Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende helseassistenters ansættelse på Forsøgsanlæg Risø
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
§ 1. Ansættelse.
Nærværende overenskomst omfatter helseassistenter, der har aflagt en af Forsøgsanlæg Risø fastsat prøve som helseassistent. Prøven forventes afholdt inden for et år efter ansættelsen. Indtil prøven er aflagt og bestået, aflønnes de pågældende med 90 pct. af begyndelseslønnen.
§ 2. Løn.
Helseassistenter ansættes som funktionærer, og efter aflæggelse af den i § 1 nævnte prøve udgør lønnen følgende årlige beløb.
Anc.år 1/10-1984 1/4-1985 1/10-1985 1/4-1986 kr. kr. kr. kr. 1. 134.689 137.046 137.578 139.262 2. 137.747 140.158 140.707 142.429 3. 140.023 142.473 143.033 144.783 4. 141.799 144.280 144.840 146.612 5. - 6. 143.931 146.450 147.018 148.817 7. - 8. 146.686 149.253 149.837 151.671 9. - 10. 149.325 151.938 152.531 154.398 11. - 12. 151.344 153.993 154.595 156.487 13. - 14. 153.505 156.191 156.802 158.721 15. og flg. 155.382 158.101 158.721 160.663
Stk. 2. Deltidsansættelse med forholdsmæssig løn vil kunne finde sted, såfremt forholdene på tjenestestedet tillader det.
Stk. 3. Ved ansættelse som helseassistent kan der efter aftale mellem overenskomstens parter tillægges indtil 4 års anciennitet optjent ved forudgående beskæftigelse på forsøgsanlægget.
Stk. 4. For deltagelse i holddrift på reaktor DR 3 ydes holddriftsbetaling på 1.628,00 kr. pr. måned. Pr. 1. april 1986 forhøjes dette beløb til 1.648,00 kr. pr. måned. I beløbet er inkluderet betaling for manglende varsko samt betaling for søn- og helligdagsvagter. Betalingen er fastsat ud fra en forudsætning om 6-holdsskifte. Der henvises i øvrigt til den som bilag II optagne vagtholdsaftale af 29. december 1983, der er godkendt af finansministeriet.
Stk. 5. For ekstravagter, som pålægges helseassistenter ud over de i det faste 6-holdsskifte indeholdte, ydes betaling efter de i § 3 i »Fællesordningen for arbejde i holddrift« for nærværende overenskomstperiode fastsatte satser, dog således at der i tilfælde, hvor ekstravagterne er begrundet i andre helseassistenters fravær som følge af andet end sygdom eller ferie, alene ydes ekstrabetaling, såfremt fraværet strækker sig ud over 1 måned. Betalingen ydes i så fald for hele perioden.
§ 3. Dyrtidsregulering.
For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 124 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes lønningerne i henhold til § 2 med en dyrtidsportion på 1.872 kr. årlig.
Stk. 2. Ved udsving i reguleringspristallet fra 103 til 100 nedsættes lønningerne med 1.248 kr. årlig.
Stk. 3. Ved udsving i reguleringspristallet på fulde 2 points under 100 optages forhandling om reguleringens form.
Stk. 4. Regulering i henhold til stk. 1-3 sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummet henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.
Stk. 5. For perioden 1. oktober 1975 - 1. januar 1980 er der på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 = 100 udløst i alt 11 dyrtidsportioner på 1.248 kr. årlig til udbetaling. Hertil kommer 1 dyrtidsportion på 1.248 kr. årlig pr. 1. oktober 1980 på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 = 100. I perioden 1. april 1981 - 1. oktober 1982 (incl.) er udløst i alt 7 dyrtidsportioner a 1.872 kr. årlig. Det samlede dyrtidstillæg udgør herefter i perioden indtil 30. september 1987 28.080 kr. årlig, der er indeholdt i de i § 2, stk. 1, anførte lønninger.
