet for en stor produktion af mange forskellige sider i ret små oplag. Maskinerne kan udføre færre eller flere operationer automatisk alt efter deres elektroniske udstyr, og priserne på dem retter sig herefter. De mest avancerede kan koste 3-4 gange så meget som grundmodellen, så produktionsbehovet må gøres nøje op før en anskaffelse.

For merprisen får man kun en hurtigere produktion, kvaliteten af trykket er den samme som på grundmodellerne.

4.3.3 Specialmaskiner

Nogle systemmaskiner er sammenbygget med et pladefremstillingsaggregat. Originalen lægges på en glasplade i maskinen, hvorefter pladen fremstilles, fastspændes og trykkes automatisk.

Til nogle maskiner findes særlige aggregater, som tillader nummerering og perforering samtidig med trykningen.

Indføring og udlægning af papir kan på visse maskiner ske ved stabling af mange tusind ark. Da dette kun har betydning ved store oplag, vil sådanne maskiner som regel være uden interesse for hustrykkeriområdet.

Imellem de små maskiner findes nogle med to trykværker. De er enten beregnet for at trykke på begge sider af arket i een arbejdsgang eller for trykning af to forskellige farver på samme side af arket, ligeledes i een arbejdsgang. Sidstnævnte produktion vil dog almindeligvis falde uden for et hustrykkeri's naturlige område.

Det samme gælder maskiner med et større format, det vil som regel sige format A3 eller større. produktet fra en sådan maskine vil altid medføre en eller anden form for efterbehandling til skade for en hurtig levering. Desuden kræver betjeningen større fagkundskab hos operatøren.

4.3.4 Generelt om trykmaskinerne

Maskiner til brug i hustrykkerier er bygget til et administrationsområdes almindelige behov og bør ikke benyttes til egentlige grafiske opgaver. Deres produktionshastighed opgives som oftest at ligge fra 5.000 - 10.000 tryk pr. time. Dette er dog teoretiske hastigheder, da der uundgåeligt vil opstå stop ved ilægning af papir, funktionsfejl og lignende. Da det som regel er små oplag der produceres, har trykhastigheden mindre betydning, vigtigere er en let betjening ved de mellemliggende operationer, så stilstandsperioden afkortes mest muligt.

4.4 Kopimaskiner

Avancerede kopimaskiner kan i dag fremstille kopier i en kvalitet på højde med den, man kan opnå i små offsetmaskiner. De hurtigste af dem kan også kopiere med samme hastighed som disse maskiner. Desuden kan flere modeller kombineres med andet apparatur, som ved visse opgaver giver dem en fordel fremfor offsetmaskinerne.

I nogle kopimaskiner kan de informationer, man ønsker mangfoldiggjort, ligge i et tilsluttet datalager, hvorfra de ved kopieringen kan hentes frem. I virkeligheden bliver al tekst på en side'sat' for hver eneste kopi. Dette indebærer to særlige muligheder

1. Man kan uden særlige omkostninger fremstille helt ned til et enkelt

eksemplar af en rapport eller lignende uanset sideantallet.

2. Informationerne i datalageret kan genbruges eventuelt efter en korrektion. Pris- og adresselister m.m. kan således nemt føres ajour, og processen kan gentages så ofte, der er brug for det.

Efter kopieringen kan »trykkene« blive lagt i rigtig rækkefølge i en tilsluttet sortermaskine, og endelig kan processeen afsluttes med en sammenhæftning med metalklammer ligeledes i samme arbejdsgang.

Sådanne udbyggede kopimaskiner er meget dyre, og anskaffelse bør kun ske efter forudgående behovsanalyser.

Der kan ikke opstilles faste regler for, i hvilke tilfælde man bør vælge kopieringsmetoden fremfor offsettryk eller omvendt. I almindelighed kan siges, at kopieringsmetoden er fordelagtigst ved manfoldiggørelse afmange sider i små oplag. Dette skyldes, at metoden ikke indebærer nogen startomkostninger. På grund af de højere omkostninger til forrentning og afskrivning vil de løbende omkostninger pr. kopi imidlertid blive større end ved offsettryk. I konkrete tilfælde kan skæringspunktet naturligvis beregnes, men på grund af eventuelle tilknyttede faciliteter er der tale om ret komplicerede beregninger.

4.5 Færdiggørelsesmateriel

Til denne del af produktionen findes mange forskellige maskiner i varierende modeller fra enkle til meget avancerede maskiner. Her er medtaget maskiner beregnet for de mest almindelige operationer, men nogle af maskinerne er så dyre, at kun en virkelig stor produktion kan berettige anskaffelse af dem.

4.5.1 Sortermaskiner

Når en opgave består af flere blade, skal disse lægges i rækkefølge, i fagsprog kaldes processen »optagning«, men ordet »sortering« anvendes dog mere og mere. Hvis man ikke ønsker at gøre dette ved at gå »rundt om bordet« kan man anskaffe en sortermaskine.

Maskinerne er fremstillet efter to hovedprincipper: Som selvstændige maskiner. Som maskiner, der skal tilkobles en trykmaskine.

4.5.1.1 Selvstændige sortermaskiner

Til mindre behov findes små prisbillige maskiner, som fungerer mekanisk ved manuel aktivering, f.eks. ved en fodpedal.

Elektriske maskiner er som regel beregnet for enkeltblade i formater fra A4 til A5. Antallet af stationer angiver, hvor mange forskellige blade der kan lægges i rækkefølge i en arbejdsgang, det mest almindelige antal stationer er fra 12 til 30.

Maskinerne er dyre og har en stor kapacitet. Produktionen fra 5 - 6 trykmaskiner vil nemt kunne behandles i een sortermaskine. D.v.s, at man før en anskaffelse alvorligt bør overveje, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt at sende sorteropgaver til et bogbinderi, som har betydelig større mulighed for at udnytte og dermed forrente en så dyr maskine.

Beslutter, man sig til at anskaffe en sortermaskine, bør man sikre sig, at den har automatisk kontrol for både manglende ark og for mange ark.

Til mange maskiner kan kobles false- og hæfteaggregater, så tryksagen - bortset fra eventuel renskæring - kommer færdig ud af maskinen.

4.5.1.2 Sortermaskiner der tilkobles en trykmaskine

Disse maskiner er beregnet til brug ved en ganske bestemt produktion, nemlig mange opgaver sammensat af mange forskellige sider i små oplag.

Maskinerne er opbygget som høje smalle skabe med tætsiddende hylder. Under trykningen afleveres eet tryk på hver hylde, som maximalt kan rumme ca. 100 ark, hvilket altså er grænsen for antal sider pr. opgave. Oplagsstørrelsen begrænses af antal hylder. Der kan til systemet kobles flere skabe, som under trykningen automatisk rykker på plads. Også disse maskiner er dyre, og kun en meget ensartet stor produktion kan berettige anskaffelsen heraf.

