Legislator Case Law & Legislation
C19860645010 DK

Cirkulæreskrivelse om overenskomst af 30. maj 1986 mellem finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund vedrørende ansættelsesforholdene for korrespondenters ansættelse i statens tjeneste (* 1)

37 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (37)

§ 1. Overenskomstens område § 1. Hvor vælges tillidsrepræsentant. § 1. Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjeneste § 2. Antagelse § 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant. § 2. Den ret, ministerierne, styrelserne og institutionerne har til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejd § 3. Løn § 3. Valg af tillidsrepræsentant. § 3. Parterne er enige om, at der ved kollektiv overenskomst mellem parterne fastlægges bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår. § 4. Lønregulering § 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant. § 4. Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået § 5. Kvalifikationstillæg § 5. Samarbejde. § 5. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. § 6. Lønmæssig placering § 6. Klager og henstillinger. § 6. Inden for det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemme § 7. Lønanciennitet § 7. Funktion i arbejdstiden § 7. Enhver uenighed om forståelsen af den kollektive overenskomst kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nede § 8. Timeløn § 8. Klubformand. § 8. Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober. § 9. Arbejdstid § 9. Afskedigelse af tillidsrepræsentant. § 10. Overtidsbetaling § 11. Forskudt arbejdstid § 12. Fridage og tjenestefrihed § 13. Graviditet og adoption § 14. Sygdom, militærtjeneste, opsigelse og afskedigelse § 15. Efterindtægt § 16. Ferie § 17. Rejse- og flyttegodtgørelse § 18. Overgangsregel § 19. Overenskomstens varighed Den fulde tekst

Statutory Text (37 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 1. Overenskomstens område

Nærværende overenskomst omfatter medlemmer af Erhvervssprogligt Forbund med den erhvervssproglige korrespondenteksamen eller med en 2- eller 3-sproglig statsanerkendt korrespondentuddannelse, hvor fremmedsprogligt arbejde udgør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Undtaget fra overenskomsten er dog tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 1. Hvor vælges tillidsrepræsentant.

I enhver institution eller - for større institutioners vedkommende - enhver afdeling af denne udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant, som skal være deres talsmand over for ledelsen eller dennes repræsentant.

I institutioner eller afdelinger med under fem medarbejdere vælges dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 1. Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at korrespondenter organiserer sig inden for Erhvervssprogligt Forbund.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 2. Antagelse

Ved antagelse af månedslønnede korrespondenter skal der i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring med videre, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 358 af 25. juli 1983, først rettes henvendelse til det nærmeste arbejdsformidlingskontor eller til Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse, som har modtaget tilladelse til arbejdsanvisning ifølge arbejdsministeriets bekendtgørelse af 11. maj 1978.

Stk. 2. Finder annoncering efter arbejdskraft sted, skal overenskomstens overskrift og dato anføres i annonceteksten som vejledning.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted: hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 2. Den ret, ministerierne, styrelserne og institutionerne har til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejdskraft, skal udøves på en sådan måde, at de ansattes overenskomstmæssige rettigheder ikke krænkes.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 3. Løn

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Årslønninger til månedslønnede korrespondenter inklusive

zonetillæg i tiden fra 1. april 1985

Anc.

år zone 1 zone 2 zone 3 zone 4 zone 5 zone 6 Skala I 1. 88.054 85.892 83.731 81.569 79.407 78.424 2. 89.658 87.460 85.262 83.063 80.865 79.866 3. 91.639 89.395 87.152 84.909 82.665 81.645 4. 93.507 91.221 88.935 86.649 84.363 83.324 5 . 95.355 93.027 90.699 88.371 86.043 84.985 6. 97.227 94.857 92.486 90.115 87.744 86.667 7. 99.098 96.685 94.271 91.858 89.445 88.348 8. 100.489 98.044 95.598 93.153 90.708 89.597 9. 101.877 99.400 96.923 94.447 91.970 90.844 10. 103.295 100.786 98.277 95.768 93.259 92.118 11. 104.632 102.093 99.553 97.014 94.474 93.320 12. 106.076 103.503 100.931 98.359 95.786 94.617 13. 107.842 105.229 102.616 100.004 97.391 96.204 Skala II 1. - 2. 112.742 110.018 107.294 104.569 101.845 100.607 3. - 4. 115.311 112.587 109.863 107.138 104.414 103.176 5. - 6. 117.883 115.159 112.435 109.710 106.986 105.748 7. - 8. 119.837 117.194 114.552 111.910 109.268 108.067 9. og flg. 122.722 120.140 117.559 114.977 112.396 111.222

Stk. 2. Ud over lønningerne i henhold til stk. 1 ydes almindeligt kronetillæg med 6.827 kr. årligt.