§ 4. Særlig lønregulering.
Lønnen i henhold til § 2 forhøjes pr. 1. oktober 1985 og 1. oktober 1986 i overensstemmelse med den eventuelle beløbsmæssige forhøjelse af lønnen til tjenestemænd på sammenlignelige skalatrin (stedtillægsområde IV), som følger af § 16 i aftale af 9. september 1985 mellem finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger m.v. pr. 1. april 1985, efter nedenstående model.
Anc.år Skalatrin 1. 15 2. 17 3. 18 4. 18 5. - 6. 19 7. - 8. 21 9. - 10. 22 11. - 12. 23 13. - 14. 24 15. og flg. 25
§ 5. Arbejdstid cg overtidsbetaling.
Den ugentlige arbejdstid er 40 timer. Denne nedsættes pr. 1. januar 1987 til 39 timer ugentlig.
Stk. 2. Arbejdstiden for 2. og 3. skift ved holddriftsarbejde er 40 timer ugentlig (pr. 1. januar 1987 39 timer ugentlig).
For hver 40 timer, der arbejdes på 2. og 3. skift, opnås der ret til 3 timers betalt frihed, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.
Fridagene lægges efter aftale mellem forsøgsanlægget og helseassistenterne samtidig med aftale om ferielægning.
Stk. 3. Overarbejde bør så vidt muligt undgås og skal i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed.
Såfremt erstatningsfrihed ikke kan gives, ydes for beordret og kontrollabelt overarbejde de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør 1/173,3 (pr. 1. januar 1987 med 1/169) af månedslønnen med tillæg af 1/3, og for overarbejdstimer derudover samt for arbejde på søn- og helligdage ydes 1/173,3 (pr. 1. januar 1987 med 1/169) af månedslønnen med tillæg af 2/3.
§ 6. Udbetaling af løn.
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
§ 7. Ferie.
De efter nærværende overenskomst ansatte helseassistenter er omfattet af ferieloven, idet de dog i stedet for det i lovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg oppebærer en særlig feriegodtgørelse, der beregnes som 1 1/2 pct. af den i optjeningsåret udbetalte løn, incl. faste tillæg, jfr. de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 8. Befordringsgodtgørelse samt
time- og dagpenge.
Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering helseassistenter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser, for så vidt angår time- og dagpenge efter sats B.
§ 9. Diskretionspligt.
Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af forsøgsanlæggets tjeneste.
§ 10. Tillidsrepræsentant.
Der kan på en enkelt afdeling vælges en tillidsrepræsentant, når der på afdelingen er mindst 10 beskæftigede. Tillidsrepræsentanterne vælger af deres midte en fællestillidsrepræsentant.
§ 11. Hovedaftale.
Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1981 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 12. Normen.
Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
§ 13. Overenskomstens gyldighed.
Nærværende overenskomst har virkning fra 1. april 1985 og kan af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1987.
København, den 26. maj 1986.
DANSK FUNKTIONÆRFORBUND
Frode Sylvest/
Tommy Hansen
FINANSMINISTERIET
P. M. V.
E.B.
Bjarne Jensen
PROTOKOLLAT
Under henvisning til forhandling i paritetisk nævn for den offentlige
sektor i øvrigt (nævn III) ydes der et tillæg på 1.908,66 kr.,
niveau oktober 1984, excl. procentregulering, til 3 helseassistenter ved henholdsvis Hot Celllaboratoriet, Isotoplaboratoriet og DR 3.
København, den 26. maj 1986.
DANSK FUNKTIONÆRFORBUND
Frode Sylvest/
Tommy Hansen
FINANSMINISTERIET
P. M. V.
E.B.
Bjarne Jensen
Vagtholdsaftale
for
vagthavende helseassistenter
1. Vagtplan
1.1. Vagtlisten, der gælder for 6 hold i 6 uger, skal indeholde 21
vagter, 3 disponible dage (D) og 21 tilkaldevagter (T).