4.5.2 Andre maskiner til færdiggørelse

Skæremaskiner findes i mange størrelser og med flere eller færre faciliteter. Behovet i et hustrykkeri vil som regel være tilgodeset med en enkel opbygget, solid mindre maskine.

Luftbæring af papirstød er unødvendig til de små formater, og elektronisk styring af formatskift er ligeledes overflødig.

Et rystebord, der sikrer ligestødning af arkene før næste proces, kan være praktisk og koster ikke mange penge.

En perforermaskine, der almindeligvis kan omstilles til bukning, er en mulighed for hustrykkerier med specielt behov.

Fremstilles mange løsblade kan en hulboremaskine blive aktuel, eventuelt en maskine som foretager flere boringer i een arbejdsgang, det vil sikre ens hulafstande på alle oplag.

Endelig kan en ryglimningsmaskine komme på tale. Her bør man være opmærksom på, at de billigste maskiner blot foretager en slags bloklimning, hvor der er en vis risiko for, at bladene løsner sig ved lidt hårdhændet behandling. En større holdbarhed opnås ved forudgående fræsning af ryggen, men maskiner hertil er ret kostbare. Behandling i et bogbinderi vil almindeligvis være at foretrække fremfor den betydelige investering.

5. Hustrykkeriets arbejdsopgaver

5.1 Blanketter

5.1.1 Blanketudformning

Blanketter skal udformes, så de er tilpasset rutiner og arbejdsmetoder f.eks. vedrørende udfyldning, efterbehandling, fordeling, forsendelse, aflæsning og arkivering, fordi en svaghed ved en blanket vil optræde, hver gang et eksemplar tages i brug. F.eks. kan et manglende fortrykt adressefelt til brug ved forsendelse i rudekonvolut bevirke ekstra adresseudskrivning på en konvolut med risiko for ilægning af et forkert dokument. Blanketudformningen er derfor en afgørende faktor, når opgaverne skal løses rationelt.

Som grundlag ved fremstilling af blanketter henvises til Dansk Standard

DS 910 Metriske papirformater til kontorbrug. Færdigformater.

Størrelser, anvendelser og betegnelser efter

brugsform.

DS 912.1 Blanketter. Basismål og linjenet

DS 912.2 Blanketter. Grundlæggende detaljer

DS 914 Konvolutter

DS 2330 Metriske formater. Teoretisk grundlag. Formatserier

A-G og særformater m.v.

Ovennævnte standarter vedrørende blanketter og konvolutter er under omarbejdelse, og nye udgaver forventes at foreligge i løbet af 1987.

5.1.2 Blanketformater

Til statens blanketter i ark anvendes formater inden for det metriske systems A-række.

Ved blanketter leveret i blokke eller blanketsæt, skal det afrevne format være i et A-format.

De almindeligste blanketformater - inden for A-rækken - er med A4 som det mest anvendte

A4 = 210 x 297 mm A5 = 148 x 210 mm A6 = 105 x 148 mm

5.1.3 Konstruktion af blanketter

Statens Informationstjeneste yder konsulentbistand ved konstruktion afblanketter og blanketsystemer.

Som hjælpemiddel for de institutioner, der selv vil udarbejde layout eller reproklart materiale til blanketter, har Direktoratet for statens indkøb udarbejdet et konstruktionsark i format A4. Arket kan anvendes ved konstruktion af blanketter i formaterne A4, A5 og A6.

Konstruktionsarket leveres i blokke a 50 ark med tilhørende vejledning. Blokkene kan rekvireres hos Statens Informationstjeneste (bestillingsnummer ST 34).

Basismål for konstruktion af blanketter efter Dansk Standard er

Højdeinddeling: Linjeafstand = 4,24 mm (1/6 inch)

Breddeinddeling: Typeafstand = 2,54 mm (1/10 inch).

Ved konstruktion af blanketter, som er beregnet til udfyldning med håndskrift, benyttes samme basismål og principper som ved konstruktion af blanketter til udfyldning på maskine. Håndskrift kræver ofte mere rummelige rubrikker end maskinskrift, og det anbefales derfor som minimum at benytte dobbelt linjeafstand svarende til 8,48 mm (2/6 inch).

Inden en blanket konstrueres, skal man nøje vurdere formål, informationsindhold, opbygning og blankettens anvendelse. Denne vurdering bør ske i samarbejde med brugerne af blanketten.

5.1.4 Rentegning af blanketter (originalfremstilling)

De før nævnte konstruktionsark er trykt med en lys blå farve som ikke kommer med ved den efterfølgende reproduktion.

Man kan derfor tegne de nødvendige streger - helst med tusch - og indskrive teksterne på en skrivemaskine. På grund af den begrænsede plads vil det dog ofte være hensigtsmæssigt at skrive teksterne samlet på et ark, nedfotografere dem, klippe dem ud og klæbe dem ind på plads.

Kanterne vil som regel ikke kunne ses, men man kan yderligere sikre sig ved overklæbning med tynd, mat, speciel tape. Endelig kan teksterne fremstilles med bogtrykskrift hos en satsleverandør og klæbes på plads efter udklipning.

5.1.5 Papir

Til enkeltblanketter bør almindeligvis anvendes genbrugspapir - miljøpapir - i 80 g/m2. Ved fremstilling af blanketsæt med engangskarbon imellem må der tages hensyn til, at der skal kunne opnås gennemskrift på alle blade, det vil sige, at der ved fremstilling af sæt på mere end 2 blade som regel må anvendes en tyndere papirkvalitet, for eksempel 60 g/m2.

Blanketsæt kan også fremstilles på selvkopierende papir, hvorved indsætning af engangscarbon undgås.

5.1.6 Trykfarve

Til statens blanketter anvendes almindeligvis sort trykfarve, som giver den bedste læselighed. En anden farve end sort kan dog anvendes i tilfælde, hvor det vil forbedre blankettens funktion. Som eksempel kan nævnes, at man ofte vælger at anvende blanketgrøn farve i de tilfælde, hvor den fortrykte tekst er kendt af brugeren. Anvendelse af blanketgrønt tryk bevirker, at de udfyldte informationer fremtræder tydeligere og derved letter aflæsningen.

5.1.7 Samling i sæt

Ved samling af blanketter i sæt kan man ved små oplæg lægge det trykte oplag af de enkelte blade på et bord, i den rækkefølge de skal samles, og derefter manuelt samle et sæt ad gangen. Hvis der skal eengangskarbon imellem, må man sørge for, at dette samles samtidig med blanketterne.

Oplag af blanketsæt skal ikke være ret stort, før det med fordel kan samles i et bogbinderi. Institutioner, som har mange opgaver med samling af blade, råder i mange tilfælde selv over maskiner til arksamling.

5.2 Publikationer

Publikationer er et vidt begreb, som spænder fra tryksager på nogle få sider til tykke bøger.