Stk. 3. Endvidere ydes et kronetillæg med følgende årlige beløb

Skala I på løntrin 1- 7 7.500 kr. - - 8-13 6.900 kr. Skala II - - 1 (1. og 2. år) 5.500 kr. - - 2 (3. og 4. år) 5.150 kr. øvrige løntrin 4.800 kr.

samt et særligt tillæg til alle løntrin, der indtil 30. september 1987 udgør 28.080 kr. årligt.

Stk. 4. Årslønningerne er opdelt i 6 zoner, der omfatter følgende

kommuner

Til zone 1 henføres: Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse.

Til zone 2 henføres: Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund,

Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

Til zone 3 henføres: Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød og Århus.

Til zone 4 henføres: Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg,

Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg, Årslev og samtlige kommuner på Færøerne.

Til zone 5 henføres: Augustenborg, Bjergsted, Bov, Charistiansfeld,

Dianalund, Fakse, Fredericia, Fuglebjerg, Galten, Gedved, Gjern, Grenå, Gørlev, Haderslev, Hammel, Hashøj, Haslev, Hedensted, Hinnerup, Holbæk, Holeby, Horsens, Hvidebæk, Høng, Hørning, Ikast, Jernløse, Juelsminde, Kolding, Nakskov, Præstø, Randers, Ringe, Ringsted, Ry, Ryslinge, Rødby, Rødding, Rønnede, Skagen, Skive, Skælskør, Slagelse, Sorø, Stenlille, Sundeved, Suså, Svinninge, Sydals, Sønderborg, Tinglev, Tornved, Tølløse, Tørring-Uldum, Vallø, Vamdrup, Varde, Vejen, Vejle, Vojens, Vordingborg og Åbenrå.

Til zone 6 henføres: resten af landets kommuner.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 3. Valg af tillidsrepræsentant.

Valget af tillidsrepræsentanten skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, omfattet af foranstående overenskomst, som er beskæftiget i institutionen eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.

Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af Erhvervssprogligt Forbund og meddelt ledelsen for den pågældende institution, der dog inden for en frist af 3 uger er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 3. Parterne er enige om, at der ved kollektiv overenskomst mellem parterne fastlægges bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår.

Stk. 2. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst, efter at en overenskomst er opsagt, eller om indgåelse af overenskomst i øvrigt optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst tilrettelægges således, at ny overenskomst søges indgået, forinden den opsagte overenskomst udløber.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 4. Lønregulering

Stk. 1. Den samlede faste løn i henhold til §§ 3 og 5 forhøjes pr. 1. april 1985 og pr. 1. april 1986 med henholdsvis 1,75 pct. og 1,25 pct. af de nævnte løndele tillagt den pr. 1. oktober 1984 udløste særlige regulering på 0,23 pct.

Stk. 2. Pr. 1. oktober 1985 og pr. 1. oktober 1986 foretages eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jfr. § 16, stk. 2, i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1985.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant.

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i funktionsperioden den samne beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt den pågældende opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til § 2.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 4. Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 5.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 5. Kvalifikationstillæg

Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ og kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for foranstående lønninger med videre, kan der mellem finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund træffes speciel aftale om tillæg til lønnen.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 5. Samarbejde.

Det er tillidsrepræsentantens - såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants - pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 5. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler.

Stk. 2. Beslutningen om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 1 måned, før den iværksættes.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned.

Stk. 5. Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte

a) medlemmer, som er beskæftiget i chefstillinger eller

b) medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er

nødvendig for forhandlingernes afslutning og

konfliktens ophør eller

c) medlemmer, der undtages ved aftale mellem parterne.

Stk. 6. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Stk. 7. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptages arbejdet uden unødigt ophold. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Stk. 8. Parterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre ulovlige arbejdsstandsninger, og hvis ulovlige arbejdsstandsninger finder sted, at søge at få dem bragt til ophør.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 6. Lønmæssig placering

Klassificering af nyoprettede stillinger med aflønning efter skala II eller oprykning til skala II kan kun ske efter forudgående godkendelse af finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 6. Klager og henstillinger.

Tillidsrepræsentanten kan, når en eller flere af medarbejderne ønsker det, forebringe deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet.

Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det den pågældende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen: men det er tillidsrepræsentantens og vedkomnendes arbejdskammeraters pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, idet man afventer resultat af organisationens behandling af sagen.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 7. Lønanciennitet

Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse med korrespondentarbejde efter endt uddannelse - afrundet opad til et helt antal måneder - herunder uddannelse på handelshøjskole eller Odense Universitets Erhvervssproglige Institut i indtil 2 år samt tvungen civil værnepligt, militær- eller civilforsvarstjeneste, idet dog beskæftigelse med en beskæftigelsesgrad på fra 15-19 timer pr. uge medregnes som halv anciennitet, medens beskæftigelse på 20 timer og derover medregnes som fuld anciennitet.

Højere placering end efter ovennævnte regler kan under særlige omstændigheder finde sted, såfremt korrespondenten under tidligere beskæftigelse har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har fuldført sin uddannelse.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 7. Funktion i arbejdstiden

Udførelsen af de tillidsrepræsentanten påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens produktive arbejde.

Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant i institutionen må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal der forud herfor træffes aftale med ledelsen eller dennes repræsentant.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 7. Enhver uenighed om forståelsen af den kollektive overenskomst kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af fire medlemmer, hvoraf to vælges af finansministeriet og to af Erhvervssprogligt Forbund, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 8. Timeløn

Korrespondenter, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (f.eks. vikariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde), eller med en arbejdstid på under

15 timer ugentligt, aflønnes med en timeløn.

Korrespondenter, der er beskæftiget 15 timer og derover ugentligt, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.

Der kan i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om uensartet beskæftigelse, anvendes timeløn også for beskæftigelse ud over de første 3 måneders ansættelse. Tilsvarende gælder ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af ansættelsesforholdet.

Timelønnen beregnes som 1/2080 (1. januar 1987: 1/2028) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn ifølge § 3, skala I og § 4. Med hensyn til opnåelse af alderstillæg henvises til

9, stk. 4.

Stk. 2. Lønmæssig placering samt vederlæggelse for overarbejde og for arbejde i forskudt tid sker efter de for månedslønnede erhvervssproglige funktionærer gældende regler.

Stk. 3. For søgnehelligdage samt for andre særlige dage, hvor tjenestedet er lukket, således at de timelønnede afskæres fra løn som på en almindelig arbejdsdag, ydes betaling med et beløb, der svarer til den løn, som ellers ville være oppebåret.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 8. Klubformand.

Hvis medarbejderne i en institution, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 8. Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale.

Stk. 3. Er forhandlingerne om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil den ikraftværende kollektive overenskomst afløses af en ny, og hovedaftalen bortfalder da ved den nye kollektive overenskomsts ikrafttræden.

Parterne i denne hovedaftale bekræfter ved deres underskrift, at de har fornøden bemyndigelse til hovedaftalens indgåelse.

København, den 30. maj 1986

Erhvervssprogligt Forbund

Birgit Meise

Finansministeriet

P. M. V.

E.B.

Niels Paludan

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 9. Arbejdstid

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt, fra 1. januar 1987: 39 timer, inklusive pauser af indtil ialt 1/2 times varighed pr. arbejdsdag for ansatte på fuld arbejdstid.

Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/2080 (fra 1. januar 1987: 1/2028) af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. For korrespondenter, der antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid, indgår sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen.

Stk. 5. Korrespondenter med nedsat arbejdstid har ret til følgende betalt spisepause

under 1/2 arbejdstid ingen spisepause

fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. -

2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2 times spisepause

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 9. Afskedigelse af tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten og dennes stedfortræder kan ikke afskediges, uden at der forud for opsigelsen har været forhandlet mellem finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund.

København, den 30. maj 1986

Erhvervssprogligt Forbund

Birgit Meise

Finansministeriet

P. M. V.

E.B.

Niels Paludan

HOVEDAFTALE

mellem

finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund.

Denne hovedaftale er afsluttet mellem på den ene side

finansministeriet og på den anden side Erhvervssprogligt Forbund

med bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af den mellem finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund indgåede kollektive overenskomst, og for medlemnerne af Erhvervssprogligt Forbund, som er ansat i henhold til nævnte overenskomst.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 10. Overtidsbetaling

Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over normal kontortids ophør, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende

For 1., 2. og 3. overtime 50 pct.

For 4. og følgende overtime samt for

overarbejde pa søn- og helligdage 100 pct.

Overtidsbetalingen ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/2080 (fra 1. januar 1987: 1/2028) af den for kontorfunktionæren i henhold til §§ 3-4 fastsatte årsløn.