1.2. Vagtlisten udarbejdes af tillidsmanden i samråd med vagtholdet.
1.3. Vagter og T-vagter kan byttes.
1.4. I tilfælde af sygdom eller godkendt tjenestefrihed beregnes ikke-erlagte vagter, disponible dage og tilkaldevagter med henholdsvis 8 timer 20 min., 8 timer og T-kompensation. Andre ikke-erlagte vagter modregnes tilsvarende. Denne bestemmelse ændrer ikke bestemmelserne i loven om karensdag.
1.5. Sygdom på vagt- og D-dage meldes til vagthavende helseassistent.
1.6. Vagthavende helseassistent må først forlade vagten, når afløseren er ankommet.
2. Disponible dage (D)
2.1. D-dagene lægges i vagtlisten. Bruges til disponibelt arbejde, kursus eller afspadsering, såvel beordret af som aftalt med daglig leder (lab.mester).
2.2. D-dagenes arbejdstid er 8 timer.
2.3. Ved afløservagt på D-dage skal den manglende D-tid modregnes.
3. Tilkaldevagter (T)
3.1. T-vagt lægges på alle 21 vagtdage således
5 timer før vagten og 2 timer frem.
3.2. T-vagten har pligt til, såfremt han ikke opholder sig ved sin egen telefon, at give vagthavende helseassistent meddelelse om, hvor han kan kontaktes. T-vagten skal kunne møde til vagtafløsning inden for 1 time efter opkald.
3.3. T-vagten er pligtig til at tage enhver afløservagt, der begynder 4 timer før arbejdstids begyndelse.
3.4. Er T-vagten lovlig forhindret, kan man kontakte frivagterne og forespørge, om de ønsker at overtage afløservagten.
3.5. Indtræder der yderligere frafald af en eller to af de vagtholdsmedlemmer, som har delt vagten, skal frivagteren overtage afløservagterne.
3.6. Alle der deltager i fast vagtordning tildeles bolig-tjenestetelefon.
4. Overarbejde
4.1. Afløservagter på fridage i henhold til vagtplanen er overarbejde.
4.2. Der kan ikke ydes overtidstillæg for ekstravagter på D-dage.
4.3. Til brug ved afspadsering af en afløservagt, der i henhold til pkt. 4.1. er overarbejde, godskrives den præsterede tid med tillæg i tid svarende til de i overenskomsten fastsatte tillæg for overarbejde.
4.4. Såfremt overarbejde honoreres med betaling, følges de i overenskomsten fastsatte regler.
5. Kursus
5.1. Der er mødepligt ved planlagte kurser - det gælder også for kurser, der afholdes på fridage (nattevagt undtaget).
5.2. Den faktiske tid for kurser godskrives som normaltid.
5.3. Overarbejde kan ikke ydes for deltagelse i kurser, men der ydes erstatningsfrihed for evt. mistede fridage.
5.4. For eksterne kurser kan der max. indskrives 8 timer pr. dag.
6. Ferie
6.1. Ferieplanen udarbejdes af tillidsmanden i samråd med vagtholdet.
6.2. Kun to mand kan holde ferie samtidig.
6.3. Vagtplanen fortsætter i ferieplanen. Det tilstræbes, at alle får lige mange afløservagter.
6.4. Bytninger af vagtdage i forbindelse med forlænget ferie betragtes som planlagt bytning.
7. Fridagsbogen
7.1. De enkelte vagtholdsmedlemmer indskriver selv alle afvigelser fra vagtplanen i fridagsbogen.
7.2. Hvis saldoen er negativ, kan overtid ikke udbetales.
7.3. Daglig leder (lab.mester) fører saldoen samt indskriver resttid iflg. timeregnskab.
8. Ikrafttrædelse
Nærværende lokalaftale samt timeregnskab har virkning fra overenskomstens underskrivelse og kan af Forsøgsanlæg Risø eller afhelseassistenterne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1985.