5.2.1 Format

Publikationer trykkes sjældent i større format end A4 (210 x 297 mm).

Statens institutioner bør benytte formaterne fra Dansk Standards metriske system: A5 (148 x 210 mm), A4 (210 x 297 mm) eller specialformatet AS5 (168 x 237 mm).

5.2.2 Tekstfremstilling

Fremstilling af tekst kan ske på mange forskellige måder, hvoraf nogle kan kombineres. Fælles for de fleste metoder er, at der fremstilles et forlæg på papir, som i fagsprog kaldes en »original«. Det er vigtigt, at originalen er så tydelig, som det er praktisk muligt, idet der som regel må regnes med, at aftrykkene ikke bliver så skarpe som originalen. Den største del af et hustrykkeris opgaver er i små oplag, og med korte leveringstider. Både af økonomiske og tidsmæssige grunde er originalerne derfor næsten altid maskinskrevne. Originalmaterialet skal udformes, så tryksagen bliver let læselig og overskuelig. Dette får også en tryksag til at se pænere ud.

5.2.2.1 Skriveregler

Det er vigtigt, at skriften på originalen står skarpt og sort. Dette opnås ved at benytte eengangsfarvebånd, og ved at rense skrivemaskinens eller printerens typer med jævne mellemrum. Maskiner med elektrisk anslag er bedst egnede, idet de giver et mere ensartet skriftbillede.

Mindre rettelser i originalen kan foretages som rettelser i breve. Drejer det sig om hele stykker, kan rettelsen ske ved overklæbninger med nye stykker, eller overflødige stykker kan klippes bort og teksten rykkes sammen. Kanterne, der fremkommer ved overklæbninger og lignende, kan som regel ikke ses ved den videre produktion, men man kan yderligere sikre sig ved overklæbning med tynd, mathvid tape.

5.2.2.2 Valg af skrifttype

Før skrivningen begyndes, må det besluttes om skriften skal gengives i hel størrelse, eller om den skal fotograferes i ændret størrelse. I praksis vil der ved ændret størrelse næsten altid være tale om nedfotografering. Skriften bør ikke vælges for spinkel, og dette gælder især, hvis den senere skal nedfotograferes.

Efterfølgende er vist eksempler på en spinkel og en kraftigere skrift. De er gengivet først i hel størrelse, og derefter nedfotograferet til 71 pct. tørrelse.

5.2.2.3 Tekstens placering på arket

Tekstens bredde og højde skal have et korrekt forhold til det sideformat, man vil benytte, og den skal være placeret ens på alle siderne. Der er desuden en række forhold at tage i betragtning, som det fremgår af vejledningens side 48. Her er en gengivelse af en skrivevejledning, som hører til manuskriptark, der forhandles af Statens Informationstjeneste. Arkene har en lys blå indstregning, som afgrænser skrivefeltet. Indstregningen kommer ikke med ved den senere mangfoldiggørelse. Der findes 3 slags manuskriptark med forskellige indstregninger. De passer til forskellige formater og nedfotograferingsgrader. Først må tryksagens færdige format og nedfotograferingsgrad fastsættes. Derefter kan nummeret på det rigtige manuskriptark findes i vejledningens fortegnelse over lagerførte manuskriptark.

5.2.2.4 Paginering

Det er nemmest at anbringe pagina (sidenummeret) midt for teksten, over eller under denne. Foretrækker man at paginere, så tallet står ved den udvendige margen i den færdige bog eller hæfte, skal alle ulige pagina stå i højre side af originalarket, og alle lige pagina i venstre side. Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i skrivevejledningen på side 48.

5.2.2.5 Linjelængder og linieafstande

(Udgået)

5.2.2.6 Overskrifter

Ved maskinskrivning markeres overskrifter som regel ved en understregning. Der skal altid være en blank linje mellem en overskrift og det forudgående afsnit. Overskrifter kan placeres i venstre forkant, eller over tekstens midte. Det sidste er mere vanskeligt at udføre, og det har ingen positiv indvirkning på læseligheden.

Det kan somme tider være ønskeligt at gøre opmærksom på, om en overskrift er mere eller mindre betydningsfuld. Det gøres ved at placere den efterfølgende tekst på forskellig måde, men som allerede nævnt skal der altid være en blank linje over en overskrift.

Hovedafsnit

En blank linie imellem overskrift og efterfølgende tekst giver overskriften større vægt. Der skal ikke være punktum efter overskriften.

Underafsnit

En overskrift får mindre vægt, hvis teksten følger i næste linie.

Fremhævelse. Her fortsætter teksten i samme linie som »overskriften«. Det er den mindst betydningsfulde type »overskrift«.

Overskrifter med versaler (store bogstaver) bør undgås, da de er vanskelige at læse. Det gælder især for overskrifter med spærrede versaler.

OVERSKRIFTER MED VERSALER

OVERSKRIFTER MED SPÆRREDE VERSALER

5.2.2.7 Andre skrifttyper

I visse tilfælde forekommer en skrivemaskineskrift måske ikke markant nok. Det kan f.eks. være til omslag, titelblade eller overskrifter. I det efterfølgende vises forskellige løsninger. Drejer det sig om overskrifter, skrives de på selvstændige ark, fotograferes evt. til ændret størrelse, skæres til, og klæbes på plads i originalen. Hvis der er tale om et større antal overskrifter, kan det medføre en betydelig fordyrelse af originalmaterialet.

Opfotograferet skrivemaskine-skrift.

Ved et lille behov kan man anvende gnidebogstaver, som findes i ark i mange variationer. De kan købes i forretninger, der handler med tekniske tegneartikler. Afoptiske grunde bør man undgå brug af versaler. Det kræver omhu at få gnidebogstaver til at stå på linje.

Gnidebogstaver

Ved et behov for et større antal overskrifter kan det være hensigtsmæssigt at bruge typografisk sats. Opsætning af sådanne overskrifter kan købes hos en af de grafiske virksomheder, der har specialiseret sig i fotosats.

Typografisk sats

Der findes specielle maskiner på markedet til fremstilling af store skrifttyper. De simpleste kan kun gengive skrift i en ret stor størrelse, som derefter må fotograferes til ønsket størrelse. Endelig findes der avancerede og dyre maskiner, der kan arbejde i flere størrelser. Maskinerne er langsomme at arbejde med, og de er kun økonomisk fordelagtige, hvis der på årsbasis er et stort behov, og hvis dette behov er jævnt fordelt over året. Hvis begge betingelser ikke kan opfyldes, er de ovenfor nævnte løsninger at foretrække.

5.2.2.8 Fotograferingsforhold

Nedfotografering af maskinskrevne manuskripter til formaterne A5 eller AS5 kan være hensigtsmæssig og besparende. Det er en fordel, hvis sider, der skal nedfotograferes, er skrevet på særlige manuskriptark med blå hjælpestreger, som er omtalt under pkt. 5.2.2.3, idet man derved sikrer det rigtige forhold mellem teksten og bogsiden.