Stk. 4. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

Stk 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, bør der tages hensyn til individuelle ønsker om fritagelse for overarbejde.

Stk. 6. Såfremt en korrespondent tilkaldes til overarbejde efter ved normal arbejdstids ophør at have forladt arbejdspladsen, ydes 1 times ekstra betaling.

Stk. 7. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 11. Forskudt arbejdstid

For arbejde i tiden mellem kl. 17.00 - 06.00 samt for arbejde på lørdage efter kl. 14.00 og på søn- og helligdage ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Stk. 2. De under stk. 1 nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med betaling for overarbejde eller under rådighedstjeneste i hjemmet.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 12. Fridage og tjenestefrihed

Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte korrespondenter fridage og tjenestefrihed efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid efter reglerne i § 9.

Stk. 3. Der kan gives korrespondenter adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende institutions interesse. Tjenestefrihed, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn, kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år.

Det er vedkommende institutions ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller i dennes lokalområde.

Stk. 4. Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 13. Graviditet og adoption

Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal en korrespondent der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår barselorloven påregnes at begynde.

Stk. 2. Korrespondenten har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og fødsel efter reglerne i loven om barselorlov m.v.

Stk. 3. Under fravær som følge af graviditet og fødsel ydes halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen.

Stk. 4. En kvindelig korrespondent, der ved arbejdsudygtighedens indtræden har været uafbrudt ansat i statens tjeneste i 1 år, kan, når anmodning herom fremsættes mindst 2 måneder før forventet fødsel, i stedet vælge at oppebære fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil ialt 14 uger.

Stk. 5. En kvindelig korrespondent, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 2 omtalte 14-ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelse af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 6. Til en korrespondent, der i forbindelse med adoption kan dokumentere, at adoptionsmyndighederne stiller krav om, at den pågældende skal være ude af erhverv, kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 24 uger.

Stk. 7. Foranstående regler finder tilsvarende anvendelse på timelønnede korrespondenter.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 14. Sygdom, militærtjeneste, opsigelse og afskedigelse

De i funktionærloven omhandlede regler om dokumentation for, løn under og fravær som følge af sygdom, samt reglerne om opsigelse, indkaldelse til militærtjeneste med videre finder anvendelse for korrespondenter, der er antaget efter nærværende overenskomst.

Stk. 2. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer korrespondenten det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 15. Efterindtægt

Når en korrespondent, der aflønnes efter reglerne i denne

overenskomst, afgår ved døden i ansættelsestiden, tilkommer der den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 ar, over for hvem korrespondenten ved dødsfaldet har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, når korrespondenten ved dødsfaldet har haft ansættelse i statens tjeneste i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker medregnes ikke i efterindtægten.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 16. Ferie

Korrespondenter, der er ansat efter nærværende overenskomst, er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. En korrespondent, der er antaget efter optjeningsårets udløb, er ikke berettiget til ferie, medmindre den pågældende i optjeningsåret har erhvervet ferieret ved anden beskæftigelse, idet der i så fald er adgang til at holde tilgodehavende ferie mod afgivelse af 1/2080 (fra 1. januar 1987: 1/2028) af årslønnen for hver time, korrespondenten skulle have udført tjeneste den pågældende dag.

Stk. 3. Til månedslønnede korrespondenter, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferieløn med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har andraget. Er der i optjeningsåret udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at dette har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. Der vil i så fald ikke kunne ydes særlig feriegodtgørelse ifølge stk. 4.

Stk. 4. Til månedslønnede korrespondenter, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct. Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde.

Stk. 5. Såfremt en korrespondent i løbet af sin ferie bliver syg, kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den erhvervssproglige funktionær i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.

Stk. 6. Korrespondenter, der har fået udbetalt den i stk. 4 anførte særlige feriegodtgørelse, men som ikke ved fratræden har afholdt hele den de pågældende tilkommende ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse.

Stk. 7. Feriegodtgørelse ved fratræden bør kun ydes ved indbetaling til feriegiro, jfr. arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984, eller ved udstedelse af feriekort.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 17. Rejse- og flyttegodtgørelse

Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering korrespondenten befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Stk. 2. Såfremt korrespondenten uden at overgå til en anden styrelse forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der en godtgørelse efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 3. Eventuel godtgørelse til korrespondenter aflønnet efter skala I ydes efter satserne for lønramme 7, for 11. og følgende år dog efter lønramme 9 og til korrespondenter aflønnet efter skala II ydes godtgørelse efter lønramme 15.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 18. Overgangsregel

De ved overenskomstens ikrafttræden ansatte korrespondenter, der overføres til aflønning efter nærværende overenskomst, indplaceres på det i forhold til hidtidig aflønning (eksklusiv eventuelt kvalifikationstillæg) nærmeste løntrin i den relevante lønskala, jfr. § 3, og med uændret anciennitet.