Risø, den 29. december 1983
For Forsøgsanlæg Risø
J. Bregninge
For helseassistenterne
J. Barfoed
Timeregnskab for vagthavende helseass.
Opgørelse for en normal 6 ugers periode.
Norm 240 timer 21 vagter a 8 timer 168,00 t 3 disp. dage a 8 timer 24,00 t 21 vagtoverlev. a 0,33 t 7,00 t 21 tilkaldevagter a 2 t x 0,33 14,00 t Komp. for helligdage incl. 1. maj 11 x 8 x 6 x 7/365 10,13 t Komp. for 2. og 3. skift 14 x 8,33 x 3/40 8,75 t Komp. for afløserordning samt gener i forb. med skifteholdsvagt 12,00 t 243,88 t Overføres til fridagsbog + 3,88 t
Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende helseassistenters ansættelse på Forsøgsanlæg Risø
Det meddeles herved, at finansministeriet med Dansk Funktionærforbund har indgået vedlagte overenskomst af 26. maj 1986 vedrørende helseassistenters ansættelse på Forsøgsanlæg Risø.
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1985 og afløser overenskomst af 3. januar 1984.
Ændringer, der følger af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. samt af beslutning af det i henhold til loven oprettede paritetiske nævn, er indarbejdet i overenskomsten.
Ovennævnte ændringer og ændringer i øvrigt i forhold til den hidtidige overenskomst er markeret med streger i margenen. Derudover er der følgende bemærkninger til overenskomsten.
Ad § 2, stk. 4. Holddrift på reaktor DR 3.
Tillægget for deltagelse i holddrift er hidtil beregnet på grundlag af satserne i § 3 i »Fællesordningen for arbejde i holddrift« samt satserne i § 12, stk. 5, 3. afsnit, i overenskomsten af marts 1983 mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, idet disse satser således erstatter de i nærværende overenskomsts § 5, stk. 3, indeholdte bestemmelser vedrørende betaling for arbejde på søn- og helligdage. Tillægget er med virkning fra 1. april 1985 og 1. april 1986 forhøjet med henholdsvis 1,75pct. og 1,25pct. og udgør pr. 1. april 1985 1628 kr. og pr. 1. april 1986 1648 kr. pr. måned.
Spørgsmålet om ændring af beregningsgrundlaget kan optages til drøftelse mellem overenskomstens parter i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1987.
Ad § 3. Suspension af dyrtidsreguleringen.
Lov nr. 237 af 23. maj 1984 om ændring af lov om begrænsning af lønstigninger og om ændringer af takt- og dyrtidsregulering m.v. (fortsat ændring af dyrtidsregulering), § 1, stk. 1, bestemmer, at dyrtidsregulering på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende pristal til og med reguleringspristallet for januar 1987 bortfalder.
Barns første sygedag.
Finansministeriet kan tiltræde, at den ved økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse nr. 41 af 2. marts 1973 etablerede forsøgsordning med tjenestefrihed til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn bringes i anvendelse på tilsvarende vilkår for ansatte efter nærværende overenskomst.
Ad protokollat. Særlige tillæg.
De i paritetisk nævn aftalte særlige tillæg udgør pr. 1. oktober 1984, excl. procentregulering, kr. 1.908,66 årlig og ydes efter lokal forhandling til 3 helseassistenter ved henholdsvis Hot Celllaboratoriet, Isotoplaboratoriet og DR 3.
Tillæggene reguleres efter de regler, der er aftalt i § 16 i tjenestemændenes lønjusteringsaftale af 9. september 1985, og udgør følgende beløb
1/4-1985 1/10-1985 1/4-1986 kr. kr. kr. 1.946,53 1.954,12 1.978,045
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Bjarne Jensen
OVERENSKOMST
mellem
finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende helseassistenters ansættelse på Forsøgsanlæg Risø.
Ingen