5.2.2.9 Illustrationer

Illustrationer kan opdeles i 2 hovedgrupper: »stregbilleder« og »rasterbilleder« som almindeligvis kaldes »autobilleder«.

Stregbilleder er alle former for tegnede illustrationer, geometriske tegninger, diagrammer og vignetter. Stregbilleder kan indklæbes og reproduceres sammen med den øvrige tekst, eventuelt efter særfotografering til anden størrelse.

Autobilleder er typisk gengivelse af fotografier. Hvis et fotografi skal gengives i en tryksag, skal der indlægges et raster som opdeler fotografiet i en mængde små punkter. Dette kræver en særlig reprografisk optagelse. Hvis billedet skal gengives sammen med tekst, må teksten fotograferes for sig. Autooptagelsen monteres derefter ind på plads i filmen med tekst, hvorefter trykpladen kan fremstilles. Autooptagelsen kan også fremstilles på fotopapir i stedet for film. Optagelsen kan så klæbes på plads i originalen, hvorefter tekst og billed kan fotograferes under eet.

Det vil almindeligvis være for kompliceret, og dermed for dyrt, for et almindeligt hustrykkeri at arbejde med reprografiske optagelser af autobilleder.

I tilfælde, hvor man kan anvende et billede fra en avis, tidsskrift, bog eller lignende, vil dette almindeligvis kunne bruges direkte ved opklæbning på originalen i lighed med stregbilleder, idet der allerede er indlagt raster i billedet ved den første trykning. For at opnå et nogenlunde godt resultat vil det dog være en betingelse, at der ikke er anvendt for fint et raster.

5.2.2.10 Tryk til kant

Hvis man ønsker, at trykket skal gå helt ud til papirkanten, er det nødvendigt at trykke på et papirformat, som er større end det færdige format, og efter trykningen beskære papiret. Benyttes papir i det færdige format, vil der ikke være plads til de gribere, der skal fastholde arket under trykningen, og på de andre kanter vil det medføre afsmitning.

5.2.2.11 Udskilning af farver

Hvis man ønsker at trykke flere farver på en side, må der laves en original - og derefter en trykplade - til hver farve. Afhensyn til pasningen på de færdige tryk er det vigtigt, at der påføres pasmærker, hvilket som regel gøres med to kryds i hjørnerne. Pasmærkerne kan fjernes ved beskæring af de færdige tryk eller ved at slette dem på trykpladen, efter at maskinen er indstillet efter dem.

Hvis farverne skærer hinanden - f.eks. en rød kurve i et sort koordinatsystem - sker udskilningen lettest ved at lægge et gennemsigtigt materiale over tegningen. Der tegnes derefter een original, som kun indeholder koordinatsystemet, og en anden original, som kun indeholder kurven.

Ved staffagefarver, d.v.s. når en rubrik eller et stykke tekst ønskes fremhævet med en afvigende bundfarve, anvendes samme fremgangsmåde for at få staffagefarverne placeret korrekt i forhold til tekst m.v.

5.2.2.12 Udskydning margenforhold

De fleste tryksager fra et hustrykkeri består af A4 ark, der er hæftet med en hæfteklamme i øverste venstre hjørne. Ved sådanne opgaver skal man naturligvis sørge for, at teksten er placeret pænt på siderne, og at margenforholdet er ens på alle siderne.

Hvis der skal fremstilles hæfter eller bøger for eksempel i format A5, vil dette typisk ske ved, at der i en A4-maskine trykkes 2 sider ad gangen. Man skal derfor være opmærksom på, hvilken udskydning af siderne der skal anvendes, det vil sige, hvilke sider der skal monteres ved siden af hinanden og trykkes sammen. Dette finder man lettest ud af ved at lave en såkaldt dummy, det vil sige false nogle blanke ark og samle dem, som det skal ske med den færdige tryksag. Ved at påføre sidetal kan man se, hvilke sider der skal stå ved siden af hinanden.

I tilfælde, hvor der ikke skal foretages falsning, men hvor arkene blot skal samles i rækkefølge, kan man halvere optagningsarbejdet ved at udskyde siderne (placere dem parvis), så man efter samling kan overskære arkene, og placere den ene halvdel ovenpå den anden.

Det er vigtigt, at siderne placeres, så der er det rigtige margenforhold, og at det er ens på alle sider. Dette sikres bedst ved, at man ved fremstilling af originalmaterialet anvender de rigtige skriveark, samt at man opklæber disse på monteringsark, som ved fotografering til pladefremstilling skal placeres til samme anlæg.

5.2.2.13 Papir

Til tryksager, der fremstilles i statens hustrykkerier anvendes almindeligvis genbrugspapir - miljøpapir.

Indkøb af papir er omfattet af statens centrale indkøbsordninger.

5.2.2.14 Trykfarve

Til statens tryksager anvendes almindeligvis sort trykfarve, idet det giver den bedste læselighed. I ganske særlige tilfælde kan anvendelse af en anden farve end sort, eller brugen af en ekstra farve, dog lette forståelsen af indholdet. I sådanne tilfælde skal man sætte den effekt, som derved opnås, i forhold til de omkostninger, som det medfører i trykningen.

5.2.2.15 Efterbehandling

Hjørnehæftning. Den mest almindelige efterbehandling af tryksager fra et hustrykkeri er, at klammehæfte de samlede ark med en enkelt klamme i øverste venstre hjørne.

Sidehæftning. Her hæftes med 2 eller 3 klammer i arkenes venstre side. Denne hæftning er solid, men giver et dårligt oplukke.

Ryghæftning. Arkene falses og lægges ind i hinanden, hvorefter de klammehæftes igennem ryggen. Metoden er solid og giver et godt oplukke. jo flere sider hæftet rummer, des mere vil det »gabe«, og metoden bør derfor ikke bruges til hæfter på mere end 64 sider. Metoden forudsætter, at der trykkes flere sider på hvert ark, f.eks. 4 A5 sider på 1 A4 ark.

Limning af en publikation benyttes, når bladene ligger trykt som enkeltblade. Ryggen fræses ujævn og påføres lim. Ved tykke bøger er metoden økonomisk, og den er rimelig solid til papir, som ikke er for svært og stift. Desuden indebærer metoden, at papir af forskellig farve kan anbringes nøjagtigt, hvor man ønsker det, det gælder f.eks. skilleblade i afvigende farve. Oplukket er godt, men for hård behandling kan forårsage, at blade løsner sig.

Spiralhæftning eller en af de talrige plastikkam-løsninger kan også benyttes. Det giver en solid hæftning med helt plant oplukke.

6. Driftsøkonomi

Dette afsnit er udarbejdet i overensstemmelse med administrationsdepartementets vejledning i udbud af statslige driftsopgaver af 11. august 1984, j.nr. 84-41-1.

Ifølge vejledningen skal et hustrykkeris omkostninger beregnes sådan, at der kan foretages en sammenligning med omkostningerne ved at få arbejdet udført hos private trykkerier. Moms skal ikke medregnes, da den tilbagebetales i de tilfælde, hvor arbejdet købes hos private trykkerier.

Omkostningerne skal beregnes, så de viser, hvad det koster at opretholde hustrykkeriet på længere sigt. Denne regel får især betydning for forrentning og afskrivning af investeringer i maskiner og anlæg.

6.1 Omkostningsarter

Omkostninger deles i følgende 8 grupper

Materialer

Køb af arbejde hos underleverandører

Løn

Reparationer og vedligeholdelse

Administration

Lokaler

Forrentning og afskrivning

Leje og leasing

Materialer

Omfatter alle materialer, som bruges i produktionen, herunder papir, trykplader og -mater, film, fotopapir, kemikalier, trykfarve, rense- og smøremidler m.v.

Køb af arbejde hos underleverandører

Omfatter de dele af arbejdet på en tryksag, som købes hos en underleverandør, f.eks. fotosætning, perforering, falsning, hæftning, skæring m.v.

Løn

Omfatter løn inkl. overarbejde, søgnehelligdagsbetaling og sygedagpenge. Desuden andre lønafhængige omkostninger, som f.eks. feriepenge, bidrag til pensionsordninger, Arbejdsmarkedets tillægspension, Arbejdsmarkedets uddannelsesfond og Lønmodtagernes Garantifond.

Reparationer og vedligeholdelse

Omfatter reparationer og serviceeftersyn, evt. i form af servicekontrakter.

Administration

Omfatter løn til administrativt personale, som direkte er tilknyttet hustrykkeriet, f.eks. ledere. Desuden udgifter til en række funktioner, som oftest er fælles med andre dele af institutionen, f.eks. kantine, bogholderi, forsendelse, omstillingsbord og overordnet administration.

Der må foretages et skøn over, hvor store andele af de fælles udgifter, der skal henføres til hustrykkeriet.

Lokaler

Omfatter husleje (evt. beregnet) for produktions- og lagerlokaler, inkl. varme, rengøring og el-forbrug.

Forrentning og afskrivning

Beregnes ud fra investeringer i maskiner, inventar og anlæg. Til anlæg hører f.eks. bygningsændringer, udsugningsanlæg og særlige installationer til vand og el.

Investeringer regnes lig med anskaffelsesprisen for et nyt anlæg/maskine, svarende til det eksisterende. Beløbet bliver derved et udtryk for den kapital, der mere permanent skal bindes for at gøre produktionen mulig. Anvendelsen af nyanskaffelsespriser medfører, at investeringen opskrives i takt med inflationen. Dette kompenseres ved, at rentefoden ikke skal være den nominelle rente, men den af finansministeriet fastsatte samfundsøkonomiske kalkulationsrentefod, hvor inflationen er fratrukket.

Levetiden er den periode, hvori anlægget/maskinen - under hensyn til dets karakter og udgifter til reparation og vedligeholdelse - skønnes at ville blive anvendt i produktionen. Denne »økonomiske« levetid vil normalt være en del kortere end den fysiske levetid.

Forrentning og afskrivning (anlægsomkostninger) beregnes som den årlige ydelse af et annuitetslån af samme størrelse som anlæggets/ maskinens værdi, og med samme levetid. Beløbene kan beregnes efter nedenstående tabel.

Årlige anlægsomkostninger pr. 1.000 kr. anlægsværdi ved forskellige levetider og rentesatser*)

Rente Levetid 5 pct. 7 pct. 9 pct. 11 pct. 1 år 1.050,00 1.070,00 1.090,00 1.110,00 2 år 537,81 553,09 568,47 583,93 3 år 367,21 381,05 395,06 409,21 4 år 282,01 295,23 308,67 322,33 5 år 230,98 243,89 257,09 270,57 6 år 197,02 209,80 222,92 236,38 7 år 172,82 185,55 198,69 212,22 8 år 154,72 167,47 180,67 194,32 9 år 140,69 153,49 166,78 180,60 10 år 129,51 142,38 155,82 169,80

*) Beregnet som annuitetslån med årlig rentetilskrivning efter følgende formel

(1 plus r)n

a = K gange r gange

(1 plus r)n - 1

hvor a = annuiteten, K = investeringen

r = renten n = levetiden

Eksempel

En A4 trykmaskines nyanskaffelsespris er 89.000 kr. Den forventede levetid er 5 år, og den samfundsøkonomiske kalkulationsrentefod sættes i dette eksempel til 7pct. Efter tabellen er den årlige forrentning og afskrivning 243,89 kr. for hver 1.000 kr. investeret.

Den årlige forrentning og afskrivning for trykmaskinen bliver

89.000 gange 24 = 21.706 kr. 1.000

Leje og leasing af produktionsudstyr

Juridisk set er leasing en form for leje. Der skelnes mellem finansiel

leasing og operationel leasing.

Ved finansiel leasing går aftalen typisk ud på, at leverandøren/ leasingselskabet finansierer anskaffelsen af et driftsaktiv. Leasingperioden svarer til aktivets beregnede teknisk - økonomiske levetid. I leasingperioden er aftalen uopsigelig.

Finansministeriets Budgetvejledning 1979 tillader principielt ikke, at statens institutioner indgår forpligtelser ud over det finansår, man har bevillinger til. Finansiel leasing kan derfor ikke bruges, uden at der er tilvejebragt et særligt grundlag herfor.

Både ved operationel leasing og leje går aftalen typisk ud på, at leverandøren/leasingselskabet i en periode, der er kortere end driftsaktivets teknisk-økonomiske levetid, stiller dette til rådighed mod et månedligt vederlag. Budgetvejledningen forhindrer ikke aftaler om operationel leasing eller leje, der ikke går ud over det enkelte finansår.

For hustrykkerier vil der som regel være tale om leje af kopimaskiner. Det månedlige vederlag kan være delt op i grundleje, serviceafgift og kopiafgift.

Grundleje henføres under leje og leasing af produktionsudstyr.

Serviceafgift henføres under reparationer og vedligeholdelse.

Kopiafgift henføres under materialer, idet afgiften dækker forbruget af tonerpulver og -væske m.m.

6.2 Eksempel på beregning af omkostninger for et år

For omkostninger, hvor der foreligger faktura, er det fakturabeløbet eksklusive afgift, der skal bruges.

Materialer

Der er brugt for i alt 364.000 kr. materialer.

Køb af arbejde hos underleverandører

Der er købt for 36.000 kr. fotosats.

Løn

Der er ansat 6 teknikere a 140.000 kr., og 1 leder a 168.000 kr. i årsløn. Lederen bruger 60pct. af sin tid på administrativt arbejde, og 40pct. på deltagelse i selve produktionen.

Løn til teknikere, 6 gange 140.000 = 840.000 kr.

Løn til leder 168.000

minus 60 pct. til administration 100.800

40 pct. til deltagelse i produktionen 67.200 67.200 kr.

Løn i alt 907.200 kr.

Reparation og vedligeholdelse

Der er betalt serviceabonnementer på 16.400 kr., samt 7.200 kr. til div. reparationer. I alt 23.600 kr.

Administration

Hustrykkeriet er pålagt et bidrag på 156.000 kr. til fælles funktioner. Hertil lægges 100.800 kr. fra »løn« i alt 256.800 kr.

Lokaler

Udgiften til lokaler er fastsat til 59.000 kr. indkl. varme, rengøring og el.

Forrentning og afskrivning

Kalkulationsrenten sættes til 7 pct. For forenklingens skyld er alle forventede levetider sat til 5 år.

Antal Benævnelser Anskaf. pris Forr. og afskrivn. 4 Trykmaskiner 360.000 kr. 87.800 kr. 1 Pladeautomat 32.000 kr. 7.804 kr. 1 Kamera 34.000 kr. 8.292 kr. 1 Fremkaldemaskine 9.000 kr. 2.195 kr. 1 Sortermaskine 160.000 kr. 39.023 kr. 1 Skæremaskine 45.000 kr. 10.975 kr. 2 Hæftemaskiner 15.000 kr. 3.658 kr. 1 Falsemaskine 8.000 kr. 1.951 kr. 1 Hulboremaskine 4.000 kr. 976 kr. 1 Limindbindingsmaskine 60.000 kr. 14.634 kr. Div. inventar og småmaskiner 35.000 kr. 8.536 kr. Udsugningsanlæg 40.000 kr. 9.756 kr. I alt 802.000 kr. 195.600 kr.

Leje og leasing af produktionsudstyr

Der er en kopimaskine med en grundleje på 12.600 kr. om året. Grundlejen henføres til leje og leasing, mens serviceafgift er henført til reparationer og vedligeholdelse og kopiafgift til materialer.

Resume: Driftsregnskabet for et år ser herefter sådan ud: Materialer 364.000 kr. Køb af arbejde hos underleverandører 36.000 kr. Løn 907.200 kr. Reparationer og vedligeholdelse 23.600 kr. Administration 256.800 kr. Lokaler 59.000 kr. Forrentning og afskrivning 195.600 kr. Leje og leasing 12.600 kr. Omkostninger i alt 1.854.800 kr.

7. Hustrykkeriets lønsomhed

I dette afsnit vurderes et hustrykkeris forhold udelukkende ved hjælp af økonomiske analyser. En teknisk indsigt er ikke nødvendig.

Der lægges alene vægt på at konstatere, om investeringer og driftsomkostninger står i et rimeligt forhold til værdien af de producerede tryksager. En anvendelig malestok for værdien er den pris, man kunne have købt tryksagerne for hos private trykkerier.

Det er vanskeligt at skabe sig et overblik over de økonomiske konsekvenser ved etablering, opretholdelse eller udvidelse af et hustrykkeri. Det vil derfor være en fordel at give en bestemt medarbejder det økonomiske ansvar for institutionens tryksagsfremstilling. Med dette ansvar må følge kompetencen til at give retningslinjer for leveringstider, så bestilleren kan indrette afleveringstidspunktet for sine manuskripter efter disse. Der må desuden være kompetence til at prioritere opgavernes rækkefølge. Denne prioritering kan være vanskelig, da nogle bestillere ofte vil betragte deres egne opgaver som vigtigere og mere hastende end andres.

Den ansvarlige kan komme ud for, at der er en uoverensstemmelse mellem de behov, institutionen har m.h.t. sin tryksagsfremstilling, og de behov hustrykkeriet må have opfyldt, for at kunne gennemføre en økonomisk forsvariig produktion.

7.1 Institutionens behov

Institutionens behov er at få en ofte stærkt svingende mængde tryksager fremstillet hurtigt. I perioder med stort behov opstår der spidsbelastninger. De kan opstå tilfældigt, eller de kan være forudsigelige. F.eks. har undervisningsinstitutioner som regel store spidsbelastninger før et semesters start.

7.2 Hustrykkeriets behov

Der er tale om en ret ukompliceret produktion bestående af ensartede operationer og begrænset af maskinhastigheder. En produktion forløber økonomisk set bedst, hvis den forløber jævnt, og har en sammensætning og et omfang, som passer til kapaciteten. En forøgelse af en sådan produktion er kun mulig i begrænset omfang, da det må ske ved, at spildtider og pauser nedskæres. En nedsættelse af produktionen, f.eks. på grund af manglende arbejde, kan derimod finde sted, lige til der ikke er nogen produktion. Resultatet er perioder med tomgang, og da langt størsteparten af et hustrykkeris udgifter er løn og faste omkostninger, har tomgangsperioder en betydelig negativ indvirkning på den totale økonomi.

Man bør også være opmærksom på, at hustrykkeriets kapacitet nedsættes, når medarbejderne har ferie eller er syge. Dette kan også være årsag til spidsbelastninger. Hvis en formindsket kapacitet falder sammen med et stort behov, forstærkes problemerne.

Et givet hustrykkeris kapacitet er altså af en ret konstant størrelse, der kun varierer som følge af interne forhold som f.eks. det nævnte - og uundgåelige - fravær blandt medarbejderne, reparation og service på maskinerne m.m.

7.3 Afvejning af behov, institution/hustrykkeri

Det vil næsten altid blive hensynet til institutionens behov, der kommer i første række, da bestillerne skal bruge deres tryksager til en bestemt tid. Overskridelse af tidsfrister medfører gener for institutionens virke og beklagelser fra bestillerne. Bestillerne bør dog være opmærksomme på, at enhver tryksag har en gennemløbstid. Aflevering af manuskripter til mangfoldiggørelse bør afpasses efter denne gennemløbstid. Det bør desuden tilstræbes, at manuskripter afleveres i så god tid, at evt. perioder med ledig kapacitet kan udnyttes.

Det må anses for rigtigt, at rekvirenternes behov kommer i første række, da tryksagsfremstilling ikke kan være en institutions hovedopgave. For hustrykkeriet får det imidlertid ofte den konsekvens, at en rentabel produktion vanskeliggøres.

7.4 Konsekvenser for hustrykkeriet

Enhver spidsbelastning kan naturligvis klares af et hustrykkeri, forudsat at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. Det er imidlertid kostbart at have et produktionsapparat, som kun kan udnyttes fuldtud i perioder, mens det i andre perioder ligger mere eller mindre uvirksomt hen. Det er almindeligt, at dette erkendes, og at tilgangen af ressourcer standses, før det maksimale serviceniveau nås. Det er et kompromis, som medfører, at omkostningerne alligevel bliver for store, og at der alligevel bliver periodiske vanskeligheder med leveringstider.

Den dyreste ressource er arbejdskraft, som igen stiller krav til antallet afmaskiner og størrelsen af lokaler m.m. Det vil derfor være naturligt at søge at rationalisere, f.eks. ved at anskaffe de hurtige automatiserede maskiner, som især er udviklet i de senere år. Dette gælder både offsetmaskiner og kopimaskiner.

Disse maskiner er meget produktive, men da de også er meget dyre, medfører anskaffelse heraf store omkostninger til forrentning og afskrivning. Inden en sådan maskinanskaffelse, må man være opmærksom på, om produktionen er af en sådan størrelse, at den kan bære disse omkostninger.

7.5 Ekstern produktion

Det bør undgås, at et hustrykkeris kapacitet øges udover det jævne, daglige behov, og spidsbelastninger bør derfor klares af private trykkerier.

Den traditionelle grafiske branche har - med sine høje startomkostninger og kvalitetskrav - vanskeligheder ved at levere små oplag med en lavere grafisk kvalitet, på kort tid og til en rimelig pris.

Den tekniske udvikling har imidlertid medført, at der er etableret mange trykkerier - de såkaldte lyntrykkerier som har specialiseret sig i den slags opgaver. Der er i disse lyntrykkerier en stor samlet kapacitet, som en institution kan trække på efter behov. Direktoratet for statens indkøb har indgået rammeaftaler med et antal lyntrykkerier. Priserne er faste, og det er rimeligt let for en institution selv at beregne prisen for en given tryksag.

Der er hermed åbnet mulighed for, at en institution på forhånd kan beregne, hvad det ville koste den at købe sine tryksager fremfor at fremstille dem selv.

7.6 Egenproduktion eller køb

Da institutionerne som hovedregel kun skal foretage egenproduktion aftryksager i det omfang, det er økonomisk fordelagtigt, må man mindst en gang om året vurdere, hvorvidt det kan betale sig selv at fremstille tryksager i eget hustrykkeri, eller det vil være mere fordelagtigt at købe tryksagerne fra private trykkerier.

Til brug for denne vurdering må man sammenligne prisen for køb af tryksagerne fra private trykkerier med de omkostninger, der er forbundet med selv at fremstille de samme tryksager. I dette kapitel gives anvisning på, hvordan en sådan sammenligning kan foretages.

7.6.1 Egenproduktion

Omkostningen ved egenproduktion opgøres i henhold til afsnittet om driftøkonomi og i overensstemmelse med de faktiske forhold.

For at få et klart overblik over forholdene må det anbefales at analysere et helt års produktion.

7.6.2 Køb

Ved køb bør man naturligvis vælge den fordelagtigste løsning for hver enkelt opgave eller opgavetype.

For den kategori af tryksager som almindeligvis fremstilles i et hustrykkeri, det vil sige forholdsvis ukomplicerede tryksager i format A 4 eller mindre, som skal trykkes i et lille oplag, vil man med fordel kunne anvende en af rammeaftalens leverandører.

Ved større oplag, eller hvor der er tale om tryksager, som af andre grunde ikke er egnede til fremstilling i små offsetmaskiner, bør man indhente tilbud fra private trykkerier. Man skal her være opmærksom på, at ikke alle trykkerier er lige velegnede til at fremstille alle typer aftryksager. Det gælder derfor om at finde frem til de trykkerier, som er bedst egnede til at fremstille de enkelte tryksager til en konkurrencedygtig pris.

7.6.3 Opgørelse af produktionsværdi

Vælger man selv at fremstille en given tryksag, kan dens produktionsværdi fastsættes ud fra de ovennævnte metoder, det vil for mindre tryksagers vedkommende sige rammeaftalens priser og for større tryksager indhentning af tilbud.

7.7 Oversigt over produktionsforløbet ved egenproduktion

Den beregnede værdi af tryksager bør sammentælles måned for måned, og på to måder.

1. Bestilt i måneden. Herved registreres brugernes behov i den pågældende måned.

2. Færdiggjort i måneden. Herved registreres produktionens værdi i den pågældende måned. Ved en undersøgelsesperiodes start kan der ligge noget delvist færdigt arbejde af en vis værdi, men det kan der også ved periodens slutning. Hvis der er tale om en kort undersøgelsesperiode, bør man foretage et skøn over disse værdier og lade dem indgå i den samlede omkostningsberegning. Hvis der er tale om en undersøgelsesperiode på et år, hvilket vil være at foretrække, vil unøjagtigheden være beskeden i forhold til den samlede værdi, og skønnet kan som regel udelades.

7.7.1 Sammenligning af omkostninger ved egenproduktion og køb

Hvis omkostningerne ved egenproduktion er lavere end de beregnede købsomkostninger, er hustrykkeriet - inden for beregningens nøjagtighed - rentabelt.

Det skal nævnes, at de beregnede købspriser er baseret på reproklart originalmateriale, og standardformaterne A4 og A5. Afvigelser herfra er omkostningsfordyrende, både ved køb og egenproduktion, og bør derfor så vidt muligt undgås.

Hvis omkostningerne ved egenproduktion er for store, bør det undersøges, hvad årsagen er. Et dårligt produktionsresultat skyldes ofte dårlig planlægning, med spidsbelastninger, kombineret med krav om korte leveringstider.

7.8 Eksempel

Et hustrykkeri har 5 medarbejdere. Driftsomkostningen for et år har været 1,5 mill. kr. Omkostningen ved køb af tryksagerne hos private leverandører er beregnet til 1 mill.kr. Der søges en forklaring på, at det har været 0,5 mill.kr. dyrere at fremstille tryksagerne i hustrykkeriet.

For at være rentabelt skal hustrykkeriet i gennemsnit producere for 125.000 kr. tryksager om måneden. Der produceres imidlertid kun for i gennemsnit 83.000 kr., svarende til institutionens behov. I forhold til køb har effektiviteten været

83.000 gange 100 = 66 pct.

125.000

Tryksagerne har kostet 50pct. mere end nødvendigt.

Hvis der er en varierende belastning af hustrykkeriet, må det antages, at udnyttelsen af ressourcerne varierer i takt hermed. Det kan konstateres ved måned for måned at sammeligne værdien af de tryksager, der er bestilt i måneden, med værdien af de tryksager, der er færdiggjort i måneden.

januar

Der er bestilt for 70.000 kr. tryksager, svarende til den præsterede produktions værdi. En rentabel produktion forudsætter imidlertid, at der fremstilles for 125.000 kr. tryksager. Der er således i januar måned et produktionsunderskud på 55.000 kr., opstået fordi der er for få bestillinger til at udnytte hustrykkeriets kapacitet.

70.000 gange 100 = 56 pct. 125.000 Effektiviteten er 5.000 Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 70.000 kr Produktionsunderskud 55.000 kr Effektivitet 56 pct.

Februar

Der er bestilt for 170.000 kr., og produceret for 140.000 kr. Egenproduktion har i denne måned været mere rentabel end køb, men der har også været tilstrækkeligt med opgaver at tage fat på. For 30.000 kr. tryksager må produceres i den følgende måned.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 140.000 kr Produktionsoverskud 15.000 kr Effektivitet 112 pct.

Marts

Der er bestilt for 140.000 kr., og der er overført for 30.000 kr. fra februar, i alt 170.000 kr. Der produceres for 120.000 kr., hvilket er rimeligt tilfredsstillende. For 50.000 kr. tryksager må produceres i næste måned. Både i februar og marts må der forudses problemer med leveringstider og prioritering af opgaverne.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 120.000 kr Produktionsunderskud 5.000 kr Effektivitet 96 pct

April

Der er bestilt for 60.000 kr., og der er overført for 50.000 kr. fra marts måned, i alt 110.000 kr. Det svarer til produktionen, og evt. problemer med leveringstider og prioritering overstås i løbet af april.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 110.000 kr Produktionsunderskud 15.000 kr Effektivitet 88 pct.

Maj

Der noteres igen et betydeligt tab, fordi der ikke er arbejde nok til at udnytte kapaciteten.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 55.000 kr Produktionsunderskud 70.000 kr

Effektivitet 44 pct.

Juni

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 70.000 kr Produktionsunderskud 55.000 kr

Effektivitet 56 pct.

Juli

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 60.000 kr Produktionsunderskud 65.000 kr

Effektivitet 48 pct.

Der har været afholdt ferier i trykkeriet, så der har været en nedsat kapacitet. Da der kun er bestilt for 60.000 kr. tryksager, har den nedsatte kapacitet ikke haft betydning for leveringerne.

August

Der er bestilt for 130.000 kr., men kun produceret for 90.000 kr. På baggrund af erfaringerne fra februar, marts og april, kunne der forventes en større produktion, da der ikke har været mangel på opgaver. En rimelig forklaring kan være, at der på grund af ferie og/eller sygdom har været en nedsat kapacitet. Hvis kapaciteten i august, f.eks. på grund af ferie, er nedsat til 70 pct. er produktionsresultatet acceptabelt. Det må så også accepteres, at for 40.000 kr. tryksager må vente med at blive produceret til næste måned.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 90.000 kr Produktionsunderskud 35.000 kr Effektivitet 72 pct.

September

Der er bestilt for 70.000 kr., og overført for 40.000 kr. fra august, i alt 110.000 kr., svarende til produktionens størrelse.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 110.000 kr Produktionsunderskud 15.000 kr Effektivitet 88 pct.

Oktober

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 45.000 kr Produktionsunderskud 80.000 kr Effektivitet 36 pct.

November

Der er bestilt for 70.000 kr., men kun produceret for 50.000 kr. Det kan være en forklaring, at ordretilgangen ikke er jævnt fordelt over måneden. En stor ordretilgang i månedens sidste dage må forventes at blive produceret i begyndelsen af næste måned.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 50.000 kr Produktionsunderskud 75.000 kr Effektivitet 40 pct.

December

Der er bestilt for 60.000 kr., og overført for 20.000 kr. fra november måned, i alt 80.000 kr. Dette svarer til produktionen.

Rentabel produktion 125.000 kr Præsteret produktion 80.000 kr Produktionsunderskud 45.000 kr Effektivitet 64 pct.

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan både ordretilgang og produktion registreres med kortere mellemrum, f.eks. hver uge eller hver dag. Det er dog ikke erfaringen, at så fintmærkende målemetoder bør tages i brug i første omgang. De store og væsentlige linjer i forholdene vil fremgå af månedsoversigten.

Vejledning i brugen af

manuskriptark med blå indstregning

til reproduktion

1. De instruktioner og streger der er trykt på manuskriptarkene, vil ikke komme med ved fotograferingen, idet de fotografiske materialer, som almindeligvis anvendes af hustrykkerier og den grafiske branche, ikke er følsomme over for lette blå farver.

2. Manuskriptarkene er beregnet til skrivning med pica-typer. Benyttes mindre typer bliver den nedfotograferede skrift mindre end forudsat ved fastsættelsen af fotograferingsforholdet. Formindskelsen kan i nogen grad imødegås ved kun at anvende ST 30 til A5 og ST 32 til AS 5.

3. Stil Deres skrivemaskine ind på den øverste vandrette blå streg, så den første skrevne linie begynder og står præcist som den med blåt trykte tekst på arket

»Første linie skrives her på stregen«.

4. Skriv ud til den gennemgående streg til højre. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan stregen overskrides med højst 3 bogstaver.

5. Den sidste skrevne linie på arket bør stå så nær den nederste gennemgående blå streg som muligt. Den nederste blå tekst vedrørende udnyttelsen af arket skal overholdes.

Begynd aldrig en ny side med en udgangslinie. (en halv linie), gør hellere forrige side en linie kortere (eller længere).

6. På manuskriptarkene er trykt nogle rækker med nuller. De vandrette er beregnet som støtte ved opstillings- og tabelarbejde. De yderste lodrette rækker markerer linieafstandene ved skrivning med 11/2 spring, og de inderste ved skrivning med 1 spring.

Ved opstregning af skemaer og lignende kan nullerne bruges som anlæg for linealen.

7. Sidetal skrives på midten foroven på det sted, hvor der er trykt 2 blå nuller.

Husk at alle sider indgår i det samlede sidetal, også selv om visse sider ikke skal have påført sidetal.

Eksempel

Side 1 - titel

- 2 - bogtrykkerens navn, samt trykkested

- 3 - f.eks. indholdsfortegnelse

- 4 - blank

- 5 - første tekstside (nedrykkes)

- 6 - anden tekstside

her påføres sidetallet 6 o.s.v.

Fortegnelse over lagerførte manuskriptark

+++OPSTILBEG Fortegnelse over lagerførte manuskriptark

Færdig Fotograferings- Blanketpapirstørrelse forhold nummer A5 75 pct. ST 30 148 gange 210 mm 67 pct. ST 31 A4 210 gange 297mm 100 pct. ST 31 AS5 75 pct ST31 168 gange 237mm 80 pct ST 32

Arkene er i format A4

Leveres i pakker a 250 eller 500 stk.

Opmærksomheden henledes på følgende

- Rens typerne regelmæssigt, skriften skal stå ren, sort og tydelig.

- Benyt engangsfarvebånd.

- Margenforholdene på manuskriptarkene er ikke identiske med forholdene i den færdige publikation. Ved formaterne AS5 og A5 øges margenen.

- Det pointeres, at der er pligt til at anvende manuskriptarkene, idet prisen for montering i modsat fald vil stige uacceptabelt.

- Yderligere vejledning vedrørende manuskriptarkene gives ved henvendelse til Statens Informationstjeneste, tlf. (01) 92 92 26 eller 92 92 24.

- Manuskriptark kan rekvireres ved anvendelse af bestillingspostkort Fi 19-110.

Ingen