Stk. 2. Til korrespondenter, der forud for indplaceringen har oppebåret kvalifikationstillæg ydes et kvalifikationstillæg af samme størrelse i henhold til nærværende overenskomsts § 5.

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

§ 19. Overenskomstens varighed

Nærværende overenskomst gælder fra 1. juni 1986 og kan af finansministeriet eller Erhvervssprogligt Forbund opsiges med 3 måneders varsel til den 1. april 1987.

København, den 30. maj 1986

Erhvervssprogligt Forbund

Birgit Meise

Finansministeriet

Palle Simonsen

/ Niels Paludan

AFTALE

om tillidsrepræsentanter

mellem

finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund

Cirkulæreskrivelse 1986 6450 Historic

Cirkulæreskrivelse om overenskomst af 30. maj 1986 mellem finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund vedrørende ansættelsesforholdene for korrespondenters ansættelse i statens tjeneste (* 1)

Det meddeles herved, at finansministeriet den 30. maj 1986 med Erhvervssprogligt Forbund har indgået medfølgende overenskomst vedrørende ansættelsesforholdene for

KORRESPONDENTER

der ikke er tjenestemænd i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. juni 1986.

ad § 1, stk. 1

Uddannelsen anses for en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver i tilfælde, hvor korrespondenten permanent er beskæftiget med f.eks. oversættelse, tolkning og anden kommunikation på fremmedsprog eller sagsbehandling på basis af fremmedsprogligt materiale i en væsentlig del af arbejdstiden.

ad § 1, stk. 2

Opmærksomheden henledes på, at undtaget fra overenskomsten er tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra offentlig tjeneste samt egenpensionister med en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt korrespondenter omfattet af kontorfunktionæroverenskomsten mellem finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

Endvidere gøres opmærksom på, at korrespondenter, der er fyldt 70 år, ikke fortsat bør beskæftiges i statens tjeneste. Opsigelse bør derfor ske så betids, at fratræden kan finde sted ved udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

Endelig skal man meddele, at finansministeriet for sit vedkommende intet skal indvende imod, at overenskomsten, hvor det er muligt, også bringes i anvendelse på overenskomstansatte korrespondenter i tilskudsberettigede institutioner. Der henvises til Budgetvejledning 1985, pkt. 53.12.

ad § 6

Spørgsmålet om den lønmæssige placering af nyoprettede stillinger, der foreslås klassificeret på avancementsniveau (med aflønning efter skala I med kvalifikationstillæg eller efter skala II), bør snarest efter oprettelsen og inden stillingens besættelse forelægges for lønnings- og pensionsdepartementet.

ad § 13

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 63 af 21 februar 1984 af lov om barselorlov samt til finansministeriets cirkulære herom af 3. oktober 1984 (LP.nr. 115/84).

ad § 14

Den hidtil praktiserede forsøgsordning, hvorefter dokumentation for sygdomsforfald som hovedregel består i en af korrespondenten underskrevet erklæring om arbejdsudygtighed og sygdommens varighed, fortsætter indtil videre uændret. Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, betales som hidtil af korrespondenten, hvorimod senere forlangte læge- eller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.

Ligeledes kan som hidtil anmodninger om tjenestefrihed til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn imødekommes med delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning for så vidt angår barnets 1. sygedag, ligesom det vil være en forudsætning, at hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det.

Man skal endvidere henlede opmærksomheden på, at korrespondenter henhørende under denne overenskomst er omfattet af bestemmelserne om understøttelse i økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 med senere ændringer samt af aftale af 5. juli 1985 mellem finansministeriet og Forenede Gruppeliv vedrørende gruppelivsforsikring, jf. finansministeriets cirkulæreskrivelse af 20. august 1985 (LP.nr. 074/85).

Endelig gøres opmærksom på, at der vil kunne oprettes kapitalpensionsordning i henhold til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 409 af 14. august 1975 med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til finansministeriets cirkulære af 26. oktober 1982.

Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.

Yderligere eksemplarer af overenskomsten vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets betjentstue, H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., telefon 11 12 33, lokal 4202 og 4286.

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

OVERENSKOMST

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →